Hvordan laver man den bedste kaffe? Er det noget med at den skal have en vis temperatur?
tilføjet af Charlotte
espresso!
Den bedste kaffe laves på en espressomaskine, for smagsaromaen kommer bedste frem, når den dampes!
tilføjet af Kenneth
Traditionel kaffe
Hvis man bare ønsker en helt almindelig god kop kaffe, ja så er kaffemaskinen bandlyst.
Kog vandet i en el kedel og forbered samtidig en god termokande og kaffetragt i enten str. 1x6 eller 1x3 med god friskmalet kaffe. Når vandet har kogt lader jeg det typisk lige stå et halvt minut inden jeg brygger. Jeg syntes at kaffen kan have tendens til at blive hurtig kedelig hvis man hælder vandet spildkogende ned over bønnerne.
Eksperimenter gerne med kildevand købt på flaske.
PS! Elkedelen må ikke være alt for tilkalket, godt og kalkfattigt vand giver bare bedre kaffe.
tilføjet af Merete
Stempelkande
Jeg synes også at kaffemaskiner er bandlyste, hvis der skal laves en ekstra god kaffe. Jeg laver gerne kaffe i stempelkande, og helst med nymalede bønner. En elektrisk kaffemølle er det bedste at male bønner i - den kan fåes for ca 100-200 kr., ca det samme koster en stempelkande.
tilføjet af Alice
Kaffe
Allerførst og meget vigtigt:
Køb en rigtig god kvalitet i kaffe. Ikke noget med de billige på tilbud til 16 kr.
Hellere én god kop kaffe end to kopper dårlige.
Råvarene skal her, ligesom alt andet, være i orden.
tilføjet af Peter Bech
Hørt!
Kaffe fra maskiner holder ikke en meter!
Hvis du vil have den bedste kop kaffe, så gør som Merete... - Helt klart :o)
Jeg køber gerne mine bønner hele. I IRMA har de poser med 250 gram, i en god kvalitet til en rimelig pris. De fleste af deres butikker har kaffemølle - men det er sjovest/bedst at male kaffen hjemme.
Jeg købte en "håndmaler" i Netto for ca. et år siden. Den er såmænd også god og så skal der også ydes, før der kan nydes ;o)
tilføjet af TWS
Lidt om kaffe
En kaffebønne er en olieholdig sag, og når bønnen bliver malet fremskynder man at denne olie bliver harsk. Derfor må pkt 1 være man benytter friskmalet kaffe.
Har man ikke en god! kaffekværn derhjemme, så køb hellere ofte og opbevar den malede kaffe i fryseren eller køleskabet.
Når kaffen males er det vigtigt, at man ikke gør bønnen for varm, som det sker når man bruger en elektrisk kydderi blender. Bønnerne skal males gennem en kværn - kommes i for oven og lande i en pose for neden.
Kaffe brygges bedst med vand der er ikke er spilkogende. Lad det derfor stå lidt tid (meget lidt), hvis du brygger på "gammeldags" filter manér eller stempelkande.
Bruger du filter, skal kaffen males fint. Bruger du stempel, skal kaffen være lidt grovere.
Kaffebønner til almindelig kaffe bør altid være af typen Arabica. Med en lys ristning af kaffebønner undgår man den brankede smag, og får en mere fyldig kaffe. Vil man gerne have en kraftig kaffe, køb da hellere kaffe fra fx Kenya end en, der er mørkristet. Dette kan nemlig bruges til at dække over dålig kvalitet af bønnen.
Kaffemaskine eller ej? Er maskinen af en god kvalitet og afkalket, kan jeg ikke se, at man ikke kan lave fremragende kaffe på en maskine. Jeg tror, at det er blevet lidt smart at svine den til!
Kaffe laves også godt på stempelkande.
Dosering er selvfølgelig også vigtig. Er det en lys kaffe vi snakker om, kan man sagtens vare gavmild med den, uden at den bliver for stærk.
Alt i alt: Selve bønnerne og behandlingen af dem er det vigtigste. Brygningsmetoden er en smagssag og af mindre betydning. Der er gået lidt snobberi i kaffe, og en dårlig bøf bliver jo heller ikke god af at blive stegt på en kobberpande.
God kaffe skal drikkes varm, friskbrygget og med tid til at nyde den.
tilføjet af A.T.
Hvor længe skal den trække i stempelkanden?
Normalt har jeg i Danmark altid fået at vide at når man laver kaffe på stempelkande skal den trække en 4 minutter. Men da jeg var i USA fortalte en af mine amerikanske venner mig at det gælder om at trykke stemplet ned lige efter man har hældt vandet over og rørt rundt med en ske - ellers trækker man bitre smagsstoffer ud af kaffen. Efter at have prøvet det må jeg give min amerikanske bekendt ret - selvom det godt kan kræve et par extra skefulde kaffe at få en rigtig kraftig kop med denne metode.
Er der andre der har erfaringer med at variere trække-tiden i stempelkanden?
tilføjet af Martin N.
Kaffe
Jeg går for tiden og søger en speciel kaffesmag. En meget rund smag. Ikke bitter. Har oplevet den tit hos kunder i mødelokaler og på diverse kroer.
Nu har jeg lige prøvet tricket med at lave den trække meget kort tid og nøje afmåle 45 sek. fra kogende vand og så med tilsvarende højere dosis kaffe.
Det hjælper utrolig meget på smagen, dog er den stadig ik helt hjemme. Men stor forbedring!