den er helt gal med mig -hjælp

nu har jeg snart været singlepige længe nok og vil rigtig gerne et nyt forhold -
men problemerne opstår allerede inden noget forhold opstår ... i det at jeg ( heldigvis ) har masser af tilbud , men så snart jeg er blevet bekræftet - at jeg ved at jeg har ham , ja så er han ikke spor interessant mere .
jeg finder lynhurtigt hans fejl og jeg er selv oprigtigt ked af at jeg ikke kan give nogen en chance .

søde dejlige mænd står måbende tilbage og tænker på mig som hende den skøre kugle, men jeg kan simpelthen ikke komme ud af det ...
sig nu ikke at jeg bare endnu ikke har mødt den rette ... for det aner jeg jo ikke om jeg har- jeg var jo løbet inden ....
jeg er simpelthen bange for at jeg ikke længere kan føle noget dybt ....
har nogen af jer prøvet dette og hvad gjore i for at komme væk fra problemet❓
på forhånd tak for svaret
singlepigen

Vi er alle født med fejl, og du har også en masse
fejl. Men der er nogle fejl, der er så grove, at
forholdet er dømt til at mislykkedes på forhånd.
Hvad kan du acceptere, og hvad kan du ikke acceptere.
Det er helt op til dig selv, men du finder aldrig en
fejlfri mand. Du kan lede hele livet, og blive mere
og mere bitter. Men prinsen på den hvide heste findes
kun i din drøm! Den perfekte mand over alle mænd, som
du har skabt i din lille hjerne.
Hvad du søger pt; Bekræftelse og ikke et forhold. Når
spændingen er væk, så haster du videre til det næste.
Men en forelskelsen var ikke evigt, og derfor skal
et forhold bygge på kærligheden alene.

Lidt erfaringer fra en helt anden vinkel her;
Modsat dig, så har jeg ikke altid kunnet vælge og vrage mellem "tilbud". Jeg har forelsket mig håbløst .. dog ikke hele tiden, men ca. 5-6 gange i mit nu 29årige liv.
Jeg har haft forhold, hvor jeg har ventet på vedkommende. I ventetiden har jeg i dén grad mærket på mig selv, om det var dyb forelskelse eller blot betagelse af en anden person.
Med forelskelse følger også en dyb smerte. Jeg tror ikke helt du har haft den smerte endnu, den tror jeg er ligeså vigtig som glæden ved virkelig at mærke livet, når det så viser sig at følelsen er ægte gengældt...og det netop ikke bare foregår på et overfladisk plan med at kunne tiltrække sig "hvemsomhelst" (lidt skarpt sagt måske).
Mit råd er, at du skal holde dig selv lidt hen og føle smerten ved at føle dig usikker på vedkommende - om han virkelig kan lide dig og de ting du står for - men nok så væsentlig også omvendt. Så hold ham lidt hen..og hold DIG SELV hen, når du kan mærke en interesse.
Din følelse af at miste interessen når man føler sig sikker, den er du bestemt ikke alene om. Så derfor dette råd.
Al held & lykke med kærligheden!
/Patient Boy

Det lyder måske fjollet, men det er helt seriøst ment.
Selvom du ønsker et forhold, så skræmmer det dig måske, og derfor begynder du at finde alle fejlene ved dem, som gerne vil dig. Og derfor afviser du dem inden, det bliver alvor.
Kunne det være sådan det hænger sammen?

..andet er der ikke at sige til det. Når du 100% VIL et forhold med en mand, så leder du ikke efter mandens fejl. Ellers: lær dig selv at blive forelsket og ikke blot suge til dig af bekræftelser! Ja, en lidt sur opsang, men du trænger til et venligt spark! :-)

Sæt dig ned og forestil dig, hvor laaang tid det vil tage dig at finde en kæreste...hvis du skal blive ved med at være SÅ kræsen som du er!
Selv er jeg single og kræver absolut intet af en kvinde...Men de, der hele tiden forsøger at gøre mig perfekt, sorterer jeg fra!
Har vi 2 en fremtid sammen..?

