Jeg væmmes af hendes vægt

Jeg har en kæreste som jeg har kommet sammen med i 2 år nu. De sidste mange måneder, er hun begyndt at tage en del på i vægt. Faktisk en del. Problemet er at jeg væmmes ved hendes nye udseende især når hun er nøgen og har ikke rigtig lyst til at dyrke sex med hende mere. Hun er stadigvæk sød og rar, men det der med at skønhed kommer indefra passer altså ikke helt.
Jeg ved godt jeg ikke skal væmmes og jeg vil også gerne at jeg ikke gjorde det. Men jeg kan ikke lade være.
Jeg har ikke sagt det til hende, da det ville gøre hende ked af det, men det vil jo også gøre hende ked af det hvis jeg forlod hende.
Hvad gør jeg

til hendes vægt-forøgelse....
Find først ud af det? Spiser hun mere? Er hun gravid? Er hun syg? Er hun deprimeret? Hvad med dig, tager du på?

Jeg forstår dig godt.
Jeg vil blive dumpet af min kæreste, hvis jeg tager på og omvendt jeg vil ikke røre ved blæver.
Gør noget ved det istedet.
Gå sammen i fitnesscenter eller andet - alt andet end bare lade stå til.

nej næppe.... Surt, hvis man tog lidt på - droppet med det samme. Ægte kærlighed er der vist ikke tale om

Forstår dig så udmærket, men hvis I har kommet sammen i 2 år må I være så fortrolige med hinanden, at du kan tage det op i stille og rolig atmosfære. Hvis du fortæller hende om din manglende lyst, vil hun forsøge at ændre det, hvis hun stadig holder af dig. Og støt hende så i bestræbelserne og ros hende, når <i kan se, at det går den rigtige vej. Har selv prøvet nøjagtig det samme med godt resultat.
Hilsen omigen

køb et par ualmindelig lækre og dyre bukser i et nr. mindre end hun bruger og si du glæder dig til at se hende i det.
Under alle omstændigheder er I nødt til at tale om det..
held og lykke
Dorte

På den anden side er vi ærlige - vi siger til, når der er noget, der kører skævt.
Vi går ikke og venter og føler lede ved modparten.

Er du overhovedet sikker på at du elsker hende mere? - hendes vægtforøgelse er vel ikke kommet i løbet af natten....

Har du spurgt dig selv om, hvorfor du væmmes ved hende? For mig lyder det mere som om, der er nogle andre problemer indblandede, som slet ikke har med hendes udseende at gøre. Hvis du holder af hende, holder du også af hende, selv om udseendet forandrer sig. Ellers er det jo bare hendes udseende, du holder af. Der er pokkers til forskel! I øvrigt, hvis du mener hun virkelig er ude på et skadeligt sidespor mht. kost/motion kan du vel fortælle hende det? Det er jo også en måde at være kærlig på...

hør her din papkasse! du har med garnti set på at hun er blevet støre,hvorfor har du så ikke gjort noget meget tidligre fremfor bare lade tingene stå til,jeg er da næsten 100% sikker på der er en grund til hun har taget på, hun kan sikkert også mærke det på hendes tøj at det er blevet mindre om livet, hun er sikkert også ked af hvordan hun ser ud,jeg siger dig det er så let at hente nogle kilo,men tro mig det er en kamp på mange månder at komme af med dem igen.
ja gu´bliver hun ked af når du siger det til
hende, JEG SYNTES DA HELT KLART AT DU SKULLE STØTTE HENDE SÅ HUN KOMMER NED PÅ SIN IDIALVÆGT IGEN.

hvorfor er det så forbudt og sige man ikke tænder på fedt depoter. Jeg ville skride fra min mand hvis han blev fed. Jeg ville ikke kunne røre ved ham elske med en gang blæver ørk. Jo jeg elsker ham som han er men bestemt ikke 10 kg tungere føj

Jeg syndes nu det er underligt at du ikke tænder på hende eller ikke rigtig bryder dig om hende mere når man har været sammen i 2år så er det vel fordi man elsker hende og ikke bare fordi du kan få sex, du må jo også se det fra hendes side, det er jo ikke kroppen du skal elske det er det indre for mange tænker kun på kroppen og slet ikke på den person der er inde i.
jeg syndes du skulle tale med hende og fortælle hvad du entelig føler, andet kan jeg ikke sige
Held & Lykke

Hun elsker dig. Du må godt gøre modstand, aldrig sidespring!. Jo, kærlighed kommer indefra. Overvægt sniger sig på alle - tygge og tøne. Elsk hende, bekræft hende, og snig i baglokalet nogle slankeretter ind i menuen!

Ingen kan læse tanker.
Selvfølgelig vil hun blive ked af det, men hvis du var ligeglad, så var du vel skredet, og det skal hun selvfølgelig have at vide.
Er der noget om, at vi mænd godt vil have, at andre synes, at vi har en attraktiv kæreste. Hvis du er stolt af din kæreste, viser du gerne offentlig, at du kan lide hende, men hvis du føler, at du er lidt flov over hende, så vil hun føle det, og det vil være vejen til enden. Derfor, se så at få gjort noget ved det. Lige nu er det dig, der har problemet, så du må være den, der tager initiativet til at ændre det.
Håber, nej, det skal lykkes.

Hej Flemming og jer andre...
Jeg blev mildt sagt forbløffet over at læse om det der ville ske hvis deres modpart tog nogle kilo på. Indlægene
er efter min mening gennemsyret af egoisme så det batter.
Hvis man kun elsker sin modpart grundet de holder den slanke linie så kan man roligt kalde det overfladisk kærlighed og ikke holdbart i længden fordi i løbet af ens liv ændres vi alle på een eller anden måde. Lad os tage et eksempel: En kvinde bliver gravid. Nu er det lige så sikkert som amen i kirken at hun tager på. Skal hun så droppes for det? Forhåbentlig ikke.
Mit råd til dig Flemming er at du skulle tage en lille snak med hende og forklare hende at du syntes hun er blevet lidt rundt på det sidste. Og hvad det skyldes!!
Om det er på grund af dig eller noget andet som trykker hende. Er det sidste tilfældet så forklar hende at du meget gerne vil hjælpe hende så langt dine evner rækker.
Held og lykke med livet fremover.
Hilsen Fistlar 53 år..

Er enig... Sådan noget holder ikke i længenden.. Så hellere snak med hende om at du sys hun er tager på og og find ud af hvad det skyldes....

Hej Flemming!
Vil lige give min mening til kende - men husk, det er min og at det er absolut tilladt at være uenig. Men som kvinde der tidligere har prøvet den situation du og din kæreste står i, vil jeg prøve at tilkendegive hvad der foregik i mig!
Du fortæller at I har været sammen i 2 år. Sikkert med alle de op- og nedture der er i forhold, og med et styrket fællesskab tilfølge? Du skriver at din kæreste nu har taget på.. og at det er SÅ væsentligt for dig, at dine følelser nu for hende er truet. "Tab dig eller fosvind" synes jeg at læse mellem linierne. Og du bør næsten tro mig, at din kærste der kender dig bedre end nogen anden for længst har læst det også... :-(
Da jeg i sin tid havde en kæreste med dit problem, og jeg langsomt mærkede en tilsvarende holdning (selvfølgelig usagt, for han ville ikke såre mig!!!! - hvem har sagt at det usagte ikke sårer????) som den du i dit indlæg giver udtryk for, fornemmede jeg straks hans "utilfredshed" med mig. Tror du at det på nogen måde gav mig lyst/overskud/selvværd nok til at tage kampen op? Hvorfor tror du i det hele taget at min følelse af ikke at være "god nok til ham" kom fra? For mit ønske - ligesom din kærestes var selvfølgelig at være normal-vægtig, hvem ønsker ikke det?. Den mand jeg elskede betingelsesløst gengældte ikke mine følelser medmindre jeg var en slank udgave af mig selv! TA' DEN!!!! Tror du de ekstra kilo kan snige sig på, fordi man føler sig mindreværd når man mødes af den holdning?
Det han ubevidst sagde til mig var faktisk: "Du er ikke god nok at elske som du er - tab dig eller du mister mig"!!! Hmm.. Alle der har elsket ved hvor bange man kan være for at miste, for at føle sig ikke-god-nok osv. Alle disse ting sætter langsomt kiler i et forhold, og det ender med at mistro, jalousi og mindreværd æder alt det gode op og parterne går fra hinanden.
Jeg må indrømme - uden at dømme dig, for jeg ved godt jeg ikke er din kæreste, men din udmelding i dit indlæg går alligevel ind og trykker på et "ar" fra dengang - at jeg ikke tror du kan tilbyde din kæreste noget. Tro mig i sit inderste ved hun det også, hun har bare valgt at straffe sig selv yderligere ved at dulme smerten ved at spise lidt ekstra som trøst, og derved tager hun mere på.
Hvis hun havde styrken i sig burde hun sige, hør her Flemming - "Jeg kan fornemme på dig, at du væmmes ved min vægt. Altså er min fremtoning ved din side i omgivelserne vigtigere for dig, end det at jeg er glad og lykkelig"! Du fokuserer på hvad mine ekstra-kilo fratager mig i "babe-værdi" som kæreste... Du tænker ikke på hvad din "væmmelse" gør ved mig, der elsker dig om så du blev fyret i morgen, mistede synet i overmorgen eller fik sat et ben af i næste uge". Hvordan skulle jeg dog kunne stole på at du vil være der for mig, hvis jeg mistede synet eller de andre lignende ting jeg nævnte før... Jeg tror ikke det vi to har er kærlighed, men tryghed fra din side. Jeg synes du skal skride og aldrig mere vise dig igen - du er ikke min kærlighed værdig!!!
Find dig en lille lækker sag - og skift hende ud når du synes hun bliver for rusten, ikke passer i farven, ikke accellererer hurtigt nok, ikke har nok udstyr eller når hun ganske simpelt er for slidt. Du er et sørgeligt væsen, du må være trist indeni eftersom du aldrig har oplevet hvad det ville sige at ville ofre sig for kærligheden af ren og skær uselviskhed. Tænk på dig selv, hvad du har brug for.. Du er god til det, så gør dig endelig engen ulejlighed med at bilde mig ind at du stadig elsker mig, for jeg VED - selvom det er svært at indrømme for mig selv, da jeg jo elsker dig -at det ikke er kærlighed du føler for mig. Det er ikke synd for mig - slet ikke - det er synd for dig. Men du har heldigvis i tide vist mig hvad du virkelig indeholder - og jeg har derfor nu chancen til at finde en person der forstår hvad kærlighed er. Jeg ville ønske at jeg kunne have vist dig hvad det er - for det er det jeg har følt for dig. Men tag ikke fejl - jeg synes også det er bedst at vi stopper her. Jeg VÆMMES nemlig ved hvor overfladisk DU er!!!"
Ja, det var faktisk det hun burde sige til dig, men eftersom hun tydeligvis har "resigneret" - sikkert fordi du ikke er det første menneske i hendes liv, for hvem det hun yder (ved at være en lækker, lillle, slank godte) er vigtigere end den person hun er, så siger hun det nok ikke! Har ondt af hende, men tro mig - når hun tør indse sin sande værdi, så er det DIG der bliver taberen. Det er bare ærgerligt at du ikke er mand nok til at støtte hende i at hun er dejlig for hendes væsen... Det er der jo ikke så forfærdentlig meget du kan gøre ved, medmindre du kigger indad, for måske hænger det at hun er overvægtig slet ikke sammen med at det er hende du er utilfreds med. Måske skyldes det, at DU på et tidspunkt er blevet mobbet, har følt dig mindreværd el.lign ved at være overvægtig. Blev du kaldt "Tygge Flemming" i skolen? Gjorde det ondt? Du ved hvordan det er, men vil hellere være med på "den anden side af hækken" end igen at forholde dig til andres fordømmelse, som i realiteten kommer fra dit indre og ikke fra omgivelserne. Stakkels din "kæreste"..
Kan du virkelig kun elske dig selv, hvis du har en "skønhed" ved din side? Føler du dig virkelig så meget som et "udyr" at det er nødvendigt? Du er jo en tom tønde, lad din kæreste slippe så hun er fri for dine projeceringer... For din egen skyld, få dog styr på at du er et værdigt menneske som du er - ligesom alle andre er som de er - og lad ikke din lykke i et nært forhold spolere af ydre "skønheds-fejl". Du ender som et meget fattigt menneske hvis du kun kan elske det "perfekte". Sænk paraderne og luk kærligheden ind...
Jeg ved, at man kan synes mere eller mindre om overvægt. Jeg mener bare det er alt for snævert at sige, at man "væmmes" ved en elsket persons overvægt... Hvis man virkelig elsker den person, SÅ væmmes man ikke ved noget ved vedkommende... Så er man en hykler, hvis man påstår det. Så er man ikke andet end kritisk overfor et menneske i stedet for at give det kærlighed. og DET er ekstremt hårdt når det går op for det menneske der TROEDE det var elsket som det var. Men selvom det gør ondt for den pågældende, så er det dog bedre end at fortsæte med at leve på en løgn om den påståede kærlighed.
I din overskrift skriver du, at DU væmmes.. du skriver ikke, at det går dig på at din KÆRESTE er ked af sin overvægt... Uha, jo mere jeg tænker over det får jeg ondt af hende. Jeg kan ikke sige andet, end jeg tror du er umoden i dit sind!
Lad hende gå og giv hende chancen for at blive elsket. Du gør det ihvertfald ikke!!! Det gør du først den dag, at det glæder dig mere at hun er lykkelig end du bekymrer dig om hendes mistede "babe-værdi". Du fortjener ikke hendes kærlighed - du giver ingen igen. Og som hun har det lige nu, da har hun bestemt ikke overskud til at yde dig støtte.. Hun burde tænke på sig selv og hvad der er godt for hende. Men hun elsker dig sikkert.. Sådan går det når man falder for facaden!!
I stedet for at bekymre dig om at "hjælpe" hende af med de ekstra kilo skulle du meget hellere tænke på at hjælpe dig selv ud af din selvoptagethed og finde ud af hvordan man gengælder kærlighed! Det er ikke så svært - men det starter med at acceptere sig selv og andre som de nu er! Jeg siger ikke hermed at det ikke er i orden at foretrække "normal"-vægt frem for overvægt - men som jeg læser dit indlæg, så er det slet ikke det der er problemet, selvom det er de ord der står! Dit problem er, at hun ikke er den skønhed, kvis kærlighed du kan føle dig elsket af. Med hendes udseende har den kærlighed hun giver ikke nok "værdi" for dig til at du kan have det godt med dig selv... Tænk engang over hvad du kan GIVE istedet for på hvad du kan FÅ!!! DET er kærlighed.
Hvis din kæreste er klog og stærk nok forlader hun dig og finder én der elsker hende for hendes væsen.. Og tro mig, den dag rasler kiloene af hende og hun stråler som en sol. Lige nu suger du alt hendes næring ud af hende - stakkels pige at skulle leve med dine krav til hendes ydre som betingelser for din kærlighed! Tror desværre ikke du er den eneste der har det på den måde.. Dette ego-samfund lider i det hele taget under den selvoptagethed vi individer besidder... Spørg dig selv hvad du i virkeligheden VÆMMES over.. LAD IKKE HENDE STÅ FOR SKUD FOR NOGET DER IKKE HAR MED HENDE AT GØRE. Både for hendes, men også for din egen skyld..

