Debatten om Udkantsdanmark

Debatten om udgangsdanmark har efterhånden raset i noget tid, og en masse tiltag er taget for bevarelsen af udkantsdanmark; Opførsel af nye motorveje, forbedringer i den offentlige transport, og et ministerium er sågar oprettet med udkantsdanmark i tankerne.
Debatten har således hele tiden gået i en enkelt retning: "Gør vi nok for opretholdelsen og udviklingen af udkantsdanmark?"
Her vil jeg gerne fremlægge det modsatte argument, som jeg synes er så godt som udeblevet fra debatten: Hvorfor skal vi gøre noget overhovedet?
Fra et økonomisk synspunkt giver en opretholdelse af udkantsdanmark ikke mening. Der er store økonomiske og miljømæssige fordele ved at samle de fleste mennesker i større byer. Mange små landsbyer og mindreprovinsbyer er en rest fra den tid hvor man dels havde et landbrugssamfund der ansatte størstedelen af befolkningen, og dels ikke havde midlerne til at pendle særligt langt fra hjem til arbejde.
Tag et emne som offentlig transport. Faktum er at den offentlige transport i hovedstaden er yderst profitabel. S-togene giver overskud. Men fordi der som en del af public service aftalen med DSB bliver aftalt en masse uprofitable linjer i udkantsdanmark er priserne i hovedstaden langt højere end de behøvede at være. Altså bliver den offentlige transport dyrere der hvor der er aller mest brug for den, til fordel for at give udkantsdanmark et kunstig saltvandsindsprøjtning.
Jeg vil argumentere for at markedet nok skal afgøre hvor det bedst kan betale sig at folk bor. Det bør ikke være statens rolle at pumpe ressourcer ud af storbyerne til fordel for udkantsdanmark.

Det er jo det der stille og roligt er fremtiden.
For kvinder der ikke er blevet sa tog gift derude. Flytter til byenerne og bliver uddannet og bosat der.
Mens mændene i større grad bliver i hjembyen.
På den måde bliver fødselsraten stille og roligt for nedad gående i de små byer.
Hovrfor tror du et begrab som tabermænd [:X] er blevet norm-sprog. Det er jo dem der sidder tilbage og er ude af stand til at forandre sig. Men bare vil fortsætte med at få sovs og kartofler serveret af konen og som stadig tror at vasketøjet hopper af sig selv ind i skabet helt rent??? [???]
Så bare rolig det sker i en stille bølge.

Med hensyn til de " bevarende tiltag" du beskriver, så kan jeg ikke genkende det med motorveje eller andre tiltag. Hvor har du det fra ?
Stort set alle tiltag af den slags er lagt på is for længe siden.
Hvis du følger lidt med,så vil du også opdage at der bliver bygget boliger i stor stil, både til det private og det almennyttige marked, men kun i de store byer.
Så hvor vil du hen med din tråd ?

Det er rigtigt, at der kan være økonomiske fordele ved at folk flytter fra landområder til storbyer,
Men det er ikke uden problemer. Især ikke hvis folk har den rette og fornødne uddannelse. Det vil erfaringsmæssigt give alvorlige sociale og aflede problemer (kriminalitet) m.m. Dermed ikke sagt at folk på landet er dummere eller mere kriminelle en borgerne i almindelighed– bestemt ikke.
Under alle omstændigheder vil det samfundsøkonomisk være uklogt ikke at have den rette og fornødne arbejdskraft på landet til at udnytte de naturlige muligheder. Det være sig at dyrke jorden, fiske, rekreation, ferieaktiviteter, turisme, udvinde råstoffer osv.
Ole C

Det er jo udbud og efterspørgsel mht. Boliger. En naturlig effekt af vandringen fra land til by. En vandring jeg argumenterer for at der bliver gjort en hel del for at forhindre. Mht. Motorveje, så er det jo ikke ligefrem en hemmelighed at der er en hel del ret tomme jyske motorveje.
Det er med min filosofi at et samfund skal bruge ressourcerne der hvor man for mest ud af dem. Saltvandsinsprøjtninger til udkantsdanmark er det modsatte af dette. Jeg synes eksemplet med offentlig transport illustrerer problemet godt.

Ikke uenig. Men byen giver jo også muligheder for uddannelser og erhverv som landdistrekter ikke kan tilbyde. Det er også værd at notere at det primært er unge der flytter til byen så i de fleste tilfælde (i danmark) tror jeg uddnnelsessituationen klarer sig selv.

