Dag 2 på Kolbøttefabrikken
Jeg har arbejdet konstant siden, førend jeg blev teenager (børnearbejde, hvem siger, det ikke fandtes tidligere i DK?)
Er uddannet kontorash - og har de seneste år, fungeret i sekretær-stillinger.
Blev fyret fra en jaaaaah en fagforening pga. nedskæringer. Og fik så et års vikar-job indenfor en speciel branche, som jeg altid har ønsket at afprøve. Nu var der det specielle ved dette job - at det var under regeringens reform-arbejde og under totale forandringer. Mit job var stressende, og pludselig blev jeg syg. Diagnosen var lige fra hjerneblødning til svulst i hjernen. Nåhhhh, vores fantatiske øh hospitalssystem kunne ikke finde "fejlen" - så jeg blev udskrevet efter 3 mdr. og vendte tilbage til vikarjob. Pga. fejlen ikke blev fundet - kunne jeg ikke fastansættes og få forlænget mit vikariat. I virkeligheden skulle jeg havde løjet ved brug af de hvide løgne.
Men sådan er jeg ikke opdraget. Så søgte job - og fik et omg. min ønske stilling, havde før søgte stillingen og blev nr. 2. Førend prøvetidens udløb syntes chefen pludselig ik om mig - og så gik jeg i SORT. Forklaring hvorfor chefen ik kunne lide mig - kommer en anden dag, da den er lang. Da jeg ikke havde fået betalt en fagf. regning rettidigt, blev jeg pludseligt en uhuuuuu-bistandsklient = lower standard borgere, flyt dog til Sverige el. ud på en øde ø sammen med....nej nu skal vi ik ha en ny M-krise.
Tilbage til Kolbøttefabrikken dag 2:
General-majoren beder mig om at udøve total rengøring sammen med en ældre mand. Han halter og har svært ved at køre race med vores rengørings-vogn. Jeg syntes, at det er synd for ham. Han er ikke helt til at snik-snakke med, da jeg har på fornemmeren, at han ikke er super til dansk, men vi finder trods alt-alt snavset.
Så får jeg en selvstænding opgave - og tro ikke, at rengøring er nemt. Der bruges mange forskellige produkter, klude - og sanitære ordens-regler. Jeg er blevet svedt. Min sofa savner mig helt bestemt, og nu er jeg ovenikøbet blevet iført en uniform, så selv Phil ikke ville kunne genkende mig mere. Opgaven var rengøring af lokummer - en lortetjans.
Næste runde: Rengøring af computer-rum, hvor der sad mange og arbejdede i dyb stilhed, og så kom jeg der - og forstyrrede dem med klud og gulvvask. Og det eneste jeg tænkte på, når jeg lænende mig indover de stakkels forstyrrede - var om de kunne fornemme min sved, udmattelse efter at have være på benene i long time. Min krop skreg efter "fifaen", men var nu under fedtforbrænding som selv et fitness-center ville være jaloux på. Tænk at man ka bli fit af være bistands-klient - Merethe Mave sku bare vide.
Men havde en god samtale med "vores" socialrådgiver - hun er sød og tjaaa læs mere om dag 3, hvor jeg fik brugt flere latter-muskler end de depoter, som har høstet på min lediggang +10kg.
Respekt til alt regørings-personal all over the world.
Er uddannet kontorash - og har de seneste år, fungeret i sekretær-stillinger.
Blev fyret fra en jaaaaah en fagforening pga. nedskæringer. Og fik så et års vikar-job indenfor en speciel branche, som jeg altid har ønsket at afprøve. Nu var der det specielle ved dette job - at det var under regeringens reform-arbejde og under totale forandringer. Mit job var stressende, og pludselig blev jeg syg. Diagnosen var lige fra hjerneblødning til svulst i hjernen. Nåhhhh, vores fantatiske øh hospitalssystem kunne ikke finde "fejlen" - så jeg blev udskrevet efter 3 mdr. og vendte tilbage til vikarjob. Pga. fejlen ikke blev fundet - kunne jeg ikke fastansættes og få forlænget mit vikariat. I virkeligheden skulle jeg havde løjet ved brug af de hvide løgne.
Men sådan er jeg ikke opdraget. Så søgte job - og fik et omg. min ønske stilling, havde før søgte stillingen og blev nr. 2. Førend prøvetidens udløb syntes chefen pludselig ik om mig - og så gik jeg i SORT. Forklaring hvorfor chefen ik kunne lide mig - kommer en anden dag, da den er lang. Da jeg ikke havde fået betalt en fagf. regning rettidigt, blev jeg pludseligt en uhuuuuu-bistandsklient = lower standard borgere, flyt dog til Sverige el. ud på en øde ø sammen med....nej nu skal vi ik ha en ny M-krise.
Tilbage til Kolbøttefabrikken dag 2:
General-majoren beder mig om at udøve total rengøring sammen med en ældre mand. Han halter og har svært ved at køre race med vores rengørings-vogn. Jeg syntes, at det er synd for ham. Han er ikke helt til at snik-snakke med, da jeg har på fornemmeren, at han ikke er super til dansk, men vi finder trods alt-alt snavset.
Så får jeg en selvstænding opgave - og tro ikke, at rengøring er nemt. Der bruges mange forskellige produkter, klude - og sanitære ordens-regler. Jeg er blevet svedt. Min sofa savner mig helt bestemt, og nu er jeg ovenikøbet blevet iført en uniform, så selv Phil ikke ville kunne genkende mig mere. Opgaven var rengøring af lokummer - en lortetjans.
Næste runde: Rengøring af computer-rum, hvor der sad mange og arbejdede i dyb stilhed, og så kom jeg der - og forstyrrede dem med klud og gulvvask. Og det eneste jeg tænkte på, når jeg lænende mig indover de stakkels forstyrrede - var om de kunne fornemme min sved, udmattelse efter at have være på benene i long time. Min krop skreg efter "fifaen", men var nu under fedtforbrænding som selv et fitness-center ville være jaloux på. Tænk at man ka bli fit af være bistands-klient - Merethe Mave sku bare vide.
Men havde en god samtale med "vores" socialrådgiver - hun er sød og tjaaa læs mere om dag 3, hvor jeg fik brugt flere latter-muskler end de depoter, som har høstet på min lediggang +10kg.
Respekt til alt regørings-personal all over the world.