Ved jeg har været hård ved dig, men når du selv kaster med sten går jeg ud fra du kan tåle mosten! Ellers beklager jeg! Dette var bare MIN mening!
VH Tulle

man kan da også godt vær eærlig på den pæne måde, uden straks at udstede "fyrresedler"
*S*

Hvor mange kilo er det egentlig det drejer sig om???
Hvad vejede hun før? Var hendes vægt da perfekt?
Har du forresten set på dig selv?
Er du perfekt og smækker-lækker?
Kan hun lide dine behårde ben, din skæve næse, din urene hud, dine hår på ryggen, din hængerøv, dine skæve knæ, din vigende hårgrænse? Eller vælger hun at acceptere det som en del af dig - fordi hun elsker dig?

det fede læs, der sidder der i sofaen....

højde/vægt?

En med delle flæsk er meget frastødende.Alt det flæsk er ikke særlig ophidsende,så jeg forstår godt at nogle ikke kan tage det flæsk.Tænk på,at mænd der er slaskefede,er meget vammel,det samme er kvinder.
Nogle kan ikke gøre for deres fedme,det kan være arveligt,men en der bare æder sig fed i pølser og kager,det er selvforskyldt.
Til den mand,som ikke mere kan klare at se sin kæreste,blive mere og mere fed,skal afslutte det forhold øjeblikkelig.Han behøver ikke sige det er på grund af hendes fedme,men kan pakke det pænt ind.

Jeg kan godt forstå at man kan blive lidt mæt af sin kæreste hvis kæresten tager for meget på, men vi skal alle passe på at være "pæne" og lidt sexet for hinanden ellers løber forholdet ud i sandet.
At din kæreste er blevet for fed?..... Har du gjort livet surt for hende?.. eller forsøg at svare på det foregående indlæg. Er hun måske skide træt af dine afvisninger. Hun er måske blevet ligeglad med hvad du mener. Hun har det måske godt med lidt på side benene.
Det næste indlæg fra dig kunne måske være klynkeagtigt - min kæreste har fundet en ny kæreste der elsker hende også selvom hun er blevet erotisk buttet.

Jeg er selv pige/dame som har taget 5 kg på,grundet mit rygestop,og jeg syntes det er pænt fordelt på mig.Jeg vejede før 59 kg,og nu 64 kg.Det gør ikke noget at jeg hat måttet skifte min gadarobe ud,tøjet blev for småt.Jeg trives med de extra kilo,ja,jeg vil sige det klæder mig.Jeg bliver aldrig slaske fed,for jeg er meget på vagt med hvad jeg spiser.
Rigtige tykke folk,er ulækre.At se alt det fedt gynge på en krop,er meget frastødende.

???

Jeg synes du bliver nødt til at sige til hende, at det går dig på. At du ved, at det nok er meget ømtåeligt, og at det er derfor du først siger noget nu, men nu er du nødt til det! Find ud af, om hun er interesseret i at tabe sig, og der er noget du kan gøre for at hjælpe? Ja, der er ikke rigtig nogen vej uden om: Du må forholde dig til, hvad du vil gøre under de givne omstændigheder - og det samme må hun. Hvis du melder ud, har hun jo også sselv en chance for at vurdere, om hun overhovedet vil have en kæreste, der har det sådan. (Uanset om du kan gøre for det eller gøre noget ved det - eller ej.
Er selv i den omvendte situation. det er mig der er den overvægtige kæreste til en mand, som har slukket seksuelt på mig, efter at jeg har taget meget på, og uha hvor er det svært at tabe sig igen! Problemet med overvægten er jo, at den ikke behøver at stå i vejen for kærligheden - men erotikken!!! Min overvægt er ikke godt for erotikken, og der er bare ikke noget at gøre ved det, andet end at tabe sig - eller finde en, der både kan elske en og elske med en, selvom man er blevet tyk.

Kender godt melodien - havde selv en kæreste for en del år siden som tog ret meget på, og til sidst havde jeg virkelig ikke lyst til at dyrke sex med ham længere! Det er jo ikke engang bare fordi man ikke længere tiltrækkes af personens ydre på samme måde, men også fordi mennesker - oftest anyway - når de tager på mister selvtillid og dermed deres charmerende - og i mange tilfælde - tiltrækkende sprudlende personlighed.
Jeg kan godt se du bliver slagtet herinde pga dit indlæg, men jeg synes ikke det er sindssyg mærkeligt eller noget at du har det som du har det. Mit forhold gik i vasken pga situationen og pga andre ting, så jeg synes da klart du skal gøre et eller andet, men...Hvis du beslutter fx at snakke med kæreste kan det sagtens forværre situationen, for vi ved jo alle sammen hvor følsomt dette emne kan værre, og let's face it, hvis du bruger ordet 'væmmes' om dit kæreste på nettet er du måske ikke verdens mest følsomme væsen??? Ikke at jeg vil hverken dømme eller bedømme, just be careful...

.. og det sker ellers MEGET sjældent!!!
Jeg fatter ikke at du ikke bare går uden at bekymre dig yderligere om din kærestes vægt! I passer ikke sammen... Det at hendes vægt er et problem for dig er HELT I ORDEN - sådan er du, og hvis du mangler den erotiske følelse overfor din partner pga hu har taget på, så er der jo ikke noget at gøre ved det!!!
Det jeg ikke forstår er bare, at du ikke er i stand til at støtte det menneske du siger du elsker: FØLELSESMÆSSIGT!!! Hvis hun har taget på pga hun har det skidt, så støt hende da i de ting der går hende på, gør ondt eller lægger pres på hende. Vil bare sige til dig, at ved at lægge pres på hende for at tabe sig - for det VED hun godt du gør - så gør du KUN ondt værrer! Kan du slet ikke sætte dig ind i hendes verden, eller er hun ikke en væsentlig nok del af dit liv til at du kan vise empati for hende? Kan du overhovedet vise empati?!!
Jeg bli'r så gal når mennesker luller sig ind i deres selvoptagethed.. man kan jo ikke tage det fra dem at de er det, men INGEN fortjener sgu en selvoptaget kæreste. Ville du selv ønske dig sådan én?
MVH Tulle

.

Kære Flemming! Find en pæn måde at gøre forholdet forbi på! For du elsker ikke pigen! Når man "elsker" nogen så gør man det betingelsesløst! Tro mig!

.

.

Jeg har på fornemmelsen at alt det du aldrig fik sagt til din kæreste har du nu fået luft for, over for stakkels Flemming. Hør her Tulle! Hvis man ikke tænder på kraftige piger/mænd så kan man faktisk ikke gøre for det lige meget hvor flinke de er, ergo så elsker man ikke den person nok, og skulle derfor hellere se at komme ud af det forhold.
Med mig er det omvendt, min mand er kurpolent med mave, ikke fed! Jeg kan f.eks ikke få varme følelser for en lille mager mand, eller tynde mænd overhovedet og har aldrig kunne, tanken giver mig faktisk gåsehud.
Man kan ikke tvinge nogen til at syntes om noget der er dem meget imod, du har vel også noget du ikke bryder dig om?! :0)

.

Du har helt ret.. Der kan da være ting man bedre kan lide end andre ved sin kæreste. Men for mig er det altså muligt at se på helheden fremfor enkelt detaljer..
Forøvrigt synes jeg man skulle kigge sig selv grundigt efter først, inden man begynder at være kritisk overfor sin partnes skavanker.. Hvem har givet én ret til at være højere på strå i den forstand at man føler sig mere værdig til kærlighed end det man bliver budt pga kærestens udseende. Det er i orden at man ikke svinger sammen som par - men at skulle skilles ene og alene pga et fysisk udseende, det har jeg virkelig svært ved at sætte mig ind i.
Tag dog og hjælp den partner "der er i krise" på det mentale plan i stedetr for at stille sig op og pege fingre. Det er da virkelig det sidste en sådan person har brug for!!!!
Tulle

Du kan ikke gøre så meget ved hvordan du har det.
Men du kan tage konsekvensen at din manglende kærlighed til din kæreste.....sådan kan det gå, og du har jo ikke gjort nogen forbrydelse, det er sket for mange andre end dig, og vil ske i masser af tilfælde fremover.
Du gør ondt værre ved at blive, hun kan mærke at dine følelser er for nedadgående, det kan man altid..så tag dig sammen og gå hver til sit..på en pæn og ordenligt måde, ingen af jer er tjent med hinanden mere*S*
Vh..

Hej Tulle.
Din replik er velskrevet !
Jeg ville aldrig forlade min hustru og mine børns mor, for et par KG, jeg vil støtte hvis det blev aktuelt med overvægt, ligesom jeg også regner med at mine nærmeste vil gøre for mig hvis jeg skulle lægge mig ud.
Jeg er dog at den opfattelse at hvis en person lader stå til og tager 20-30 Kg på så er der sket et skift i personlighed. Enten er der et stor problem man kan afhjælpe, eller også ikke...
Men jeg er 100% af den opfattelse at det MEST Usexede i hele verden er overvægt, der er ingen måde jeg ville sove med en kvinde der nærmer sig 100Kg. Bare tanken er kvalmende.
Jeg mener at det er en fælles pligt at tage sig ordentligt ud, og hygiejne osv. Mænd på 165CM og 138 Kg, er også klamme.
Min kvinde er heldigvis en net sag på 55Kg, og kan selv regulere det inden for et par Kg, det har HUN det selv bedste med. Men hvis hun tog på op til 80-90+ KG, vil jeg stadig elske hende, men ikke elske MED hende.
Jeg holder med Flemming her !
Det er også vigtigt at være fysisk tiltrukket af hinanden !!!!
Det synes jeg IKKE er overfladisk, men fakta.
mvh
H.

Hvis hun elskede ham, ville hun tage sig bedre ud for !!!!
Nu ved jeg ikke om Flemming selv er "fit", men antaget at han selv holder en sund linie, bør hun også levere.

Jeg er sund, trimmet og velplejet.
Hvis min kvinde ikke vil leve op til det (på sigt), så er jeg ikke interesseret i hende som kvinde, gerne som ven mv. men tiltrækning mellem kønnene er nu en gang stadig (også) afgjort ved fysisk tiltrækning, der SKAL være noget der tænder.
Selvfølgelig handler livet også som indre værdier, de skal også være der, men der er da ingen der gider at leve sammen med spærreballon.
mvh
En ærlig mand.
og Second2none ;-)

Hej H!
Tak for din kommentar - altid rart med en god debat! :-)
Jeg vil bare sige, at jeg ikke er uenig med dig. Jeg synes heller ikke selv jeg noget skriver, at man ikke skal føle sig fysisk tiltrukket af hinanden.. Tværtimod er sex da en yderst vigtig del af et godt forhold - der ligger utrolig meget intimitet og nærhed her, som man på absolut ingen andre måder kan få fra hinanden! Kan følge dig helt!!!
Der hvor jeg sætter min fod ned i forhold til Flemming, er at se så snævert på hans kærestes overvægt, ihvertfald hvis det er så slemt at han ligefrem VÆMMES ved hende - altså er der sikkert ikke tale om en mindre forøgelse. Jeg føler ikke selv det er et ømt punkt hos mig - det ømme punkt ligger nok nærmere i den manglende forståelse det lader til at Flemming udviser for sin kæreste.
De fleste grunde til at folk tager på, er selvfølgelig fordi der er noget "de tumler med indeni". Hvis man virkelig elsker sin kæreste, betyder det så slet ikke noget at vedkommende har det dårligt? I sær hvis det er en person, der tidligere har gået meget op i sig selv og været glad for at opretholde et smukt ydre. Det værdsætter alle da at se på... Men hvad med personen inde bagved? Måske er jeg bare et menneske, der er meget obs på at folk har det godt.. Men jeg læser en del signaler fra kæresten som jeg synes kunne blive overhørt af Flemming, hvis han "bare" ser hun har taget på, og så kan han ikke gøre noget ved det!!! Jamen betyder hun virkelig ikke mere for ham, end at det er for HANS skyld at hun skal tabe sig og ikke for at hun skal få løst det hun går og tumler med? Måske har hun brug for ham, men er bange for at blive afvist, da hans signaler jo helt klart er - TAB dig før jeg er der for dig!!! Og det er vist ikke lige det hun har brug for!
Jeg kan godt se, at hvis man aldrig selv har haft et par kilo for meget på sidebenene, så kan det udefra virke somom personen da bare må tage sig sammen. Men hvad nu hvis den person aldrig har været elsket for den vedkommende er som person? Så er det altså for mig at se salt i såret at blive mødt med en melding om, tab dig eller forsvind! Jeg klandrer ikke Flemming for at være som han er - men hvis kærestens problem er som jeg kan forestille mig, så tror jeg altså ikke de er "the perfect match". Men dem om det.. Dette var jo bare min mening! :-)
Mvh Tulle
PS. Og med hensyn til det at se godt ud sammen - Endnu engang giver jeg dig ret, selvfølgelig er det et fællesansvar. Men er det ikke også et fællesansvar at passe på hinanden - følelsesmæssigt? Man er vel ikke sammen med sine venner for den måde de ser ud på, men fordi man støtter hinanden gensidigt? Er et parforhold ikke baseret på BÅDE venskab OG fysisk tiltrækning.. Eller udelukker det ene det andet? IKKE for mig!!! :-)

Hej Igen! :-)
.. et tillægsspørgsmål: Hvem gider så leve sammen med det mest skulpturelle menneske, men i hvis selskab man langsomt visner? Handler det ikke om - som med så meget andet - at finde den gyldne middelvej? Jeg ved bare godt hvad der først forgår - ikke mindst pga. alder osv. - DET YDRE!!!
bottom line: Jeg mener vi alle har et ansvar for at tage os bedst muligt ud.. BÅDE udenpå men OGSÅ INDENI!!! Vær overfor andre som du gerne vil have at de skal være overfor dig selv. Så ender du nok som et lykkeligt menneske...
Mvh Second2loneliness ;-)

Hej H!
Forøvrigt vil jeg lige rose dig for at ville støtte den kvinde du elsker, i fald hun skulle få brug for det. Måske ligger hele misæren her, for den støtte du mener du gi'r i forbindelse med at hun evt skulle tabe de kilo kan ske at være en anden, end den hun har brug for. At kiloene kommer på handler måske ikke kun om den fysiske mad hun har spist for at nå dertil.. Husk det, måske har hun spist fordi det har "dulmet" det der har gjort ondt indeni... Hvis man i stedet kan fjerne det der gør ondt, så er jeg ret sikker på at din kone godt selv ved (og kan klare) at tabe kiloene!! Der er vist også givet, at de mennesker der ved mest om ernæring er de overvægtige... :-)
Gode råd om sund kost er altså ikke nødvendigvis den støtte, der får kiloene til at rasle af, selvom det rationelt set måtte være det..
Men til dit held, så har du ingen problemer dér!! :-)
MVH
Tulle

.

