De nye socialdemokrater (DF) i Brabrand vil have Højesteret til at smide indvandrerne ud
Man undres over boligforeningen i Brabrand nu søger om tredjeinstans bevilling hos Procesbevillingsnævnet med argumentet; sagen er principiel, og er ikke hidtil prøvet for Højesteret.
Der er som domspræmisserne fremhæver, ikke noget principielt overhovedet, da der ikke er dissens i Fogedrettens og Vestrelandsretsafgørelser. Der entydigt fastslår, hvad enhver med juridisk indsigt ved:
1. Man kan ikke gøre kollektivt ansvar gældende, hvor forældrene straffes for børnenes adfærd.
2. Man kan ikke retligt gøre gældende, at forhold der ikke er retligt knyttet til de boliger hvorfra foreningen ønske dem smidt ud af, skal dømmes som relevant, uagtet den manglende juridiske relevans.
Pointen er ellers klokkeklar, da der skal bestå et chikaneforhold mod naboerne til indvandrerne, hvilket ikke er tilfældet.
Det forekommer set i lyset heraf ufrivilligt komisk, at boligforeningen nu fremsender et så hovedløst argument til Procesbevillingsnævnet, at sagen er principiel. Procesbevillingsnævnet kan næppe komme til et resultat, der afviger fra to retsinstansers entydige kendelse desangående.
Det ligner et DF vælde, hvor domstolene skal tvinges til, at agere folkedomstole, som DFs Peter Skårup udtrykte om domstolene og de love der ikke fungerer som DF ønsker; det er nogle dumme love, når de ikke giver DF ret. Peter Skårup har vist en juridisk embedseksamen, selvom juraen aldrig har fremgået som noget der tynger denne.
Der er som domspræmisserne fremhæver, ikke noget principielt overhovedet, da der ikke er dissens i Fogedrettens og Vestrelandsretsafgørelser. Der entydigt fastslår, hvad enhver med juridisk indsigt ved:
1. Man kan ikke gøre kollektivt ansvar gældende, hvor forældrene straffes for børnenes adfærd.
2. Man kan ikke retligt gøre gældende, at forhold der ikke er retligt knyttet til de boliger hvorfra foreningen ønske dem smidt ud af, skal dømmes som relevant, uagtet den manglende juridiske relevans.
Pointen er ellers klokkeklar, da der skal bestå et chikaneforhold mod naboerne til indvandrerne, hvilket ikke er tilfældet.
Det forekommer set i lyset heraf ufrivilligt komisk, at boligforeningen nu fremsender et så hovedløst argument til Procesbevillingsnævnet, at sagen er principiel. Procesbevillingsnævnet kan næppe komme til et resultat, der afviger fra to retsinstansers entydige kendelse desangående.
Det ligner et DF vælde, hvor domstolene skal tvinges til, at agere folkedomstole, som DFs Peter Skårup udtrykte om domstolene og de love der ikke fungerer som DF ønsker; det er nogle dumme love, når de ikke giver DF ret. Peter Skårup har vist en juridisk embedseksamen, selvom juraen aldrig har fremgået som noget der tynger denne.