Danmark kan være sig selv bekendt

Nu er Danmark endnu en gang gået for vidt i sin umenneskelige behandling af asylansøgere. Ja, jeg siger ”endnu en gang”, fordi jeg efterhånden ikke rigtig har styr på alle de gange, selvbestaltede eksperter på asylområdet med sagkyndig og velvillig assistance fra medierne har stablet sig på benene for at kritisere regeringens og Dansk Folkepartis udlændingepolitik.
Men denne gang er det altså alvor - igen! Søndag aften blev de andægtigt lyttende TV-seere budt på en parade af kendisser – alt fra TV-kokke over atomfysikere og forfattere til forhenværende generaler – som pludselig var forenet af ét fælles mål, én fælles tanke: Danmark bør have en særlov, så de omtrent 600 afviste irakiske asylansøgere kan få lov at blive i landet, selv om de er udvist.
Jeg er overbevist om, at TV-kokken Claus Meyer er en ørn i et køkken. Jeg ved, at professor i højenergifysik, Holger Bech Nielsen færdes hjemmevant i både relativitetsteori og kvantemekanik. Men er de i besiddelse af den fornødne indsigt til at udtale sig om komplekse afgørelser, truffet af kompetente og ansvarlige myndigheder på udlændingeområdet? Kender de til omstændighederne for de enkelte afgørelser?
Ligeledes formoder jeg, at sognepræst Orla Villekjær er hjemme i Evangeliet – men berettiger det ham til at bruge sin DR-prædikestol som en politisk talerstol, hvorfra hans højest uvedkommende private følelser og holdninger skal udgydes over den sagesløse menighed, der måske bare kom i kirke for at høre et Guds ord? Forfatterinden Lise Nørgaard har givet danskerne en uforglemmelig klassiker med ”Matador”, men rækker talentet til at give en objektiv vurdering af en flygtnings krav på asyl?
Det samme gælder forhenværende forsvarschef, General K.G.H. Hillingsø, den forhenværende konservative skatteminister Isi Foighel, forhenværende overrabbiner Bent Melchior. Hvilket belæg har de for at udtale sig om konkrete sager udover en ”følelse” af, at Danmark handler forkert ved at lade lov være lov? Hvorfor ikke i stedet interviewe cykelhandleren nede på hjørnet eller pølsemanden på Torvet – er deres meninger ikke nøjagtigt lige så gode?
Jo, vel er de det, men de er ikke kendte. DR har en god fornemmelse for at sælge en historie. Ganske vist går historien efterhånden på krykker, idet problemet med de afviste asylansøgere har eksisteret i flere år. Men enhver dygtig journalist kan vinkle en hvilken som helst historie, så den kommer til at fremstå som ny. Der kan altid findes en ny person med en sympatisk historie. Og jeg nærer ikke et sekund tvivl om, at de enkelte asylansøgeres historier er sande. De udgør bare ikke hele sandheden. Sandheden er også at finde i de afgørelser, som træffes af Udlændingeservice og Flygtningenævnet.
Og her er vi fremme ved sagens kerne: Udsendelser om afviste asylansøgere, hjemsendte flygtninge, psykisk syge og nedbrudte mennesker er stærk kost, men alligevel kun partsindlæg i et sagsforløb, hvor afslaget på opholdstilladelse er givet på grundlag af individuelle og konkrete vurderinger. Men altid er det kun den ene part, der bliver hørt. De ansvarlige myndigheder med integrationsministeren i spidsen har på grund af tavshedspligt ikke mulighed for at præsentere offentligheden for den anden version af sandheden – nemlig den konkrete begrundelse for afslag på asyl.
I den kommende tid bør vi diskutere, hvorvidt det er rimeligt, at asylansøgere har mulighed for at appellere deres sager igen og igen. Bør der ikke sættes et loft over antallet af appelmuligheder? Er det retfærdigt, at der bliver tale om et partsindlæg hver gang medierne vælger at beskæftige sig med afviste asylansøgere, fordi myndighederne ikke må delagtiggøre offentligheden i konkrete sagsforløb? Hvis en asylansøger vælger at gå til medierne med sin sag, bør han måske regne med, at myndighederne skal have lov at tage til genmæle.
Denne søndag var det de afviste irakiske asylsøgere – for en måneds tid siden var det afviste børnefamilier fra Kosovo. Fælles for begge sager er, at de danske myndigheder og regeringen er berøvet muligheden for at præsentere offentligheden for den anden version af sandheden. Med usvigelig sikkerhed efterlades seerne med et indtryk af, at Danmark handler i strid med konventioner og menneskerettigheder. Det samme scenarium gentager sig hver gang. Det samme forsøg på manipulation.
Og desværre hopper den nuværende integrationsordfører for Konservative, Henriette Kjær, hver gang på limpinden. Denne gang gjorde det stort ”indtryk” på hende at erfare, at også konservative kræfter er medunderskrivere af de kendte danskeres brev til integrationsministeren. Hun mener nu, at kursen måske er for stram. Med andre ord en helt klassisk konservativ udmelding, som illustrerer splittelsen i partiet. På den ene side flirter dele af partiet med en nærmest radikal tilgang til udlændingepolitikken, mens den anden side forholder sig realistisk og loyalt over for VOK-samarbejdet.
Danmark har aldeles ikke mistet sin sjæl. Danmark kan så afgjort være sig selv bekendt. I modsætning til, hvad de frelste kendisser påstår, er jeg ikke bekendt med, at Danmark skulle have fået noget specielt dårligt ry under den nuværende regering. Tværtimod er Danmark forblevet et af de mest åbne og humane samfund i den vestlige verden – på trods af visser mediers ihærdige indsats for at bevise det modsatte. Jeg genkender simpelthen ikke den virkelighed, som de talrige regeringsfjendtlige medier forsøger at formidle.
Virkeligheden er, at Danmark fortsat yder en bistand til den tredje verden, som ligger over det FN-anbefalede gennemsnit. Virkeligheden er, at Danmark er et åbent og tolerant land med hjerte- og husrum for forfulgte mennesker. Og virkeligheden er ikke mindst, at det nuværende samarbejde mellem VK-regeringen og Dansk Folkeparti nyder opbakning fra et flertal i befolkningen. Simpelthen fordi der ikke er nogen anden vej, hvis sammenhængskraften i Danmark skal bevares.
Det er her, jeg har parkeret min – og Dansk Folkepartis – anstændighed. Ikke i de frelste kendissers drømmeverden, men i danskernes hverdag og virkelighed.
Med venlig hilsen
Pia Kjærsgaard
Hun har jo ret konen, Pia du er min gud.