Hvad er det der er vrøvl?!
Kærlighed og udsende har ikke noget med hinanden at gøre!
Kærlighed handler om hvordan mennesket er, det indre!
Ikke om hvordan de ser ud!
Eller om hvordan man selv ser ud!
Ej heller om de bærer hvide eller sorte sokker!

.

.

Hej Tulle!


Du siger
-----
Jeg synes det er for let købt af dig at skrive, at hvis man ikke er til kraftige piger, så kan man ikke elske dem uanset hvor flinke de er! VÅS!!!!
-----

Jamen hvis han væmmes ved at hans kæreste er blevet kraftig så elsker han hende ikke! Og hvis han havde elsket hende, ville han ikke væmmes, han ville elske hende lige så meget med de ekstra kilo!

Jeg siger ikke at der ikke er nogen der er til kraftige piger, og at man ikke kan elske kraftige piger!

-----
Jeg tror alle har et billede af deres ideal-partner
----

Det har du ret i, men jeg har aldrig haft nogent specielt billede i hovedet, andet end at han ikke måtte være lille og tynd. Og er der noget jeg ikke er så er det overfladisk.

Når man i dag hører unge piger udtale sig så handler det om "hvis han bærer hvide sokker" og lignende. Det kan man kalde overfladisk!

Jo jeg ved alt om at Kærligheden udholder alt og tåler alt. Jeg har været gift i 40-år med den samme mand!

-----
Undskyld mig, det er altså IKKE kærlighed, har aldrig været det,og bliver det aldrig!
-----
Jamen det er jo det jeg har sagt hele tiden!

Ja du har ret i det efterfølgende også! Men jeg ville heller aldrig komme i den situation, fordi jeg giftede mig med en person jeg elskede, og han kan ikke "Krympe" så meget så at jeg ikke elskede ham mere! :0)

Forresten du har det samme "kælenavn" som jeg har! :0)


.

.

Hej Tulle!
Jeg mente ikke på den måde! Jeg mente der findes vel også personer som du ikke er intresseret i at være intim med, på grund af at du ikke føler dig tiltrukket af dem af en eller anden årsag?!
Er kærligheden der, så er hjælpen der også til partneren i krise! :-)

.

Ærlig talt så burde du skamme dig. Bare fordi man har lidt på sidebenen bliver man umuligt ulækker. Du har simpelhen aldrig holdt nok af hende. Hvis man elsker en person skal det være med hud og hår. Du burde også være så meget mand at du selv siger det til hende, for det er ægte kærlighed. Det kan godt være at hun bliver såret, men det er endnu mere sårende at høre det fra andre. TAG DIG SAMMEN MAND !!!!!

Hej N.N (Eller skulle jeg skriver N.S. for "Navne-Søster"?) :o)
Jamen det vil jeg da bestemt give dig ret i.. alle har vel noget øjet "fanger". Som jeg andetsteds har skrevet, så har vi en eller anden kodning baseret på tidligere erfaringer ex eks-kærester, venner osv, forestillinger, medier og behov. Hvis vi "strengt" holder os til disse "krav", så mener jeg vi indskrænker muligheden for at finde kærligheden hvor den er... Siger ikke det ikke vil lykkes én eller anden dag, men chancen for at møde den person vi virkelig kan elske er større hvis vi udvider "søgemaskinen" til også at give de personer der ikke lige falder "i smag" ved første øjekast en chance.
Tænk hvis vi finder fyren/kvinden som ser ud præcis som i vore drømme... Vil vi så ikke have en tendens til at tro at vedkommende indeholder alt det vi har drømt om og forventer i stedet for at lære vedkommende at kende som han/hun er... Chancen for at vi bliver skuffet i.f.t hvad vi regner med personen indeholder er ihverfald STOR!! Så efter nogle måneder med vild eufori og begejstring over at vi nu ENDELIG har fundet "eksemplaret" der er ALT, så bliver vi langsomt utilfredse med vedkommendes opførsel selvom vi stadig tænder på vedkommende... Men det gør os bare ikke lykkelige i længden. Man kan selvfølgelig være heldig, at vedkommende er som man drømmer om, men risikoen er også for, at vi så bare "tilpasser" vores personlighed til vedkommende og på den måde mister os selv og bliver ulykkelig...
Noget helt andet er, Flemmings indlæg NETOP handler om en kæreste gennem 2 år!!! Og det er præcis dette der fik mig op af stolen... Det er det der falder mig for brystet, at man så tror der er tale om kærlighed når han kan væmmes ved at hun har taget på. Ikke ÉT ord fra hans side om bekymring for at hans kæreste virker ked af det... Det er HER det virkelige svigt ligger, og ikke kæresten der svigter ved ikke at holde den slanke linie... Synd for Flemming, men som jeg ser det, så er det altså ikke ham man skal kalde "Stakkels". :-)
Så derfor ved jeg egentlig ikke om vi har talt lidt uden om emnet på tværs af hinanden. Jeg har ikke ment mit indlæg til at gælde tiltrækning, men ment det ifm. bestående parforhold, som udgangspunktet fra fra Flemmings side. Har endda forsøgte at skille de ting fra hinanden, da tiltrækning jo baserer sig på vores forestillinger, og sker uden vi overhovedet kender personen. Når vi tiltrækkes af kærlighed skal der selvfølgelig også helst være en fysisk tiltrækning, men den har større spændvidde fordi vi nu kender så mange flere aspekter og facetter ved personen som vi elsker...
MVH Tulle

Hej Navne.søster igen! :-)
Har ikke så meget at sige til dette indlæg - føler lidt du konkluderer det jeg helt fra start har sagt, så vi er altså ikke uenige, og så er der jo ikke så meget at debattere, men derfor kan man jo godt høre hvad vi hver især har at sige. :-)
Mit først indlæg til Flemming handlede netop om, at han for mig at se ikke elskede hende, og at han skulle smutte.
Mht min kommentar om et "ideal-billede" så mener jeg godt et sådant kan være negativt defineret.. altså "Skal ikke være" i modsætning til "skal være"...
Hyggeligt at krydse klinger! :-)
KH Tulle

Hej Flemming..
Jeg syntes du skal gøre som du gerne ville ha haft hun havde gjort hvis situationen var omvendt. Hvis hun gik og tænkte på at DU var blvet tyk og ikke tændte på dig. Ville du selv ha at hun sagde det til dig, eller ville du ha hun bare gik fra dig fordi "hmm det var jo nok det letteste". Og så syntes jeg at hvis du efter et 2 års langt forhold ikke kan være så hudløs ærlig for din kæreste er der måske også noget andet galt. JA det er svært, og du sårer hendes følelser men helt ærlig så ville jeg personligt hellere ha at du sagde det.
Tænk over det jeg sagde for det er den eneste måde du finder det "rigtige" svar på..
Hilsen Anne-Sofie

Det holder jo på ingen måde, hun komme jo ikke til at tabe sig bare ved at der bliver sneget nogle slankeretter ind.

Selvfølgelig skal man ikke droppes bare fordi man tager lidt på, som du sage det gør alle jo, men det går sku heller ikke at man mister den fysiske tiltrækkelse for sin partner. Det kan godt være at kærlighed kommer indefra men det er sku på betingelse af at man er fysisk tiltrukket af sin kæreste, dermed ikke sagt at hun skal ligne en supermodel, man kan jo blive tiltrukket af alle slags mennesker.

Prøv selv at tage dig sammen, hvor intelligent syntes du selv du er at høre på lige nu... Selvfølgelig skal man ikke droppes bare fordi man tager lidt på, det gør alle jo, men det går sku heller ikke at man mister den fysiske tiltrækkelse for sin partner. Det kan godt være at kærlighed kommer indefra men det er sku på betingelse af at man er fysisk tiltrukket af sin kæreste, dermed ikke sagt at hun skal ligne en supermodel, man kan jo blive tiltrukket af alle slags mennesker.

Kunne ikke være mere enig, alle kan sku knokle og få en flot krop og så skal man sku også have lov til at være stolt af det for selvfølgelig er det flottere, alle som siger andet er folk som har mistet håbet... hmmm 64... Det er jo heller ikke heeeeelt slankt... men fair...

Jeg synes at du skal sige det til hende.. For et eller andet sted kan hun godt se det, men når du ikke siger noget til det, tror hun ikke at det er så meget, måske tror hun at du synes at hun stadig er ligeså smuk som altid.. Piger/damer har det med at se bort fra tingene.. Hvis de ser sig i spejlet og synes at de er en smule for tykke, så siger de til sig selv, at de lider af noget, for der er jo ikke nogle der fortæller dem det, så det er noget de blot tænker.. Man høre jo om det så tit, at folk tror at de er for tykke, men i virkeligheden er for tynde.. Men når du siger det til hende, så sig det sødt! Du må ikke sige at hun er blevet fed eller tyk.. Bare spørg om der er noget galt siden hun er begyndt at tage på?
Jeg ville i hvert fald foretrække at vide hvis min kæreste mente at jeg var blevet tyk.. Nu er jeg ikke helt tynd, eller tyk.. Normal.. Men jeg er alligevel gået på "slankekur" for hans skyld.. Også selvom han ikke direkte har sagt noget, men en lille hentydning fik mig til at se!!!

Jeg synes, du skal sige det til hende.. det værste du nogensinde kunne gøre mod hende, ville være, hvis du bare forlod hende.. Pga hendes vægt.. Så sig det dog til hende.. Måske kan hun godt se, at ja, hun tager en del på i vægt nu, og at det skal hun gøre noget ved..
I har jo oz kommet sammen i 2 år, så du burde kunne sige sådan noget til hende.. Right..
What have you got to loose?

Jeg vejede på et tidpunkt 164 kg, min mand syntes også jeg var sød og rar, og sagde intet, jeg tog mere og mere på, og vi led alle, uden at tale om det.En nytårsaften, var min mand fuld og vi blev uvenner, her råbte han alle sine frustrationer ud over mig, han hadede min vægt.....Den smerte jeg følte var forfærdelig....men det var pludselig nødvendigt at være realistisk.... I dag tre år senere har jeg tabt 80 kg, og gæt hvem der ikke længere råber???? SIG DET.....

Hej Flemming
Det kan godt være at skønhed ikke kommer indefra, men hvis du mener du har fundet dit livs kærlighed, hvilket kommer indefra, så må du hellere kígge dybere ind i din kærstes sjæl.
Hvis du så finder ud af, at det skal være hende du vil leve dit liv med, må du prøve at pejle dig ind på hvorfor det er hun spiser som hun gør. Er det måske noget hun er ked af, hvilke problemer tumler hun med. Måske spiser hun som hun gør, fordi du ikke viser hende din kærlighed til hende. Sidst men ikke mindst, så må du gå til biddet og sige det som det er og så er det vel op til hende hvad hun vil gøre.
Men det vil måske være rart at få sat ord på hvorfor det er endt som det er. Tænk hvis hun går med noget ligende omkring dig, som hun bare ikke kan få sagt. Hvordan har du forandret dig på de sidste 2 år ??
Håber I finder ud af det, da overvægtige piger ikke er mindre skønne end de andre.

Du må sige det til hende. Måske tror hun på den der med, at "han elsker mig ligegyldigt hvordan jeg ser ud". Måske bliver hun sur lige med det samme, men tænker så over det bagefter. Du må ikke komme med små antydninger, det er næsten værre. Personligt kan jeg heller ikke have tykke/overvægtige/småbuttede mennesker, ligegyldigt hvor søde de så er. Selvfølgelig må du have det sådan, det er der ikke noget i vejen med. Kunne du lide de tykke havde du vel fundet sådan en fra starten.

Nu tager man ikke bare sådan på i vægt. Der er en årsag. Rygestop, spiseforstyrrelser, graviditet....
Har I talt om det. Måske er du årsagen til hendes vægtforøgelse, - og du kan være helt sikker på at hun godt ved at du væmmes. Så derfor tal om det. Du har det ikke godt med hendes vægt og det har hun heller ikke.
Få det talt grundigt igennem. Det andet fører ingen vegne.

... men jeg må indrømme at det er din egen skyld, at du føler sådan nu... 2 år er lang tid, og du skal da ikke fortælle mig at du ikke er i rummet, når din kæreste spiser... Det er helt sikkert en af de ting I, er fælles om!
Helt klart snak med hende, ellers ender det galt, jeg har mærket det på egen krop, jeg stoppede også med at tænde på min, nu ex. Og jeg valgte bare at sige stop til sidst, efter 1 måned, hvor jeg faktisk fuldstændig sagde nej til ham...
Nu 8 efter, har jeg "fundet" en ny og "fast" model, og jeg er glad for ham, men jeg må indrømme, det er ikke det værd, 2 års forhold lige ned i vasken, og pga. hvad? FEDT! Det ødelægger fuldstændig jeres forhold, og hun kan også mærke det, først er det kun sex du ik har lyst til, men tro mig, det vil tære jeres forhold op, hvis I ik finder ud af det, snak...
Håber meget at du selv føler, det er værd at redde, jeg gjorde ik, jeg fortryder nu...

Tror du har et problem fister.. Jeg og min kæreste har hver især osse taget en smugle på her på det sidste.. Min kæreste har taget mere på end mig.. Og jeg har ingen problemer med at hun har taget lidt mere på i vægt.. Det vigtigste er tråsalt at man elsker hinanden..
Kan godt være jeg er lidt speciel, den pige har støttet mig igennem så meget, mit druk problem osv. Og jeg er et helt nyt menneske, jeg elsker den pige for den hun er - Om så tar 14 kg mere på end hun har nu, så elsker jeg hende stadigvæk som hun er.

Hej Rockmamma!
Jeg vil sige til dig, at du får min top-karakter i kategorien "mest præcise indlæg" i denne debat! Det er kort, det er konstruktivt, det indeholder det hele.. Jeg tror nemlig du har helt fat i substancen her, og jeg synes det er flot som du kan sige det i så få linier! SÅDAN!!
Så må vi bare håbe Flemming evner at sætte sig ind i det også.. ville i grunden være rart med en udmelding fra manden, nu denne dabat er blevet så om-sig-gribende... :-)
Knus fra Tulle :-)

Jeg har en kæreste som jeg har kommet sammen med i 2 år nu. De sidste mange måneder, er hun begyndt at tage en del på i vægt. Faktisk en del. Problemet er at jeg væmmes ved hendes nye udseende især når hun er nøgen og har ikke rigtig lyst til at dyrke sex med hende mere. Hun er stadigvæk sød og rar, men det der med at skønhed kommer indefra passer altså ikke helt.
Jeg ved godt jeg ikke skal væmmes og jeg vil også gerne at jeg ikke gjorde det. Men jeg kan ikke lade være.
Jeg har ikke sagt det til hende, da det ville gøre hende ked af det, men det vil jo også gøre hende ked af det hvis jeg forlod hende.
Hvad gør jeg

Elsker du hende overhovedet?? Hvis du gjorde ville du synes om hende som hun var. Lige meget om hun er tyk eller tynd. der kan jo evt være en grundt til hun tager på. Måske har hun et problem hun ikke synes hun kan snakke med dig om og det får hende evt til at trøstespise.
men du burde elske hende som hun er. Det er jo ikke udseendet men det indre der tæller husk det.

