anoraksi eller ej, hun vil ikke hjælpes !!

Hejsa...
fortvivlet som jeg er, går jeg til denne debat... Selv er jeg en fyr på 24, som var en tur i byen i går nat. Der mødte jeg en gammel veninde, som jeg snakker rigtigt meget med, men i det sidste havle år, er det dog ikke blevet til så meget. før har vi snakket om hendes problem med madvaner. Men i nat brød bylden helt. Hun fortalte mig, at hun var oppe på over 50 afføringspiller om ugen, da hun ikke kan klare tanken om at maden ikke kommer ud af hende hurtigt.. hun jan ikke sætte fingeren i halsen, derfor de mange piller. Hun siger selv, at hun har styr over det, og at hun ikke er ved at dø, det tror jeg nu heller ikke hun er. Men hva skal jeg gøre? hun sagde til mig, at hun kun har fortalt det til mig, og at ingen af hendes veninder ved noget om det, da de så vil bekymre sig meget om hende, og begynde at holde øje med hvad hun spiser. Hendes forældre ved heller ikke noget, kun at hun har tabt mange kilo ved simpel træning i motionscenter. Når hun er hjemme, spiser hun også godt, men derefter ryger der også noget piller med... Så de kan ikke opdage noget... Hun er også lige holdt med at spise kød, da det åbenbart også er noget værre noget !!..
Men nu spørger jeg så. Er det rigtigt, at man skal være meget langt ude, altså nærmest på grænsen til at dø, før man kan få noget hjælp i dette land ?? Altså når jeg nævner ordet Anoraksi, så kan hun en meget lang forklaring på, hvorfor at hun IKKE fejler det. Pigen er fatisk meget godt begavet, så jeg tror jo, at hun har læst meget om det, så derfor kan hun overbevise folk om, at det ikke er det hun har, hvis nogen skulle spørge og hende selv om, at hun ikke fejler det store... Men personligt er jeg ikke i tvivl.
Er der nogen off. steder, man kan henvende sig, eller gøre et eller andet... eller skal man bare vente til det går galt ??
Hva fanden skal jeg gøre ?? nu når jeg altid er den som skal lytte til hende, og når det åbenbart kun er mig der ved det helt store !!.. ??
Er meget meget fortvivlet...

Hej Steffen
Det er naturligvis svært at diagnostisere noget som helst bare på grundlag af en så kort beskrivelse, men for mig, der har haft et par tilfælde af anorexi inde på livet via mit job, ser det absolut ud, som om din veninde trænger til hjælp. Det er netop ofte meget intelligente, flittige, omhyggelige (og perfektionistiske!) piger, der falder i den fælde, og SELVFØLGELIG vil hun gøre hvad som helst for at benægte, at der skulle være nogetsomhelst i vejen!
Hvis du mener, du skal gøre noget, så få fat i en psykolog eller prøv på den ambulante afdeling af psykiatrien på et sygehus. De ved sikkert, hvor du kan henvende dig.
Du kunne jo også 'bare' tilbyde hende at gå med til hendes egen læge; måske det mest naturlige sted at starte.
Et godt argument for at få hende med på at gøre ngoet, vil nok være IKKE at kontakte hendes forældre - ikke før en professionel har givet grønt lys for det.
Man kunne desuden sagtens forestille sig, at hun netop har fortalt dig om det, som en slags nødråb, så hun nærmest håber på, at du tager affære - selv om hun naturligvis ikke vil indrømme det!
Et svært problem, du har fået, men der er altså folk, der kan hjælpe videre i denne situation.
Held og lykke med det!

Steffen
jeg vil sige at du skal kontakte hendes forældre også selvom hun ikke vil ha det....Jeg er selv mor og ved hvor nemt det er for børn/unge at skjule ting for deres forældre, så hvis det var mig der havde en datter med samme problem som din veninde har, så ville jeg være glad hvis hendes venner fortalte mig om det, så jeg kunne hjælpe mit barn inden det gik helt galt.

Man er ikke i Danmark "syg", hvis man ikke har benene i gibs!
Anorexi Nervosa er et ret tabubelagt emne i Danmark.
Statistisk er der flere kvinder end mænd, der lider denne forbandelse.
Jeg kan ikke løse problemet, men slå et slag for at gøre sindslidelser - inkluderet Anorexi Nervosa
synligt.
Personligt syntes jeg det er ret ynkeligt - nu hvor vi sender mænd på månen, at vi ikke kan tage vare om vores medmennesker.
Jeg håber din veninde må bekomme sig. Back-office har jeg noget i gryden - En SOL kollega - der viser vejen. Men det vil du høre nærmere om!
Det bliver uden for min forstands rækkevide at forstå, hvorfor man ikke vil acceptere sindslidelser.
Anorexi Nervosa er et psykisk problem.
Det er jo ikke bare skæbnen selv, der lider, men hele familien, vennerne og netværket.
Hvorfor er der ingen "interesseforening", der tager vare om dette problem?

Hej...
Du kan først begynde at snakke med hende om det og hendes problemer og sige til hende at du bliver nødt til at hjælpe hende ved at sige det til nogen også kan du spørge hvem hun helst vil have det skal siges til eventuelt en der kan hjælpe... du kan også godt uden at presse hende for meget vise hende en bog der omhandler emnet og prøve overbevise hende om at hun har det og at hun skal have hjælp. Hvis du vil have mere hjælp eller har nogle spørsmål kan du ringe på:50434192.. ses...

hej igen min mail er diana-m@jubii.dk så kan du også skrive der.

Det er klart at du er bange for hendes helbred, for det er der god grund til. Hun er så langt ude, uden hun ved det, og hun har brug for hjælp. Selv har jeg en veninde, der har haft anorekbulimi. Hendes forældre vidste ikke noget om det i lang tid, og den eneste grund, til at de fandt ud af det, var, at jeg fortalte det til dem. På den måde kunne vi alle tre give hende den hjælp hun havde brug for. Hun blev sendt til læge og psykolog en gang i ugen, og med tiden har hun fået det bedre. Det er nu flere år siden at det skete, men nu er hun gladere og forstår godt, hvorfor jeg fortalte det til hendes forældre.