36tilføjet af

flirtende kæreste

Hej alle!
Min kæreste gennem to år har et par gange overskredet mine grænser med sit flirteri. En gang på et kursus, hvor hun i løbet af ugen snakkede meget med en mandlig medkursist. Når de ikke var tæt på hinanden, var der meget ofte lange, dybe blikke og smil på afstand.
Og flere gange med en single-bekendt, jeg har, og som er en forgabt i hende. De har til fester ofte snakket sammen to og to i måske en time hver gang og danset en del. Jeg har fortalt hende flere gange, at det gør mig ked af det, fordi jeg ved, han er vild med hende. Det sagde jeg også lige inden en fest i fredags. Alligevel vendte hun til festen ryggen til mig, da han kom ned for at snakke, og det fortsatte i en time. Jeg gik ud, og da jeg vendte tilbage, forsøgte jeg at komme i kontakt med hende. Hun svarede kort og blev siddende med ryggen til for til sidst at gå ud at danse med ham.
Er jeg for ømfindtlig? Normalt gør det mig ikke noget, at hun flirter kort med andre, smiler til mænd, snakker med dem, osv.
tilføjet af

gør dog det samme

hun er for sikker på dig - og lytter ikke til dine følelser - gør det samme over for hende - eller fyr hende. Ligeglad avler ligeglad.
tilføjet af

Havde det været min mand...

var han blevet smidt på porten første gang han overhørte min angst. Heldigvis har han så meget selvrespekt og værdighed at han ærer mig, os, vores forhold. Det lyder helt ærligt ikke som om din kæreste har det sådan. Der er bare nogen mennesker der ikke kan fungere rigtigt uden flirteri, jeg tror det handler meget om deres eget selvbillede, at de har et behov for at blive bekræftet konstant - fremmede er bare så meget bedre fordi de lader til at acceptere en udfra det allervigtigste: udseendet. Flirteri er harmløst, det er sundt, men det skal holdes langt væk fra kæresten, det skal holdes i snor og man skal kun flirte hvis man kan finde ud af at gøre det uden at overtræde sin partners grænser.
Jeg synes det er lidt synd for dig, du har vist også brug for lidt tillid til dig selv. Hvorfor finder du dig overhovedet i det? Vi flirter allesammen, men når du tydeligt har bedt hende om at stoppe mens du er til stede og hun gør det alligevel må der da være lidt masochist i dig, at du finder dig i at hun så klart bare skider højt og flot på dine følelser, siger det ikke dig den er hel gal?
Havde det været min mand var han blevet sat ned til en samtale, han havde fået at vide at enten var jeg den ENESTE for ham, ellers var det slet ikke, at han havde bare at få lært at flirte på en voksen måde så ingen følelser kommer i klemme og at han forøvrigt ALDRIG NOGENSINDE IGEN skulle flirte med en anden foran mig. Havde han trådt ved siden af havde jeg pakket hans ting, skiftet låsen og smidt mobilen ad h til...
Det handler altsammen om hvor meget du vil finde dig i...
tilføjet af

ups

bliver egentlig ked da jeg læser dit indlæg for det kunne lige så godt have været min kæreste der havde skrevet det vi har nøjagtig samme scene her bortset fra af det er en af mine venner istede for hans som jeg opfører mig sådan med,jeg kunne aldrig være min kæreste utro men elsker at danse med denne ven og det er faktisk den eneste som jeg kan danse med ikke engang min kæreste, så det er kun pjat og sjov og min kæreste ved jeg egentlig "udnytter" min ven til at få dækket mit dansebehov nå vi af og til er en tur i byen, fordi din ven er vild med din kæreste betyder det jo ikke at hun er vild med ham, pas på med at beskylde hende for hans problem for jo mere du beskylder jo mere for du drevet hende ud i tvivl som kan gøre hun hopper ud i det bare for at få fred for dine beskyldninger, kan du ikke bare rette ryggen være stolt over at have en så dejlig kæreste og så bare lige gå over når hun feks danser give hende det stort smil som hun forelskede sig i og et kys sige du elsker hende og så nyd aftenen med vennerne eller du ku jo også finde en at danse med pøj pøj
tilføjet af

Hvorfor blandede du dig ikke i samtalen i fredags?

