Den dræbende jalousi

Er der nogen der har kuren mod jalousi...
Jeg har kendt min kæreste i 4 år nu, og holder ufattelig meget af ham. Men det hænder at min jalousi ødelægger så meget i vores forhold. Jeg er ikke en som tjekker ham og råber og skriger af ham, men jeg lukker det inde i mig selv, for at skjule det for ham. Tør ikke vise den sårbarhed, for den ville han alligevel ikke forstå da han aldrig selv oplever jalousi.
Jeg er jaloux over en kvinde han skriver og snakker med, en som han havde mødt en nytårsaften hvor jeg ikke var der. Jeg har snakket lidt med ham om hende, men han siger bare at det er godt med nogen "fans". Efter min mening synes jeg det virker skørt. Jeg er god til at bekræfte ham og lade ham føle sig speciel, og ligeså har han en masse gode venner. Er der så nogen grund til at have bevidste beundrere? Han besøger også en veninde som jeg aldrig har mødt, og han siger tit at hun har brug for en at snakke med, det forstår jeg godt, men hvorfor har jeg ikke mødt hende?
Jeg er godt klar over at jalousien oftes har noget med ens egen tilværelse, men hvorfor er jalousien så hård mod en? Så hård at man ønsker at flygte fra forholdet?
Håber i har nogen råd/svar
God sommer

Jeg har ofte været jaloux med go grund alle mine fyre har været utro.
Nu har jeg en forlovet som jeg stoler på, men i starten var det også jalouxi...
Jeg satte mig ned og lukkede det ud, det hjalp og han forstod mig og var der...
Hvis din kæreste skider på dig når du fortæller ham det.. så det fordi det ikke vil holde... Tro mig...
For han skal være forstående, ellers så mødes hinanden og hende vennen der fra nytår.... fortæl han er din og i har det godt...
Måske har han ikke fortalt sit lille fan han har en dejlig pige som dig,...
håber det hjælp
knus irene

Tak for dit svar...
Jeg tror jeg vil følge dit råd, kommunikation er alt værd. Bliver nok nødt til at snakke med ham.
Han har bare enorm store problemer med at forstå følelser han ikke selv har.
Ha en god dag :-)
Vh. Felina

Ja det er en skrækkelig følelse, minder lidt om "dræbersneglen"..
Som før nævnt, så er der kin en vej, nemlig at tale med ham om det.
Og bed han om, at undlade at gi´ dig anledning til at blive jalou, det er så ødelæggende for jer begge to, at i også skal være to om at løse problemet...
Det vil han også kunne forstå, hvis ikke..så bliver det dit valg hvad du vil gøre.
Held og lykke..

Jalousi ødelægger alt, men mest inde i en selv. Hvis jeg dog bare levede sammen med en som forstod hvor ondt den følelse kan gøre. Måske skal jeg bare arbejde med mig selv. ?
Men er glad for at vide at jeg ikke er den eneste jalosien bryder ind hos.
Tusind tak for dit/jeres svar...
Vh. Felina

Hej Felina
Jeg tror meget jalousi kan undgås, hvis man har fælles spilleregler.
Nu er jeg måske ældre end dig (jeg ved det ikke) men min kæreste og jeg har også været sammen i fire år. Vi anerkender begge hinandens grænser, så der aldrig opstår grund til jalousi.
Det betyder, at man ikke har venner af det modsatte køn, som den anden ikke kender. (det vil altid give grund til spekulationer: "Hvad laver de, hvad snakker de om, hvorfor har han/hun brug for ham/hende osv)Faktisk har vi slet ikke venner, som den anden ikke kender. Det kommer vel helt naturligt, når man har boet sammen, så længe, at man lærer vennerne at kende, når de kommer på besøg.
Jeg vil råde dig til at være ærlig over for ham omkring dine nagende følelser, for der er ingen grund til at du ikke skulle tale med ham om det. Hvis i har det godt sammen, elsker hinanden, så vil han vel også være interesseret i at kende dine grænser, spilleregler og følelser. Eller lader du ham jo træde på dig, uden at han er klar over at han gør det. Det er heller ikke fair over for ham, at du går og murrer over noget, som du ikke en gang har sat ham ind i. Så for jeres begges skyld: Tag en snak om grænser, følelser og hvad der er OK og hvad der ikke er i hver jeres verden...
Ps. Det er altså ikke en skam at indrømme, at man indimellem bliver jaloux eller usikker på sin kæreste - og slet ikke over for ham - tvært i mod. Det er stort.
Held og lykke

Hej,
Tusind tak for dit svar... Havde egentlig ikke selv tænkt på det med grænser, og det kan der jo være noget om. Det lyder som om det fungere godt i jeres forhold, så det vil jeg i hvert fald tage til eftertanke....
Mange hilsner
Felina
God dag :-)

I dette liv bestemmer man selv hvem man vil bo med. Uanset om du føler dig trådt på eller ej...er det dig der bestemmer hvad du vil finde dig i.
Hvis du ikke vil finde dig i at han stiller sig til rådighed for andre, er det at give ham et ultimatum. Enten holder han op - eller også skrider du. Vil han ikke holde op, har du netop fundet ud af at den du skal dele dit liv med...ihvertfald ikke var ham.
Du bestemmer selv over dit eget liv.