Måske din kæreste mangler din respekt!
Der er da noget der tyder på dette. Hvordan ville du have det, hvis din kæreste startede en debat på nettet om dine fejl og mangler. Hvis du viser hende den samme respekt i dagligdagen, som du gør ved dette her så ville mange kvinder med mindre selvværdsfølelse begynde at trøstespise en lille smule.
Forkæl hende - forære hende en tur til frisøren, i skønhedssalonen og gå lange ture med hende hånd i hånd. I vil sikkert begge have godt af dette. Vis du elsker hende !! Hvis du gør det ! Eller mærk efter hos dig selv om dette måske i virkeligheden skyldes, at du har mistet gnisten og det er lettere at give hende skylden.
Held og lykke !
Til dig og ikke mindst din kæreste.

kommer som regel nogle at kiloerne uden at hun egentlig kan gøre for det. Men tænk generelt på hvad I spiser. Ikke så meget fast food, og brug benene istedet for bilen.. Gå nogle ture eller løb nogle ture.
Jeg er desværre en af dem hvor at kiloerne pludselig tog overhånd. Ikke fordi min leve stil ændrede sig. Men fordi kroppen ændrer sig, hormonerne ændrede sig. Jeg kæmper med det nu, men hvis hun starter nu, kan det jo være at problemet ikke bliver så stort igen.
Men hun kan føle sig såret.. Så pas på med hvordan du siger det til hende...

hvis i har et godt forehold kan i snakke om alt sammen jeg har selv sul på kroppen men min kæreste væmmes ikke det er kun fordi det er ægte kærlighed.
snak om tingende og find ud af hvad der er gået galt

Jeg er selv meget overvægtig ( 120 kilo ), men det er lykkedes mig at finde jordens sødeste kæreste som elsker alle mine 120 kilo. Jeg er startet på en skrap kur og har indtil videre tabt mig 10 kilo, men jeg kunne bestemt ikke gøre det uden hans store støtte
Knuz Susan

Fede kvinder er såååååååååå ulækre at se og røre ved, alting dalre rundt på dem, og de er helt ligeglade med det.

Jeg mener jo ikke, at man skal sætte lighedtegn ved accept af alle svagheder og skavanker og ægte kærlighed. Og det er noget tarveligt overfor Flemming, at hans væmmelse over fedt skal udlægges som om han ikke elsker sin kæreste. Hvis han ikke elskede hende, så var han vel smuttet - at han nu har sat ord på problemet er måske første skridt til at løse det.
At helles kæreste kan lide sul på kroppen er jo ikke et spørgsmål om ægte kærlighed, men det er da godt at han gør det.
Min kan ikke lide sul på kroppen og det kan jeg heller ikke - så derfor er det en nødvendighed, at vi er slanke for at tænde hinanden.
Min kærlighed til ham dør, hvis han ikke passer på sig selv, sin krop, lugt osv.
Der er mange årsager til at forhold kan gå istykker og de fleste er efter min mening at man ikke er ærlig overfor partneren - det usagte ødelægger;
fortæl at den opførsel irriterer mig, eller får mig til at miste respekten eller lysten.

Hej Flemming
Det er et dejligt indlæg du kommer med. Du lyder som om du ærligt godt kan lide din veninde, men hendes vægt splitter jer ad.
Mit bedste råd er at være ærlig om tingene. Du må aldrig sige til hende at hun er fed, men hjælp hende til at indse det. Kommenter tykke mennesker i gade billedet. Sig at hendes bluse ville sidde perfekt på hende, hvis hun var 5 kg. mindre.
Vær den der motivere hende. Gå lange ture med hende. Tænk på hvad I spiser og prøv at få fjernet de værste syndere. Det er kulhydraterne. Brød, pasta, kartofler og sukker. Du skal måske lide lidt afsavn, men din kvinde bliver tynd igen.
Du skal åbne hendes øjne så hun selv kan se at den er gal. Kom med forslag, så det er din ide og hun gør dig glad ved at ændre livsstil. Fortæl om den lækre mad du læste om i avisen, eller smagte i byen og sørg for at det er kulhydrat fattig mad. Sig at du ønsker at spise sådan. Drop fastfooden. For det er det der skal til.
Ligger der noget bag vægten? Har hun det dårligt? Støt hende i det. Få hende til at tænke på andre ting.
Kan du ikke forandre dig, så er det bedre at du går din vej.......for så bliver det ikke bedre.
Håber du er mand for at rette hende op..
Venlig Hilsen
Urbillen

Hej for hendes skyld ta da og skrid, det er jo ikke hende du kan li`dewt er squ da underordnet om hun er stor eller lille, ta da og hjælp hende med det problem hun har, det kunne jo være dig , der er skyld i hendes fedme.
mvh okt

idiot.............

tttttttttttttttt..........

hvorfor acceptere bøsser der smitter MANGE
hvorfor acceptere mennesker der ÆDER sig fede
hvorfor acceptere indvandre-terrorister i danmark
er vi dumme?

Svar til Flemming:
Jeg vejer selv for meget, og min kæreste har gennem 7 år set, hvordan jeg stille og roligt tog 35 kg på!!!
Jeg ved, at han tænder på slanke piger,-og da jeg mødte ham, var jeg også slank. Men mødte han mig idag, ville han ikke tænde. Helt sikkert. Det er kun fordi han elsker mig, at vi kan have sex sammen. Men her er det mig, der væmmes. Ved mig selv. Mit fedt og mit blæver.
Gu er det ulækkert at se på. heller ikke naturligt.
Det er mig, der ikke har lyst. MIg, der gemmer mig under dynen. Jeg er flov og dybt frustreret over mit udseende. Prøv at sætte dig i hendes situation....det er hende, der lider mest.- Du må hjælpe hende til at tabe sig, støtte 100%.

HVis du virkelig elsker hende, er det da fuldstændg ligemeget hvordan hun ser ud. hvis ikke, synes jeg du sku slå op med hende.

Helt ærligt, hvordan vil du lave om på noget uden at sige det til hende? Du er nød til at få fortalt hende hvordan du har det. Ja, gu bliver hun ked af det, men det gør hun osse hvis du smutter og tager halen mellem benene. Sæt dig ned og sig det pænt og sødt. Fortæl hende at du gerne vil hjælpe og støtte hende på alle måder.Hun klarer det ikke uden støtte fra den hun elsker. Tro mig, jeg har været der for 36 kg siden. Held og lykke.

Hej med dig.
Hvis du elsker din kærste ,så har hendes vægt ikke en skid betydning, for det er ikke det der tæller og kan du ikke klare det så skulle du finde dig en anden for det går også ud over din kærste det er en rigtig stor belastning,hvis du køre på hendes vægt ret lavnligt ,det kommer sgu ikke and på hvordan man ser ud, men det er det inderste det tæller og en anden ting prøv at kigge dig i spejlet ,hvordan ser du selv ud.
Hvis jeg var din kærste så var du sgu blevet skrottet for længe siden det er helt sikkert ,for kan du ikke tage hende som hun er så er det sgu tab,men man opdager først at man mister noget godt når det er for sent.
venlig hilsen gitte svarén.

Hvad hjælper et udseende som en fotomodel, hvis der ikke er noget imellem ørene, det er det indre der tæller.

sig det som det er og forklar hende hvad det er du ikke bryder dig om men spør hende lige om hun er gravid først
og du skal ikke bare forlade hende uden at fortælle hvorfor

Ja, det kan jeg da godt forstå at du væmmes, fedme er ulækkert og usexet. O.K. hun har nok fået nogle større bryster, men alt det andet der hænger og blævrer er ikke så lækkert.
Nu er det jo din kæreste og du elsker hende, måske skulle i få en snak, om hvorfor hun er blevet tykkere og hvordan hun har det med det. Måske har hun fået dårlige vaner, måske har hun det skidt og trøste spiser lidt. I kunne evt. hjælpes ad med at spise sundt og få noget motion. Da jeg mødte min kæreste, begyndte jeg at tænke over hvad vi spiste. Jeg selv kan godt tåle noget fed mad og var ret go til at lave en sovs. Hendes forbrænding er nok mere normal så hun kunne ikke tåle min gode mad/sovs så nu har jeg vænnet mig til ikke at lave sovs og har faktisk næsten glemt hvordan man gør.
Men problemet er helt sikkert noget i skal snakke om, hun kan da måske også mærke at du f.eks. ikke har så meget lyst til sex mere.
Mvh Jacob

Jeg har været sammen med min kæreste i 3½ år, og har i den periode taget ca. 10 kg. på. Jeg ved godt, at min kæreste gerne vil se mig med samme vægt. som da vi mødte hinanden, men han ved også, at jeg er den eneste der kan gøre noget ved det. Når jeg bliver træt af de overflødige kilo, skal jeg nok komme ned og svede det af igen. Men han elsker mig som han hele tiden har gjort, og han har da også ofte nævnt, at han bedre kunne li' den slankere model af mig. Men han må tage mig som jeg er, lige meget hvor meget han ønsker det, er det kun min egen indsats, der vil få mig ned i vægt.
Og desuden, så er der jo noget helt galt, hvis du ikke kan fortælle din kæreste, hvordan du har det med hende og hendes vægttab...
Du bliver nødt til at fortælle hende, hvordan du har det med hendes vægtøgning, og hvis du støtter hende og siger det på en pæn måde, er jeg sikker på at hun vil forstå.

kære flemming
jeg tror hendes overvægt skyldes utilfredshed i jeres forhold hun finder dig ikke moden nok, muligvis er det tit dine ideer og meninger i lever efter hun bygger et skjold af forsvar, prøv at spørge hende om der er noget hun er utilfreds med.

Prøv at se skamlæberne hos en fed kvinde, de ligner 2 ruller toilet papir, Advvvvvvvvvvvvvvvv

Jeg ville personlige blive sur vis min kæreste sagde sådan om mig...
jo skønhed kommer inde fra vis det er rigtig kærlighed.. jeg har selv taget på fra jeg mødte min kæreste og til nu... men han elsker mig lige meget hvad...
vis du ikke kan lide din kærese som hun er så skulle du måske ikke være sammen med hende..
Du kunne også forstå at i skal spise sundere og hjælpe hende med at hun kan tabe sig igen.. forslå om i ikke skal gå i motions center sammen eller noget, fordi så han man mere lyst til at gøre det når man er to om det...
vis du ikke vil hjælpe din kæreste så må du sige sanheden som den og også slev om det betyder det er slut...
Tag at tage en snak med hende og hjælp hende...
venlig hilsen ann

du har helt ret i det du sige... fordi min kæreste siger det sammen...
men han vil også støtte mig i at tabe mig vis det var... men han elsker mig som jeg er...
så du har helt ret i det du siger....

jeg tror hun er træt af den måde jeres forhold er, du er umoden tingene fungere kun ud fra dine ideer og meninger, bliv voksen og spørg hende

hvis det ødelægger jeres forhold som jeg kan forstå du gerne vil fortsætte, bliver du nødt til at gøre noget ved det, inden det kommer for langt.
Det er hverken fedt for dig eller hende!
Har ingen anelse om hvilken slags person hun er, men tænkt grndigt over hvordan du vil leverer den til hende hvis du vil fortsætte.

det er noget fede piger siger

HVEM FANDEN TROR DU EGENTLIGT DU ER?????????? GUDS GAVE TIL KVINDEN??????????? DU SIGER HUN ER SØD OG RAR! MEN VÆMMES FORDI HUN HAR TAGET PÅ! ELSKER DU HENDE?? HAR DU SPURGT HENDE, HVORDAN HUN HAR DET? DET KUNNE JO VÆRE AT HUN HAR NOGLE PERSONLIGE PROBLEMER! HVAD MED AT STØTTE HENDE! HJÆLPE HENDE! HUN ER SIKKERT HELLERE IKKE GLAD FOR SIN KROP! MEN DET ER SVÆRT BARE AT LAVE OM PÅ DEN IGEN!!! HVIS DU ELSKER HENDE, SÅ SIG DET TIL HENDE!! OG HJÆLP HENDE IGENNEM DENNE PERIODE! TÆNK PÅ HENDE FREMFOR DIG SELV!!!

Hej!
Det er selvfølgelig altid svært, at sige sandheden til dem man holder af. Især hvis det er negative ting!
Jeg synes, at det bedste du kan gøre er, at fortælle hende hvordan du har det. Hvis I har været sammen i to år, burde I efterhånden have et ordenligt forhold, hvor man snakker med hinanden.
En anden god ide er at hjælpe hende. Motivere hende. Sammen kan I sikkert finde en god måde at få hende til at tabe sig på. Men du må heller ikke presse hende. Det kommer der ikke noget godt ud af.
Hvis det så viser sig, at hun ikke vil tabe sig, hvilket virker højst usandsynligt, så må du selv træffe en beslutning. Drop hende eller lev med det! Men så har hun også haft chancen.
Det kan godt være, at hun bliver ked af det, men det er værre, hvis du dropper hende. Så tager hun måske endnu mere vægt på.
Men jeg synes også, at du skal tænke på, hvorfor hun har taget på. Er der noget galt?
Snak ud om det.

at Flemming ikke engang gider svare

Hej har du egentlig tænkt på at vis din kæreste har taget på mens i har været sammen. så skulle du måske lige tagen en snak med hende om hun har det godt...
måske er det lidt din skyld at hun har taget på, fordi du har nok været med til at spise for usund sammen med hende... måske er hun ikke god til at sige nej til slik, chips, og sådan noget..
Jeg ved fra mig selv at det kan være svært at sige nej...
min kæreste kan spise alt men tager ikke på... det kan jeg ikke og det kan altså godt være svært at sige ned til at spiste slik og chips når ens kærest kan det...
tænk dig lidt om.....
hjælp hende også give hende lige en chance... tænk over om du elsker hende... og vis du gør det så vil det ikke gøre noget at hun havde taget på..

