Danmark pisser på de psykisk syge.

De skulle skamme sig, altid at skære ned på psykiatrien. Jeg bliver så harm, når man efter fx. Anna Lindh mordet i sverige, snakker om at nu må vi øge sengepladserne, så kapaciteten bliver større.
Og hvad sker der?
Intet! Tværtimod.
Og når en stakkel så slår en ihjel, så kan politikerne skabe sig og råbe højt, men bliver det til mere end snakken?
En genial holdning til at få fx, depression ud af taburækken, er jo at man kan få støtte og hjælp, til diverse fysiske mén, men ikke til psykiske(med mindre det er så slemt, at man må lade sig indlægge)
Se det skal nok gøre noget ved holdningen og tabuet!

Jeg synes det danske sundhedssystem er verdens bedste. Hellere være psykisk syg i Danmark end i Uganda! Jeg har af min læge blevet henvist til en psykiater, og det helt GRATIS for mig. Det har jeg hørt om flere, der er blevet.
At gå ind i en depression pga. stress på jobbet, samt at lide af diverse psykiske sygdomme, som f.eks. at være manio-depressiv, det er slet ikke belagt med så stort tabu, som for bare 5 år siden. Jeg synes, der er sket virkelig meget på det område, og jeg kan slet ikke forstå, at du synes at der er kommet FÆRRE midler til området, snarere flere! Og det er godt!

ja det største problem idag er at lægerne der ser de syge,tager de syge med på råd,
det er også iorden hvis ikke den syge er så syg, at vedkommende er til fare for sig selv og andre, det med andre kommer i anden række,
fordi hvis vedkommende er til fare for sig selv ,
vil den syge også være til fare for andre ,
logik men mange læger er ikke rustet til at se hvor galt det somme tider står til,

at der er blevet skåret ned! Det er fakta!
Der er færre pladser på sygehusene!
Og man kan ikke få støtte til en psykolog!
Det med uganda er jo noget vrøvl, for du skal sammenligne med hva man får for fysiske problemer i dette land!
Og hvis der er sket så meget, ja så vil jeg stadig påstå, at møder man en bekendt, og denne spørger hvordan det går, så er det legitimt at sige at man fx. har ondt i benet.
Imens er det ik så smart at sige, man har en depression, da folk har berøringsangst.

Det ses tydeligt når der er valgkamp.
Man skærer sengepladserne ned, og samtidig skaber man sig hvis en syg gør noget kriminelt.

du har ret. der mangler pladser alle steder og mere tid. jeg arbejder selv på en psykiatrisk afdeling og vi kan godt se koncekvenserne af at fx folk bliver flyttet hurtigt fr a skadestuen pga pladsmangle. dette resultere i at patienten fra skadestuen måske slet ikke er stabil og kan fører til nogle komplikationer.
men nej der er ikke plads og de praktiserende læger er for dårlige til at se psykiske tegn, fx bliver der bare udskrevet nogle lykkepiller også kører det.. men nej, en depression vil ikke kunne behandles kun med det.
heldigvis er psykiatri blevet taget mere op efterhånden, og det bliver debateret osv. men ikke så meget som det kunne. mennesker har manglene viden om psykiatri og behandlinger.
hilsen maria

Dejligt at jeg fik ret af en med fortand på området.

Jeg synes man skal forebygge, frem for at lappe sammen. Det gælder i alle livets forhold. I de fleste tilfælde går det først ud over fysikken når psyken har været stået af i længere tid. Stress og depressioner kan give bl.a nyre/ lever/ hjerteproblemer, tandproblemer og lungeproblemer og medicinsk behandlingen af disse tilstande kan på længere sigt give endnu større skader på nævnte organer. Paradentose f.eks, kan fremkaldes af stress så den bliver hurtigtaccelerende og kan give de ovenstående skader. Da paradentosebehandlingen er møgdyr, er der mange der ikke har råd til at få sat ind i tide med en behandling. Resultat= ulidelige smerter, massivt forbrug af smertestillende præparater, dårligt selvværd, dårligt fordøjelse både på grund af stort medicinindtag og manglende tyggeevne, samt tab af erhvervsevne og deraf offentlig forsørgelse. Det ville være bedre at starte med at yde psykologhjælp før folk nåede til en decideret depression,tandlægehjæp før folk fik ødelagt deres fysiske helbred og så til sidst ordinær lægehjælp, i de tilfælde hvor det drejer sig om reelle fysiske sygdomme, der er fremkaldt af virus eller bakterier, så kunne psykiateren tage sig af reelle sygdomme i sindet. Det ville batte på det offentlige regnskab og højne sundhedstilstanden betydeligt. Som det er nu, er det jo den alment praktiserende læge der skal deale med alle kategorier, på det tidspunkt hvor det mange gange er for sent og skaden er sket.

