Når vi taler om Den Kosmiske Kode, hvorfor skal man så synge den sang Hosanna? Her er teksten:
I see the king of glory
Coming on the clouds with fire
The whole earth shakes
The whole earth shakes
Yeeeah
I see his love and mercy
Washing over all our sin
The people sing
The people sing
[Chorus]
Hosanna
Hosanna
Hosanna in the highest [x2]
I see a generation
Rising up to take their place
With selfless faith
With selfless faith
I see a near revival
Stirring as we pray and seek
We're on our knees
We're on our knees
[Chorus]
Heal my heart and make it clean
Open up my eyes to the things unseen
Show me how to love like you have loved me
Break my heart from what breaks yours
Everything I am for your kingdoms cause
As I go from nothing to
Eternity
[Chorus x2]
Hosanna in the highest
----------------------------------------------------------
Det har noget at gøre med, at 1) jeg er Kristen, 2) det er en smuk sang til ”den eller det der er årsagen til Universet”. Så enten priser vi naturen eller også priser vi ”den eller det” der er årsagen til Universet.
Det har også noget at gøre med, at mennesker har behov for kærlighed, både at modtage, men også at give.
---------------------------------
Den Kosmiske Kode?
http://www.youtube.com/watch?v=e3W7ImrowCk&feature=related
Et atom er den mindste kemiske bestanddel af et grundstof.
Ordet atom stammer fra det græske ord atomos der betyder udelelig: Grækerne forestillede sig atomet som en absolut "mindste" enhed som materien kan opdeles i.
Atomer består af en kerne og række elektronskaller med negativt ladede elektroner i.
Kernen er uhyre lille, er kun ca. en hunderedetusindedel af atomet, men rummer næsten al massen. Kernen består af to slags partikler, positivt ladede protoner og neutrale neutroner, og sammensætningen af disse bestemmer hvilket grundstof og hvilken isotop atomet er. Selvom atomet består af elementarpartikler, var den græske antagelse korrekt for så vidt, at et atom er den mindste mængde af et grundstof (f.eks. svovl der har nr. 16 i det periodiske system) man kan have. Hvis man delte et enkelt svovlatom i to lige store dele, ville slutresultatet være to ilt-atomer snarere end to "mindre" portioner svovl.
En kemisk sammensætning af atomer kaldes en kemisk forbindelse.
---------------------------------------
Altså, Den Kosmiske Kode handler om 1) Atom. Der findes kun lidt over 100 forskellige atomer (grundstoffer) og det er kun en mindre del af disse, der indgår i de stoffer, vi normalt omgiver os med.
Isotoper er atomer af samme grundstof, der har forskelligt antal af neutroner i kernen.
Hvert grundstof har mange isotoper – helt op til omkring 30 – dvs. at der i alt findes ca. 2000 forskellige atomer. Ud af alle 2000 er ca. 300 stabile, resten er radioaktive (altså ustabile).
Alligevel hælder vores tids forskere til at et stof ikke kan deles i det uendelige.
elementarpartikel – en partikel der ikke kan deles i flere dele).
---------------------
Et atom består af en kerne. Denne kerne er positivt ladet, da den indeholder de positivt ladede protoner og de neutrale neutroner. Protonerne og neutronerne kaldes tilsammen nukleoner. Det er antallet af protoner i kernen der bestemmer atomets nummer. Kernen udgør primært atomets masse, derfor svarer antallet at nukleoner til kernens masse.
Rundt om kernen kredser den negativt ladet elektroner. En elektron kan befinde sig alle vegne rundt om kernen, men der er et område den oftest er – dens elektronbane.
Kernens såkaldte elektrostatiske kraftfelt holder elektronerne på plads i deres baner. Dvs. tiltrækningen mellem den positive kerne og de negative elektroner, holder elektronerne fast i deres bane om kernen.
Atomet er neutralt udadtil, det skyldes at der er lige så mange elektroner som der er protoner. De positive og de negative ladninger udligner hinanden udadtil.
Atomet er en slags byggestenen, som oftest indgår i et molekyle (to eller flere atomer der er gået i forbindelse). Alligevel er atomet ubegribeligt lille, nogle få milliontedele millimeter. Kernen er 100.000 gange mindre end hele atomet.
Protoner og neutroner har næsten samme masse, hvorimod en elektron vejer ca. 1/1840 af en nukleon.
-----------------
Perioder – der er 7 perioder. Stofferne i samme periode har samme antal elektronskaller.
I det periodiske system, er grundstofferne skrevet i rækkefølge efter deres atomnummer – dvs. antallet af protoner i kernen.
--------------------------
Under anden verdenskrig fremstillede man tungt vand i Norge.
Under 2. verdenskrig blev den første atom-reaktor bygget, og også de første atombomber.
Tungt vand ville være effektivt i en atomreaktor.
Opvarmes luftarten deuterium til over 14000000 grader, sker en sammensmeltning af atomkernerne (brintbombe). Det er den samme proces der foregår inde i solen, og som skaber energi der sendes ud i verdensrummet.