Jeg tror ikke han tør svare fordi næsten alle rakker ham ned og folk giver ham ikke ret...

jo vi har opdaget ar flemming ikke svarer, det er fordi han sidder iet hjørne og surmuler, han er jo sikkert vandt til at få ret og sin vilje, han er et se mig hør mig bær mig menneske

Fedme er helt klart et stort tabu. Når man læser indlæggene til denne debat igennem forbløffes man over hvor polariserede mange af dem er. "forlad din kæreste hvis hun er fed" "Du er et dårligt menneske hvis du ikke synes om din kæreste efter at hun har taget på". Flemmings start-indlæg virker jo egentligt meget relevant: Han synes fortsat at hans kæreste er søg og rart, men han bryder sig ikke om at hun har taget på. Flemming har ikke forladt sin kæreste, men han giver udtryk for at der er et problem og beder om råd - Det er vel egentlig meget fornuftigt, er det ikke? Sådan som jeg ser det har han dog ikke fået særlig meget hjælp. Ovenstående indlæg skiller sig ud ved at være nuanceret og sobert. Hvis man er sammen med en person igennem længere tid, så vil denne person uundværgeligt forandre sig - ligesom man selv forandrer sig. Idet man får forskellige "input", ja, så vil man af og til ændres i forskellige retninger - både mentalt men vel også fysisk. Man skal, efter min mening, som partner ikke nødvendigvis acceptere alt - som en god partner bør man vel snakke med sin kæreste inden det går helt i den forkerte grøft. Jeg kan ikke lade være med at drage en parallel (selv om det måske er langt ude) til George Bush's krig mod terror: "Enten er man med - eller også er man imod" underforstået så er man en fjende - Det er efter min mening noget vrøvl.. En god ven/partner skal være den som "hanker op" i en og siger: "hør - hov, her er noget galt, det skal vi lige snakke om" en god ven/partner er den som tager fat i en og giver en gode råd e.g. "bush, det er ikke nogen god ide at slå andre ukritisk ihjel, hvis du vil have fred i verden" eller "Hey, jeg synes vi trænger til lidt motion, vi går altså og bliver lidt for selvfede og usunde". Mit råd til flemming er at det er OK, hvis han ikke bryder sig om at hans kæreste bliver tyk. Hvis det virkeligt er et reelt problem, så skal han da naturligvis snakke med hende om det. Det vil da helt sikkert såre hende, i starten, men det kan jo være at der er en årsag til hendes vægtforøgelse. Vis din kæreste at du interesserer dig for hende (og hendes helbred), fortæl hende at du elsker hende og få så snakket med hende inden problemet bliver så stort at I ikke længere kan snakke sammen....
Tja ... det er svært

Hejsa!
Jeg er ikke helt enig med dig i, at denne debat er sort/hvid. Men meget morsom henvisning til "er du ikke med - er du imod". Jeg vil tillade mig at vende den mod Flemming selv.. "hvis du ikke vil være med mig - så vil du være imod mig"!! "Når du har taget på, så er det fordi du vil genere mig.. ellers havde du ikke taget på"!
Giver dig ret i, at det var et sobert indlæg du kommenterede på. Men jeg synes nu også en del andre fortjener lidt positiv kritik.. Det der mangler i Flemmings indlæg og hans holdning - for mig at se - er netop at kæresten påfører ham noget han ikke bryder sig om. Han har helt klart en ret til at være utilfreds med dette, og hellere ville have hende tilbage til "før"-udgaven. Men INTET sted nævner han/undrer sig over om HUN måske har det svært siden denne ændring er sket.
At tage på er ikke i alle tilfælde et spørgsmål om manglende vilje styrke til at sige "nej-tak" til søde sager.. Jeg vil påstå i langt de færreste. Jeg vil hellere begrunde en pludselig vægt-øgning med "indre kaos" der bliver for stort at håndtere indeni, og er svært for vedkommende at forholde sig til. Lidt samme bevæg grund der får folk til at starte med at drikke, tage stoffer osv. Det er et misbrug. Selvfølgelig skal Flemming hanke op, hvis han bemærke denne forandring..
Men der er stor forskel på at være utilfreds med tingenes tilstand og så på at ville være der for kæresten. Som en anden skrev, så er HUN den der lider mest... Men sikkert den der er magtesløs, da det givetvis ikke handler om viljestyrke til at sige "nej-tak" til fedt, sukker osv.. Men om kærlighed, støtte og forståelse fra ham der skulle forstille at elske hende... Men går han rundt med en tvivlende og afvisende holdning overfor hende, så "murer" hun blot sine problemer længere ind, for det er jo åbenbart ikke ham der er den imødekommende ven hun har brug for. Men den kritiske kæreste, som man i forvejen har dårlig samvittighed overfor ved at have taget på, ligesom man har det overfor sig selv.. Her er vi så tilbage ved om han elsker hende eller ej. Det ved kun han selv. Hvis hendes problemer, herunder også overvægten, er hendes egen sag, så gør han ikke. Hvis han elsker hende, så er han interesseret i at støtte hende for HENDES skyld på den måde HUN har brug for, så hun kan få det godt med sig selv igen!! Sidegevinsten er så, at de kommer til at se godt ud sammen igen! :-)

MVH Tulle

Når jeg læser alle de her indlæg bliver jeg ærlig talt lidt stødt over at det hele lyder så overfladisk...for jeg er 100 % sikker på at fedme er en sygdom på lige fod med krædt, depressioner og andre medicinske godkendte sygdomme. For ja, jeg lider selv af det.....bullimi er vidst det jeg kan komme tætteste på at kalde det! Det er en psykisk sygdom der er fantastisk svær at komme ud af, og en sygdom de fleste gør alt for at skjule...Bullimi er bare en af overvægt sygdomne. Og overvægtige vægler det ikke selv ligesom kræftsyge heller ikke vælger det selv. Det er bare blevet meget lettere af lide af fedme pga letheden i at komme til maden i forhold til førhen.
Jeg vædde alt hvad jeg ejer, at ikke et eneste overvægtige menneske ikke vil gøre alt muligt for at komme ud af deres fedme helvede...de er bare ikke i stand til det...for slankekure som der jo er mange af fører bare en meget længere ind i sygdommen, man bliver om ikke endnu mere fokuseret på maden. og maden er altså ikke den grundlæggende faktor i en overvægtigts sygdom, det er psyken, så i stedet for at fokuser på maden til at starte med er jeg overbevist ud fra læring fra egen krop, at det hele skal starte med hovedet, for maden er en overlevelsesstrategi på lige fod med rygning, alkohol, piller og stoffer er for andre. Vi kan bare ikke undvære mad....vi skal lære at accepterer maden som en ven i stedet for en fjende! Ryger og lign. skal lære at undvære røgen, der er kun en side af sagen, en madafhængig kan ikke bare lære at lægge maden på hylden, det giver en ekstra dimention, som er min opfattelse de fleste glemmer.
Til sidst vil jeg lige huske på at man vælger ikke selv at blive overvægtig, selvom det er en selv der putter maden i munden på sig selv! Maden bedøver bare....det er et hurtigt fiks....
Selvfølgelig har alle overvægtige det ikke helt sådan, men jeg beder jer om at se hele denne fedme debat også fra den psykologiske side, det er ikke så firkantet og let "bare" at tabe sig.
Hilsner fra en i fedmesygdomshelvede

Flemming du er sgu da en være dum skid at høre på, prøv lige og se dig selv i et spejl, du ligner vel en sæk lort

Nøøøøj, der er godt nok mange som er enig med Ham flemming!
Helt ærligt!!! hvor fedt er det lige at have en kæreste der kun går efter udseendet, og lige så snart man tager på er man bare en fed ko og bliver skrottet som en rusten gammel bil!!
jeg der har den mening med at det er for klamt er være blævret er sq da syge i roen!
man får mere ud af at have en kæreste som har lidt på røven eller hvor det nu end sidder..
jeg er en pige på 19 som har en dejlig kæreste på 20, og da vi mødte hinanden tog vi på fordi vi "levede for godt"
men vi elsker hinanden!
men nu er jeg kommet til det punkt hvor jeg vil tabe mig og han vil ikke! MEN det er sq da ikke grund til jeg forlader ham...

jer som har den mening med at kæresten skal være tynd, hvad fanden er det for en luset holdning at have?
stod i bagerst i køen da der blev givet hjerner ud??
de folk som er kraftige er lige så lykkelige som dem der ikke er, og de kan enda være mere lykkelige end de tynde..
hvis man skulle skrotte sin kæreste hvergang han eller hende tog på ville man jo aldrig finde den eneste ene medmindre personen havde bulimi eller anorexi!!
sorry jeg skriver på denne måde, men mange af de svar der er skrevet til hans indlæg er til at brække sig over, men ok hver sin mening!
MEN tænk over det, den næste der bliver "fed" er måske dig som dropper sin kæreste pga størrelse....
-Betina

du er da' 4 dum du elskede hende da du begyndte at komme sammen med hende❓sig mig en gang❓hvor gammel er du❓12 ta' dig sammen
for mig lyder det som du er en jubii hvor den rigtige verden verden lige er ramlet ned i hovedet på dig lol
du er velkommen til at skrive til mig🙂_Spiller_@go.com
så skal jeg sq 4tælle dig noget om livet min dreng
vi ses
Frits

Kære Flemming...
Ja, det er jo ikke så godt, først ville jeg nu mene, at du burde snakke med hende om det, ved det er svært, men man kan ikke tillade sig ikke at sige noget, når I har været sammen så længe, så burde du sige det til hende. Det kommer til at såre hende, ja.. Men da hellere det, end du intet siger til hende.. Måske kan det også hjælpe hende til at tabe sig igen..??
I må jo også finde grunden til hvorfor hun har taget på.. Det er der jo altid en god grund til..
Måske når I finder den, at det hele løser sig..
Men jeg håber da at du finder ud af det....
Ved det er svært at have problemer i forholdet, har det selv lige for tiden.. Smiler...
Men snak med, hende, det er nu det vigtigste..
-Christina

Hej kunne Du ikke en dag, når I sad ligeså stille i tosomhed sige det til hende på en pæn måde, det skal naturligvis ikke være sårende, for der kan jo være en grund, det behøver jo ikke altid at være på grund af spisningen, det kunne jo være en sygdom, har Du egentlig tænkt i de baner.Er Du måske meget væk fra hende, så hun keder sig og måske derved "trøstespiser",ja, der er jo flere muligheder.
Knus Du kan jo evt. fortælle mig,hvordan det går ??
Det er ALTID rart at have nogen at betro sig til.

hvor har du bare ret.
Hvor blev jeg glad da jeg læste dig indlæg. Der var rigtig mange ting der også faldt på plads for mig.
Mange tak og rigtig mange knus
"en lidelsesfælle"

hvis du ikke kan accepter at hun har taget på,og du går og væmmes ved dette. Tror du så ikke det er bedst at fortælle hende dette, hun kan nok også mærke at der er noget galt. Hvis du ikke har modet til at fortælle hende dette, så tror jeg ikke du er den rette for hende.
Men derimod hvis du elsker hende overalt på jorden, så ville disse tanker jo aldrig være kommet frem.
Så mit råd tænk over om du er den rigtige for hende, før du vil fortælle at du væmmes ved hende.

Jeg er selv kvinde og har periodevis haft problemer med "elevatorvægt", så jeg synes jeg kan sige dette uden at nogen opfatter det som chikane.
Dette er et godt eksempel på dobbel standard. Af en eller anden grund opfattes det ikke som nedverdigende hvis en pige klapper sin kæreste kærlig på maven og siger noget om at tabe de ekstra håndtagene.
Men gud hjelpe den mand der gør det samme. Nu er den samme kommentar ondskabsfuld, et uttryk for at han ikke elsker hende for hende selv, og et tegn på at han er en kropsfixeret chauvinist der kun vil have en barbie-trofæ kæreste.
Ok, det er selvfølgelig lidt firkantet formuleret, men det er vanskelig at fortælle en pige at man synes hun er lidt vel rund. Sandsynligvis ved hun det godt og kæmper med det selv.
Find ud af hvorfor hun tager på i vægt, og snak med hende. Det er helt legalt for dig at føle som du gør, men husk at det højst sandsynlig er noget hun selv er ked af også. Og for himmelens skyld, aldrig, aldrig brug udtrykket "væmmes ved" når i taler om problemet.

Du har slet ikke svaret på noget af det andre har skrevet til dig...Det kunne være det var en ide´

Hej Flemming.
Mit råd er at du nu skal tage tyren ved hornene og fortælle det til hende på en sød og forstående måde.Men du skal jo samtidig være klar på at du heller ikke må veje for meget,for det er helt klart at det måske vil blive værer jo længre tid der går,og når først det går ud over sex livet som betyder meget i et forhold,så er det bare med at få det sagt NU.Held og lykke.

jeg er 34 har boet sammen med min kæreste i 8 år, for ca. 5år siden tog hun 10kg. på, uden betydning for mig men hun var ked af det, og som den lydhøre person jeg troede jeg var spurgte jeg hvorfor, hun var ikke meget for at svare, men til sidst kom det frem at det var vores sexliv det var galt med, jeg blev noget paf for jeg har altid nydt det hun er en fantastisk kvinde i sengen, det var jeg ikke hun gav alt og her bagefter kan jeg med stor skam, se at jeg troede jeg var guds gave til hende. idag har jeg lært at lytte bedre efter nu trives vi begge. ps. hun har tabt 12kg. min skyld det hele

Ja det var sikkert din skyld hun tog på fordi hun var ulykkelig. Men mener du det er din skyld hun tabte 12 kg?
Burde du så ikke skrive din fortjeneste?
Og at hun tabte 12 kg er vel fordi HUN knoklede for det...

Det er da utroligt som denne stakkel skal overfaldes fordi du har en dårlig dag. Jeg tvivler ikke på at du ved hvad du snakker om, men derfor behøver du ikke at møgfalde andre på den måde, bare fordi du selv er fed og ingen gider være sammen med dig. Det er da klart den måde du opfører dig på. Du sætter jo dig selv i hendes sted og vil have at han tænker på andre end sig selv, mens du sandsynligvis tænker: "GID NOGEN TÆNKTE PÅ MIG".

hej flemming
jeg synes det er lidt foruroligende at du ligefrem væmmes ved hende...
ved du om der er en grund til at hun er begyndt at spise mere?? problemet med os piger er også at når vi er blevet helt fortrolige med vores kærester begynder vi automatisk at spise som jer... feks fredag aften.. slik is...alm mad... vær sød ved hende.. kram hende, sig du elsker hende... du ku jo evt starte med at lave mad til jer to og få hende til at føle sig speciel... foreslå at i laver noget sammen.. går lange ture... tager i svømmehallen.. er sikker på at hun ville elske at du spurgte... for vi piger er ikke dumme... vi kan sagtens mærke når i er ved at falde fra... og det¨får os bestemt ikke til at spise mindre... tværtimod... men lad være med at sige til hende at hun er for tyk... det gør det bestemt ikke bedre... hvis du bare er virkelig sød og kærlig over for hende.. og tager ud sammen med hende så kommer vægttabet helt af sig selv... tro mig... har været der... og ved hvad der virker.... men det gør min kæreste ikke... og ville ønske at nogen fortalte ham det så han ikke stod i samme situation som dig...
knus christina

Du skal selvfølig prøve at finde ud af årsagen til hendes vægtforøgelse..
Og så Snak med hende.. Mener hvis du elsker hende kan du vel godt sige til hende på en pæn måde at du sys det er syndt for hende at hun har taget på...Ss
Jeg er selv ik lige blandt de tynde og slanke piger og vil blive endnu mere ked af det hvis min kæreste gik og væmmes ved mig i stedet for at sige det..
Du kunne evt foreslå at i begyndte at løbe eller træne sammen på den måde laver i noget sammen som vil gavne begge for man sku jo tilsyneladende få det godt med motion..Ss

hvad fanden ved du om det? du ved ikke om hun er meget muskuløs, høj, eller om hun har store bryster? så hvis jeg var dig ville jeg bare lukke røven, for man kan saknets være slank og veje 64 kg...
Hilsen Sarah...

undskyld misseren, det jeg mente var, det var min skyld hun tog på og var ked af det hele, de 12kg. står hun selv inde for den pige har rygrad

sig sandheden. Husk det er hårdt at blive såret, men hellere såres af en sandhed end glædes af en løgn...

jeg havde en gang en veninde, der fortalte at da hendes kæreste synes hun var blevet lidt for rund købte han 2 årskort til fitness og ¨så begyndte de at træne sammen. De fik både motion, havde en til at motivere og se fremskridt sammen med, men samtidig fandt de også en fælles interesse... så måske det var noget?

jeg gætter på du er i 2oerne, så er spørgsmålet, er det din eller kammeraternes mening? du håber vel bare på at hun læser alle disse usmagelige meninger, altså dem der holder med dig, og så gør hun straks en masse ud af sig selv, vågn op og træd ind i de voksnes rækker.
venlig hilsen martin 25år

Jeg kan forstå at du føler dig fanget mellem sandheden og stilheden.Du er sandsynligvis ret i at hun bliver ked af det lige meget hvilken af delene du vælger.
Men hvis du føler at problemet er så stort, at du ikke længere kan leve sammen med hende, så er i vel også begge bedst tjent med at stoppe forholdet, mens legen er god. I vil vel begge blive kede af det efter at være gået fra hinanden, men hvis det er det bedste på længere sigt, så er det jo det der må til. Lyder nemt, men det tvivler jeg på at det er!
Hvis altså du mener at det er den eneste måde at løse problemet på.
Hvad får tanken om at stoppe forholdet dig til at føle?

