Den nye "børnelov"

Loven ingen går ind for
Tirsdag var den nye forældremyndighedslov så oppe til 1. behandling i et gabende tomt Folketing. Man kunne lige så godt have siddet på Captain Cook og raflet den hjem, for efter billederne at dømme var der kun de 6 familieordførere til stede i salen.
Havde jeg lidt troet, at samtlige politikere i folketinget ville storme ned i salen med mit brev i hånden og sige "Hvad for noget!" og sende en maskingeværsalve af detaljerede spørgsmål ned over familieministeren"? Nå, men så blev jeg skuffet. Der var ikke et øje. Og alle cyklede bare rundt i de gode hensigters overfladeglasur.
Ordførere holdt sig på et meget generelt plan: man var rigtig godt tilfreds med den fine nye lov, for nu ville alle blive gode venner, alle ville tage ansvar, og nu ville alle endelig blive lige. De fleste bemærkede dog, at de havde fået rigtig mange henvendelser, og at der kunne være ting, der skulle justeres og ses efter i sømmene.
Jo, det må man sige.
Ingen af høringssvarene går ind for den lov. Hvad betyder det? Det betyder, at man har spurgt alle, som loven har relevans for og som må formodes at have forstand på sagen, og at de har sagt nej, nej og atter nej. Betænkningen "Barnets perspektiv", som politikerne udtrykkeligt siger, de baserer sig på, er lodret imod. Børns Vilkår, Fagligt Selskab for Sundhedsplejeskerne, Red Barnet m.fl. har indsendt en fælles skrivelse imod forslaget. Jurister, dommere, børnesagkyndige, alle, der arbejder professionelt med sager om forældremyndighed, siger nej. Alle siger, at den lov gør noget andet end det, den siger, den gør.
Kun én af ordførerne var skarp og vågen og detaljeret. Dansk Folkepartis 26-årige Martin Henriksen nævnte, hvad enhvert opmærksomt menneske forlængst har sluttet, at han har været stærkt involveret i at forfatte loven og bemærkningerne til den. Han havde som den eneste ingen intentioner om at ændre noget. Men han havde to spørgsmål til ministeren:
Om man kunne være sikker på, at alle de samværsforældre, der nu skulle til at anlægge sag for at få fælles forældremyndighed, kunne få fri proces, også selvom de i mellemtiden havde fået ny partner og dermed faktisk tjente for meget? Altså om de kunne udnytte alle fordelene i den nye lov OG alle fordelene i den gamle? "Ja ja ja ja ja ja", sagde familieministeren, Martin Henriksen havde helt ret, det skulle man nok være opmærksom på. Jeg måbede.
Og om man nu også kunne være sikker på, at børnene ikke blev ansvarliggjort, når de nu skulle inddrages mere i sagsbehandlingen? I husker måske, at det var Foreningen Fars eneste anke til forslaget: at børnene skulle høres mere, liden tue kan vælte en stor plan, lille barn kan vælte stort faderligt selvbillede. "Nej nej nej nej nej", sagde familieministeren, Martin Henriksen havde helt ret, det forhold var de også opmærksomme på. Det går over min forstand, at hun kunne lade være med at give ham én over næsen for det hykleri.
Ingen gjorde indvendinger i øvrigt, for der var som sagt ikke et øje.
Det er da vist fuldstændig berettiget, når nogen af os synes den lov er noget forfærdeligt makværk.
Jeg synes virkelig at alle I der kommer til at døje med den lov og som skal lægge børn til noget så grotesk, skulle bombardere Carina Christensens mailbox med Jeres berettigede protester.