på hvor virkelighedsfjern hun er.
Det ER mediernes rolle at kigge magthaverne og adminstrationen efter i kortene - bl.a. ved at promovere historier hvor mennesker kommer i klemme i systemet. Det er bl.a. en af de ting der adskiller os fra det tidligere DDR. Systemet har ikke altid ret og der skal være nogle til at påpege det.
Endnu engang - ¨å meget for Pia og DF's demokratiske sindelag.......
1-2-3

på kritikere og "der er ikke noget at komme efter" er pia fogh osv. ret gode til.
Ja den regering bruger gestapo metoder, og kun få kan se det.
Trist. Danmark var engang et rummeligt land, hvor forskellige meninger hørtes. Nu hører man kun gryntene fra svinebæstet.

Bare lige et par eksempler, fordi hele hendes ugebrev ikke er så interessant i sandhedens tjeneste.
"...indsigt til at udtale sig om komplekse afgørelser, truffet af kompetente og ansvarlige myndigheder på udlændingeområdet? Kender de til omstændighederne for de enkelte afgørelser?
KOMMENTAR: - den behandlingsform har hun selv været med til at afskaffe. Omstændighederne hedder kort og godt "politiske beslutninger" - længere er den ikke.
og næste
"...har på grund af tavshedspligt ikke mulighed for at præsentere offentligheden for den anden version af sandheden – nemlig den konkrete begrundelse for afslag på asyl."
KOMMENTAR: - Direkte misbrug af tavshedspligten, vil jeg kalde det. De bruger den til at putte sig bag.
- Og så gider jeg egentlig ikke rode mere i det, for den kone er så fyldt med løgn og manipulation, at det hidser mig op. Og det skriger til himlen, at en anonym har så lidt omtanke i hovedet at han falder for det gejl.
Dog vil jeg lige pointere, at hvad enten hun bryder sig om det eller ej, arbejder på at ændre det - eller ej, så er det pressens fornemmeste opgave at holde øje med magthaverne også Pia. Det er det, den "frie presse" kan.