Det var da det første, der faldt mig ind
tilføjet af

har været på orkanstyrke

Jeg er faktisk fyldt med selvværd. Ved, at jeg kan få næsten, hvem jeg vil ha. Og jeg er ikke en lille vissen fyr, der lader mig alt byde og siger tak til. Jeg har flere gange været helt oppe på orkanstyrke, og har kridtet linierne kraftigt op.
Men det er hende, jeg vil ha - hun har trods alt utroligt mange andre kvaliteter, som jo præger det meste af vores samliv. Og hun er trods alt ikke gået i seng med dem, eller har kysset dem. Vi er i en flirte-gråzone. Og jeg har det bedre med at søge løsninger, vi begge kan leve med, frem for bare at bryde her og nu. Selv om tanken har været der midt i min vrede.
tilføjet af

forskelligt

Din kæreste er med på den. Det er jeg ikke. Det er forskellen. Og jeg beskylder hende ikke for at være vild med ham. Men for ikke at være kærlig overfor mig. For ikke at beskytte vores forhold. Og ja, jeg gik snakkede med folk, dansede og havde en sjov aften alligevel. Men jeg var vred og såret indvendigt.
tilføjet af

hundeøjne

Det gjorde jeg jo også. Da jeg afbrød. Men de fortsatte snakken, og så gider jeg sgu på den ene side ikke sidde med hundeøjne og håbe på lidt opmærksomhed - eller på den anden side tage armen besiddende omkring hende og overtage scenen. Hun er et selvstændigt væsen, der må træffe sine egne valg. Manden, der vil hende, får hun af mig i dagligdagen.
tilføjet af

At afbryde er ikke at blande sig i samtalen

Har hun aldrig givet udtryk for du kan være svær at kommunikere med? For mig lyder det ikke som om hun flirter med ham, men fører lange og dybe samtaler. De må en samtale på en time kaldes til en fest.
Jeg ville også føle mig truet, hvis jeg var dig, men sprøgsmålet er, om du skal fjerne truslen ved at udstede forbud (i reglen frugtesløst) eller om du skal finde ud af, hvad det er hun finder interessant ved den mand - om det er noget hun mangler hos/sammen med dig.
Du virker som den type, der foretrækker den sidste løsning, men det er lidt surt, du har sagt til hende du bliver ked af det. Allerede dét giver lidt mislyd.
tilføjet af

kommunikerer godt

Jeg tror nu ikke, jeg direkte har sagt, at jeg bliver ked af det. Jeg har sagt, at jeg er træt af det, og at det er over min grænse. Jeg er heller ikke typen, der spiller spil. Jeg siger lige ud, hvad jeg føler. Og til det første, nej, hun har tværtimod givet udtryk for at, hun aldrig har kommunikeret bedre med et menneske, end med mig.
tilføjet af

Okay, jamen så er det jo ikke det hun vil ham

Måske du ser spøgelser og alt er i hendes verden, som det burde være. Så nyd det da, hun er jo dejlig ellers, og lad være med at bekymre dig.
tilføjet af

Kunne det mon tænkes...

at hun bare ikke helt kan finde ud af at kridte linjen op selv. Som du siger, er det lidt i en grå-zone, og måske ved hun ikke helt, hvor linjen/grænsen går. Du har sagt det til hende og mere kan du ikke gøre. Hun skal selv lære, hvor hendes (men også dine) grænser går og det lærer hun ikke ved at du siger, hvor den skal gå for hende.
tilføjet af

lyder rigtigt

Det giver god mening for mig, det du skriver om at hun har svært ved grænserne. Men hvordan lærer hun det så? Jeg kan godt se, at når jeg har kridtet mine grænser op, kan hun overveje, om hun vil leve op til dem eller ej. Det er straight nok. Men hvis hun som du skrive skal lære, hvor mine grænser går, er jeg så ikke nødt til at kommunikere dem ud. Eller hvad mener du?
tilføjet af

...

Det er bare sådan en hårfin grænse og det er bare ikke nemt, at være den der sidder tilbage så at sige.
For hvordan skal forholde sig, når man selv synes, at man har gjort sit til at forklare hvordan man har det med en flirtende kæreste? Jeg kender det selv. Jeg har forsøgt at sige til min kæreste, at jeg ikke synes det er i orden. Og det er langt om længe blevet bedre. Men der er stadig ting der er svære. For hvordan forholder man sig til det? Og hvor går ens grænser? Vi har jo alle forskellige grænser og derfor gør det svært. Din grænse er nok kortere end hendes grænse, og det er så der det er svært, at overbevise hende om, at det hun gør ikke er i orden for dig.
Kærlighed er meget ømfindigt. Og det er ikke nemt at vejlede andre, fordi vores holdninger er så forskellige. Det er nemt nok for andre at sige jamen så drop hende/ham da, du fortjener bedre. Ja men hvis man nu selv synes at hun/han er det bedste, hvad så?
Jeg håber det lykkes for dig.[f]
tilføjet af