Er der nøjagtig galt med den nye forælderansvarslov, det må du da godt lige uddybe lidt!?

er det fordi du mener at vi mænd ikke skal have vores børn og se hvis man nu skulle være så uheldig og gå fra hinnane i et forhold .der er sku mange mænd der skulle have haft deres børn i steden for kvinden som bare udnytter at de har fådet dem og flytter til et andet sted i landet så mnogle gænden skal betale en formue få og få lov til og se dem nogle gange om mdr. men nu skal de da være med til og betale det halve af rejsen med den nye lov

Forældre a n s v a r s lov. Ser du noget ansvar indeholdt i den? Jeg ser kun rettigheder - ikke til børnene, men til fædrene. Hvorfor nu det? De rettigheder de har haft indtil nu har ikke være modsvaret af ansvar.
Giv samværsrettigheden til børnene og lad være med at blande en ikke tidsvarende ligestillingsproblematik ind i den.

det er min protest mod loven.
Den der ikke har børnene skal kun tage ansvar, hvis personen vil.
Det er urimeligt.
Ellers synes jeg det er ok, at man skal have fællesforældremyndighed og deles om rejseudgifterne.

men.... ved ikke om det blev hørt.

- pengedelen der interessere dig?
- Hvad er det for nogle mænd, der skulle have haft deres børn og som ikke har fået det? Nogen du kender, der har forsøgt sig?
- Glemmer du ikke i din iver, at også de kvnder der er fradømt forældreretten også kan få sagen genoptaget?
- For mig ser det stadig ud som om, det handler om forældremyndighedshaveren skal være moderen eller faderen og langt mindre om, hvad der er barnets tarv.

- om der også havde været nævnt "ansvar" i loven. Det har de glemt.

.........:-)

Jeg synes nu loven er helt fin og kan ikke se nogle problemer i den, med du har da ret til at være lidt rødstrømpet:-)
God weekend

.........:).

Noget som kan bekymre mig i den nye forældreansvarslov er, om sagsbehandlere og andre myndigheder overhovedet er fagligt rustet til at vurdere hvordan processen skal forløbe, hvad afgørelsen skal bero på osv. Ikke kun i forældremyndighedsspørgsmål, men også omkring bopæl og samvær, så barnets ret til begge forældre ligger op til den egentlige afgørelse, uden at barnet lider overlast. Sådan som den nye lov er blevet, ligges der generelt mere op til individual vurdering i de enkelte sager, hvilket på den ene side er godt, men som jeg kan være bange for på den anden side et langt stykke hen ad vejen vil komme til at bero på den enkelte sagsbehandler og lige netop dennes faglige kunnen indenfor et kompliceret felt, hvor et barn ofte er "klemt" mellem forældrene...
En ting som jeg ser som meget positivt ved den nye lov er til gengæld, at aspekter som samarbejdscikane (samværscikane og forældrefremmedgørelse), vil være meget mere i fokus og kan have konsekvens for afgørelsen om både forældremyndighed, bopæl og samvær. Dermed håber JEG på, at forældremyndigheden, som førhen har været brugt af (adskillige?!) eneforældremyndighedsindehavere som et magtmiddel, vil kunne bibringe barnet retten til begge forældre, uden at blive "klemt" af en krig mellem 2 voksne, som i bund og grund ofte drejer sig om de voksne og ikke om barnet.

- Jeg beklager meget at henvisningen til din blog er "smuttet" Jeg har faktisk sat den ind i begyndelsen af indlægget, men inden jeg opdagede det ikke var kommet med og kunne nå at omgøre det, var der lagt svar under, som jeg jo ville have slettet sammen med mit indlæg.
- Jeg er lige været inde for at se, om der var en emailmulighed i din blog, men uden held - som du jo kan konstatere.
- Jeg synes iøvrigt den er for go´.........

som dækker over hvad ?
Så den lov er rettet til skilsmissebørn og de andre børn ....ja, hvad med dem❓hvor er deres ret til begge forældre❓hvis et barn har ret til begge sine forældre, så skulle man også kunne stille den forældre til ansvar som ikke varetog sin forældrerolle❓Ellers giver den formulering ingen mening.
vh anonym

- og det er der end ikke tilløb til, når det kommer til udeblivende samværsforældre.
- Den gør, når vi taler om bopælsforælderen. Der er indbygget en trusel om at genoverveje barnets bopæl og det samme gælder, hvis vi taler om én forældremyndighedsindehaver. Så det er rigtig flot.

