Den, der søger, skal ikke finde !
Wer sucht, wird nicht finden!
Ich sucht’ den Sinn von dieser Welt
und fand den Unsinn Meister,
ihm dienend treu, für schmutz’ges Geld,
der Menschheit grösste Geister!
Und als ich nach der Wahrheit frug,
hat mich statt ihr empfangen
die Lüge und ihr Buhle Trug,
da bin ich gleich gegangen!
Gerechtigkeit sucht’ ich sodann
und hab’ sie nicht gefunden,
es heisst, dass sie der Jedermann,
geknebelt und gebunden!
Zuletzt. Lief zu der Liebsten ich,
an Treu’ und Liebe zweifelnd,
doch hat auch die vertröstet mich,
aufs Nächstemal, verteufelt!
Sofia Z.G., im Januar 1961.
Den, der søger, skal ikke finde!
Jeg søgte denne verdens mening
og fandt mesteren af tåbelighed,
ham tjener tro, for ussel mammon,
menneskehedens største hjerner!
Og da jeg spurgte efter sandheden,
blev jeg mødt i dennes sted
af løgnen og bedraget, dens elsker,
da gik jeg straks min vej!
Retfærdighed var mit næste mål
og heller ikke den fandt jeg,
det siges, at ”hvermand”
den har kneblet og bundet!
Til sidst løb jeg til min allerkæreste,
tvivlende på troskab og kærlighed,
men også hun holdt mig hen:
”Næste gang”, forbandet!
Sofia Z G står for Centralfængslet i Sofia.
Dette digt er lidt af en gåde for mig.
Ved første øjekast ligner det afgrundsdyb fortvivlelse og desparation. Men jeg føler en underfundighed, som ikke stammer fra ordene. Det er som om opremsningen af alle katastroferne bliver til noget i retning af: du kan ikke hente glæden og styrken i omgivelserne, det skal komme fra dig selv.
Det gør det nok ikke nemmere, hvis man er nede i et sort hul, men hvis man "bare" render ind i modgang, er det værd at tænke over.
Men, som altid, har I andre fortolkninger eller en anden oversættelse, er jeg taknemlig for at høre dem !
Ich sucht’ den Sinn von dieser Welt
und fand den Unsinn Meister,
ihm dienend treu, für schmutz’ges Geld,
der Menschheit grösste Geister!
Und als ich nach der Wahrheit frug,
hat mich statt ihr empfangen
die Lüge und ihr Buhle Trug,
da bin ich gleich gegangen!
Gerechtigkeit sucht’ ich sodann
und hab’ sie nicht gefunden,
es heisst, dass sie der Jedermann,
geknebelt und gebunden!
Zuletzt. Lief zu der Liebsten ich,
an Treu’ und Liebe zweifelnd,
doch hat auch die vertröstet mich,
aufs Nächstemal, verteufelt!
Sofia Z.G., im Januar 1961.
Den, der søger, skal ikke finde!
Jeg søgte denne verdens mening
og fandt mesteren af tåbelighed,
ham tjener tro, for ussel mammon,
menneskehedens største hjerner!
Og da jeg spurgte efter sandheden,
blev jeg mødt i dennes sted
af løgnen og bedraget, dens elsker,
da gik jeg straks min vej!
Retfærdighed var mit næste mål
og heller ikke den fandt jeg,
det siges, at ”hvermand”
den har kneblet og bundet!
Til sidst løb jeg til min allerkæreste,
tvivlende på troskab og kærlighed,
men også hun holdt mig hen:
”Næste gang”, forbandet!
Sofia Z G står for Centralfængslet i Sofia.
Dette digt er lidt af en gåde for mig.
Ved første øjekast ligner det afgrundsdyb fortvivlelse og desparation. Men jeg føler en underfundighed, som ikke stammer fra ordene. Det er som om opremsningen af alle katastroferne bliver til noget i retning af: du kan ikke hente glæden og styrken i omgivelserne, det skal komme fra dig selv.
Det gør det nok ikke nemmere, hvis man er nede i et sort hul, men hvis man "bare" render ind i modgang, er det værd at tænke over.
Men, som altid, har I andre fortolkninger eller en anden oversættelse, er jeg taknemlig for at høre dem !