Damp og voksne.

Jeg læste tidligere idag at voksne også kan lide af sygdommen populært kaldet *DAMP* Jeg kender selv en jeg har mistænkt for at lide i svær grad af denne sygdom. Hans symtomer er så fede at det er svært at overse trods de forsøges skjult i fryseposer og hokus pokus med den venstre og den højre hånd i en forvirring. Kombineret med komplekser giver det en kedelig og urolig stemning, fyldt med varm luft. Man kan vel ikke gøre andet end forsøge at undgå den slags. Eller hvad?
Mvh. Niels.

M49 er enten M47 eller den lidt mindre kloge sjoverSjoveren.

heyy kunne ikke undgå at læse dit brev. jeg syntes ikke man skal undgå den slags mennesker.
Da jeg selv har et barn med Damp og har mødt andre. Vil jeg bare lige sige at de er, de skønneste mennesker man kan kende. og lære man dem at kende. Forstår man bedre, hvorfor de regere som de gør. Og ikke nok med det, så er de osse selv kede af at ha den sygdom. Men har problemmer med at styre det.. men mange der har fået det konsateret er på medacin. Som kan hjælpe dem, det meste af dagen. Men ikke 100 %.. lær dem altid lidt nærmer at kende.

efter at have tømt med fryseposen. Det skulle aldrig være den samme.

Tak for dit råd, jeg vil forsøge.
Mvh Niels

Er du sikker på dit indlæg er rigtigt sat?
Mvh Niels

Er vel noget man bliver født med og siden må leve med
også som voksen?

Damp personer kan slet ikke fordele deres impulser, så de er moderate, men vælter alle over ende med deres mega stykvise udladninger -
Det ses tydeligt og overvælder omgivelserne -
Det ene øjeblik taler de pænt, det næste sviner de andre til og gør en masse for at ødelægge initiativer, når de ikke kommer fra dem selv og de overfaldes af deres alt opædende misundelse -
Desværre er der ikke nogen egentlig behandling på det område af psykiske dysfunktioner, der er så medicinering, som oftes er en form for amfetamin -
Det giver selvfølgelig en masse bivirkninger, måske det kan være en af grundene til, den til tider store aktivitet de lægger for dagen, hvor de nu færdes mest og lever deres liv -
Omgivelserne er nok dem, der lider mest ved denne aktivitet, for personen selv ser intet problem, de er jo "væk" i deres eget -
Varm luft og poseløsninger, er så oftes et af symptomerne -
;D
guller

Jeg læste tidligere idag at voksne også kan lide af sygdommen populært kaldet *DAMP* Jeg kender selv en jeg har mistænkt for at lide i svær grad af denne sygdom. Hans symtomer er så fede at det er svært at overse trods de forsøges skjult i fryseposer og hokus pokus med den venstre og den højre hånd i en forvirring. Kombineret med komplekser giver det en kedelig og urolig stemning, fyldt med varm luft. Man kan vel ikke gøre andet end forsøge at undgå den slags. Eller hvad?
Mvh. Niels-Lars
PS. ingen tvivl hvem du hentyder til :-(

Så skal det her forståes som at der hentydes til:
D..et
A..lmene
M..andlige
P..osesyndrom

Det sætter tingene i perspektiv og giver mig overskud til tålmodighed og forståelse.
Tak.
Mvh. Niels

Det må vi jo huske ;O)
Det står vist et sted, Hmmm tænke, tænke jo hov da, nu ved jeg det ;O)
Det er i Frk Jensens kogebog -
Jubii
guller

At du forsøger at manipulere mit indlæg.
Mvh Niels.

Er det dig selv og m49.
Tjuhejsa hvor det går.

Vi er de salige -
Og du ser ud til at være den enfoldige -
guller

Tak for dine svar. Det har været en mere oplysende debat end jeg havde forventet.
Mvh. Niels

Lyder således -
guller

Heyy Dampjernet..
Ja.. man er født med det, og vare resten af livet.
Man undersøger stædigvæk, hvorfor det opstår.

hold kæft man, tror det er en børnhave det her.
Du står ellers for at være nogenlunde intelligent,det indtryk har nok ændret sig for en del efter dette kaudervælske bavl og fuldemandsnak.
ÆV Guller

Ok,vi er ikke helt unge nogen af os.En bekendt af mig har damp,og hun er ganske forfærdelig at være i stue med.Hun kan ikke sidde stille i 2 min,farer rundt efter alt og intet.Benene og arme er så meget i bevægelse på hende,at jeg bliver helt rundtosset.Hun har haft den sygdom altid.Kunne ikke gå i normal skole,var alt for urolig,kom i en special skole for den slags børn.Moderen kunne ikke styre hende,så hun kom hos mormoderen at bo.Hun er ikke bange for noget,farer bare derud af også på cykel.
Hun er også fuld af løgn.Fortæller den ene løgn efter den anden,og hun stjæler også,hun er bare ligeglad med det.Hun er det man kalder et meget sygt damp menneske(er 61 år)og hun er aldrig blevet behandlet for sin sygdom.En samtale kan hun ikke fører,da hendes tanker er alle mulige steder henne.Jeg omgås hende ikke,det kan mine nerver ikke klare.

