0tilføjet af

Den historiske beretning om Jesus - 3

I de dage kom Johannes Døber og forkyndte i Judæas Ørken 2 idet han sagde: „I må ændre sind, for himlenes rige er kommet nær.“ 3 Det er netop ham der er talt om gennem profeten Esajas med disse ord: „Hør! Der er en som råber i ørkenen: ’I må berede Jehovas vej. Gør hans veje lige!’“ 4 Og denne Johannes havde en klædning af kamelhår og et læderbælte om lænden, og hans mad var græshopper og vild honning. 5 Så gik Jerusalem og hele Judæa og hele landet omkring Jordan ud til ham, 6 og folk blev døbt af ham i Jordanfloden, idet de åbent bekendte deres synder. 7 Da han så mange af farisæerne og saddukæerne komme til dåben, sagde han til dem: „Giftslangeyngel, hvem har givet jer et vink om at flygte fra den kommende vrede? 8 Så frembring da frugt som stemmer med sindsændringen, 9 og mén ikke at I kan sige til jer selv: ’Vi har Abraham til fader.’ For jeg siger jer at Gud er i stand til at oprejse Abraham børn af disse sten. 10 Øksen ligger allerede ved roden af træerne; hvert træ som ikke frembringer god frugt vil altså blive hugget om og kastet i ilden. 11 Selv døber jeg jer med vand på grund af jeres sindsændring; men den der kommer efter mig er stærkere end jeg, ja jeg er ikke god nok til at tage hans sandaler af. Han vil døbe jer med hellig ånd og med ild. 12 Han har sin kasteskovl i hånden, og han vil rense sin tærskeplads fuldstændigt og samle sin hvede i forrådshuset, men avnerne vil han brænde med en ild der ikke kan slukkes.“ 13 Da kom Jesus fra Galilæ′a til Johannes ved Jordan for at blive døbt af ham. 14 Denne prøvede imidlertid at hindre ham idet han sagde: „Det er mig der trænger til at blive døbt af dig, og så kommer du til mig?“ 15 Jesus sagde som svar til ham: „Lad det ske denne gang, for på denne måde sømmer det sig for os at gennemføre alt hvad der er ret.“ Så hindrede han ham ikke længere. 16 Efter at Jesus var blevet døbt, steg han straks op af vandet; og se, himlene åbnedes, og han så Guds ånd dale ned som en due og komme over ham. 17 Se! Der var også en stemme fra himlene som sagde: „Denne er min søn, den elskede, som jeg har godkendt. (Mattæus, kapitel 3)
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.