tak

tak for dit varme svar. Ja, grænsen er hårfin. Hvad har du været ude for? Og hvordan forsøger du at klare det?
tilføjet af

anon

Hej weiss!
Min kæreste har det på samme måde som din. Hun elsker mig højt, og er en meget glad og udadvendt person. Men når hun ser en spændende eller fascinerende mand, kan hun bare ikke holde øjnene væk - og i løbet af kort tid er hun i gang med en snak med latter og smil i øjnene. Fuld af nysgerrighed for at finde ud af, hvem der gemmer sig bag hans ydre. Jeg tror ikke, hun selv er klar over de signaler, hun udsender i sin umiddelbarhed. Og når han så overvældet af hendes imødekommenhed og udstråling gør tegn til noget mere, end bare snak, er hun vildt overrasket, meget smigret og nogen gange - indrømmer hun - går det lige i underlivet på hende. Men hun holder sig i skindet, fordi hun vil mig. Hvis hun havde haft en fyr som dig, ville det aldrig kunne være gået. Men jeg er ikke jaloux, så jeg kan jo sagtens snakke. Kan du ikke prøve at tage det lidt mere let - du ved jo tilsyneladende, at hun vil dig? Og nyd, at andre også kan lide hende?
tilføjet af

Ømfindtlig?

Om du er ømfindtlig? nej det er du helt bestemt ikke. For mig lyder det som om din kæreste ingen respekt har for det du føler eller det I har. Jeg vil sige det på den måde at havde min kæreste behandlet mig på den måde efter at jeg havde gjort opmærksom på hvordan jeg havde det, ja så havde vi sgu ikke været kærester mere. Hun fortjener dig ikke.
tilføjet af

....

Jeg ville gerne fortælle dig det hvis det ikke var fordi jeg synes det gjorde så ondt...
Men fang mig pr. mail...
tilføjet af

ikke respektfuldt

Hej trissemis!
Problemet er jo nok, at du har ret. Det er ikke respektfuldt af hende. Hendes forsvar er, at hun har svært ved at afvise, når han kommer hen for at snakke. Og at hun ikke kunne finde ud af at afbryde. Men hun kan godt se i bakspejlet, at det ikke var ok. Igen.
tilføjet af

nix.bix

... du får overskredet dine grænser - og det SKAL hun lytte til, ellers er hun en respektløs skid og så ved du hvad du får........ husk det!
Jeg havde engang en storflirtende kæreste - det var et helvede at gå i byen/til fest med hende. Ikke fordi jeg var nervøs for at hun skulle plumbe i med en eller anden, men fordi det var gabende kedeligt at blive lokket med til en fest hvor jeg ikke kendte et øje, for så at se/opleve at hun flirtede med alt og alle, ikke gad at intruducere mig til sine venner, ikke gad at danse med mig osv osv. Når hun så havde fået for meget at drikke var der som regel en eller anden fyr der misforstod flirteriet og så skulle jeg så redde hende ud af det..............
Det blev så trivielt at jeg til sidst ikke gad at gå i byen/til fester med hende, men istedet gik i byen med mine egne venner.
Måske du skulle forklare hende det - at du ikke gider at være statist i et eller andet set-up du ikke forstår og så gå i byen for dig selv❓
martin
tilføjet af

hej igen

Ærgerligt. Min mail er nede for tiden. Ville ellers gerne have hørt det?
tilføjet af

...

Send blot en mail når den kommer op igen...
tilføjet af

vendt tingene på hovedet

Jeg synes, du skal vende tingene på hovedet. Prøv at overse hendes flirt med andre til festerne. Hun vil jo åbentbart dig. I har bare forskellige grænser.
Jeg har selv været i et lignende forhold. En god ven foreslog mig at fjerne mig fra kæresten, når hun begyndte på sit flirteri, og i stedet selv opsøge kvinder, joke med dem, snakke dybt med dem, danse med dem, være fuldstændigt til stede sammen med dem. Jeg har aldrig været den store flirter, men med lidt øvelse fandt jeg ud af, at mange kvinder faktisk finder mig lækker, og jeg endte op med at få pumpet mit selvværd betydeligt op.
Kæresten? Ja hun begyndte faktisk at blive en smule jaloux på mig, og var meget kælen og klistrende, når vi skulle hjem. Faktisk en fed oplevelse. Vi er ikke sammen mere, men det har andre grunde.
Jeg kan kun sige: Prøv det!
tilføjet af