Det kommer vel an på hvor høj hun er.
Hvis hun fx er 1.75, så er hun sandsynligvis ret slank

sådan har jeg det også. Man kan vel sige, at jeg har det med magre som nogle har det med overvægtige eller bare buttede. Der skal være noget at holde af, om og i!
Men selvfølgelig...alt med måde

Rart med et så hudløst ærligt indlæg...som også viser at problemerne nogle gange stikker dybere end man tror ;o)

Hej Flemming - eller hvad?
Der er nemlig noget galt. Det foto der på forsiden. Det er sgu da fra Staterne. Har set det før.
Hvad har du gang i?????

Sys det her er en åndsvag debat: først flemmeing - du kan kun lide hendes udseende - for jo skønhed kommer indefra - men det lyder ikke som om hun fortjener dig. og til svaret ovenover - hvornår er man slaskefed... Når fedtet gynger - som du dog kan sige det. Jeg vejer nok lidt mere end 70 kilo - men dette er ikke ens betydning med at jeg "blævrer" når jeg går. Når det er 200 kilo - så kan vi måske begynde at snakke om det - men alligevel - det er da synd for de folk der ikke selv kan gøre for det. Mange bliver meget store pga sygdom. Totalt egoistisk sagt det der - og ikke noget jeg kan acceptere.

Heej!! *S*
Jeg vil bare fortælle dig at jeg synes du skal siger til hende stille og roligt at du synes hun er blevet lidt større eller om det bare er dig!! Altså tag en snak med hende og spørg om I ikke skal tabe jer sammen eventuelt!! hehe.....
knus....

Hør nu her, det er/var selvfølgelig IKKE din skyld. At hun ikke siger noget om, hvordan hun har det, kan aldrig være din skyld. Det er hendes ansvar.
Men det er jo i øvrigt jeres fælles ansvar at få forholdet til at fungere, bl.a ved at begge melder ud over for hinanden, hvad er godt, hvad er skidt, hvad vil jeg, hvad vil jeg ikke. Det er vigtigt at begge parter melder ud (tør melde ud!!) og bliver hørt, ellers er der en stor chance for at man ryger ud i problemer, som dem I havde eller tilsvarende. Alletiders at I fandt ud af at snakke sammen, håber for jer, at det bliver ved sådan.
Mange hilsener SWS

Hej
Tænk over dette, kig ind i dig selv først og find ud af hvorfor du væmmes, ofte er det mennesker selv der har en masse fordomme der ikke kan accepter overvægt.
Tænk tilbage hvad var du bliv forelsket i hvos din kærste, var det hendes krop eller hendes sind?

Flemming
er du nu helt ærlig overfor dig selv og hende, det tror jeg desværre ikke. Hvis du elsker hende, ville du stadig kunne se skønheden indefra, tro mig har selv begået dumheder, og det har taget mig 10 år at se virkeligheden, at min elskede stadig er den jeg vil dele livet med selvom vi mødtes for 30 kg. siden.
Hvis du ikke kan acceptere hende som hun er, må du finde ud af, om der er grund til at spilde begge jeres liv på ærgelser, eller du forklarer hende at dine følelser er ændret fra kærlighed til sød og rar, hun er jo ikke din mor, eller hva! Giv jer begge en chance til at komme videre, for hvad er grunden til hun har taget på??
Håber det bedste for jer begge!!!
Den stadig forelskede "gamle rotte"

Alt for mange kvinder over de 30 bliver ligegyldige med deres udseende. De antager kraftige overstørrelser, og observerer ikke, at deres udseende og deraf følgende klædedragt mere ligner karikaturer af en kvinde.
Piger, tag jer sammen.

Et lille tankeeksperiment.
Hvis nu flemming havde skrevet noget i den her retning.
Min kæreste gennem de sidste to år, har i løbet af det sidste havde år negligeret sin mundhygiejne, hun holdt stille og roligt op med at børste tænder og gå til tandlæge. Hun er stadigvæk sød og rar at det vil såre hende, hvis jeg sagde, at jeg egentlig ikke kan lide dét, men det generer mig rigtigt meget specielt når vi skal være intime.
Langt de fleste ville nok bare reagerer med - børst tænder og gå til tandlæge. Derefter find ud af om hun er syg.
Hvorfor er der så stor forskel på mundpleje og kropspleje? Hvorfor er det at flemming skal acceptere sin kærestes manglende kropspleje/mundpleje fordi ellers er det ikke ægte kærlighed.

Det var dog det værste lort nogen nogensinde har lukket ud! Som om mænd var slankere. Undesøgelser visere at der er mere ovægt hos mænd end kvinder! jeg er selv tynd og har ikke et problem med fedme. MEN derfor er det ikke ensbetydne med at jeg syntes at alle fede mennesker er ulækre og fra stødende. Kvinder og piger gør meget mere ud af sig selv en mænd. (lægger make-up, ordner hår, negle, dyre frisøre og ikke mindst dyrt tøj)så tag dig sammen! I mænd burte også gøre mere ud af jer selv....

Men sådan vil jeg ikke være med til at debattere...Så skyder man jo blot på dem der er anderledes....fordi man selv er så forbandet usikker på sig, at man søger at bekræfte og få bekræftelse for at jeg er bedre og de er ikke, de kan jo ikke en gang tabe sig!!!
Der er - så vidt jeg kan se rundt om i verden ikke den store forskel på mængden af overvægtige fordelt på mænd og kvinder.
Der er lige så mange mænd der lader stå til når de har gaflet "hustruen" som der er kvinder der lader stå til når de har gaflet "manden". Her har vi ikke noget at lade nogen høre.
Personligt er jeg mere lidt træt af den generelle ligegyldighed med sig selv som jeg ser mange steder. Uvasket hår, usoignereet og ubarberet, snavset lugtende tøj osv osv osv. Hvis man har respekt for sig selv og for de mennesker man vil være sammen med, så gør man også noget for at andre kan udholde at være sammen med én, og jeg taler ikke om mode eller dyrt tøj eller frisør hver uge mm. Jeg taler om helt almindelig soignering bestående af vand og sæbe, kombineret med at vaske det tøj man nu en gang har råd til.
MEN - om folk har den ene eller den anden vægtklasse - det må de altså selv om, de er i mine øjne ikke absolut bedre mennesker fordi de er normalvægtige, overvægtige, for tynde, har langt eller kort hår, er modedyr eller flippere, har skæg eller ej osv osv.
Så længe man holder sig selv ren, pæn og nogenlunde ordentlig i tøjet, hermed menes at det er rent og ikke har for mange huller mm. Det vil sige at man sætter så stor pris på sig selv at man gider sig, og gør lidt ud af den del.
Ja så er alle mennesker altså lige meget værd i min verden...Der kan nemlig være SÅ mange årsager til folks vægtklasse, eller andre udseendemæssige ting at jeg nødig vil fravælge et menneske KUN på det. Hvis personligheden er i orden og de behandler mig med respekt og tillid, ja så er det samme respekt og tillid der gives herfra...
Hvor må det være en trist tilværelse man har, når det eneste man kan byde et andet menneske er foragt på grund af vægt, alder, ydre etnisk baggrund eller udseende i øvrigt.
En der holder af mangfoldigheden, når den medfører respekt for hinanden og lyst til at møde andre mennesker med interesse og nysgerrighed. Lyst til at lære deres baggrund og liv at kende, for at forstå og få indsigt...
X_Woman

Altså, jeg synes du skal tage en snak med hende om det !!! Punktum !!!
Men, altså, hvis du begynder at væmmes ved hende, skulle du måske overveje, om du virkelig elsker hende så højt som du tror du gør, for personligt mener jeg, at hvis du elsker hende så højt, så betyder hendes vægt intet... jeg har selv haft flere store kærester... synes faktisk de er mere tiltrækkende end et sugerør, og må indrømme, jeg ville til hver en tid hellere være med en kvinde som har på sidebenene, end et anoreksi tilfælde..

Hej Flemming.. Jeg synes helt klart at du skal gøre noget ved det inden at det bliver meget værre..! Du behøver jo ik direkte at sige til hende at du synes hun er blevet fed, men du kan jo bare spørge om hun ikke er begyndt at tage lidt på.. Hvis det var min kæreste der spurgte om det ville jeg nok ikke blive sur, men i stedet ville jeg nok tænke lidt nærmere over det og begynde at spise bedre..
Held og lykke... Knus & kram "?" 15 år......

Hej Flemming,
Jeg synes at det er stort at du skrev dit indlæg, for mange af os accepterer måske bare de ekstra kilo der sætter sig i løbet af årene og måske efter et par fødsler. For at tage mig selv som eksempel har jeg taget 10 kg. på efter jeg mødte min kæreste, vi har så også fået et par unger i mellemtiden, men det bør jo ikke være en undskyldning. Efter at have læst dit indlæg talte jeg med min kæreste om det og da jeg spurgte ham om min vægtforøgelse gennem årene, sagde han da at han var mere glad for min krop, da der ikke var så meget blæver og deller, som der er nu. Det forstår jeg udemærket, for jeg er da heller ikke tilfreds med min krop, men det KAN altså være svært at tabe sig, når man har en kæreste, der ikke tager på uanset hvad han spiser, hvorimod man selv tager på af den smule sovs man hælder ved kartoflerne.
Men dit indlæg har fået os til at tale om vægten og han vil fremover støtte mig, således jeg kan komme lidt ned i vægt igen.
Så det er ikke kun negativt, det der kom ud af dit indlæg, for vores vedkommende var det faktisk et skub i den rigtige retning og derfor takker jeg for dit ærlige indlæg.
Men DU får intet ud af det medmindre du taler med din kæreste om dit problem, jeg tror hun vil sætte pris på din ærlighed.
Mvh. Én af de lettere overvægtige.

Jeg forstår ikke alle dem der bare kritiserer dem der vejer for meget... de må åbenbart have det rigtig godt med dem selv siden de kan stille sig op og sige andre er ulækre pga. af deres vægt..eller også siger det bare noget om hvor intelligente, eller rettere sagt det modsatte, de mennesker er, for der er ikke nogle der skal bilde mig ind at der er nogen som helst der står op om morgenen og siger til sig selv: "Jeg tror jeg vil være rigtig tyk og blive kaldt for flæske".. come on! Wake up folkens! I stedet for at dømme, så lad de folk være og koncentrer jer om noget I kan gøre ved! Hvis I f.eks. kender nogle der har vægt problemer; hjælp dem, motiver dem!
Ellers så meld jer ind i en helseklub, hvis det kan få jer til at få det bedre...men ellers, så klap i og pas jer selv, som om I selv er så fejlfri!

En historie.
Konen sagde til manden at hun så gerne ville have større bryster, han svarede at hun kunne jo bruge toilet papir---------det havde hjulpet på hendes røv----------

ja, der er jo mange måder at sige tingene på, som den blinde sagde til den døve,, har jeg formærmet dig? du svarer ikke på mine spørgsmål.

Ærgerligt for dig jeg har en kæreste😉for jeg er verdens MEST PERFKTE person... der er IKKE NOGET SOM HELST man kan klage over... Hehe... Men ps... snak med hende om det!😉For hendes og din EGEN skyld, hvis du vil beholde hende, og elsker hende!
Mvh Miss Perfekt.

Hvis du er så ked af din vægt, og dit selvværd åbenbart lider en del under det, hvorfor gør du så ikke noget ved det? Jeg kunne personligt ikke leve med at have det så dårligt med mig selv - også ifht. intime situationer med min kæreste. Det kan faktisk godt lade sig gøre at tabe sig og også indenfor et overskuelig tidsrum, selv har jeg en bekendt, der tabte halvdelen af sin vægt ved kostomlægning alene! Og med hjælp fra egen læge.

