Hjælp til at komme videre

Fornylig er min kæreste og jeg gået fra hinanden efter lidt over 2 år, og jeg savner hende ustandseligt. Jeg føler mig konstant depressiv. Alt er surt og så mange ting er pludselig blevet fuldstændig ligegyldige. Føler mig hele tiden tom indeni og frygten for at muligheden for at give og få kærlighed igen er væk eller ligger meget langt ude i fremtiden.
Har altid følt mig glad når jeg er i et forhold...når forholdet endelig slutter føler jeg mig depressiv og min lyst til livet forsvinder.
Hvad skal jeg gøre for at se mere positivt på livet og komme ovenpå igen? Hvad gør Jer glade og positive i en svær tid eller hvis alt føles ulykkeligt?

så sent som her til aften er mig og (ex)kæresten osse gået fra hinanden - efter 6 mnd.
Lige nu er jeg virkelig helt nede i kulkælderen og kan absolut intet lyspunkt se nu og kan ikk se hvordan jeg i den næste lange skal komme over det og ikk gå og være så skide ulykkelig!
For mig at se, så er det eneste der nok vil komme til at lindre, tiden! Men den er langsom om det - alt for langsom!
Måske er det fordi det lige er sket for mig at jeg absolut ingen tro har på, at noget andet vil kunne gøre det godt igen - end ikke et nyt forhold sådan lige! Men jeg ved bare at jeg bestemt ingen lyst har til noget lige nu og kan ikk se hvordan det sådan lige skal ændre sig - ingen tanker eller foretagender vil kunne gøre det, tror jeg!
Så tiden er det eneste - og det er lige præcis hvad det kommer til at tage, desværre!
Mvh. Den ligeså ulykkelige!

Min x-kæreste og jeg gjorde det forbi for et par uger siden. Men det er stadig umådelig hårdt....tror du har ret mht. at det er tiden der skal læge sårene...men kunne enormt godt bruge nogle gode ideer til at bibeholde en positiv tankegang selvom man er nedtrykt.

I skal sørge den tid i har brug for, derved kommer i bedst videre, opgiv ikke håbet om en ny kærlighed for den er derude, og i møder den når i mindst venter det.
Jeg har også mistet, og AV siger jeg bare, jeg troede også jeg ikke turde elske igen, for tænk nu hvis jeg mistede igen, så sku der tudes igen, og veren ville føles urimelig, jeg ville føle mig svigtet. Meeen hvis jeg ikke turde elske igen, af frygt for at miste så ville jeg jo heller ikke opleve kærligheden igen, alle de dejlige kram og put, gåturen hånd i hånd, en at vågne med, det ville jeg ikke undvære, så da jeg følte mig klar til at elske igen sprang jeg ud i det, og jeg har ikke fortrudt, chancen for at miste vil altid være der, og det vil den for os alle, det gør ondt hvis det sker, men det er jo i sidste ende smerten værd, tænk på alle kramne og kysne, samt de gode oplevelser, ville i have været dem foruden???? Nej vel....
Så græd eller hvad i nu gør, og tag springet ud i en ny kærlighed når chancen byder sig igen, og i er klar, det skal nok kome, for muligheden for at miste havde vi inden vi begyndte elske.
Et kram til jer 3 fra en der selv har haft det som jer.