Dit argument med f.eks. motorveje,holder jo ikke. Der bliver ikke bygget motorveje. Jeg er også bekendt ned den Jydske motorvejsmafia, men det er stoppet for længe siden.
Hvorfor skal f.eks. Danskernes pensionspenge bruges på at opføre almennyttige boliger specielt i København ?
Var det ikke mere rimeligt at det var jævnt fordelt mellem land og by ?
Mener du ikke befolkningen uden for København bør have samme vilkår som dem i København ?
Jeg har f.eks. ingen læge, men skal henvende mig på en klinik på det lokale sygehus.
Mener du at det er i orden, at befolkningen uden for København ikke har samme adgang til sundhedsvæsenet som dem i København ?
Her hvor jeg bor er vi knapt 20.000 indbyggere, er det for lille et samfund til at du mener det bør opretholdes ?

Det er jo udbud og efterspørgsel mht. Boliger. En naturlig effekt af vandringen fra land til by. En vandring jeg argumenterer for at der bliver gjort en hel del for at forhindre. Mht. Motorveje, så er det jo ikke ligefrem en hemmelighed at der er en hel del ret tomme jyske motorveje.
Det er med min filosofi at et samfund skal bruge ressourcerne der hvor man for mest ud af dem. Saltvandsinsprøjtninger til udkantsdanmark er det modsatte af dette. Jeg synes eksemplet med offentlig transport illustrerer problemet godt.

Det er også mangel på virksomheder.
De vil ikke mere placere sig ude på Lars Tyndskids marker selv om kommunen nærmest forærer dem en byggeklar grund, for virksomheder med internationale forbindelser gælder det at der er liv og restauranter i nærheden, ikke bare et jobcenter og Netto.
Og så er der plan- og miljølove, i dag skal man have en næsten røgfri produktion og udlede spildevand som kan drikkes uden at folk bliver syge.

Debatten om udgangsdanmark har efterhånden raset i noget tid, og en masse tiltag er taget for bevarelsen af udkantsdanmark; Opførsel af nye motorveje, forbedringer i den offentlige transport, og et ministerium er sågar oprettet med udkantsdanmark i tankerne.
Debatten har således hele tiden gået i en enkelt retning: "Gør vi nok for opretholdelsen og udviklingen af udkantsdanmark?"
Her vil jeg gerne fremlægge det modsatte argument, som jeg synes er så godt som udeblevet fra debatten: Hvorfor skal vi gøre noget overhovedet?
Fra et økonomisk synspunkt giver en opretholdelse af udkantsdanmark ikke mening. Der er store økonomiske og miljømæssige fordele ved at samle de fleste mennesker i større byer. Mange små landsbyer og mindreprovinsbyer er en rest fra den tid hvor man dels havde et landbrugssamfund der ansatte størstedelen af befolkningen, og dels ikke havde midlerne til at pendle særligt langt fra hjem til arbejde.
Tag et emne som offentlig transport. Faktum er at den offentlige transport i hovedstaden er yderst profitabel. S-togene giver overskud. Men fordi der som en del af public service aftalen med DSB bliver aftalt en masse uprofitable linjer i udkantsdanmark er priserne i hovedstaden langt højere end de behøvede at være. Altså bliver den offentlige transport dyrere der hvor der er aller mest brug for den, til fordel for at give udkantsdanmark et kunstig saltvandsindsprøjtning.
Jeg vil argumentere for at markedet nok skal afgøre hvor det bedst kan betale sig at folk bor. Det bør ikke være statens rolle at pumpe ressourcer ud af storbyerne til fordel for udkantsdanmark.

Mener du at man skal lade udkantsdanmark stå brak, så du kan redde dig en billigere togbillet, for i så fald vil jeg da opfordre dem i provinsen til ikke at levere fødevarer til storbyerne, så dør i af sult. 😃

