Demokratiet er i fare.
Demokratiet er i fare
Nedskæringer i den kollektive velfærd er en bombe under samfundets sammenhængskraft og demokratiet, fastslår Den Alternative Velfærdskommission.
20. januar 2006
Velfærdssamfundet handler om meget andet end snæver økonomi. Hvis man begynder at pille den kollektive og solidariske velfærd fra hinanden risikerer man, at samfundet 'falder fra hinanden'.
Det er den røde tråd i en ny rapport, som Den Alternative Velfærdskommission offentliggjorde i går med titlen 'Bæredygtig velfærd.'
Og Den Alternative Velfærdskommission har noget at have sin påstand i. Det viser erfaringerne fra New Zealand, der indtil 1984 havde mange lighedstræk med det danske velfærdssamfund.
Fra 1984 til 1999 gennemgik New Zealand imidlertid en neoliberal hestekur. Og erfaringerne herfra skulle vi kigge noget mere på, mener Birthe Gamst fra Den Alternative Velfærdskommission:
- Efter 15 år måtte det neoliberale eksperiment i New Zealand simpelthen stoppes. Det viste sig, at samfundet knækkede midt over, fortæller Birthe Gamst til Arbejderen.
- Den neoliberale teori tog afsæt i, at befolkningen ville arbejde mere og med en højere effektivitet, hvis den offentlige sektor blev beskåret, de sociale ydelser sænket og fagforeningernes krav om kollektive overenskomster blev fjernet. Men i virkelighedens verden skete der det stik modsatte: New Zealands økonomiske vækst faldt, sammenlignet med andre OECD-lande. Det samme gjorde arbejdsproduktiviteten, og reformen skabte en stor gruppe af udstødte, som belastede det offentlige system, ligesom kriminaliteten steg, fortæller Birthe Gamst.
Hun mener, at det er nogle konsekvenser, som kun kan forklares, hvis man forstår, at det er samfundets sammenhængskraft, der forsvinder.
- Når folk fratages deres økonomiske muligheder og ryger på fattighjælp, marginaliseres væk fra samfundslivet, så dehydrerer den enkeltes engagement og ansvarlighed, som er så vigtig en ressource, mener Birthe Gamst.
Ifølge Birthe Gamst er det også en udvikling, som vil undergrave vores demokratiske struktur:
- En lang række undersøgelser fra forskellige dele af verden dokumenterer, at en høj grad af økonomisk og social lighed er helt nødvendigt, hvis demokratiet skal udvikle sig. Det er to forbundne kar, som ikke kan isoleres, siger hun.
Hun opfordrer til at tage de neoliberale briller af og tænke i helt andre baner:
- Vi skulle meget hellere se på, hvad den nye regering i Norge har gang i: De har lige besluttet at omfordele mere end otte milliarder kroner, for at komme fattigdommen til livs. De øger skatter og afgifter for at styrke velfærden. De sender flere penge ud i kommunerne til offentligt forbrug, fortæller Birthe Gamst.
Dagbladet arbejderen.
/sk
Nedskæringer i den kollektive velfærd er en bombe under samfundets sammenhængskraft og demokratiet, fastslår Den Alternative Velfærdskommission.
20. januar 2006
Velfærdssamfundet handler om meget andet end snæver økonomi. Hvis man begynder at pille den kollektive og solidariske velfærd fra hinanden risikerer man, at samfundet 'falder fra hinanden'.
Det er den røde tråd i en ny rapport, som Den Alternative Velfærdskommission offentliggjorde i går med titlen 'Bæredygtig velfærd.'
Og Den Alternative Velfærdskommission har noget at have sin påstand i. Det viser erfaringerne fra New Zealand, der indtil 1984 havde mange lighedstræk med det danske velfærdssamfund.
Fra 1984 til 1999 gennemgik New Zealand imidlertid en neoliberal hestekur. Og erfaringerne herfra skulle vi kigge noget mere på, mener Birthe Gamst fra Den Alternative Velfærdskommission:
- Efter 15 år måtte det neoliberale eksperiment i New Zealand simpelthen stoppes. Det viste sig, at samfundet knækkede midt over, fortæller Birthe Gamst til Arbejderen.
- Den neoliberale teori tog afsæt i, at befolkningen ville arbejde mere og med en højere effektivitet, hvis den offentlige sektor blev beskåret, de sociale ydelser sænket og fagforeningernes krav om kollektive overenskomster blev fjernet. Men i virkelighedens verden skete der det stik modsatte: New Zealands økonomiske vækst faldt, sammenlignet med andre OECD-lande. Det samme gjorde arbejdsproduktiviteten, og reformen skabte en stor gruppe af udstødte, som belastede det offentlige system, ligesom kriminaliteten steg, fortæller Birthe Gamst.
Hun mener, at det er nogle konsekvenser, som kun kan forklares, hvis man forstår, at det er samfundets sammenhængskraft, der forsvinder.
- Når folk fratages deres økonomiske muligheder og ryger på fattighjælp, marginaliseres væk fra samfundslivet, så dehydrerer den enkeltes engagement og ansvarlighed, som er så vigtig en ressource, mener Birthe Gamst.
Ifølge Birthe Gamst er det også en udvikling, som vil undergrave vores demokratiske struktur:
- En lang række undersøgelser fra forskellige dele af verden dokumenterer, at en høj grad af økonomisk og social lighed er helt nødvendigt, hvis demokratiet skal udvikle sig. Det er to forbundne kar, som ikke kan isoleres, siger hun.
Hun opfordrer til at tage de neoliberale briller af og tænke i helt andre baner:
- Vi skulle meget hellere se på, hvad den nye regering i Norge har gang i: De har lige besluttet at omfordele mere end otte milliarder kroner, for at komme fattigdommen til livs. De øger skatter og afgifter for at styrke velfærden. De sender flere penge ud i kommunerne til offentligt forbrug, fortæller Birthe Gamst.
Dagbladet arbejderen.
/sk