30tilføjet af

de job er der jo ikke

Er ej uddannet, og af hensyn til børn må jeg søge nogenlunde lokalt.
Jeg bor i nordvestsjælland. Benytter jeg "lokal-job"-funktionen på jobnet, fået jeg 2 resultater, heraf 1 på Djursland!!! Og det andet er jeg ikke kvalificeret til.
Og sådan har det altid været. Det lyder så fint i loven fx når der står "tilbud om opkvalificering", er det i virkeligheden blot at sidde og lave ansøgninger ved en computer - ikke at folk kunne få eksempelvis "krankort", taxa, truck-kort eller noget i den stil. Jeg er i al fald blevet nægtet alt jeg selv ønskede, og placeret ved en computer.
Hvad får samfundet så ud af den model de bruger? De forsørger at "stresse" folk med kedsomhed og tror så at de derfor selv finder job. Det virker bare næsten aldrig.
For mit vedkommende har det betydet at istedet for at tilbyde mig et truckkort til nogle få tusinde kroner, har jeg nu (og det er ikke noget jeg er stolt af) nasset på samfundet for omkring 800000-900000 kr. Og jeg er "kun" 26 år gammel.
Samtidig fik jeg af vide i børnehaven at åbningstiden beskæres 4 timer pr uge, hvilket begrænser mine geografiske muligheder yderligere.
Hvorfor fanden gør de det? De råber om mangel på hænder, så skærer de 4 timer så pædagogerne mister timer, og hindrer forældren i at deltage på arbejdsmarkedet på alm vilkår pga lukketider og transporttid.
De burde snarere udvide åbningstiderne, så både folk med 3-skift arbejde/aften/nat-arbejde, også havde mulighed for at kunne få et barn på rimelig vis.
Nu vil nogen sikkert mene "Det er AAAALT for dyrt hvis der skulle være pædagoger i børnehaven om natten". Passer ikke. For det første behøves kun langt færre pædagoger, da de fleste børn sover, for det andet risikerer man tab af skattekroner, hvis mor ikke tilfældigvis kan overgå til et rent dag-job, og må på dagpenge.
Det er lige før man kan sammenligne med at lukke alle hospitaler i nattetimerne. Dybt godnat. Fint en læge skal så ikke have nat-løn - tilgengæld dør 3 skatteydere pga det.
Tilbage til jobcenteret: De er sgu så frække at sende selv INDLAGTE SYGE i aktivering! WTF. Sådan et brev fik jeg selv for nylig, og afmeldte mig straks.
Nu skal jeg sikkert til at sloges med kommunen om sygedagpenge, selvom det burde være uproblematisk, men jeg har haft bøvl med dem før.
De eneste der tjener på det system er de såkaldte "private aktører" som til byder "kurser", som i virkeligheden blot består i kontrol, samt at stille en gammel pc til rådighed.
Bvadr!
tilføjet af

nat børnehaver

Jeg ved fra min omgangskreds af pædagoger at der har været opstartet børnehaver der tilgodeser folk på 3 holdsskift men at disse er blevet ændret til almindelige dagtilbud da der var mellem 0 og 2 børn på disse børnehaver.
Ellers har jeg ingen erfaring med jobnet, end jeg har svært ved at tro at man kan være ivrig efter at få job og så aligevel være arbejdsløs, der er så vidt jeg ved masser af ledige avisruter o.a. Med din unge alder kan du iøvrigt nå at få en uddannelse endnu.🙂
Vh Jacob
tilføjet af

Skynd dig at få et job

Det er ubehageligt at være i aktivering, det
har jeg selv prøvet. Der er en hel del
stillinger, hvis du sender uopfordrede
ansøgninger til ufaglærte jobs.
Du kan bruge jobnet.dk til at tørre dig
selv i røven med. Fordi små firmaer ikke
har ressourcer til at svare på alle
ansøgningerne, hvis de oprettede en annoncer!
tilføjet af

jja

Ud at stemme dørklokker hos firmaerne, alt andet dur ikke.
tilføjet af

Nixen

De få børnehaver var vidst i københavn og jeg gider ærlig talt ikke køre 4x150 hver dag.
Jeg siger jo at der er TO ledige jobs i lokalområdet, hvor jobnet så mener at en 3 timers tur på knallert samt 3 timer med færge hver vej skulle være lokalt?!?!
Den anden er jeg ikke kvalificeret til (man skal have kørekort som jeg hverken har eller får).
Avisruter har jeg "været på". Men jeg har altså ret så svært ved at forsørge en familie for 5-6000 pr mdr (jeg tog alle ledige (4x ca 300 hustande) ruter og kørte 3 gange 12 timer pr uge)
Uddannelse siger du. Tjahhh.... Og hvordan skulle det så "skrues sammen"? Fritidsjob er jo udelukket pga barnet, suen er endnu mindre end kontanthjælp.
tilføjet af

