4tilføjet af

regler omkring privat boligudlejning/fremleje - hjælp....

Hej, det er første gang, at jeg skal ud på det private boligudlejningsmarked for at skaffe et tag over hovedet. Jeg skal snart leje et værelse, som er tidsbegrænset i 6 måneder. Udlejeren foretrækker, at jeg skal først indbetale et større depositum + 1 månedshusleje før jeg kan flytte mine ting ind og derefter kan en lejekontrakt udarbejdes.
Er det normalt med ovenstående rækkefølge?
Eller er det bedst at lejekontrakten skal være udarbejdet og på plads før jeg indbetaler det krævede beløb?
Da det er et tidsbegrænset lejemål skal jeg have noget nyt når lejemålet næsten udløbet, og kunne kommme i den situation at skulle betale dobbelt husleje. Hvordan er opsigelsesfrist hvis man skal følge en standard lejekontrakt?
Er der nogen af jer som ved noget om standard lejekontrakter vedrørende fremmeleje mv. og som kan give mig nogle gode råde og vejledning herom?
Takker.
tilføjet af

Bolighajernes paradis

Din forste begavede handling er at melde dig ind i Lejernes Landsorganisation, LLO
www.llo.dk
Du kan ikke vide, hvor mange andre udlejer eventuelt er i gang med at leje det samme værelse ud til?
Der lukreres tykt på boligmangelen.
Du skal ikke betale en klejne, uden kontrakt.
Og til spørgsmålet på, om lejligheden/værelset så ikke risikerer at glippe, må jeg svare JO, men det vil den nok alligevel, så kryptisk og udspekulert som du beskriver, at du bundefanges til at betale noget, før kontrakten er udarbejdet, underskrevet, og uden viden om dens indhold.
tilføjet af

Der gælder ikke de samme

regler for værelser som for lejligheder. Det er fornuftigt at henvende dig til LLO.
Opsigelsen er ligeledes kun en måned og primært går det faktisk ud på at lejeren ikke har "hunds ret" Jeg synes det lyder uldent at han påstår du får en standardkontrakt, det ville jo være tåbeligt af ham.
tilføjet af

Tak

Tak for jeres svar! Jeg tror at jeg vil tage kontakt til LLO i morgen for at høre...
tilføjet af

check http://www.llo.dk/sw256.asp

Undgå at blive snydt, når du lejer en lejlighed eller et værelse
Her kan du se, hvad du selv kan gøre for ikke at blive snydt for penge på det pressede boligmarked i hovedstaden
* Betal aldrig kontante beløb efter en fremvisning af en lejlighed. Vent til du har fået en lejekontrakt i hånden og i øvrigt er sikker på, at der ikke er ugler i mosen. Få tjekket lejekontrakten hos LLO.
* Hvis du er i tvivl om, hvem der ejer den bolig, du er ved at leje, så tjek ejerforholdet på tinglysningskontoret eller hos den kommune (ejendomsskattekontoret), lejligheden ligger i
* Hvis du er ved at fremleje en lejebolig eller en andelsbolg, så spørg efter en skriftlig tilladelse til fremlejen fra enten andelsboligforeningen eller den, der ejer ejendommen
* Læg mærke til, om der står andre navne på døren. Tjek også om navnet i opgangen er det samme som navnet på døren
* Hvis du mener, at der kunne være tale om snyd, så tal eventuelt med naboerne i opgangen
* Brug din sunde fornuft. Spørg hos LLO
* Hvis du lejer et værelse i en privat bolig, så vær opmærksom på, at der også her er regler for, hvor stor din husleje må være. Lad LLO vurdere om den er for stor
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.