Jeg syntes at det er meget strengt af dig og sige på den måde da din kærste sikkert har en grund til at tage på. jeg syntes du skulle prøve og se bort fra det faktum hun er fed da hun egentligt ikke selv ved hvad det er hun gør. ved osse godt at skønhed osse kommer udefra men hvis man siger sådan om en person holder man tydeligvis ikke nok af hende..! sååå prøv og anstreng dig lidt til ikke at se på din kæreste på den måde men se hendes gode sider dem har hun sikkert rigtigt mange af..!😉
hilsen lars

hej flemming
hvad med selv at deltag, send lige et billede af dig selv så vi alle kan beundre dit flotte ydre, du må jo være en hel adonis, og fuldstændig uden fejl, siden du kan tillade dig at kritisere andres udseende

Hej Anonym!
Sjovt lille tanke-elsperiment du her kommer med... Og for mig at se er der SLET INGEN sammenligning mellem de to!!!
Jeg vil også lige starte med at slå fast, at jeg ikke fratager Flemming retten til at være utilfreds med at kæresten har taget på. Det har jeg efterhånden fastslået flere gange. Jeg ville ikke være et hak bedre end Flemming, hvis jeg sagde, at man ikke må være utilfreds med noget... Men der er forskel på af HVILKEN GRUND vi er utilfreds!! Og det er HER at vandene skiller sig for mig. Både hvis det handler om manglende kropspleje eller mundhygiejne for den sags skyld!
For udgangspunktet, sådan som dit eksempel er stillet op, er "det generer MIG"! JEG VIL HAVE du skal holde op med at være sådan.. Og siden hvornår har vi mennesker fået retten til at bestemme over andre? Det kan godt være at vi de facto bedre kan lide en slank kæreste (med god mundhygiejne ;-)), men er vores eneste handle-evne ikke at vi så må forlade kæresten, hvis vi ikke bryder os om det vi bliver mødt med? Det ville være lækkert om vi havde evnen til at "modellere" kæresten til vores ideal-billede, men hvor er respekten for det andet individ så? Vi er ikke en kærlig og støttende partner, hvis vi lægger vores ønsker for en partner over som betingelser for at elske et andet menneske..
Der er ikke noget i vejen med at vi har præferencer, men vi kan vel umuligt forvente at de skal opfylde dem før vi kan elske fuldt ud, for så bliver det jo til krav? (Dette er skrevet til Flemmings specifikke situation, da jeg går ud fra, at man efter 2 år sammen har fået tilstrækkeligt med følelser for det menneske man er sammen med, at det ikke kun handler om at grundlaget for forholdet er væk med det nye fysiske udseende. At man stadig elsker personen, men har svært ved at "acceptere" den nye indpakning, for man VIL hellere have en slank kæreste... For mig at se er det selvoptagethed! Mig ha', Mig fortjener, Mig sur over, Mig kan ik' li', Mig utilfreds med, Mig forventer... Men på hvilket tidspunkt er der overhovdet blevet tænkt over hvad kæresten måske er ked af, ulykkelig over, belastet af? Nej, korrekt... for det er der ikke plads til, med en som Flemming der er mere obs på indvirkningen hos ham (han væmmes) end på om kæresten trives eller ej, og i givet fald hvorfor hun ikke gør?!
Forskellen på den dårlige mundhygiejne og så det at tage på er for mig at se helt uden sammenligning. Jeg kunne godt tænke mig at vide hvorfor du synes det ville være det samme? Det er vist ingen hemmelighed at overvægt kan bruges som "skjold". Skjold overfor at blive udsat for det at få overskredet sine grænser, at føle sig uelsket og ikke respekteret.. Jeg ved ihvertfald at det var det min trøste-spisning var et resultat af. Jeg er ellers en person der går MEGET op i mit udseende (og mundhygiejne ;-)), men kærligheden til den forkerte gjorde mig blind overfor, at jeg intet betingelsesløst fik igen. Så længe jeg levede op til kravene var jeg tilbedt som få, og jeg troede det betød at jeg var det mest vidunderlige væsen i hele verden. Det var jo sådan jeg havde det med ham... Men nej, langsomt sivede betingelserne og afvisningerne fra hans side ind i vores forhold.. Jeg ænsede det ikke, men mine følelser gjorde, og for ikke at skulle lytte til dem begyndte trøstespisningen uden jeg selv var klar over alt dette.
Det var først synligt for mig, da jeg tog på og pludselig blev ulykkelig da afvisningerne tog til i takt med kiloene... Men det hele skete så skide ubemærket, at det først er bagefter man er meget klogere. Er det ikke altid sådan i kærlighed? Den manglende respekt for min person fra hans side blev først åbenlys i takt med at jeg kunne mærke han ikke forstod mig.. uanset jeg endda gjorde et ihærdigt forsøg på at give ham mulighed herfor. Han VILLE IKKE forstå, han var ikke interesseret i det jeg havde på hjerte, for ham var det vigtigste at jeg skulle være slank så HAN kunne have det godt! Jeg tror i sit inderste havde han allerede slukket for lytte-apparatet indtil jeg lignede "mig selv" igen...
OK, skal lige siges at han har lært meget siden, da jeg gik fra ham da jeg var blevet "mig selv" igen... :-) Han havde også ønsket sig det nære forhold som for mig er essen af næste-kærlighed, og det sørgelige var, at han ikke engang selv var klar over at han var så fandens selvoptaget! Han har siden sagt, at jeg åbnede hans øjne ved at forlade ham, og at han ville have gjort det samme om nogen havde budt ham den behandling han gav mig... Han er flov over så dårlig en kæreste han var, og har i dag forbedret sig, så han kan være sig selv bekendt.. Det ærgerlige er, at han virkelig elskede mig, han var bare ikke klar over, at der var en anden måde at håndtere kærligheden på, så det også føltes sådan for mig. Alt dette har jeg fået afvide lang tid efter vi stoppede, for da jeg gik var det jo selvfølgelig "synd for HAM og mig der var den skyldige"!!!!! Men efter nogen tid tog han min "afskedssalut" til sig, og tog den til efterretning. :-)
Men altså, jeg har på intet tidspunkt hørt om, at man kan "beskytte" sig selv ved at "slække" på sin mundhygiejne... Derfor jeg startede med at sige, at der for mig overhovedet INGEN sammenligning er på de to eksempler!! Men de signaler Flemming sender til kæresten (der helt sikkert ved, at han ikke tænder på hende som før!) er, at hun ikke er værd at elske som hun er. Hun skal se bedre ud, før han har lyst til hende... At blive mødt med den "tone" kan godt slå hårdt, så af den grund kan det være hun uheldigvis selv begynder at tro, at hun ikke er værd at elske, og det kan resultere i mere trøstespisning.. negativ spiral!! Trøstespisning anser jeg for at være et misbrug på samme højde som andre misbrug, ex. alkohol og stoffer. Det er præcist de samme følelser man forsøger at flygte fra.. utilstrækkelighed!!! Og er man en person med tendens til at være følsom overfor krav, så er en partner som Flemming, der er kritisk nok ikke det bedste... Men det er jo op til en selv. Nogle kan også have en kodning, så de gentager det ene efter det andet for dem håbløse forhold, hvor de ender med at have det psykisk dårligt.. Indtil de får indset, at de har ret til at blive respekteret... Men det er en anden historie, om gentagelse af misbrugsforhold.. :-)
Håber mit svar gav lidt svar på det du søgte med dit elsempel, men vil da gerne debattere yderligere med dig! :-)
MVH Tulle

Hejsa!
Karikaturer af en kvinde? Hvordan ser en sådan ud, og hvem har bestemt hvordan "en rigtig" kvinde ser ud? Dette ideal-billede som er udstukket (og fra hvor? Mode-industrien, skønheds-industrien? Med salgsfremmende formål?), er det en støbeform? Er man mindre værd, hvis man ikke passer ind i denne "form"? Hvad er et smukt menneske? Er det en person der narcisistisk går op i sig selv og sit ydre, eller er det et menneske der ville ofre sig selv for dem vedkommende holder af?
Find selv på flere spørgsmål!
Min pointe er, at verden vel ikke er sort/hvid, men er præcis på den måde HVERT ENKELT INDIVID vælger at definere sine værdier. Nogler vælger så at følge de værdier/normer som samfundet udstikker - måske for ikke at udstille sig selv og sin egen anderledeshed?- mens andre vælger at leve deres liv efter deres egne holdninger og værdier. Hvorfor mon det store oprør i 60'erne kom?
MVH Tulle

..At VÆRE og VISE sig som man er, må vil i sandhed siges at være et SMUKT og STÆRKT menneske! Jeg skammer mig ikke, og jeg dømmer ikke...
For mig er det ihvertfald vigtige livsværdier!
Tulle

hej adonis send lige et foto i hel figur, så vi tøser kan savle lidt. du må jo være uhyre flot når du kan kritisere andres udseende. ps. til alle jer der holder med flemming, husk lige at pudse spejlet før i kigger i det

...du er måske Guds gave til kvindekønnet? Spis dog en tudekiks!

Har svært ved at forstå situationen, da jeg ikke tænder på éen type mænd. Mine kærester har været store, små, høje og lave, altså en blandet landhandel.
Har læst alle svar til dig, og ikke alle er lige konstruktive, men jeg tror, at hvis du har store problemer med hendes vægt, bliver du nødt til at konfrontere hende.
Hun er ganske klar over, at hun har taget på, tro mig, og det irriterer hende sikkert grænseløst, men problemet ligger måske i jeres forhold eller andre steder (familie, job).
Held og lykke.
xxx
Anja

Jeg har stået i nøjagtig samme situation...der var det bare mig der var den tykke kæreste.
Min kæreste og jeg havde tilsidst ikke noget sexliv og hver gang jeg så mig selv i spejlet væmmedes jeg over mig selv, men jeg havde ikke styrken til at gå i gang.
Jeg kendte ikke til min kæreste følelser over min stigende vægt. Men en dag tog han bladet fra munden og sagde til mig at enten måtte jeg tage med ham ned i træningscenteret eller også så måtte vi gå fra hinanden.
Jeg blev selvfølgelig ked af det allerførst, men nu er det bare det bedste spark i røven jeg nogensinde har fået.
Vi træner sammen og nyder hinanden. Jeg har siden jeg begyndte for 4 mdr siden tabt mig 12 kg ved at lægge min kost om.
Så fordi jeg har været i den situation, må mit råd til dig være at du skal sige det til hende. Men sig også til hende at hun ikke er alene om det. Hvis hun starter i fitness, så må du også gøre det. Du må hellere ikke spise alt muligt junk foran hende, det frister. lad hende vide at du er der for hende, ikke kun når hun har tabt sig, men også under vægttabet.
Ja det gør ondt at få afvide, men jeg ved at jeg takker min kæreste for det nødvendige spark, hver gang jeg ser på mig selv i spejlet.
hilsen shella

kære´flemming´
tror du ikke det er dig der er noget galt med?.
jeg tro at hun har (trøste spist) pågr.af du ikke viser trydghed nok for hende.men at man udtaler sig så groft,om sin egen kæreste er sgu sygt.
-jeg kunne godt tænke mig at vide om du kun er sammen med den "kvinde"der fordi DU mangler ret mange penge?
grunden til det spørgsmål er fordi der er ret mange mænd som stjæler kvinder til en (exstra økonomipulje)!.hvis din sex lyst er forlavt til hende,må du jo have en affære som hun ikke ved noget med.du kunne jo starte med at lave dig lidt om for hende vise hende alle de (sportslige aktiviteter) der findes i landet her.når hun har valgt en så hjælp hende godt på vej igennem processen til et nyt liv af sundhed-lav kosten om spis mindrer-giv hende trygge rammer at være i,så kan hun godt.men skal lige frem smide på porten er kraftedme for dumt at behandle en kvinde sådan DU!.:-)
P.S.HVA´DU DELTOG I PROCESSEN.

Til Tulle
Så er spørgsmålet jo lidt, hvad kom først hønen eller ægget.
Jeg har en hjemmebrygget teori om, at folk i fast forhold bliver for trygge, regner for meget med partneren og derfor giver los på mange af de små ting, der kan gøre dem mere attraktive. Går mindre til frisør, mindre ud blandt andre, bruger mindre tid på deres personlige hygiejne (både motion og tænder), bruger for meget tid med at sidde i sofaen og have det hyggeligt (og måske spise). Og når der kommer børn er man mere bundet til hjemmet.
Og en dag vågner man op og opdager, at den sexede sild og blevet en flyder og ham den opmærksomme lækre nu sidder i en gul netundertrøje og plejer ølvommen.
I tilfældet mundhygiejne er det lige så alvorligt som spiseforstyrrelser. De to konkrete tilfælde jeg kender til drejer sig om dyb depresion og kronisk skizofreni, hvor de lod hånt om mundhygiejne i lang tid. Men i begge tilfælde vil jeg sige det samme - gør noget ved tænderne (ellers bliver de helt ødelagt) og derefter noget ved sygdommen. Og faktisk er det det samme jeg har skrevet til flemming - gør noget ved det aktuelle problem (motion/kostomlægning). Og derefter find årsagen - var det manglende kærlighed/utilstrækkelighed/magelighed eller sygdom.
flemmnings udmelding viser, at overvægten er noget som ødelægger deres forhold - og hvis det forhold skal reddes skal der gøres noget ved overvægten. Det kunne jo være, at han er så glad for forholdet, at han aktivt vil gøre noget for at redde det, at han rent faktisk bryder sig om sin kæreste og hendes helbred. Det er jo ikke nødendigvis bare - "JEG VIL HAVE".
Men omvendt så har jeg da også nogle krav til partneren og det er både et velholdt ydre og en god ånde. Det er krav som "JEG VIL HAVE". Og jeg vil da også blankt indrømme, at jeg stiller krav. Nogle af kravene er ret basale - vand/sæbe, tandbørstning, inden afhængighed af alkohol eller stoffer, og andre mere sofistikerede (uddannelse, viden).
Men alle stiller krav, både til job, uddannelse, tøj, børnehaver alt... Og i min termonologi er det hyklerisk ikke at fortælle sin partner sin mening/krav - vær ærlig - det usagte ødelægger mere end det sagte.
Mvh AB

Hej AB!
Jeg kan godt følge dig i meget af det du skriver - føler også en del er det jeg selv giver udtryk for, måske på en anden måde.
Du har også helt ret i, at det ikke nødvendigvis BEHØVER være "JEG VIL HAVE" i Flemmings tilfælde.. men min teori er nu, at udsprang hans problem i bekymring over kærestens fysiske velbefindende, så havde han nok ikke formuleret sig som gjort. (VÆMMES er et for mig MEGET negativt ladet ord, der fejer ALLE positive og kærlige følelser af banen med kraft!). Men det er jo spekulativt, og da dette er en debat, er det jo også godt at få flere sider af sagen frem. Personligt tror jeg han er usikker på om han elsker hende, han har aldrig givet sig selv lov til at forpligte sig overfor hende, og DERFOR kan et problem som overvægt give ham tanker om hvorvidt han skal forlade hende.. Havde han i sit hjerte forpligtet sig for alvor, så tror jeg ikke han ville have mødt så stor "væmmelse" ved hendes overvægt. Endelig tror jeg også han er vred på hende/savner et eller andet siden han ser hendes grimhed og ikke hendes skønhed... Måske var det en idé at finde ud af, om han er vred på hende over et eller andet uden at være klar over det.
Det hele behøver jo ikke være negativt, for ingen har jo sagt, at kæresten selv ønsker at være overvægtig! Det tror jeg langt de færreste gør.. En logisk vurdering er jo også, at der er flere fordele ved at være end slank, end ved at være overvægtig.
Et andet indlæg på debatten handler om at gå "i hundene".. Oftest mister man interessen for sig selv, hvis man "lider" indeni. Jeg tror problemet mellem Flemming og hans kæreste er, at de kommunikerer enormt dårligt, for på samme måde som han ikke har fortalt om/taget fat i hans bekumring over udviklingen, så fortæller hun sikkert heller ikke hvad der foregår indeni hende. OG DET ER DET jeg tror de skulle arbejde på, i stedet for at gøre hendes overvægt til det store problem der skiller parterne ad... Alting hænger sammen, så det er svært at vide hvad der kom først, hønen eller æget!
Jeg kender også flere eksempler på, at folk "gror fast" i et forhold, og lader sig selv forfalde når mageligheden bliver lidt for stor. Men jeg ser det som et tryghedsproblem. "Endelig kan jeg tillade mig selv at slappe lidt af for de alle steds nærværende krav fra omverdenen, for nu føler jeg mig elsket af min partner". Det kommer an på hvilken type man er. Man kan også meget nemt være den modsatte type, der nu endelig føler sig elsket og derfor har energi til at blive det mest optimale og "sit sande jeg" der tager sig ud fra sin bedste side. Trygheden giver modet til at "komme frem af sit skjul/sin generthed. Man teorier findes... Intet konkret kan siges endegyldigt, når vi ikke ved mere om Flemming og hans kæreste.
MVH Tulle

..Lige en ting til..
Jeg forstår godt dit synspunkt mht at gøre noget ved problemet og derefter finde ud af det med sygdommen. Men jeg tror ikke altid man kan være så rationel når det handler om følelser..
Det samme gælder ved impotens/frigiditet.. Jo større fokus der er på det spesifikke problem, jo mere forstærkes det. Jo mere et par bekymrer sig om mandens manglende rejsning, og forsøger sig med alverdens teknikker, jo mere føler han sig "forkert". At man i stedet "kun glemme" hans manglende rejsning en tid, nyde hinanden og lade ham slappe af - fjerne presset på ham for at præstere - jo bedre ville det være. Det samme gælder med en partner der ikke har lyst til sex.. Jo mere der presses på, jo flere sårede miner over at hun/han ikke har lyst, jo mere fastlåst i manglende lyst bliver vedkommende.
Mht om Flemming mærker sin utilfredshed med kærestens udseende, jo mere føler hun sig forkert. Hvis han kunne vise at han elskede hende og "vende fokus væk fra hendes vægtøgning" jo lettere ville det være for hende at finde "gnisten" til sig selv igen. Men jeg ved at det ikke nødvendigvis gælder i netop Flemmings forhold, da jeg ikke kender nærmere til problemet mellem parret. Men det kunne SAGTENS tænkes at hun havde det sådan...
MVH Tulle

er du gal et svin du ikke er.. helt ærligt.. tag dig sammen og sig det eller slog op.. og hvis hun har taget lidt på er det hendes problem ikke dit.. hvis du elskede hende før hun tog på kan du vel stadig også..!!
eller er det fordi du ik' kan li' buttede folk..?
tag dig sammen..