Jeg vil nu stadig holde på, at det er meget lettere idag at sige at man er i en depression end for bare 5 år siden, det har jeg selv mærket ihvertfald.
Desuden, jeg ved ikke hvilke statistiker du læser. Det må da vist være nogle bestilt af oppositionen, for faktum er, at det første den siddende regering gjorde, da den kom til magten, var at give 1½ mia. kr MERE til sygehusene! Det har de overholdt!
Men noget andet, der kommer ind i billedet, det er så, at der også er blevet FLERE SYGE i samme periode. Bla. bliver mange flere indlagt pga. følgesygdomme af fedme, rygning, etc.

Sengepladserne er faldet!
De er skåret ned i antal, prøv da at undersøge det man!
Og problemet er jo ik tilsvarende blevet mindre vel?
Nu arbejder min søster med området, så jeg ved lidt om hvor skidt det står til.
At du finder det tilfredstillende, fordi det er blevet lidt bedre end før, er jo trist.
Men sådan er du jo..nogle er tilfreds med lidt!

Og jeg bliver aldrig rask. Min sygdom er medfødt, og kan højst "holdes i skak" med kraftig medicinering.
Jeg får rimelig god støtte - både tilskud til medicin og en ugentlig tid hos en speciallæge. Derudover findes der jo diverse patientforeninger og støttegrupper, uanset hvad man fejler. Jeg går i en lille gruppe for folk med min lidelse.
Jeg har oplevet uduelige læger, men det er jo ikke systemets fejl. Jeg har været hos den ene børnepsykolog efter den anden på kommunens regning. Jeg har fået tæsk af mine lærere og af fremmede folk, er blevet smidt fra skole til skole og har siddet inde som ung, forsøgt selvmord flere gange. Hver gang fik jeg at vide at jeg var problemet og at jeg skulle lære at tilpasse mig. Nu har jeg papir på, at jeg er psykisk syg ,og pludselig kan jeg få støtte til at fungere i samfundet på særlige vilkår. Der er en slags forståelse overfor min anderledeshed.
Det er helt sikkert, at min praktiserende psykiater har gjort 1000 gange mere for min livskvalitet end diverse lærere, psykiatere, SSP-medarbejdere og alle de andre røvhuller, som har forsøgt at få mig til at makke ret på deres vilkår med trusler og straf.

Jeg forstår din bitterhed og mangler selv accept, for at der skulle gå så lang tid førend, at nogen fandt ud af, at du skal have en behandling, og ikke en evig straf.
Jeg kører jo selv på vejene, og med 10 timer, 5 dage om ugen i snit, tjae, så ser jeg desværre flere, som kunne trænge til hjælp, og som ikke har et sted at gå hen, og det er synd.
Den regering som vi har, og den politik der føres, er skræddersyet, til at holde folk hen, og det er ligegyldigt om vi snakker om dig, eller andre. Jeg forstår simpelthen ikke, hvorfor dette land, er så skidedygtige til at fastholde folk i elendighed, bistandsklienterne, de får "t å b e l i g e" aktivitets-tilbud, de psykisk syge, får lov at vente i årevis på korrekt behandling, alt for mange bliver holdt hen, med en medicinering som gør dem til spøgelses-hjerner.
Selvfølgelig er det da bedre at være psykisk syg her end i Uganda, men skatten er da også meget højere.
Det glæder mig du har fået en tålelig tilværelse, og jeg håber at flere må få tilbud, som kan forbedre deres livskvalitet.
Mange varme hilsener.