Forslag?

Hej!
Har du så et forslag til hvad man skal skrive i sin ansøgning når man "skal skyde med spredehagl", altså søger et hvilket som helst job der hvor den pågældende virksomhed måtte mangle folk?
Finanskrisen har jo ikke gjort det nemmere.
Jeg kender nu 7 som har fået en fyreseddel på 3 mdr.
tilføjet af

Ta' dog et ansvar selv

og invester i dit eget liv.
Hvis du er så pisse sikker på, at et krankort, taxikort, truckkort til nogle få tusinde kroner ville få dig et job, så skulle du tage at låne de få tusinder i banken og tage det kort.
Du ville jo så hurtigt få arbejde, kunne betale banken, og tjene egne penge, samt slippe for "nasse på samfundet" (dine egne ord).
Hvad holder dig tilbage?
Det er ikke kommunen, det er ikke samfundet, det er ikke jobcenteret.
Hvad er vigtigst for dig? At du får det kort (og derved job) eller at det er andre der betaler for det?
Ta' ansvaret for dit eget liv. Kommunen kan ikke gøre det for dig. Du har allerede prøvet at overlade dem ansvaret, og det kom der jo sådan set bare dit indlæg ud af.
tilføjet af

Noget helt andet...

Er det ikke lidt uetisk/umoralsk overhovedet at søge på et job, hvis man ved at man inden for få måneder fx skal indlægges, i fængsel eller lign?
Altså hvis man nævner det ved en evt jobsamtale bliver man næppe ansat. På den anden side ville jeg føle mig som et røvhul hvis jeg undlod at oplyse det...
tilføjet af

Du kender tydeligvis ikke

REGLERNE!
For de skal jo for enhver pris følges! I al fald hvis det står til VKO, hvilket det desværre gør.
Når jeg skriver "nogle tusinde" er det for at sammenligne det med hvad det koster samfundet at nægte mig de kort.
Det er de færreste kontanthjælpsmodtagere med børn som kan trække 10000 ud af lommen, de få kroner de har er nødt til at gå på mad og husleje.
Dertil kommer at i perioden (såfremt man gør det på egen hånd) ikke kan modtage kontanthjælp/dagpenge, idet man så ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet. Så "prisen" bliver netto højere endnu.
Jeg er naturligvis ikke stolt af at ønske at "samfundet" betaler, men i sidste ende er det da bedre, både for dem og mig, at give mig kort til fx truck, end at have mig på overførselsindkomst i årevis... eller hvad?
tilføjet af

Hvis du vil have et job

Så skal du skrive en personlig ansøgning, der
er rette mod firmaet.
1. Du skal undersøge mulige virksomheder i dit nærområde
2. Ring til receptionen eller ejerne, og indhent oplysninger.
3. Skriv en målrettet og personlig ansøgning.
4. Ufaglærte jobs krvære ikke en større redegørelse, 5-7 linier
er mere end rigeligt.
Held og lykke!
tilføjet af

*** Rettelse

Så skal du skrive en personlig ansøgning, der
er rette mod firmaet.
1. Du skal undersøge mulige virksomheder i dit nærområde
2. Ring til receptionen eller ejerne, og indhent oplysninger.
3. Skriv en målrettet og personlig ansøgning.
4. Ufaglærte jobs kræver ikke en større redegørelse, 5-7 linier
er mere end rigeligt.
Held og lykke!
tilføjet af