Fint forslag

Hej søren!
Det synes jeg er et fedt forslag. Noget, jeg kan handle på. Altså med andre ord få fokus vendt bort fra hende over på mig selv. Har forsøgt det et par gange, men har nok alligevel lige haft et øje på hende fra distancen. Det du skriver med 100 pct. at være til stede, der hvor jeg er, giver rigtig god mening. Tak for input'et.
tilføjet af

grænse overskridende eller fængslet

hallo
når man er kæreste med en hele ugen. skal man så ikke have lov at træffe andre mennesker. hun snakker da bare,okay flirter lidt ,hvad så hun går da med dig hjem ikk.
Hvorfor holder du øje med hende ,stoler du ikke på hende.
Er du sikker på at det ikke er dig der har et problem.
vi har et liv ,lev det dog.
mistro og kiv er ikke befordrende for et godt samliv.
lev ,snak -flirt .
tilføjet af

Fra en der selv flirter

Jeg synes IKKE det er i orden det din kæreste laver. Fliteri fra min side er ganske uskyldigt. Jeg har ikke bestemte personer jeg vender tilbage til og danser og snakker med hele tiden. Flirteri for mig er bare smilet, nogle sjove bemærkninger eller komplimenter. Det synes jeg er helt i orden. Det giver god bekræftigelse som jeg kan bruge i mit forhold.
Men det din kæreste laver der, det er ikke i orden, det var jeg blevet vred over. Hun higer efter bekræftigelse og det får hun på en helt forkert måde.
Det er i simpelthen nødt til at få talt om.
tilføjet af

og nej

du skal ikke bare droppe hende. Det er der mange der er tilbøjelige til at sige. Det kan svært at være i et parforhold og det bliver ikke lettere i andre parforhold af, at man ikke har lært at arbejde med problemerne sammen. Jeg er sikker på i nok skal finde ud af noget.
tilføjet af

Hmmm

Efter at have læst tråden og andres forslag og dine svar, kan jeg ikke rigtig se problemet.
Du er jo ret sikker på det er dig hun vil have, og hun kan godt lide at flirte med andre OG dig. Det må da være toppen af et forhold. Sådan en mand vil jeg gerne finde.
En person, i dette tilfælde, en kvinde der godt kan lide at snakke med andre og interessere sig for andre og som småflirter med andre, kan du ikke bare sådan lige gøre til din hest, som til fester skal sidde pænt og smile til dig og kigge dig dybt i øjene. Til fester snakker man som oftest med andre, da man jo snakker med sin partner hver dag. Værd dog glad for hun kan kommunikere med andre.
Du er jo sikker på hun vil dig.
Måske du selv skal komme i gang med flirteriet, det styrker faktisk ens forhold, når man flirter med andre 😉
tilføjet af

Kender det alt for godt!

Puha, jeg har prøvet det samme. Det gik så over min grænse, men da jeg var i situationen, var jeg overbevist om at det var mig der bare var for jaloux. Alle mennesker omkring os holdt med mig, og til sidst var det HAM der slog op, fordi han blev træt at mit brokkeri. Han kunne åbenbart ikke forstå, at det var noget han gjorde galt, selvom jeg fortalte ham det dagligt.
tilføjet af

god flirt - dårlig flirt

Hej flirteren.
Tak for dit indlæg. Ja, du rammer nok plet med hensyn til den gode flirt og den flirt der slider på partneren. Den gode flirt e,r som du skriver, et kompliment eller to, et dybt øjekast, et varmt smil, en god samtale, som alt rummer et erotisk strejf og giver en god bekræftelse. Alt det kan efter min mening peppe parforholdet op. Kan fortælle partneren, at den anden er attraktiv på markedet. Men at flirten hurtigt slutter.
Den opslidende flirt er den, hvor den ene, som min kæreste, tydeligvis fascineres af en anden, og fastholder flirten til den samme gennem lang tid. Det er nok det, jeg har det svært med.
tilføjet af

eksempler

det lyder som meget af det samme, ja. Kan du give et par eksempler på, hvordan din ekspartner opførte sig?
tilføjet af

