De nye Sociale Racister
Det helt store problem ved den danske befolkning i dagens samfund, er de vælger og se på det negative på alle, der stor uden for fælles skabet, og i stedet for at påtage sig et vist ansvar selv, i forhold til at præge samfundet i en positiv retning, sider man sig bare ned, og mener at man kan snakke sig ud af alle problemerne. Jeg kommet i gennem del år inde for vores behandlings system, og det man oplever er at de ansatte har ikke en større forståelse for deres egen betydning i at vi opbygger fællesskaber. Vi har i samfundet skabt en del humanistiske uddannelser, hvor det meste af deres uddannelse går ud på tilegne sig viden i gennem de skrævende ord, frem for man lære at møde den konkrete verden.
Her i Vejle har vi to offentlige behandlings intuitioner, der ligger ved siden af hinanden og overfor ligger der en sports bane, jeg har aldrig oplevet, de har gjort brug af den. De forstår ganske enkelt ikke deres kollektive ansvar for vores samfund, men er i den grad med til præge vores samfund i en eksistentialistiske retning, hvor det bliver det enkelte menneske, der bliver ansvarlig for sit eget liv. Men det har ikke meget hold i virkeligheden, da vi mennesker mere formes i den kultur vi vokser op i og præges af den, og medvirker stærkt til at danne vores personlighed.
Man mener man kan tale sig ind til alle problemer, der er i et menneskes liv hvad er ganske svært og beror på en illusion, da vores tanker, forestiller og fantasier i den grad er under påvirkning, af måden vi bliver mødt på, og hvad for nogle forventninger der bliver stillet til os, og om de er realistiske.
Da der sket det at mange tjener gode penge ved at arbejde med mennesker, er der mange der ikke er interesseret i at ændre ved de forhold, der fastholder mennesker som udstødte og ændre ved de samfundsforhold, der skaber denne forsatte udstødelse af mennesker. Det handler ikke om tilføre flere penge til vores offentlige hjælpe system, men det handler om, at vi lære at bruge de menneskelige resurser på den rigtige måde, og får opbygget mere ligeværdige samværds former.
Jeg personligt tror så ikke på vi får ændret på vores behandlings system uden at vi får demokratiseret af systemmet, med et kammer under vores folketing, som er valgt af befolkningen, der får den opgave at have det overordnet ansvar for hvordan hjælpen til de mennesker, som ikke har det så godt skal gives. Da den udvikling som er der nu, kan samfundet ikke være tjent med, og som ikke bare er til ringe hjælp for dem der ikke har det så godt, men heller ikke samfundet, kan have nogen interesse i så mange mennesker, ikke er en del af samfundet.
Der vil nok i hvert samfund være mennesker, som skiller sig ud som outsider, og dem skal vi give plads, men at så mange landsmænd og borger i dette samfund er kommet til leve uden for, skyldes udelukkende at der at samfundet, har udviklet sig i en forkert retning, med meget lidt plads til det der er anderledes. Jeg mener det bør give plads til efter tanke hos vores politiker, og om de vil forsætte den socialpolitik, eller om de er i stand til diskutere helt grundlæggende menneskelige problemer, og ikke forsætte med at give folk denne oplevelse af fremmedgørelse, som mange oplever med kontakten til vores offentlige system. Samt at der gøres opmærksom på, at man påtager sig et ansvar for samfundet, når man vælger en uddannelse, som hjælper i det offentlige system, og de ansatte erkender, at problemerne er blevet være igennem de sidste 30 år selvom uddannelserne er blevet effektiviseret, og der bliver brugt rigtige mange penge på efteruddannelse af ansatte, har det ikke resulteret i bedre behandlings resultater, og at gøre de udstødte til del af samfundet igen.
Mvh I forsat tro på det lille menneske.
Her i Vejle har vi to offentlige behandlings intuitioner, der ligger ved siden af hinanden og overfor ligger der en sports bane, jeg har aldrig oplevet, de har gjort brug af den. De forstår ganske enkelt ikke deres kollektive ansvar for vores samfund, men er i den grad med til præge vores samfund i en eksistentialistiske retning, hvor det bliver det enkelte menneske, der bliver ansvarlig for sit eget liv. Men det har ikke meget hold i virkeligheden, da vi mennesker mere formes i den kultur vi vokser op i og præges af den, og medvirker stærkt til at danne vores personlighed.
Man mener man kan tale sig ind til alle problemer, der er i et menneskes liv hvad er ganske svært og beror på en illusion, da vores tanker, forestiller og fantasier i den grad er under påvirkning, af måden vi bliver mødt på, og hvad for nogle forventninger der bliver stillet til os, og om de er realistiske.
Da der sket det at mange tjener gode penge ved at arbejde med mennesker, er der mange der ikke er interesseret i at ændre ved de forhold, der fastholder mennesker som udstødte og ændre ved de samfundsforhold, der skaber denne forsatte udstødelse af mennesker. Det handler ikke om tilføre flere penge til vores offentlige hjælpe system, men det handler om, at vi lære at bruge de menneskelige resurser på den rigtige måde, og får opbygget mere ligeværdige samværds former.
Jeg personligt tror så ikke på vi får ændret på vores behandlings system uden at vi får demokratiseret af systemmet, med et kammer under vores folketing, som er valgt af befolkningen, der får den opgave at have det overordnet ansvar for hvordan hjælpen til de mennesker, som ikke har det så godt skal gives. Da den udvikling som er der nu, kan samfundet ikke være tjent med, og som ikke bare er til ringe hjælp for dem der ikke har det så godt, men heller ikke samfundet, kan have nogen interesse i så mange mennesker, ikke er en del af samfundet.
Der vil nok i hvert samfund være mennesker, som skiller sig ud som outsider, og dem skal vi give plads, men at så mange landsmænd og borger i dette samfund er kommet til leve uden for, skyldes udelukkende at der at samfundet, har udviklet sig i en forkert retning, med meget lidt plads til det der er anderledes. Jeg mener det bør give plads til efter tanke hos vores politiker, og om de vil forsætte den socialpolitik, eller om de er i stand til diskutere helt grundlæggende menneskelige problemer, og ikke forsætte med at give folk denne oplevelse af fremmedgørelse, som mange oplever med kontakten til vores offentlige system. Samt at der gøres opmærksom på, at man påtager sig et ansvar for samfundet, når man vælger en uddannelse, som hjælper i det offentlige system, og de ansatte erkender, at problemerne er blevet være igennem de sidste 30 år selvom uddannelserne er blevet effektiviseret, og der bliver brugt rigtige mange penge på efteruddannelse af ansatte, har det ikke resulteret i bedre behandlings resultater, og at gøre de udstødte til del af samfundet igen.
Mvh I forsat tro på det lille menneske.