Dit argument med f.eks. motorveje,holder jo ikke. Der bliver ikke bygget motorveje. Jeg er også bekendt ned den Jydske motorvejsmafia, men det er stoppet for længe siden.[/quote]
I beg to differ. Der er stadig en række jyske motorveje under planlægning. Jeg har med en hurtig søgning fundet tre planlagte, der vel og mærke ikke skal erstatte nuværende overbelastede forbindelser, men bliver lavet af andre grunde. De er: En ny mortorvej mellem Herning og Holstebro, en ny mortorvej mellem Aarhus og Søbyvad, og en ny motorvej mellem Kolding og Aaldborg via Viborg.
Ingen af de eksisterende strækninger figurerer over listen på de mest belastede strækninger: http://da.wikipedia.org/wiki/Motorveje_i_Danmark
[quote]Hvorfor skal f.eks. Danskernes pensionspenge bruges på at opføre almennyttige boliger specielt i København ?
Var det ikke mere rimeligt at det var jævnt fordelt mellem land og by ?[/quote]
De skal bygges der hvor de gør mest nytte. Der hvor der er mest efterspørgsel efter dem, og der hvor økonomien bag projektet (med alle afledte indkomster og udgifter, og ikke kun byggeomkostninger) er bedst. Jeg kan forestille mig efterspørgslen er størst i byerne, ligesom jeg også kan forestille mig at det er der nytteeffekten er størst. Men den enkelte udregning skal jo laves fra gang til gang. Men her spiller skalafordelene ved byliv altså ind.
[quote]Mener du ikke befolkningen uden for København bør have samme vilkår som dem i København ?[/quote]
Kommer an på din definition af "vilkår". Jeg synes nemlig også det ville være forkert at tvinge en læge til en praksis. Man kan sige at der i forvejen er store forskelle på land og by som kunne defineres som "vilkår". Handlemuligheder, adgang til uddannelse, adgang til kulturliv er bare vilkår der altid vil være bedre i en større by end på landet. Derimod kunne adgang til frisk luft være en del af de vilkår der kunne ses som en fordel for landliv.
Jeg vil hellere snakke om rettigheder end vilkår. Du har de samme juridiske rettigheder uanset hvor du bor, men dine muligheder, eller vilkår, kan og vil altid varierer alt efter hvor du bor.
Jeg argumenterer så også her for at ens vilkår i højere grad end idag bør reflektere hvor man bor. F.eks er Offentlig transport i yderområderne dyr i drift og har lav omsætning. Her bør der enten spares eller billetpriserne bør sættes op. I større byer er omsætningen langt højere og den offentlige transport er profitabel. Her bør billetpriserne sættes op, eller der bør ske et løft i kvaliteten af transporten (flere afgange osv.). Altså bør priserne eller kvaliteten af det produkt man køber også tage udgangspunkt i de omkostninger der er forbundet med det. Det er tilfældet alle steder på det private marked, men i det statslige regi spilder man stadig enorme summer på opretholdelse af en masse uprofitable produkter. Når det kommer til offentlig transport burde spørgsmålet være, "hvor mange mennesker kan vi transportere med vores budget", og ikke "hvilken pris skal vi sætte for at opretholde samme standarder i hele landet".
[quote]Jeg har f.eks. ingen læge, men skal henvende mig på en klinik på det lokale sygehus.
Mener du at det er i orden, at befolkningen uden for København ikke har samme adgang til sundhedsvæsenet som dem i København ?[/quote]
Du har retten til en gratis lægebehandling. Transporten dertil er en faktor der vil varierer alt efter hvor du bor.
[quote]
Her hvor jeg bor er vi knapt 20.000 indbyggere, er det for lille et samfund til at du mener det bør opretholdes ?

Har jeg ikke en holdning til. Hele min pointe er at lade "naturen gå sin gang" uden at blande sig i vandringen fra land til by. Reglen for byer synes at være; Voks eller dø. Det er en naturlig og logisk process der er et resultat af den transformation vores samfund har gennemgået. At kæmpe imod processen er at spilde ressourcer.
Når udviklingen går som den gør er det jo fordi samfundet er mest effektivt i den retning det går. Det er en automatisk process drevet af det frie marked (og det faktum at vi må bosætte os hvor vi vil). I stedet for, af sentimentale grunde, at spilde samfundets ressourcer på kunstig opretholdelse af små samfund som det frie marked for længst har vendt ryggen, bør samfundet bruge dets ressourcer der hvor man vil få mest ud af dem.