Jeg ved ikke om man kan komme med et rigtigt svar, men har du prøvet at kigge tilbage på din barndom?
Er du blevet svigtet af personer (far, mor eller andre følelsesmæssigt tætte personer), således at du ikke tør indgå i en ny tæt relation, som voksen?
Du ved godt alle har fejl, så din fejlfinding er en dårlig undskyldning over for dug selv. Som jeg læser dig er du godt klar over det, men det er rigtig svært at få gjort noget ved.
Jeg er ikke terapeut, men afhængig af hvad der ligger forud for hvor du er i dit liv nu, så kan det måske være en hjælp, med faste aftaler. Hvis du for eksempel kommer til tidspunktet, hvor I skal udveksle telefonnumre, så aftal hvornår der ringes næste dag. På den måde tager du spændingen ud. Personen bliver en der er sød at snakke med og pludselig vil du finde dig selv i en situation, hvor du åbner op og ikke er bange for at få følelser igen.
Men det afhænger helt af hvad der er sket i din barndom eller ungdom, så find ud af det før du arbejder fremad. Du behøver ikke skrive om det her.
Som sagt så er alt det her bare nogle gæt, men for mig lyder det som om, at du er bange for at binde dig følelsesmæssigt og det skal du naturligvis have gjort noget ved, hvis det er rigtigt.

hej allesammen , mange tak for jeres svar, men jeg tror måske der er noget andet bag og jeg aner ikke hvad det er
jeg har været i 2 meget lange forhold ( det ene meget voldeligt ) det andet - nok det mest kærlige man kan finde .... vi voksede bare fra hinanden , han er dog min bedste ven idag .
i starten når jeg mødte nogen , tænkte jeg at jeg måske sammenlignede , men det er ikke tilfældet .
kræsen ja det er jeg , og det føler jeg også er min ret , da han jo skal passe til mig , jeg skal jo ikke have 50 kærester , jeg skal finde en til at dele resten af mit liv med og en som er sød ved mine børn .
de fyre jeg møder er både lækre og intilligente ( intilligens betyder rigtig meget for mig ) men alligevel finder jeg disse fejl hos dem , lige fra ingenting tl større fejl og i guder jeg har da også fejl selv - det er jeg helt klar over .
jeg føler selv jeg møder verden ( mænd) med åbne arme og ingen fordomme og ser virkeligt det interessante i at se hvad det er for en person der gemmer sig bag det kønne ydre , men lige lidt hjælper det ....
i min egen verden forestiller jeg mig at manden i mit liv er så selvsikker at han ikke tager nej for et nej og bliver ved ( ved godt at det er en håbløs drøm - for hvem ønsker gentagne afvisninger )
for kort tid siden mødte jeg igen min første kærlighed og syntes igen han var facinernde indtil han erklærede at han aldrig havde glemt mig , så var løbet igen ligesom kørt ... derefter tænkte jeg at jeg måtte give det en chance og gik ud med ham nogen gange , men fandt bare fejl på fejl , ting som jeg aldrig fandt da vi første gang var kærester ... det fik mig virkelig til at tænke
kan man blive følelseskold og hvis , kan man så gøre noget ved det❓ jeg er helt ude i tovene synes jeg ....
tanken og en dejligt menneske at vågne op sammen med , elske med ,opleve ting med samt at forkæle , det mangler jeg virkelig og selvom jeg både har hus ,bil osv , synes jeg selv at jeg er et fatttigt menneske når man ikke kan føle noget som helst ;0(