Hvorfor skriver du ike sandheden

Send en ansøgning til dit jobcenter, hvor der
står at du skal indlægges, i fængsel eller lign!
Så kan det være at de bedre forstår din situation. 😮
tilføjet af

du vælger da hvilke regler du vil følge

Øhhh nu er du da en smule for blåøjet og autoritetstro.
Jeg siger ikke, at kontanthjælpsmodtagere har 10.000 kr at rutte med.
Hvis et truckkort koster 10.000 kr. og du derved kan få et job, vil jeg personligt garanterer, at du kan få lånet!
Ja - det ville sikkert være fint for alle at samfundet betalte, men det har de jo så allerede sagt, at det vil de ikke!
Det er faktum.
Hvad vil du gøre ved det? Du får ikke kortet af at brokke dig!
Hvis du er så sikker på, at kortet vil give dig et job, hvorfor tør du så ikke satse på det? Lån pengene og kom igang!
Ok - lad os sige, at det alt i alt vil koste dig 25.000kr. Inkl. mistet kontanthjælp mens du tog kortet.
Til gengæld får du så job til - lad os sig 20.000 kr. om måneden???
Det kræver ikke en universitetsgrad at regne ud, at du meget hurtigt vil have betalt din gæld, tjene dine egne penge og derved være fri for kommunens "tyrrani".
Og selv om regningen så blev 50.000 kr. vil argumentet være det samme.
Så igen! Hvad holder dig tilbage?
Du vil altså hellere være på overførselsindkomst end at gøre noget ved sagen selv.
På den anden side - hvis du ikke engang selv vil investerer i din fremtid, så kan jeg ikke bebrejde kommunen at de ikke vil.
Eller måske ved de, at det ikke vil hjælpe dig at få et af de famøse kort, da der måske ikke er brug for flre med den slags kort????
tilføjet af

Simpelt

Jeg har ganske enkelt ikke økonomiske råderum til at investere hverken 10, 25 eller 50000 kr på det.
Samme mening har banken, og alle andre financieringsselskaber.
Og nej jeg er ikke 100% sikker på job uanset hvem som betalte, men det ville unægteligt give mig en del flere muligheder, fordi jeg så kan søge i flere brancher.
Så jeg hænger lidt fast. Jeg kan lige få økonomien til at køre nu med det allermest nødvendige, på den anden side ville det naturligvis være rart med flere penge på sigt, men jeg kan som sagt ikke hive 10000 ud af min konto, få kredit, eller noget.
Det derfor jeg synes de er for dumme ikke at tilbyde mig et kort istedet for at fastholde mig i arbejdsløshed. Det er jo en forholdsvis beskeden investering i DERES budget.
tilføjet af

Hvis jeg var dig..

ville jeg kontakte Jobcentret og høre om mulighederne for at blive voksenlærling. Jeg ved, at der er en mulighed, hvis du vil være sosu i mange kommuner - og der skulle også være andre muligheder, hvilke ved jeg ikke! Men det gør Jobcentret. Du skal have en uddannelse, der er ikke noget ved at være ufaglært i dag🙂 Held og lykke
tilføjet af

Er også prøvet

Jeg har rent faktisk en uddannelse - men det er en branche hvor der desværre absolut nul jobs er i.
Det bruger de som begrundelse for at jeg ikke kan blive voksenlærling - jeg kan "blot" bruge den uddannelse jeg har i forvejen siger de.
tilføjet af

hvis du virkelig har

været hos hele familien, venner, bank og finansieringsselskaber, og INGEN af dem tror på din idé......så er idéen nok ikke særlig god....
Under alle omstændigheder må DU så ud og finde på noget andet.
Jobcenteret gør jo tydeligvis ikke det du gerne vil ha' at de skal gøre.
Så er der kun én tilbage, der kan ændre på situationen - nemlig dig.
Du får intet ud af at give dem skylden for, at fastholde dig i arbejdsløshed.
Hvis hverken jobcenter, familie, venner, banker vil være med til at finansierer dit kort, må du finde en anden vej ud af arbejdsløsheden.
Det er dit liv. Du kan nu vælge at bruge krudtet på at bebrejde det slemme jobcenter for, at du aer arbejdsløs, eller du kan bruge energien på at tage ansvaret for din situation.
Du får IKKE job af udelukkende at skyde skylden på jobcenteret. Måske hjælper det at føle sig ansvarsfri - det er jo de andres skyld - , men det hjælper ikke på jobsituationen.
tilføjet af