[quote]
Dit argument med f.eks. motorveje,holder jo ikke. Der bliver ikke bygget motorveje. Jeg er også bekendt ned den Jydske motorvejsmafia, men det er stoppet for længe siden.[/quote]
I beg to differ. Der er stadig en række jyske motorveje under planlægning. Jeg har med en hurtig søgning fundet tre planlagte, der vel og mærke ikke skal erstatte nuværende overbelastede forbindelser, men bliver lavet af andre grunde. De er: En ny mortorvej mellem Herning og Holstebro, en ny mortorvej mellem Aarhus og Søbyvad, og en ny motorvej mellem Kolding og Aaldborg via Viborg.
Ingen af de eksisterende strækninger figurerer over listen på de mest belastede strækninger: http://da.wikipedia.org/wiki/Motorveje_i_Danmark
[quote]Hvorfor skal f.eks. Danskernes pensionspenge bruges på at opføre almennyttige boliger specielt i København ?
Var det ikke mere rimeligt at det var jævnt fordelt mellem land og by ?[/quote]
De skal bygges der hvor de gør mest nytte. Der hvor der er mest efterspørgsel efter dem, og der hvor økonomien bag projektet (med alle afledte indkomster og udgifter, og ikke kun byggeomkostninger) er bedst. Jeg kan forestille mig efterspørgslen er størst i byerne, ligesom jeg også kan forestille mig at det er der nytteeffekten er størst. Men den enkelte udregning skal jo laves fra gang til gang. Men her spiller skalafordelene ved byliv altså ind.
[quote]Mener du ikke befolkningen uden for København bør have samme vilkår som dem i København ?[/quote]
Kommer an på din definition af "vilkår". Jeg synes nemlig også det ville være forkert at tvinge en læge til en praksis. Man kan sige at der i forvejen er store forskelle på land og by som kunne defineres som "vilkår". Handlemuligheder, adgang til uddannelse, adgang til kulturliv er bare vilkår der altid vil være bedre i en større by end på landet. Derimod kunne adgang til frisk luft være en del af de vilkår der kunne ses som en fordel for landliv.
Jeg vil hellere snakke om rettigheder end vilkår. Du har de samme juridiske rettigheder uanset hvor du bor, men dine muligheder, eller vilkår, kan og vil altid varierer alt efter hvor du bor.
Jeg argumenterer så også her for at ens vilkår i højere grad end idag bør reflektere hvor man bor. F.eks er Offentlig transport i yderområderne dyr i drift og har lav omsætning. Her bør der enten spares eller billetpriserne bør sættes op. I større byer er omsætningen langt højere og den offentlige transport er profitabel. Her bør billetpriserne sættes op, eller der bør ske et løft i kvaliteten af transporten (flere afgange osv.). Altså bør priserne eller kvaliteten af det produkt man køber også tage udgangspunkt i de omkostninger der er forbundet med det. Det er tilfældet alle steder på det private marked, men i det statslige regi spilder man stadig enorme summer på opretholdelse af en masse uprofitable produkter. Når det kommer til offentlig transport burde spørgsmålet være, "hvor mange mennesker kan vi transportere med vores budget", og ikke "hvilken pris skal vi sætte for at opretholde samme standarder i hele landet".
[quote]Jeg har f.eks. ingen læge, men skal henvende mig på en klinik på det lokale sygehus.
Mener du at det er i orden, at befolkningen uden for København ikke har samme adgang til sundhedsvæsenet som dem i København ?[/quote]
Du har retten til en gratis lægebehandling. Transporten dertil er en faktor der vil varierer alt efter hvor du bor.
[quote]
Her hvor jeg bor er vi knapt 20.000 indbyggere, er det for lille et samfund til at du mener det bør opretholdes ?[/quote]
Har jeg ikke en holdning til. Hele min pointe er at lade "naturen gå sin gang" uden at blande sig i vandringen fra land til by. Reglen for byer synes at være; Voks eller dø. Det er en naturlig og logisk process der er et resultat af den transformation vores samfund har gennemgået. At kæmpe imod processen er at spilde ressourcer.
Når udviklingen går som den gør er det jo fordi samfundet er mest effektivt i den retning det går. Det er en automatisk process drevet af det frie marked (og det faktum at vi må bosætte os hvor vi vil). I stedet for, af sentimentale grunde, at spilde samfundets ressourcer på kunstig opretholdelse af små samfund som det frie marked for længst har vendt ryggen, bør samfundet bruge dets ressourcer der hvor man vil få mest ud af dem.

Måske man kunne tvangsforflytte alle danskere som bor i udkantsdanmark, til nogle ghettoer i storbyerne, så de kan leve side om side med indvandrerne, nu da der er så meget arbejde at finde i storbyerne. 😃

Dem der arbejder i f.eks landbrug bør jo stadig bo på landet. Men de har for det første nok selv køretøjer, så de kan køre til de ting de ikke kan få tæt på, og så de ikke behøver offentlig transport. For det andet pendler de sgu nok heller ikke særligt langt på et dagligt basis.
Ingen landmænd står til at miste noget specielt ved de her forslag.
Men ja, der vil blive mere tomt på landet. Det bliver der allerede, og med mine forslag vil udviklingen gå endnu hurtigere. De seneste tal jeg har fundet er fra 2004, og de siger at 2,4% af landets befolkning er beskæftiget i landbruget. Tallet er nok lavere idag, men det er altså en ret lille del af befolkningen der leverer fødevarerne og som derfor af praktiske årsager bør bo på landet. Resten af befolkningen kan bo hvor den vil. Det eneste jeg forslår er bare at de ydelser man modtager når man bor et sted også bør reflekterer de omkostninger forbundet med ydelserne. F.eks. kan du, hvis du bor på landet, sikkert købe billige økologiske æg af en nabo, fordi omkostninger forbundet med æggene er lavere end hvis de skal pakkes, sendes, og distribueres rundt til supermarkeder i byen (jeg antager i dette eksempel at folk på landet er retskafne mennesker der aldrig kunne finde på at sælge æggene uden moms til lokale). På samme måde bør det nok også være dyrere at tage en bus på landet end i byen. Hvis du tager en bus på landet er der sikkert kun 2-3 personer om bord, til at bære omkostningen det er at have bussen i drift. Modsat er der i byen 10-20 mennesker om bord til at bære udgiften og billetten kan derfor være billigere.
Summa sumarum; Hvis man vælger at bosætte sig på landet bør man også accepterer at de ydelser man modtager i mange tilfælde er dyrere i drift end i byen, og derfor acceptere at betale en højere pris for dem, eller accepterer besparelser og forringelser i dem. Ellers kan man følge synergi effekten og flytte til en af de større byer hvor skalafordelene gør at mange ydelser bare er billigere at levere til borgeren.

