Den historiske beretning om Jesus - 21

Himlenes rige er nemlig som et menneske, en husherre, der tidligt om morgenen gik ud for at antage arbejdere til sin vingård. 2 Da han var blevet enig med arbejderne om en denar om dagen, sendte han dem hen i sin vingård. 3 Også omkring den tredje time gik han ud og så andre stå arbejdsløse på torvet; 4 og til dem sagde han: ’I kan også gå hen i vingården, og jeg vil give jer hvad der nu er ret og rimeligt.’ 5 De tog så derhen. Omkring den sjette og den niende time gik han igen ud og gjorde det samme. 6 Endelig, omkring den ellevte time, gik han ud og fandt andre stående der, og han sagde til dem: ’Hvorfor har I stået her arbejdsløse hele dagen?’ 7 De sagde til ham: ’Det er fordi ingen har antaget os.’ Han sagde til dem: ’I kan også gå hen i vingården.’ 8 Da det blev aften sagde vingårdens herre til sin betroede mand: ’Kald på arbejderne og betal dem deres løn, idet du begynder med de sidste og slutter med de første.’ 9 De fra den ellevte time kom nu og fik hver en denar. 10 Da så de første kom, troede de at de ville få mere; men de fik også løn efter satsen: én denar. 11 Da de fik den, begyndte de at knurre imod husherren 12 og sagde: ’De sidste dér har ydet én time; og dog har du stillet dem lige med os der har båret dagens byrde og den brændende hede!’ 13 Men som svar til en af dem sagde han: ’Ven, jeg gør dig ikke uret. Du blev enig med mig om en denar, ikke sandt? 14 Tag hvad der er dit og gå. Jeg vil gerne give den sidste dér lige så meget som jeg giver dig. 15 Har jeg ikke lov til at gøre hvad jeg vil med det der er mit eget? Eller er dit øje ondt fordi jeg er god?’ 16 På denne måde vil de sidste blive de første, og de første de sidste.“ 17 Da Jesus nu skulle til at gå op til Jerusalem, tog han de tolv disciple til side, så de var for sig selv, og på vejen sagde han til dem: 18 „Se! Vi går nu op til Jerusalem, og Menneskesønnen vil blive overgivet til de øverste præster og de skriftlærde, og de vil dømme ham til døden 19 og overgive ham til folk fra nationerne så de kan gøre nar af ham og piske og pælfæste ham, og på den tredje dag vil han blive oprejst.“ 20 Så kom moderen til Zebedæ′us’ sønner hen til ham med sine sønner, bøjede sig ærbødigt for ham og bad ham om noget. 21 Han sagde til hende: „Hvad ønsker du?“ Hun sagde til ham: „Sig at mine to sønner dér må få sæde i dit rige, én ved din højre hånd og én ved din venstre.“ 22 Jesus sagde som svar: „I ved ikke hvad I beder om. Kan I drikke det bæger som jeg skal til at drikke?“ De sagde til ham: „Det kan vi.“ 23 Han sagde til dem: „I skal ganske rigtigt drikke mit bæger, men sædet ved min højre hånd og ved min venstre står det ikke til mig at give væk, men det tilhører dem for hvem det er beredt af min Fader.“ 24 Da de ti andre hørte om dette, harmedes de på de to brødre. 25 Men Jesus kaldte dem til sig og sagde: „I ved at nationernes herskere spiller herrer over dem, og de store udøver myndighed over dem. 26 Sådan er det ikke blandt jer; tværtimod, enhver der ønsker at blive stor blandt jer, skal være jeres tjener, 27 og enhver der ønsker at være først blandt jer, skal være jeres træl. 28 Ligesom Menneskesønnen ikke er kommet for at lade sig betjene men for at tjene og give sin sjæl som en løsesum i bytte for mange.“ 29 Mens de nu gik ud af Jeriko fulgte en stor folkemængde ham. 30 Og se! to blinde sad ved vejen, og da de hørte at Jesus kom forbi, råbte de: „Herre, vis os barmhjertighed, Davids søn!“ 31 Men de mange mennesker talte strengt til dem om at de skulle tie stille; men de råbte bare højere idet de sagde: „Herre, vis os barmhjertighed, Davids søn!“ 32 Så standsede Jesus, kaldte på dem og sagde: „Hvad ønsker I at jeg skal gøre for jer?“ 33 De sagde til ham: „Herre, lad vore øjne blive åbnet.“ 34 Da Jesus havde inderligt ondt af dem, rørte han ved deres øjne, og straks fik de deres syn, og de fulgte ham. (Mattæus, kapitel 20)