Se her : BrændenælDesuppe, staves det da -
Jeg er da grønlangkål ligeglad med, hvad du mener jeg skulle leve op til af forestillinger -
Det er ikke mit problem -
Men åbenlyst DIT -
Smil lidt, det ville gøre dit liv en smule mere lyst
guller

sladder. Beregnet for os enfoldige.

for " nærmest syge" sladder er rigtig guf, der sætter sig på sidebenene.
Hvad bilder nogle sig dog ind )?!?/

Langt de fleste DAMP-børn lærer at leve med deres handicap (det er ikke en sygdom....en sygdom kan kureres, det kan DAMP ikke, derfor hedder det et handicap!)
Idag går DAMP og AD/HD diagnoserne sammen, og omfatter blandt andet også NLD og Tourettes Syndrom. Men det diskuteres stadigt meget om det er hensigtsmæssigt for der kan være store forskelle på handicappets væsen. Primært skyldes det en skade i frontallapperne, der sider forrest i hjernen, og det forårsager koncentrationsvanskeligheder...der kan også være grader af autisme og hyperaktivitet og en masse andre ledsagesymptomer inde i billedet, men det er altsammen grader...ikke een enkelt konkret og fast afgrænset måde at være på.
Jeg tager hatten af for de mennesker der trods et så kaotisk handicap, finder en vej gennem livet, som både kan være smuk og givende. Det er mennesker der har meget mere mod sig mht. fordomme, mobberi og mangel på hjælp og støtte end nogen fortjener at have!
Læs mere om ADHD her:
http://www.adhd.dk/index.php?option=com_content&task=blogcategory&id=1&Itemid=163

Det består i høj grad af, systematiseret planlagt skema med forudsigelighed og MEGA meget sportsudøvelse.
Ingen store udfordringer, før de er nøje planlagt og gennemgået. Og det virker skam.
Mange DAMP-børn især dem med hyperaktivitet får ritalin, modiodal...eller strattera http://www.medicinmedfornuft.dk/dk/anmeldelser_af_medicin/strattera.htm Det virker rigtig godt for dem mht. deres koncentrationsforstyrrelser.
Min søn går på en skole med børn, som har ADHD. De fungerer enormt godt og er nogle høflige og imødekommende knægte. Det er lidt en skrøne, at de er så forstyrrede, så de ikke kan sidde stille. De sidder skam pænt ved bordet, de har deres daglige pligter og opgaver, og de kører såvel med udendørs som indendørs aktiviteter. De kan GODT sidde og se film en hel aften, og de kan også spille computerspil, uden at rive dørene ned.
Tror det er et spørgsmål om at de bliver behandlet efter de behov de har.
De går videre ud af skolen til andre uddannelser, og får et selvstændigt liv. Der er sådan noget "udslusningsfase" når de bliver 18 år og får lejlighed selv. Det kører meget succesfuldt.
Min søn har IKKE DAMP...hans hjerneskade findes der kun den ene af, og det har taget 13 næsten 14 år at finde frem til. Der er ingen behandlingsmulighed. Den opstod ved iltmangel under fødslen.
Han får selvfølgelig ikke samme behandling, som de andre børn. Det ville ikke rigtig give mening, da han ikke har de samme symptomer... Han kan koncentrere sig i timevis, og er ikke spor hyperaktiv, men han er en del indelukket. Dog kan man ikke tale om autisme i almindelig forstand, for det omfatter en nedsat evne for empati, og det er slet ikke aktuelt for ham. Hans handicap ligger i at han kun ser verden i fragmenter. Han kan ikke sætte det sammen til et samlet billede. Så han forstår ikke det samme som vi andre forstår.
Det er meget, meget svært at rumme, både som mor og som søn...men i høj grad også som skole, for der er ikke andre skoler han kan være på, han kræver noget helt særligt, ligegyldigt hvor han er. Og hans IQ er enorm...da han var 9 lå den 119.....Det er svært at matche for personalet, for hans behov er meget anderledes end de andres.....
Når jeg omtaler min søns handicap, her er det for at fortælle, at DAMP ikke bare er een ting...og børn, der går på specialskoler har ikke alle DAMP... Det kan være alt fra Aspergersyndrome, Tourettes Syndrome, til Hyperaktivitet og alt hvad der ligger derimellem.
Det er faktisk et område, hvor ikke to handicaps er ens, og man kan ikke ved at beskrive diagnoser og symptomer...beskrive mennesker.

Har hun forbindelse til ADHD foreningen? Jeg vil anbefale dig at sætte hende i forboindelse med dem. http://www.adhd.dk/index.php?option=com_content&task=view&id=152&Itemid=129

jeg er ADHD og det ikk alle der kan styre sit damp det er meget meget sjælden. og ADHD ska man aldrig tirre. for når først sådan en går amok er helvede løs