Du har misforstået alt jeg siger. Jeg siger jo netop at staten bør blande sig uden om hvor folk vælger at bosætte sig. Den skal bare følge nogle basale økonomiske principper med at lade prisen følge omkostningen. Byboere bør i hvert fald ikke tvinges til at betale for en kunstig opretholdelse af udkantsdanmark.

Du har misforstået alt jeg siger. Jeg siger jo netop at staten bør blande sig uden om hvor folk vælger at bosætte sig. Den skal bare følge nogle basale økonomiske principper med at lade prisen følge omkostningen. Byboere bør i hvert fald ikke tvinges til at betale for en kunstig opretholdelse af udkantsdanmark.

Luk alle de kommuner ned, spark pamperne ud af de forskellige byråd, og lad staten køre det show, så er der nok råd til at opretholde udkantsdanmark, skal du bare se.
Kommuner.

Dem der arbejder i f.eks landbrug bør jo stadig bo på landet. Men de har for det første nok selv køretøjer, så de kan køre til de ting de ikke kan få tæt på, og så de ikke behøver offentlig transport. For det andet pendler de sgu nok heller ikke særligt langt på et dagligt basis.
Ingen landmænd står til at miste noget specielt ved de her forslag.
Men ja, der vil blive mere tomt på landet. Det bliver der allerede, og med mine forslag vil udviklingen gå endnu hurtigere. De seneste tal jeg har fundet er fra 2004, og de siger at 2,4% af landets befolkning er beskæftiget i landbruget. Tallet er nok lavere idag, men det er altså en ret lille del af befolkningen der leverer fødevarerne og som derfor af praktiske årsager bør bo på landet. Resten af befolkningen kan bo hvor den vil. Det eneste jeg forslår er bare at de ydelser man modtager når man bor et sted også bør reflekterer de omkostninger forbundet med ydelserne. F.eks. kan du, hvis du bor på landet, sikkert købe billige økologiske æg af en nabo, fordi omkostninger forbundet med æggene er lavere end hvis de skal pakkes, sendes, og distribueres rundt til supermarkeder i byen (jeg antager i dette eksempel at folk på landet er retskafne mennesker der aldrig kunne finde på at sælge æggene uden moms til lokale). På samme måde bør det nok også være dyrere at tage en bus på landet end i byen. Hvis du tager en bus på landet er der sikkert kun 2-3 personer om bord, til at bære omkostningen det er at have bussen i drift. Modsat er der i byen 10-20 mennesker om bord til at bære udgiften og billetten kan derfor være billigere.
Summa sumarum; Hvis man vælger at bosætte sig på landet bør man også accepterer at de ydelser man modtager i mange tilfælde er dyrere i drift end i byen, og derfor acceptere at betale en højere pris for dem, eller accepterer besparelser og forringelser i dem. Ellers kan man følge synergi effekten og flytte til en af de større byer hvor skalafordelene gør at mange ydelser bare er billigere at levere til borgeren.

I et land hvor man vil give asylansøgere gratis tog og buskort, er der vel råd til at have busser kørende ude på landet, som så koster byboerne lidt ekstra i billetter, da man jo skal løfte i samlet flok, ellers er man jo ikke solidarisk med sine medborgere, vel.