Den ene er barnets ret til at fravælge samvær med en krænkende/ voldelig forælder. Det tager denne lov ikke spor højde for, igen. Børnene er retsløse i DK i fht. samvær og forældremyndighedsplacering.
Det andet er: de sager i statsforvaltningerne hvor der er en voldelig el. krænkende part på den ene side. Nu tvinges ofret for den krænkende/ voldelige til at skulle indgå i en "dialog" med krænkeren. Det er katastrofalt, at der ikke er lavet undtagelser for de forældre der har en voldelig/ krænkende ex!
Og det viser eklatant mangel på indsigt i hvordan en voldelig/ krænkende ex-partner kan agere charmerende, tiltalende osv. i fht. off. myndigheder, og samtidig fortsætte sin nedbrydning af ex-partneren.
Samt er det direkte retraumatiserende for ofret, at skulle indgå i en sammenhæng ud fra "normale" standarder: "dialog". Dialog kan IKKE finde sted når den ene part er voldelig/krænkende - der er jo en skævhed i magtfordelingen på forhånd.

Men det kræver at barnet stiller i statsforvaltningen og forklarer sig. Det kan være svært at formulere for en 10-årig. Dernæst vil afgørelsen få betegnelsen "midlertidig" - hvad der nu aftales om det er forældremyndighed eller samvær. Og det er ikke godt nok.
Den anden del har du fuldstændig ret i. Jeg ved ikke om de tror voldelige idioter bliver lalleglade familiefædre af den lov.

Jeg havde jo ellers et møde om ovennævnte sidste mandag, men hang fast i en kø på motorvejen og da jeg ankom havde de sendt far hjem med samt hans advokat.
Da jeg spurgte hvad han ville sagde de dialog, han vil have konfliktmægling!
Fantastisk hvad går det ud på? Jooh vi skal sidde overfor hinanden og snakke i 3 timer mens en sagsbehandler og en børnesagkyndig overværer det!
Da jeg kom hjem og fortalte min datter hvad der var sket, sagde hun skarp som hun er.
"Jamen mor, hvad har det med mig at gøre?"
Behøver jeg sige mere?
Nu har vi så et nyt møde mandag, der tager jeg det offentlige, ellers får jeg vel bare en regning for at have spildt hans sagførers tid.
Løvemor

Kunne du tænke dig at bruge nogle ord, for at beskrive hvad der er så fint ved den lov og HVEM den skal gavne?
Løvemor

hive dig ud af din vildfarelse. Men forældremyndigheden delt eller ej har stadig intet med samvær at gøre.
Eksempelvis kan du have delt forældremyndighed, men hvis barnet bor hos mor, skal du søge om samvær i forvaltningen.
At dele forældremyndigheden er et spørgsmål om, at far/mor nu kan blande sig i barnets skolegang, kan være med til skole/hjem samtaler mv. Jeg understreger KAN, ikke SKAL nødvendigvis.
I mit tilfælde, vil hun ikke have noget med far at gøre, det vil være fatalt for hende om far skulle få indflydelse på noget som helst der har med hendes skole at gøre. Alene af den grund, at han havde tilhold mod at komme på hendes tidligere skole, da hun oplevede at han opsøgte hende i påvirket tilstand nogle gange.
Jeg må hellere stoppe nu og bruge mit krudt på mandag i stedet.
Min datter er bare et tilfælde ud af tusinder. Jeg håber at de kan deres kram på forvaltningen, ellers må jeg ud i en retssag.
Løvemor

Hvordan forholder jeg mig nu?
Skal jeg for at det ser pænt ud på pappiret og at jeg er positiv og samarbejdsvillig nu bruge tid på en mand, som i bund og grund ikke respekterer andre end sit eget ego?
Eller kan jeg på mandag tillade mig på en pæn måde at sige nej tak, for det mener jeg ikke fører til noget, og da slet ikke til noget i forhold til vores datter.
Min trøst er at jeg har gemt nogle hademails fra manden, som kan bruges til at understrege, hvorfor jeg mener et samarbejde om barnet nok ikke er specielt frugtbart!
Løvemor

Såvidt jeg har forstået, så er samarbejdet ophørt mellem dig og din ex-mand. Ikke på grund af dig, men på grund af din datters udtrykkelige ønske om ikke at have med ham at gøre.
Jeg synes du skal påpege at du er samarbejdsvillig ud over alle grænser i forhold til de beslutninger det gamle statsamt har taget. Du presser ikke din datter,og da den nye lov jo har fået kælenavnet "børnloven", og prædikatet "Barnet i centrum", så har du gjort præcis som ånden i loven er tænkt. 100% loyalt overfor både din datter og amtet. Så hvorfor en ny "samarbejdspartner" ind i billedet nu? Hun (din datter) har allerede taget den beslutning.
Og lad så være med at sige meget mere. Fnis!