Pia`s evne til at manipulere er fantastisk, hun simplificerer komplekse ting så hun forleder danskerne til at tro at de ved hvad der foregår. De nævnte sager er meget mere komplekse end som så og jeg kan bestemt ikke forstå at det skulle være nødvendigt at udvise syge, traumatiserede forældre og deres børn som jo næsten er opvokset her (i asylcenter) , jeg kan heller ikke forstå at det skulle være nødvendigt at udvise Irakere på nuværende tidspunkt.
Når personer af den ene eller anden grund har opholdt sig her i landet i en årrække og der ikke er udsigt til megen bedring i hjemlandet eller de skønnes for syge til at rejse hjem så bør der kunne gives permanent ophold. Det er jo ikke holdbart at lade folk sidde i 4-5 år i asylcentre og så sende dem hjem til ruiner i deres hjemland.
Beslutningerne om hjemsendelse skal ske langt tidligere og kendskabet til hjemlandende skal være afgørende om hvor hurtigt hjemsendelserne kan foregå.
Der udover bør der kunne gives humanitært ophold til syge og deres børn.

Det er let at være gavmild for andres penge, og frigjort på andres vegne
godt gået PIa

De er i hvertfald ikke mere eksperter end alle de implicerede i debatten.
Det gode ved alle de protester er at de næsten alle er borgelige af observans.
De er der både venstre og konservative bagland har problemer med DF dominans i dansk politik. Et lille parti der har alt for meget indflydelse. Efter krigen har vi mange gange set det med de radikale, men de har aldrig været så uanstændige, og misbrugt sin magt i den grad som DF.
Det må være fordi dette parti er så ungt og så lidt stuerent, at de i den grad misbruger sin position.

er du ikke kommet videre?

DF der ikke er kommet videre.

almindelig intelligens, en skamplet på Danmark, og milevidt fra det der forstås som dansk sindelag.
Det er så umådelig ringe en argumentation, ja faktisk slet ikke argumentation, men en elendig og ubehjælpelig beskrivelse af en inderlig fornærmethed, at det ikke kun er ligegyldigt at kommentere, det giver ganske enkelt ikke mening, da man er henvist at sludre om det rene vås.
Det er et enestående eksempel på fascistoid tankegang.
V.H. Modild

tilbage, din velformulering har været savnet.

"Man bakker op om hinandens kamp".
Sådan kritiserer Mads Clausen, der er talsmand for Initiativet for Flere Ungdomshuse, de deltagere, der under en demonstration lørdag tog afstand fra vold.
- Man tager ikke afstand fra nogen aktionsformer. Man kan aktionere på den måde, man synes er rimelig, siger han til Politiken.dk.
Demonstration mod vold
Han afviser pure at tage afstand fra den vold og de voldsomme ødelæggelser, der har ramt Nørrebro og Christianshavn.
Flere deltagere i lørdagens demonstration, der gik fra Rådhuspladsen til Sankt Hans Torv på Nørrebro, tog derimod kraftig afstand fra hærværket.
Men deres holdning var ikke dækkende for demonstrationen, mener Mads Clausen.
Bøger i brand
Han afviser at kommentere de mål, som ungdomshussympatisørerne udså sig. Blandt andet blev børnehaver genstand for rudeknusninger, almindelige beboeres biler blev sat i brand, og skolebygninger blev hærget.
Værst gik det ud over Christianshavn Gymnasium, hvor bøgerne på gymnasiets bibliotek blev brændt af.
Mads Clausen afviser, at det hos ældre dele af befolkningen kan vække mindelser om nazisternes bogafbrændinger.
- Det var ikke konkrete bøger, der blev brændt af. Så det er en fejlfortolkning, siger han.
Ingen forklaring til naboerne
Han vil heller ikke kommentere de ødelæggelser af tilfældige borgeres biler eller butikker, der fandt sted efter rydningen af Ungdsomhuset.
- Det behøver jeg ikke at forholde mig til, fastslår talsmanden for Initiativet for Flere Ungdomshuse.
Han vil heller ikke give naboerne og ofrene for bersærkergangen nogen forklaring på, hvorfor de skulle rammes af vreden mod kommunen.
- Det gider jeg ikke udtale mig om, siger han til Politiken.dk.

de andre som talsmand? Eller er han selvudnævnt og som passer godt ind i de medier der er ude efter sensationer?
Der er så mange holdninger til hele spørgsmålet om ungdomshuset, at man sagtens kan fine en der passer til sin egen holdning, men hvem er repræsentative?
Op til flere fredelige demonstrationer er endt i vold og ballade fordi der er kommet nogle hooligan der får vendt hele billede. De møder også op til fodboldkampe, men der kan heldigvis de fleste se at de ikke repræsenterer tilskuerne.