[quote="gubbi_the_great" post=2668974]Dem der arbejder i f.eks landbrug bør jo stadig bo på landet. Men de har for det første nok selv køretøjer, så de kan køre til de ting de ikke kan få tæt på, og så de ikke behøver offentlig transport. For det andet pendler de sgu nok heller ikke særligt langt på et dagligt basis.
Ingen landmænd står til at miste noget specielt ved de her forslag.
Men ja, der vil blive mere tomt på landet. Det bliver der allerede, og med mine forslag vil udviklingen gå endnu hurtigere. De seneste tal jeg har fundet er fra 2004, og de siger at 2,4% af landets befolkning er beskæftiget i landbruget. Tallet er nok lavere idag, men det er altså en ret lille del af befolkningen der leverer fødevarerne og som derfor af praktiske årsager bør bo på landet. Resten af befolkningen kan bo hvor den vil. Det eneste jeg forslår er bare at de ydelser man modtager når man bor et sted også bør reflekterer de omkostninger forbundet med ydelserne. F.eks. kan du, hvis du bor på landet, sikkert købe billige økologiske æg af en nabo, fordi omkostninger forbundet med æggene er lavere end hvis de skal pakkes, sendes, og distribueres rundt til supermarkeder i byen (jeg antager i dette eksempel at folk på landet er retskafne mennesker der aldrig kunne finde på at sælge æggene uden moms til lokale). På samme måde bør det nok også være dyrere at tage en bus på landet end i byen. Hvis du tager en bus på landet er der sikkert kun 2-3 personer om bord, til at bære omkostningen det er at have bussen i drift. Modsat er der i byen 10-20 mennesker om bord til at bære udgiften og billetten kan derfor være billigere.
Summa sumarum; Hvis man vælger at bosætte sig på landet bør man også accepterer at de ydelser man modtager i mange tilfælde er dyrere i drift end i byen, og derfor acceptere at betale en højere pris for dem, eller accepterer besparelser og forringelser i dem. Ellers kan man følge synergi effekten og flytte til en af de større byer hvor skalafordelene gør at mange ydelser bare er billigere at levere til borgeren.[/quote]
I et land hvor man vil give asylansøgere gratis tog og buskort, er der vel råd til at have busser kørende ude på landet, som så koster byboerne lidt ekstra i billetter, da man jo skal løfte i samlet flok, ellers er man jo ikke solidarisk med sine medborgere, vel.

Jeg ville da nok kunne flyttes ind til byen, når bare mine små beskedne krav kan opfyldes:
Samme grundareal som jeg råder over nu, til samme pris.
Ingen nabobebyggelse inden for de nærmeste 300 meter.
ingen bebyggelse over 2 etager inden for en radius af 20 km.
Nærmeste større trafikåre mindst 8 km væk, så jeg ikke forstyrres af støjen.
Generelt ikke større støjniveau end hvad jeg er vant til for nuværende.
Om natten forventer jeg at der ikke er nogen form for kunstig belysning i umiddelbar nærhed af min matrikel.
Eller den anden løsning.
Jeg, og alle andre som måtte ønske det, bliver boende på landet. Offentlig transport får intet tilskud, ingen nyanlæg af veje, kun almindeligt vedligehold, så byboerne også har en chance for at komme ud til deres sommerhuse.
Lægecentre og sygehuse kan om nødvendigt samles med en (rimelig) forlænget transport til følge. Skolebørn må ikke have mere end i alt 4 timers transport om dagen for at komme til og fra skole.
Eftersom vi ikke længere ligger samfundet til byrde, nedsættes vores skat til max 15% af vores indkomst, og momsen nedsættes til 5%.
Alle ejendomsskatter forbliver i hjemkommunen.
På den måde er vi stadig med til at finansiere vores egen sundhedssektor, skoleundervisning og ældrepleje.
Motorkøretøjer som nu bliver en nødvendighed for opretholdelse af livet fritages for afgifter, og brændstof beskattes med højst 5%.
Hvis vi kan blive enige om disse få, fuldstændig rimelige krav tror jeg såmænd ikke at byboerne kommer til at høre mere fra os.
Åh jo forresten, såfremt en borger arbejder i en større by, og derfor pendler mere end 24 km om dagen, kan han selvfølgelig ikke nyde godt af landbo-ordningen; den er jo kun for os underlige bondejokker der ikke har set (by)lyset, og ønsker at flytte ind til masseghettoerne.

Omkring motorvejsprojekterne, så er det bare projekter, de er alle stoppet på ubestemt tid.
Hvad angår motorveje, så er de fleste allerede omkring København eller som hovedfærdselsårer der går fra grænse til grænse.
Jeg kan ikke se at pensionskassernes penge gør større nytte i København end andre steder.
Det fremgår klart at man er ved at skabe ghetto i København og andre store byer, hvilket man historisk set har gjort mange gange.
Jeg forstår slet ikke, at man tager midlerne fra landdistrikterne og bruger dem i f.eks. det store projekt omkring Københavns havn.
Hvad har du tænkt dig skal findes af arbejde i de store byer. Industrisamfundet som vi kender det eksisterer ikke mere, så i den sammenhæng afvikles arbejdspladserne og genskabes ikke.
Der er selvfølgelig en række muligheder omkring sundhedsvæsenet og plejesektoren, men det skaber jo ikke en samlet løsning.
Hvad har du tænkt dig der skal ske ude i landdistrikterne, skal de rives ned og sås til med græs ?
Jeg kan af flere grunde godt se at man med fordel bør samle en befolkning centralt, men jeg er ikke enig i at det har de fordele du beskriver.
Slet ikke med baggrund i at man f.eks. sparer motorveje.
Det er også helt klart at man kæmper en indæt kamp for at afvikle landdistrikterne, bl.a. ved at udsulte dem økonomisk.
Jeg mener at man i landdistrikterne skal kompenceres for at der ikke er samme offentlige tilbud som i København.
Det er jo urimeligt at der ikke tilbydes samme service i forbindelse med f.eks. sundhedsvæsen og andre offentlige omkostninger, men at der alligevel opkræves Skat på samme grundlag.