Men han har nok ikke noget han vil bidrage med. Var også fremme med næsen først i tråden.
Skide godt diskussionsoplæg dulkis. Jeg har også set den blog og der er klart flere ting vi sagtens kunne bruge herinde, hvis hende der Ulla vil melde tilbage.

Mest for din egen skyld. Det kan ikke komme bag på dig, du skal via motorvejen og den går ikke flere gange den undskyldning.

Med et konstruktivt råd, fra en der mærker min frustration og rådvildhed.
Tusind tak skal du have, jeg vil printe dit svar ud og formulerer mig ud fra det i morgen.
Venlige tanker
Løvemor

... Jeg har jo ikke skrevet noget om, at forældremyndigheden har noget med det egentlige samvær at gøre. Blot at der er øget fokus på samarbejdscikane med mulig konsekvens for både samvær, bopæl og forældremyndighed, således er der beskrevet i loven om forældrenes vilje til at samarbejde, således at der i de tilfælde hvor der udøves samarbejdscikane, vil være muligt at omstøbe en afgørelse om forældremyndighed, samvær og/eller bopæl...: "Den forældre der er bedst til at samarbejde og sikre barnets samvær med den anden forældre..." (Læs selv resten af lovteksten)... og så er jeg i øvrigt selv enlig mor på 10. år... Så jeg er altså ikke kun en paragraf-nørd. Jeg ved godt at virkeligheden kan være en helt anden, derfor også min bekymring først i mit foregående indlæg.

Jeg er vant til at køre cykel og havde lånt min mors bil netop fordi jeg ikke kunne overskue en børnefødselsdag, arbejde og statsforvaltning lige den dag. Derfor tog jeg ikke højde for, at det tog 25 min. at komme igennem Lyngby mandag morgen.
Men tro mig jeg var oprigtig ked af det, specielt at jeg havde spildt staforvaltningens tid og jeg undskyldte mange gange.
De var flinke og skrev mig ikke som udeblevet uden varsel, men at jeg havde siddet fast i den F.........kø!
Nok om det, jeg er til tiden i morgen.
Løvemor

ja, det er rigtigt, at børn over ca. 10 kan få lov at forklare sig.
Men, så har du ikke taget højde for to ting ved det:
Børn under den alder hvor man finder det "nødvendigt" at høre børnene.
Og børn, der er så kuede af den voldelige/ krænkende part, at de ikke tør/kan sige fra.
Så jo, intentionen er der i en perifær grad, men ikke i en operationel, sikker grad el. form.