--------

Hej
Jeg tror måske mere det handler om denne ene fyr som er din ven? Jeg har også en kæreste der flirter, men han gør det i byen hvor jeg ikke kan se det. Jeg kan godt forstå man går i byen og flirter og får lidt bekræftigelse, det giver et ekstra kick og for mig betyder det at jeg går hjem og føler mig lidt ekstra lækker. Men jeg går sgu hjem til min kæreste og bruger den energi som det giver mig, og jeg kunne aldrig finde på at gøre det foran min kæreste, ligesom han ikke ville gøre det foran mig. Jeg synes man skal lade det ligge udenfor hjemmets vægge, og det er måske der den går lidt galt med jer. For hun flirter med en af dine venner, og det gør det mere personligt. Jeg tror faktisk du skal sige til hende at det gør dig ked af det. Og at du ikke synes det er ok at hun dårligt nok gider at tale med dig når han er der. Det er under ingen omstændigheder ok at vende ryggen til sin kæreste når man taler med en anden mand,og det kan jeg godt forstå du reagerer på. Sig til hende at du synes det er respektløst og hvad det gør ved dig at hun opfører sig sådan, og så prøv at vende scenariet for hende. hvordan ville hun have det hvis du gjorde det samme? Storflirtede med en af hendes veninder lige foran hende? Jeg tror ikke det ville falde i god jord.
tilføjet af

flirtende kæreste

Jeg synes det er en lidt interessant debat det her med flirteri og hvor går grænsen.
min kæreste flirter aldrig foran mig, men han gør det når han går i byen, og det viser sig at han også fortsætter efter han er kommet hjem. Åbenbart får nogle af de her piger hans nummer eller de får hans, og så skriver de sms sammen bagefter. Jeg synes helt klart det er at gå over stregen men han kan ikke se hvorfor det er forkert. Jeg synes jo det er at tage flirteriet med hjem og at han burde bruge den energi på at skrive ting til mig i stedet for andre piger. Hvad tænker i fyre om det?
indrømmet jeg flirter da også når jeg går i byen, men jeg kunne aldrig finde på at give mit nummer til en fyr, for jeg synes det er at love noget man ikke kan holde, og så overskrider man en grænse. Jeg har til tider overvejet at gøre det selv så han kunne føle hvordan det er, men et eller andet sted er det sgu at synke lidt lavt. Hvad tænker i andre? hvor går grænsen
tilføjet af

Hej Weiss ,du har

Fået mange gode råd , så dette er måske overflødigt, men vil dog lige sige hvordan det OGSÅ kan gå, jeg var gift med en rigtig flot mand, som også flirtede det bedste han havde lært, så alle fester var næsten ødelagt på forhånd, pludselig faldt han I, med begge ben, og, ja så var det ægteskab slut.Jeg håber ikke det går sådan for dig, men,når man leger med ilden, kan det ske man brænder sig.!!!! Mange Hilsner Irene
tilføjet af

mine ord

Hej myy.
Du skriver: "Jeg tror faktisk du skal sige til hende at det gør dig ked af det. Og at du ikke synes det er ok at hun dårligt nok gider at tale med dig når han er der.... Sig til hende at du synes det er respektløst og hvad det gør ved dig at hun opfører sig sådan, og så prøv at vende scenariet for hende. hvordan ville hun have det hvis du gjorde det samme? Storflirtede med en af hendes veninder lige foran hende? Jeg tror ikke det ville falde i god jord."
Det er faktisk lidt mærkeligt. For det er nøjagtigt det samme, jeg har sagt til hende, nøjagtigt de ord - også før sidste fredag. Da vi snakkede om det, efter vi kom hjem, var hun brødebetynget og kunne godt se, det ikke var OK. Men hvorfor hun gjorde det igen, kunne hun ikke svare på. Det er derfor jeg står lidt magtesløs. For som en anden skrev, vil jeg ikke bare smide hende ud. Hun giver så meget andet. Og det er jo trods alt kun en flirt - selv om den gør mig både ked af det og vred.
tilføjet af

over min grænse

Til dig vil jeg sige, at din kæreste var gået over min grænse. Hvis min fortsatte flirteriet bagefter festen med sms, telefon og mail, så var jeg stået af. Så ville hun have hevet flirteriet ud af den grå zone og over i den røde. Men vi er jo forskellige. Jeg kan godt forstå, at du er såret.
tilføjet af

risiko

tak for dit opløftende indlæg. Ja sådan kan det gå - den risiko er der altid - i et hvert forhold. Så langt ud håber jeg ikke, det kommer for os. Men man kan jo aldrig vide.
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.