Det er bittert

hvad er det for en uddannelse? Du skal ikke tænke så meget på jobnet. Ingen gider jobnet, hverken jobsøgere eller arb. pladser - det er noget man gør, fordi man skal
tilføjet af

Tro mig

Jeg skylder allerede alle i familien penge - op mod 50000 oveni den "officielle" gæld.
Og nej de er ikke brugt på fornøjelser, men basale ting som barnevogn, føde, el osv.
Så jeg ville sgu have det skidt med at bede dem hoste op med 10000.
Men min pointe er blot at det er dybe godnat at sætte folk på "jobsøgningskurser", som i realiteten blot består af at sidde ved en pc, fremfor rent faktisk at opkvalificere dem.
tilføjet af

kig engang

Ofte stillede spørgsmål
- om voksenlærlinge
Red. 15.1.2009
Er det muligt at dispensere fra kravet om, at personen, der søges voksenlærlingetilskud til, skal være ikke-faglært?
Der kan ikke dispenseres fra dette krav.
Der er dog grundlag for tilskud, hvis uddannelsen ikke har været anvendt i de sidste 5 år, eller personen har været ledig i sammenlagt mere end 6 måneder for personer under 30 år og 9 måneder for personer over 30 år.
Kan du komme ind under dispensationskravene - ellers har du måske på et tidspunkt været ledig så længe, at du kan[:|]
http://www.brhovedstadensjaelland.dk/sw15508.asp
tilføjet af

Ellers..

Jeg vil håbe, at du kan komme ind under disp. reglerne, for jeg synes absolut, du skal have noget uddannelse. Men ellers prøv at søge hjemmeplejen om noget afløsning her i ferien..
tilføjet af

anden mulighed

hvis du tror mere på truckkortet (det gør jeg ikke, jeg tror på en "rigtig" uddannelse,) så kan du lige så godt søge nogle fonde om legater til dækning af dit truckkort, som du kan skrive jobansøgninger i dit aktiveringsforløb.. flere af de andre sidder jo og læser avis eller spiller computerspil, ikke? Altså hvis der er computere nok til alle- var der ikke, da jeg var i aktivering😉
tilføjet af

jo men

de job er der heller ikke.[:*(][:*(]
tilføjet af

Truckkort er en dårlig undskyldning

Jeg kender flere folk, der har fået
truckkortet tilbudt ansættelsen. Det
handler i første omgang om, at få
foden indenfor i virksomheden. Hvis
arbejdsgiveren kan se en fremtid for
medarbejderen, så vil de godt betale
for kortet.
tilføjet af

Muligvis

men hvorfor skulle de nu, hvor der er flere ansøgere end job - var nok noget andet, de de "skreg efter arbejdskraft"!😉
tilføjet af

Trucksertifikat

Du skriver at du ikke har noget kørekort, ergo kan du heller ikke få et truckcertifikat.
tilføjet af

Jooo,

det må man sige. Især i dit tilfælde hvor du inden for mindre end 2 år er blevet taget for sprutkørsel 3 gange. Der er vel en vis risiko for at du kommer i fængsel. Du prøver også at komme i behandling for alkoholisme. Det vil også være et minus at nævne i ved en jobsamtale.
Den diskution om truck kort har vi været igennem før. Du ved alt om hvordan du kan få det og hvor de underviser elever uden kørekort. Hvis det altså var noget du brændte for at få.
Du prøver at klare dit arbejdsløshedsproblem på samme måder som du klarer dine andre problemer. Du jamrer dig.... Det er trist at så ung en mand har så kedelige fremtidsudsigter.
tilføjet af

Forkert

kender selv en person, der fik truckcertifikatet uden kørekort
tilføjet af

næ god nok

Igamle dage ja men den går ikke mere
Kørekort kræves for at kunne blive optager på kursus
tilføjet af

Sorry, du tager fejl

Der er stadig visse Amucentre hvor du kan få truckkort uden kørekort. Beklager.
tilføjet af

hjælp dig selv

der er mange mulighedder .det der kræves er at tude tage nogle chancer
det gjorde og i dag klarer jeg mig som selvstændig og jeg brugte 3000 kr til
min start.og det tog mig 6 mdr at ha det hele på plads og i dag er vi 3
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.