du skal da vist lige finde dig selv tror jeg.
Det er klart at du ikke føler noget nå du ikke er klar til et forhold. Du vil have en kæreste der opylder alle dine behov men han findes ikke. Derfor går du bare videre men hvorfor er det at du absolut skal have en så❓det er desperation og det fører intet godt med sig.
Jeg tror du skal tage et år eller mere fri uden at gå ind i forhold. Finde ud af hvad det egentlig er du leder efter.
... de fyre jeg møder er både lækre og intilligente ( intilligens betyder rigtig meget for mig ) men alligevel finder jeg disse fejl hos dem , lige fra ingenting tl større fejl og i guder jeg har da også fejl selv - det er jeg helt klar over ....
Vs
... jeg føler selv jeg møder verden ( mænd) med åbne arme og ingen fordomme og ser virkeligt det interessante i at se hvad det er for en person der gemmer sig bag det kønne ydre , men lige lidt hjælper det ....
Nej du det hænger jo ikke samme ... åbenhed til verden og finde fejl mener jeg. Du er slet ikke klar over hvad det egentlig er du vil eller leder efter.

end de materielle skal du måske fokusere mere på ?
Før tror jeg ikke på du kommer til virkelig at FØLE kærlighed til en mand. Når man er forelsket eller bare elsker så fejer det nemlig alle såkaldte FEJL til siden. For så er følelserne det som bærer det - og bærer over med ;-)
Man kan ikke føle noget af betydning for materielle ting eller et liv der er baseret på underholdning. Det bliver man kort og godt gold og følelsesløs af.
Ved selvfølgelig ikke om det er det der er galt..såbare et gæt herfra.
Du har et materielt liv og det er (måske)blevet din største værdi her i livet. Helt automatisk vurderer du så kommende kærester, som man vurderer en materiel TING. Det være sig bilen eller huset eller det nye køkken - ja dig selv måske?
Hvis din fokus er på et materialistisk livsindhold - altså SIKKERHEDEN i det materielle som den væsentligste livsvædi! - og dette er perfekt (dig selvligeså) jamen så vil de mænd du møder helt automastisk komme ind i samme kategori som TING og blive vurderet herefter. Lidt sat på spidsen selvfølgelig...

Tag på nogle kunstudstillinger - sluk for TV - de udsendelser understøtter dig kun i at være overfladisk og følelseskold. Du mangler simpelthen (igen: tror jeg)at MÆRKE livet - du tør måske ikke mærke livet - kan være pga. fortiden i et voldeligt forhold(?). Men lad nu fortid være fortid og få i dit eget liv løst op så de indre værdier der netop IKKE er målbare kan få mere plads i dit liv!
Fokuser på værdier der TÅLER at både du selv og andre er levende og dermed også netop FORKERTE. Altså giv lidt mere plads til den usikkerhed som du netop (forståeligt nok) IKKE ønsker som en faktor, når du skal vælge ny bil.
Tror du er kommet ind i en ond cirkel, hvor du tingsliggør de mænd du møder. Måske fordi du selv er - har indvilget i at blive - tingsliggjort??
Det var så mit bud.
Pusser... så jeg foreslår du starter en ændring med dig selv fremfor hos mændene...:-)

grunden til at jeg nævnte det var for at give en ide om hvor tom jeg føler mig ... de ting jeg har er bare kommet ved et tilfælde ...
der findes intet vigtigere end kærlighed - derfor er det her noget skidt ;0(
jeg har været alene rigtig længe nu og det er ikke spor morsomt , jeg er en par pige hvis man kan sige det sådan ... uden det lyder poppet ...
er jeg virkelig den eneste der har det sådan ??
med venlig hilsen singlepigen

Jeg tror ikke at du virkelig vil have et forhold, tror mere du savner bare at have en hos dig.Du skal slet ikke tænke på at være sammen med nogen ligenu, eller arbejde med dig selv.
Du minder lidt om runaway brigde hedder den vist, men alligevel ikke.
Jeg synes du skal lægge alt det fokus du har for at finde en kæreste, i at finde dig selv i stedet for. Håber du kan bruge mit råd.
Har selv prøvet det, og går stadig igennem det.
Mvh Sanne