Når man skaber job kunstigt, ved at lade Skat og pensionsmidler bygge i f.eks. København, så er det som at pisse i bukserne. Det varmer et øjeblik, men efterfølgende så kommer regningen.
Hvad der sker når dine holdninger træder igennem, kan du se på Grønland.
De er reelt trådt ud af rigsfællesskabet, der er bare ingen der siger det højt.
For et par år siden, var Færøerne ved at melde sig ud, hvilket kun blev forhindret ved at Lars L, tog på en længere tur og forhindrede dette.
Skal Danmark fortsætte som en samlet nation, så skal der helt andre tiltag til, end kunstig økonomisk indsprøjtning i København og de andre store byer.
De overgreb der foretages i landdistrikterne i øjeblikket, hvor man kræver ind i Skatter og afgifter, for at overføre midler til en centraliseret administration, koncentreret omkring de store byer, det holder ikke i længden.
Der går heldigvis ikke så længe, så bider den økonomiske afmatning sig fast. Når det sker, så er der ikke mere mulighed for dette flow af økonomiske midler ind i en overbetalt central administration.
Så kan Kjøbenhavnnerne jo se hvad de vil leve af.
Foreløbig er vi i landdistrikterne trætte af at høre om hvor forfærdeligt det er for Kjøbenhavnnerne, med deres dyre og usælgelige boliger, imens vi ser der bliver bygget og bygget.
Det kan ikke passe, at landdistrikterne skal betale for den fest.

Omkring trafik.
Her hvor jeg bor, er der de sædvanlige håndværkere, som pendler ind mod København.
Jeg har ikke talt dem, men det er vel 100 biler, tidligt på morgen alle hverdage.
Men ret efter, så kommer det helt store træk, af Københavnerne, som kører den anden vej. Her er tale om mange flere, måske 1000 biler, som kører på job.
Kigger man lidt dybere på det, så er det ansatte i det offentlige, der bor i, eller omkring København, som pendler ud her til ulandsdanmark, hvor de efterhånden har dannet deres eget klanlignende system.
Spørger man hvorfor de spilder deres tid på at pendle, så er der de to klassiske svar. Det ene svar går på at de ønsker at bo i København på grund af de kulturelle tilbud, det andet svar er at de ikke kan sælge deres dyre overbelånte ejendom og derfor er tvunget til at pendle.
Det er lidt latterligt at se på, når pendlerne skal bruge en halv time på at køre de sidste 8 - 10 kilometer ud til deres arbejde i "den rådne banan". Måske bananen ikke er så råden alligevel ?
Set herfra, kan det godt være der er trængsel med 40.000 biler der kører ind mod København, men der er et langt større problem den anden vej. Her er problemerne bare spredt ud på mange mindre byer og ses ikke af nogen statistik.
Så den almindelige opfattelse af hvordan der pendles, kan jeg ikke genkende.
Omkring det mere økonomiske, så fravælger man direkte at benytte lokal arbejdskraft i offentlige anlægsarbejder af enhver art.
Man benytter ALALDRIG lokale entreprenører, eller andre lokale, hvis man på nogen måde kan undgå det.
Der er enda eksempler på byggerier hvor man støber fundament, for efterfølgende at trække kapitalgrundlaget væk, så byggeriet ikke gøres færdigt.

