Hjælp til Livshistorie for dement.
Er der nogen der kan hjælpe med hvor man kan finde hjælp og stikord til at beskrive et livsforløb for at hjælpe en dement.
prøv her
http://demensguiden.daisy.servicestyrelsen.dk/Menu/Hverdagen+med+demens/Livshistorie
Livshistorie rettet mod den demente eller omgivelserne?
Hej, jeg tænker der er forskel på hvordan jeg vil skrive livshistorie, om det er rettet mod den med demens eller mod hjælpere og pårørende.
Jeg har og har haft flere i mit netværk med demens og lign. Fx har det været vigtigt for mig at få formidlet videre til min mormors hjælpere hvilke værdier og hvilke posistive karakter-egenskaber min mormor har udvist i hendes lange liv-og ikke mindst hvor stor betydning hun har og har haft for mit liv. At det er en værdtsat person de har betroet.
Til min mormor har jeg lavet fotoalbum med tekst med vigtige personer og steder.
Min moster har til min mormor skrevet en seddel på hendes skab, som hun kan se fra sengen, hvor der står. "Mor du bor her; og så adressen" Fordi min mormor, især tidligere, hele tiden mente hun boede på den gård, hun havde boet meget af hendes liv.
Livshistorie har også været, at jeg i en periode sendte postkort jævnligt med små beskeder og der pointerede sætninger, jeg tænker er i hendes "ånd". Ordlyd og vendinger som måske kunne vække genklang og erindringer. Jeg har tænkt musik og dufte med ind i det at vække erindringer. Fx duften af noget bestemt mad eller en bestemt sang på en cd hun kan høre, når hun hviler eller skal sove.
På den måde mener jeg at det at arbejde med livshistorie ikke altid behøver at formaliseres og ensrettes. Jeg tror at indgangsvinklen og processen må være lige så individuel som mennesker er forskellige. Det vigtige synes jeg er, at selv om man som pårørende måske ikke bliver genkendt længere, så kan værdien være nærværet og samværet. Selv om den ene ikke har hukommelsen og erindringerne om forhistorien intakt, så kan følelserne stadig være dybe og varme.
Ens forventninger til samværet må også finde nye veje. Held og lykke på jeres vej. Jeg håber at mit svar kan bruges...Mange hilsener fra Helena
Jeg har og har haft flere i mit netværk med demens og lign. Fx har det været vigtigt for mig at få formidlet videre til min mormors hjælpere hvilke værdier og hvilke posistive karakter-egenskaber min mormor har udvist i hendes lange liv-og ikke mindst hvor stor betydning hun har og har haft for mit liv. At det er en værdtsat person de har betroet.
Til min mormor har jeg lavet fotoalbum med tekst med vigtige personer og steder.
Min moster har til min mormor skrevet en seddel på hendes skab, som hun kan se fra sengen, hvor der står. "Mor du bor her; og så adressen" Fordi min mormor, især tidligere, hele tiden mente hun boede på den gård, hun havde boet meget af hendes liv.
Livshistorie har også været, at jeg i en periode sendte postkort jævnligt med små beskeder og der pointerede sætninger, jeg tænker er i hendes "ånd". Ordlyd og vendinger som måske kunne vække genklang og erindringer. Jeg har tænkt musik og dufte med ind i det at vække erindringer. Fx duften af noget bestemt mad eller en bestemt sang på en cd hun kan høre, når hun hviler eller skal sove.
På den måde mener jeg at det at arbejde med livshistorie ikke altid behøver at formaliseres og ensrettes. Jeg tror at indgangsvinklen og processen må være lige så individuel som mennesker er forskellige. Det vigtige synes jeg er, at selv om man som pårørende måske ikke bliver genkendt længere, så kan værdien være nærværet og samværet. Selv om den ene ikke har hukommelsen og erindringerne om forhistorien intakt, så kan følelserne stadig være dybe og varme.
Ens forventninger til samværet må også finde nye veje. Held og lykke på jeres vej. Jeg håber at mit svar kan bruges...Mange hilsener fra Helena