Danmark snart i knæ?
Der er sikkert mange der vil sige, at jeg maler fanden på væggen, men alligevel, jeg bekymrer mig mere og mere for Danmarks fremtid.
Vi er alle enige om at Danmark skal overleve på opfindelser og højteknologiske job, da ufaglærte- og lavtuddannede job bliver outsourcet til lavtlønsområder i Verden. Vi skal med andre ord overgå fra et informationssamfund til et innovationssamfund. Denne fase er jeg stærkt bekymret for at Danmark ikke magter, først og fremmest pga. følgende 3 ting:
1) Børn i de danske skoler bliver dårligere og dårligere til elementære færdigheder i at læse, skrive og regne iflg. de seneste OSCE undersøgelser.
2) Mine egne seneste oplevelser med arbejdskolleger til julefest og venner i diverse sportsforeninger. Jeg er selv 34, er selv civilingeniør der har været på arbejdsmarkedet som sådan i 9 år og nu pusler lidt med tanken om at komme tilbage til skolebænken for at tage et erhvervsforskerstipendiat. Når jeg forelægger idéen for min lidt yngre omgangskreds (alle højtuddannede med kandidatgrad, de fleste ingeniører med alder lige under de 30år), ryster alle på hovedet, ingen fatter hvorfor jeg dog gider gå ned i løn. ALLE jeg har snakket med snakker mere om at tjene mammon hjem til tøj, hus, bil og rejser. LANGT de fleste har ambitioner om chefstillinger, frem for at fordybe sig. Det er nedslående at tænke sig at praktisk talt ingen går med drømme, der angår at forbedre sig rent fagligt og tænke innovativt.
På mig virker det som folk går mere efter den "hellige" mammon frem for at finde glæde i det faglige.
Jeg mener, hvis alle tænker så kortsigtet, så ser Danmarks fremtid da temmelig sort ud, ikke?
Derfor er mit forslag, at innovative medarbejdere, der rent faktisk går mere op i selve jobbet, end at stige i graderne og tjene penge, skal belønnes langt højere, end de gør idag, hvis Danmark ikke om føje år skal tvinges helt i knæ!
Vi er alle enige om at Danmark skal overleve på opfindelser og højteknologiske job, da ufaglærte- og lavtuddannede job bliver outsourcet til lavtlønsområder i Verden. Vi skal med andre ord overgå fra et informationssamfund til et innovationssamfund. Denne fase er jeg stærkt bekymret for at Danmark ikke magter, først og fremmest pga. følgende 3 ting:
1) Børn i de danske skoler bliver dårligere og dårligere til elementære færdigheder i at læse, skrive og regne iflg. de seneste OSCE undersøgelser.
2) Mine egne seneste oplevelser med arbejdskolleger til julefest og venner i diverse sportsforeninger. Jeg er selv 34, er selv civilingeniør der har været på arbejdsmarkedet som sådan i 9 år og nu pusler lidt med tanken om at komme tilbage til skolebænken for at tage et erhvervsforskerstipendiat. Når jeg forelægger idéen for min lidt yngre omgangskreds (alle højtuddannede med kandidatgrad, de fleste ingeniører med alder lige under de 30år), ryster alle på hovedet, ingen fatter hvorfor jeg dog gider gå ned i løn. ALLE jeg har snakket med snakker mere om at tjene mammon hjem til tøj, hus, bil og rejser. LANGT de fleste har ambitioner om chefstillinger, frem for at fordybe sig. Det er nedslående at tænke sig at praktisk talt ingen går med drømme, der angår at forbedre sig rent fagligt og tænke innovativt.
På mig virker det som folk går mere efter den "hellige" mammon frem for at finde glæde i det faglige.
Jeg mener, hvis alle tænker så kortsigtet, så ser Danmarks fremtid da temmelig sort ud, ikke?
Derfor er mit forslag, at innovative medarbejdere, der rent faktisk går mere op i selve jobbet, end at stige i graderne og tjene penge, skal belønnes langt højere, end de gør idag, hvis Danmark ikke om føje år skal tvinges helt i knæ!