😃 😃 😃 😃

Det er jo det omvendte der sker. Midler bliver flyttet fra byerne ud i landdistrikterne. Når der bliver bygget boliger steder er det fordi det er der der er behov for dem. Det skal man ikke blande sammen med ressourceflytningen fra by til land. Det er landet der bliver holdt kunstigt i live og ikke byerne.
Skalafordelene ved byliv er tydelige i mange tilfælde. Ikke kun når det gælder offentlig transport. Også områder som sanitet, uddannelse, ældrepleje og postomdeling, for bare at nævne nogle få. Alle disse har lavere omkostninger per borger hvis man bor i en større by end på landet, alt andet lige.
Det er jo klart nok når man tænker over det. Tag et postbud som eksempel. Et postbud der har en landrute har måske 100-200 husstande på en rute på 20 km. Et postbud i en større by har måske 400-500 husstande på en rute på 3-4 km. Det er jo klart at omkostninger for hvert enkelt brev så bliver lavere i byen end på landet. Og dog koster det det samme at sende et brev til en gård på landet som til en lejlighed i byen. Endnu et eksempel på at ressourcer bliver flyttet fra by til land for at opretholde samme pris og service niveau over hele landet. Af praktiske årsager tror jeg også det vil være svært at røre for meget ved lige præcis postomdelingen, men eksemplet viser tydeligt skalafordelene jeg taler om.
Det produkt man modtager i form af alle de nævnte eksempler er altså bare dyrere for samfundet at levere til personer på landet, så jeg synes også prisen der betales for ydelserne bør reflektere det.
Jeg forstår ikke dit eksempel med Grøndland og Færørerne. Kan du uddybe?

Pensionskasserne placerer vel deres penge der de mener de kan få mest ud af dem. Handler såmænd bare om afkast. Der er jo nok bare en hel del flere penge i byggeprojekter i eksempelvis København (der vokser med 5000 borgere om året) end i yderområderne der langsomt bliver affolket. Det er som sagt ikke noget nyt. I hvert fald de seneste 100 år har der været vandring fra land til by.
Projektet omkring Nordhavnen i København (hvilket jeg tror du refererer til) skal jo nok ende med at blive en overskudsforretning.
Mht. arbejdspladser forstår jeg godt dit argument. Men hvorfor skulle der være mere arbejde at få på landet end i byerne? Det er værd at huske at Danmark faktisk teknisk set aldrig har været et industriland. Hovedparten af vores jobs ligger i service og videnserhverv. Og her er der altså stadig langt mere at komme efter i byerne end på landet. Udover det ligger der også industri i og omkring København.
Landdistrikterne ender vel med at blive brugt til det, det er mest effektivt til. Nemlig landbrug. Derudover kommer der nok også til at være summerhuse, bo enkelte mennesker til forvaltning af de få afledte arbejdspladser dette måtte forvalte. Så skal markedet jo nok sørge for at de bliver kompenseret nok for de ekstra omkostninger de har i forbindelse med at bo på landet. Pointen er at det allerede er en udvikling der er igang helt naturligt, og at staten ikke burde kæmpe imod, men lade markedet bestemme i denne sag. Det kunne de gøre ved at lade prisen på de ydelser man modtager reflektere de omkostninger der er forbundet med dem.

Jeg kan sagtens forstå at der er rigtig mange mennesker der nyder at bo på landet, som du også selv beskriver. Det er en forståelig præference, og jeg kan sagtens forestille mig at jeg selv gør det senere i mit liv. Men præferencer koster jo altså penge.
Man kan sige at boligerne er jo i forvejen en hel del billigere på landet, men nogle af de penge man sparer på bolig bør så bruges på at betale for at de ydelser man modtager er dyrere pga. ens boligs beliggenhed. Men hvis jeg flyttede på landet ville jeg da også have en dårlig smag i munden ved at vide at folk i byerne betalte overpriser for deres ydelser så jeg kan modtage mine dyrere ydelser til samme pris.
Man kan sige at det jeg i virkelighed foreslår er en decentralisering af forskellige ydelser. F.eks ved at lade landdistrikterne og byerne selv betale deres egen offentlig transport respektivt. DSB S-tog har f.eks. givet overskud i årevis, og det ville så blive reflekteret i priserne der. Offentlig transport på landet er langt dyrere i opretholdelse, og der ville automatisk ske en stigning i pris eller en reducering i kvalitet.
Private virksomheder under fuld konkurrence havde ladet dette ske for længst, og dermed ladet markedet bestemme, men politisk har det ikke været populært.

igen er jeg ikke sikker på at jeg forstår din argumentation. Jeg har ikke sagt noget om hvilken vej pendlingen bør foregå. Det er fint hvis den foregår i begge retninger, fordi man jo på den måde kan gøre bedst mulig brug af de transportmuligheder der er og bedst muligt undgår flaskehalse. Det er da fint og godt at der ligger arbejdspladser udenfor københavn, med stadig i pendlerafstand. Om noget er det da et eksempel på at københavn breder sig ud og at væksten smitter af på nabokommuner. København er jo meget andet end bare Københavns kommune.

Men hvorfor bruge penge på at opretholde udkantsdanmark? Hvorfor ikke bare lade naturen gå sin gang, og lade markederne tale?