Lykkes det at styre denne proces til fredelige formål, vi verdens energiproblemer blive løst, uden problemer med farligt affald.
------------------------------
Lys består af fotoner. De kan skabes på en lang række måder, heriblandt ved udsendelse af energi fra bundne elektroner, når disse mister energi ved at overgå fra en mindre bunden til en mere bunden tilstand. Fotoner kan også produceres ved kerneforandringer, ved fusion mellem partikler og antipartikler, eller i almindelighed i forbindelse med acceleration af elektriske ladninger, positive eller negative.
I vakuum bevæger fotoner sig med lysets hastighed - ca. 3 × 108 m/s. Lys med frekvensen f består af fotoner med energien E = h f og impulsen p = h f / c hvor h er Plancks konstant. (Se Bølge-partikel dualiteten). Når fotoner passerer gennem stof vil de, afhængigt af deres frekvens, blive afbøjet eller tabe en del eller hele deres energi der så bliver afsat i stoffet. Hvidt lys, der består af fotoner med flere forskellige frekvenser, kan opsplittes i et spektrum af alle regnbuens farver ved passage gennem et prisme.
Fotoner menes at være grundlæggende partikler, have en veldefineret endelig energi ved lysets hastighed, men ingen masse. Den generelle relativitetsteori forudsiger, at fotoner påvirkes af gravitation, og dette er bekræftet ved observationer.
-----------------------------------
Regnbuens farve 6 i alt; Violet, blå, grøn, gul, orange og rød. Det handler om ”lysets brydning” altså, fotonernes ”opførsel” i forbindelse med andre kemiske tilstande.
---------------------------------------
Så tænkte jeg, at hvad med hensyn til Tonerne? Her bliver man (jeg) meget overrasket. Jeg troede, at toner var toner og det var så det, men det er en ren videnskab. Dog må det sige, at når vi forholder os til toner (lyde) handler det om ”noget der er der i forvejen”, men som vi ”benytter”. Og sådan er det faktisk med alt sammen. Men ok, se lidt på det:
Toneskalaen?
C D E F G A H C
1 9:8 5:4 4:3 3:2 5:3 15:8 2
Men der er nogle problemer. Tonen a kan også beregnes som kvint over d, som igen er stor sekund over c, det vil sige (3:2)*(9:8) = 27:16 = 1,6875, men det er ikke helt det tal vi kom frem til før, idet 5:3 = 1,6666...; det er tæt på, men fejlen er 1,23 %, og det svarer til en femtedel halvtone. Konklusionen er, at kvinten på d-a ikke er ren, den er (5:3)/(9:8) = 40:27 = 1,4814..., og det er hørbart mindre end den rene kvint, faktisk så meget, at intervallet er aldeles ubrugeligt.
De små sekunder er begge på 16:15, som det ses af beregningen nedenfor, men de store sekunder ikke er ens, de skifter mellem de to muligheder:
c-d: = 9:8 Stor sekund I
d-e: (5:4)/(9:8) = 10:9 Stor sekund II
E-f: (4:3)/(5:4) = 16:15 Lille sekund
f-g: (3:2)/(4:3) = 9:8 Stor sekund I
g-a: (5:3)/(3:2) = 10:9 Stor sekund II
a-h: (15:8)/(5:3) = 9:8 Stor sekund I
h-c: (2)/(15:8) = 16:15 Lille sekund
For at få et overblik over den rene stemning, vises renheden i skemaet , for derved at kunne afgøre akkordernes brugbarhed. Det ses, at C-akkorderne er rene i både dur og mol, mens kun G-dur er ren fordi den lille terts er meget for lav, og D-akkorderne er ubrugelige på grund af ulv-kvinten. Jeg har medtaget de "sorte tangenter" ved at stemme b som kvint under f og resten af tonerne som rene store tertser; det er et valg, og ikke den eneste mulighed der vises.
Konsekvensen af den "rene" stemning er, at man har gode akkorder på C, Cm, E, Em, F, G, A, Am og Hm, mens akkorderne på D, Dm, Fm, Gm og H bliver ubrugelige. Af akkorder med grundtone på de "sorte" tangenter er det kun C#m der kan anvendes. Der er følgelig mulighed for at spille en tonal kadance i C-dur (C-F-G-C) og det er så det.
----------------------------
Problemerne med de falske kvinter og tertser er der ingen løsning på. Vil man spille i en renstemt skala i C, så vil flere af akkorderne være urene. Stemmer man rent i en anden toneart, så flytter problemet med, nu blot mellem nogle andre toner. Hvad man har gjort i den tidlige periode af orglets og cembaloets udvikling, kan man kun gætte på. Der kommer et bud på dette senere, men først skal vi have undersøgt de toner de mangler i den renstemte skala; det der svarer til de sorte tangenter i et klaver.
http://www.torean.dk/musik/talforhold.html
Hvad vil du sige til denne påstand: Der findes en Kosmisk Kode der ”overgår enhver forstand”?
http://www.youtube.com/watch?v=vUx4t4W4eVY
bare for en ordens skyld.
http://www.youtube.com/watch?v=uiQKU4qoI60&feature=related
Kosmos