Kære løvemor,
Nå, så er kampen vist fløjtet i gang for dig... Gid jeg ku gi dig styrke med på den vej!
I stedet vil jeg prøve at lægge lidt erfaringer ud (både fra eget forløb, og fra en del andre partnervoldsramte kvinders forløb)
At du, som du allerede har i form af omtalte hade-mails, skal sørge for at dokumentere i "hoved og r##" alt der kommer fra ham, OG alt du sender af sted.
Du bliver i den grad nødt til at være mønster-eksemplarisk, ikke bare som mor, men også som "tolerant", dog grænsesættende (på en konstruktiv, positiv måde!), samarbejdsvillig (dog igen på en måde der viser at du er i stand til at varetage dit barns interesser...!)
- for ellers risikerer du (alt efter sagsbehandler og dommer) at blive udråbt som enten hysterisk (overfølsom), løgnagtig, modarbejdende osv.
Du må være aktiv i din måde at opstille rammerne for hvordan et SIKKERT samvær, som dit barn ønsker det, kan foregå. Dvs. skrive til statsforvaltningen, kortfattet, klart, UDEN vrede el. lign negative formuleringer og intentioner, hvad du kan gå med til på barnets vegne. Underbyg ikke det hele fra starten af - men kig i stedet på hvad du har af dokumentation på nuværende tidspunkt, og planlæg (evt. sammen med en hylende dygtig familieretsadvokat) hvornår og hvordan øvrige dokumentation skal bruges.
Du skal måske også imødegå løgne fra hans side, f.eks. om at du er en omsorgssvigtende mor, el. at det er dig der obstruerer et samvær han og barnet ønsker (...) osv.
Forstil dig alt han kunne finde på at lyve om dig med, og foregrib det - sørg for at du kan dokumentere hvad du er, og hvordan du gør din rolle som mor og forældremyndighedshaver...
Tungt arbejde, ja. Men det er nødvendigt og vigtigt, for ellers kan du få overraskelser af et format du måske ikke engang kan forestille dig, når I en dag står i retten igen.
Og rust dig til at det kan tage år, flere år!
Dvs. du må administrere både dit stressniveau og dine kræfter så du kan holde til flere år på den her måde!
Konkret mht. dokumentationens form:
Den skal være sådan at den kan godkendes af dommeren - dvs. juridisk holdbar.
Som udgangspunkt vil det sige, at hvis du f.eks. benytter dig af båndoptagelser/ video, skal der f.eks. på døren til jeres hjem skal sidde et mærkat med: her videoovervåges. Og hvis det er f.eks. en tlf.samtale du optager, skal du sige til ham at du optager samtalen med ham.
I fht. mails, er dokumentationen god, der behøver du ikke foretage dig andet end at gemme mails fra ham. Og husk endelig: skriv aldrig unødigt til ham, uanset hvor meget du føler der er noget han bør få forklaret... Og skriv KUN faktuelt! Og altid i en høflig tone. Ellers fremstår du ikke uangribelig.
sms'er som dokumentation er sværere. De kan af og til bruges, men det er vanskelig at løfte bevisbyrden mht. at de faktisk er sendt af ham på den og den dato osv. - og det er ikke sikkert at retten accepterer en udskrift af sms'erne, trods at der findes "isenkram" til sådant.
jeg ku blive ved... så spørg hvis der er noget andet *SS*
kh k40

nu kender jeg ikke datterens alder, og ved derfor ikke om hun/ moderen kan "forlange" at datteren bliver hørt.
Men hvis datteren er under ca. 10 år (nogle hører dog børn helt ned til 7-8 år), kan det være rigtig svært at få barnet hørt.
I fht. loven om barnets tarv, og ånden i loven - så er det alt sammen meget godt - på papiret. ... men det er altså ikke uden grund, at der har været klager gennem mange år, over at DK ikke lever op til FNs børnekonvention: nemlig at i sager om samvær, tilsidesættes barnets tarv (f.eks. har barnet INGEN ret til at sige nej til samvær), til fordel for den af Frank Jensen iværksatte RET til faderen mht. samvær.
Så i praksis: faderes RET går forud for barnets tarv. Desværre. Så ingen sovepude der...

Og er erklæret for moden nok til at blive hørt. Hun blev hørt da hun var 9 og 10 om samvær, hendes mening og syn på hendes far har ikke ændret sig siden.
Så der kan jeg være rolig. Du kan stole på, at skulle hun få mod og lyst til at kontakte sin far, skulle jeg være den første til at samarbejde om det.
Løvemor

Vi er mange børn og mødre der kommer i klemme, pga. ex-mænd som chikanerer, ikke overholder samvær og som alligevel søger fælles forældremyndighed, selv om de kun sjældent ønsker at tage del i barnet, men for bedre at kunne påvirke mødrene, som har tilladt sig at gå deres vej. jeg tvivler på at der er tale om barnets tarv i de her sager ?
Der skal være tungtvejende grunde til ikke at ophæve den eneforældre myndighed vi allerede er givet.Hvad skal der så til ?
Hvorfor er det så urimeligt, at fædrene henter og bringer. Når det nu er det eneste de rent faktisk gør for barnet i mange tilfælde❓Når de alligevel ikke overholder samvær men aflyser, såkan ansvaret jo alligevel ikke være fælles.
Hvor er debatten, læserbrevene, talsmødrene og den stærke forening for enlige mødre ??