Det er dig og andre der har det som dig der er problemet i alt det her. Du har en og anden brist i din respekt og accept af andre mennesker.
Det er et tydeligt tegn på at du ikke selv har det godt.
Hvis du selv havde det godt og var i balance ville du meget bedre være istand til at acceptere andre som de var.
En anden ting er at du slet ikke elsker din kæreste. Du holder simpelthen ikke af hende. Det du holdt af var hendes fihur og have hende som bolledyr og opvasker og en at være sammen med fordi du er for meget kylling til at kunne være alene. En mors dreng der stadig mangler sutteflasken.
Du er en hykler af værste skuffe og har sikkert ingen gode venner og slet ikke dig selv som god ven. Du burde nok gå til psykolog og få gjort noget ved dine indre konflikter inden det går ud over uskyldige mennesker mere end det allerede har gjort.
Du er syg.....mentalt syg. Se at få gjort noget ved det i en fart. Det ville måske hjælpe på dine omgivelser.

Hej Tulle
En lille sød sætning jeg fandt i et gammelt blad:
"Min overvægt skyldes ulykkelig kærlighed".
"Nå, hvad hedder han? Anthon Berg".
Men for at det ikke skal være løgn, så har min kæreste her til aften sagt, at nu syntes han, at jeg var ude på en glidetur mht vægt (eller nærmere, hvor fit jeg er) og at han kan se, hvor det bærer henad. Og det skal jeg vende.
Og jeg ved det jo godt selv! Jeg ER i besiddelse af et spejl.
Men det skyldes ikke ulykkelig kærlighed. Det skyldes et ekssamensprojekt, hvor man sidder på sin flade r.. i flere måneder og den omstændighed, at de motionstimer jeg gerne vil deltage i, de ligger allesammen omkring klokken 17-20; og på det tidspunkt sidder jeg derhjemme med mit barn :-(
Og min løsning på dette er, at gå på kompromi med den morionsform jeg holder mest af og dyrke noget andet, hvor man kan gøre det i løbet af dagen - og ikke mindst - få en af mine venner med, så vi kan trække hinanden derhen.
Ikke fordi jeg skal grave for meget i din historie, så tror jeg at jeres forhold kunne have haft godt af, at I begge havde været lidt mere åbenmundene.

Hej AB!
Tak for din tilbagemelding... Hvor SØDT (ha, ha), det citat af Anthon Berg! ;-) Og jeg har da stor beundring for de mennesker de kan leve deres liv med stor ærlighed og åbenmundethed overfor hinanden uden sårede miner af den grund.
Men nu er vi jo ikke alle ens, og det er ikke alting der er lige let for alle. Men det er da helt klart én af de ting jeg har lært noget af ved det forhold.... Så her år efter er jeg også blevet bedre til at få tingene frem i lyset, når de er der i stedet for at acceptere, at ens grænser bliver vadet på. Der er fordele og ulemper ved alt... Jeg er nok et menneske der har haft en alt for stor tolerance tærskel, fordi jeg ikke selv har været opmærksom på hvornår nok var nok. Men kan godt se at det måske ikke er særligt "ærligt" hvis ærlighed defineres ved at man skal fremsige virkeligheden som den ses. Men jeg vil dog også plædere for, at jeg ser min overbærenhed som én af min styrker. I kraft af, at jeg ved hvornår nok er nok, så er det nu også muligt at integrere den evne med at udvise fasthed overfor egne holdninger! Og ved du hvad.. Det var sgu nok det jeg skulle lære af at være sammen med en mand der var dårlig til at vise tolerance/accept, mens jeg tilgengæld var alt for god til det! :-)
Synes det er fint at din kæreste kan gøre dig opmærksom på at du bør gå i gang med noget træning... Fungerer det for Jer, synes jeg det er fint. Men eftersom du har været stresset, og åbenbart ikke har haft overskuddet i forbindelse med dit projekt, så har det jo haft sine årsager at du har valgt din træning fra. Et menneske besidder kun et vist antal kræfter... Er det ikke op til det enkelte individ at afgøre hvor de skal sættes ind?
Kan det virkelig passe, at der skal stilles yderligere krav fra omverden, fremfor at der gives accept til de valg/fravalg man foretager? Jeg kan forstå hvis du overfor din kæreste havde givet udtryk for, at du gerne ville påbegynde din træning igen, at han så ville støtte dig. Men at andre udstikker rammerne for hvordan jeg skal leve/hvad jeg skal gøre det strider mig bare SÅ meget imod, at det for mig ikke har noget med kærlighed at gøre. Jeg forventer nok samme accept som jeg giver.. Og jeg råder ikke andre til hvad de "bør" gøre - er sikker på, at de selv kan finde ud af hvad der er rigtigt for dem. Kan jeg ikke lide lugten i bageriet - så må jeg jo gå!
God dag til dig, og pøj, pøj med træningen! ;-)
Kærlig hilsen
Tulle

Få dog lige tungen ud af Rockmammas røv et øjeblik! Eller du nyder måske smagen?

Jeg synes også du er charmerende!! ;-)

at starte med at træne igen - jeg nyder det egentlig ret meget.
Og jeg har fundet et sted med børnepasning :-)
Bare synd, at det er så dyrt
Har foruden fået profil
AB

Hvis man holder op med at børste tænder, stinker man da forfærdeligt.
Fede mennesker stinker da ikke!
Og de der gør stinker ikke mere end mange tynde....
Men det tror du måske?

Det var ikke selve stanken - det var et punkt ved partneren man følte væmmelse ved.
flemming føler væmmelse ved fedt, jeg føler væmmelse ved dårlig ånde.
Dårlig ånde er dét, der kan få mig til at miste lysten til at være tæt på min partner - og det kan i sidste ende føre til brud med partneren - hvis der ikke tages hånd om problemet.
For mig er der egentlig ikke den store forskel på hvad det er folk har det skidt med. Men de kan hjælpe deres forhold ved at åbne munden og gøre noget ved problemet og det uagtet om det dårlig ånde, fedt, alkohol, svigermødre, papbørn osv.
vær ærlig, åbn munden - jeg mener stadigvæk at det usagte ødelægger mere end det sagte.
AB

Hej AB!
Jeg har gået og tænkt lidt... Og vil lige knytte en kommentar til dit indlæg her. Jeg vil give dig helt ret i, at åbenhed og ærlighed er det bedste i et forhold. Jeg tror begge parter har godt af at vide hvor den anden står mht holdninger osv. Men jeg kan altså ikke nå frem til, at det usagte i alle tilfælde skader mere end det sagte. Selvfølgelig skader det, hvis man ikke kan undgå at lade sig "påvirke" i sin opførsel overfor partnere, men stadig ikke åbner munden og fortæller hvorfor man trækker sig tilbage/mister gnisten osv. Det giver i det mindste partneren der ikke "lever op til kravene" en mulighed for at tage sit god tøj og gå hvis vedkommende ikke føler sig accepteret som vedkommende nu engang er!
Men jeg kan komme på flere eksempler, hvor det ifølge mig vil være mere sårende at sige noget frem for at holde sin mund lukket. Det gælder f.eks i tilfælde, hvor man ved at partneren er i problemer og i forvejen gør sit bedste. Men her tror jeg vandene skilles for os, for det er lige netop her at jeg mener man i et forhold ikke kun har ansvar for sig selv ved at sørge for klart at tilkendegive sin utilfredshed med forskellige ting endsige lade den være sit fokus. Jeg mener at man netop er i et forhold for at støtte og forstå hinanden når man ikke selv helt føler man slår til - og så hjælper bebrejdelser/beklagelser/krav/afstandtagen altså ikke personen til at få det bedre. Det kunne et kærligt kram og opbakning til at det hele nok skal gå derimod gøre.. Opmuntring til at få den "svage" til at tro nok på sig selv..
Er man venner eller er man fjender? Er vi først venner når jeg er perfekt i dine øjne? Eller er du også min ven når jeg selv mister fodfæste og har svært ved at holde balancen? (Den balance(=at leve op til egne og partnerens standarder for hvordan man er for at "være rigtig"), jeg ellers til daglig selv kan magte og nyder). Er du der når jeg virkelig har brug for dig, eller skal jeg ikke regne med din empati for min utilstrækkelighed?). Kan du elske mig, selv når jeg ikke i dine øjne er perfekt?
Hvis ikke synes jeg det er fint man åbner munden så snart man bemærker at man ikke længere på alle punkter tiltrækkes af sin partner - så har man nemlig chancen for at indse, at det er urimeligt at betragte sin partner som sin ven. For at træde på én der ligger ned er ikke at give kærlighed. Det er i mine øjne svigt! Ens undskyldning kan så være, at man er et menneske der ikke forstår at se hvornår partneren "ligger ned"(måske fordi det ikke tilgendegives klart nok fra den der er "svag") men det er for mig en del af kærlighedens væsen. At man evner at se ind i den anden, der har en svær tid og så holde sine urimelige og allestedsnærværende forventninger og krav til partneren for sig selv, til vedkommende igen er istand til at møde verden med åben pande. Det andet minder for mig om narcisistisk selvhævdelse... Og er ikke særlig medmenneskeligt.
Nuvel, vi lever i 2004 og vores individualitet er blevet en hjørnesten i vores liv.. men for mig at se er den samtidig blevet en trussel for vores samfunds evne til at favne hinanden hvor vi mest har brug for det! Vi hylder de stærke og udstiller/udskælder de svage.. Sådan har det nok altid været, men jeg sybes ærlig talt man af og til skulle PRØVE at købe sine sko i et nummer større.. Det gør ikke ondt at se på sine egne fejl før man kigger på andres.
Måske er du utilfreds med din partners lugt, men tænk på hvad du blev tiltrukket af ved ham/hende. Dengang du ikke lagde mærke til han lugtede.. Tænk på hvad der er bedst for din partner, før du tænker på hvad der er bedst for dig. Og er det noget han/hun er begyndt på, kan det være han/hun er kommet i problemer af den ene eller anden art. Det kan have stor betydning for vores lyst til at gøre noget ud af os selv at vi mangler kærlighed til os selv. Det tror jeg alle i perioder oplever, men med den rigtige støtte "kommer" man hurtigt ovenpå igen...
Jeg ved det er svært hvis man selv savner en masse opmærksomhed/kærlighed, men at kunne give andre/vise andre at de skal elske sig selv, det kan de have mere gavn af end du fortæller (med åbenhed og ærlighed!!!) hvad DU synes de skulle gøre ved deres udseende. Inderst inde er jeg sikker på DE har en klar idé om hvad de kunne gøre ved deres udseende - hvis bare den partner de var sammen med ville bekræfte dem i at de er værd at elske (hvilket vel i bund og grund er det man vælger en partner udfra)
Når ærligheden i ALLE tilfælde er åbenlys og umiddelbar, ja så efterlades personen tilbage med en følelse af IKKE at være værd at elske før "DET, og DET, og DET og forøvrigt også DET er opfyldt... NÅR du når dertil, SÅ er du virkelig en dejlig kæreste. SÅ kan jeg elske dig" (vendt om, så står der faktisk: "JEG elsker dig ikke før du er på den måde JEG vil ha'"!).
Men hvem er det så man elsker? Er det partneren som vedkommende er, eller er det den person man er i stand til at elske? Alle kan elske én der er perfekt. Men er man stor nok til at elske én der har mange dejlige kvaliteter, men som man ikke kan rumme før ALT ved personen lever op til de standarder man sætter?
Jeg siger ikke man ikke må stille krav... men hvis du fra start har tilkendegivet hvad der er væsentligt for dig, så er det sikkert også det for din partner.ellers havde i nok ikke fundet sammen.. Så er det ikke for at "være ond mod dig" at de ikke længere opfyldes. Så er der en årsag til at vedkommende ikke længere magter at nå sine mål. måske du er med til at påvirke bedkommende negativt så kræfterne slipper op i stedet for at blive flere? Det er da for mig meget mere indlysende, at det er her man skal GIVE sin kærlighed uden at forvente noget tilbage. AT VÆRE STILLE og vente uden håb (på at partneren skal blive som før) for håbet vil være håb for det forkerte. Hvis man er stille og venter uden håb på at partneren "bliver sig selv" så elsker man uden betingelser..Så GIVER man kærlighed, forhåbentlig til én der har brug for den! :-) Men hvis man er stille og venter med håb.. Så tilbageholder man sin kærlighed, for håbet er håb for at DU får! Så er der betingelser knyttet til kærligheden...
Bare lidt tanker i en iøvrigt god debat!
Med venlig hilsen
Tulle

...
Spædbørn lugter f.eks også... Og det ikke altid GODT!! Ville du sige til et barn: Jeg vil ikke have med dig at gøre, før du får gjort noget ved dit lugt-problem?
Jeg ved det er et grotesk eksempel - men har vi ikke et barn indeni der trænegr til kærlighed uden at skulle give noget retur?
Tulle

Hej Flemming.
Jeg kan godt se at det kan være en omvæltning for dig, når din kæreste pludselig tager meget på. Men tænk lidt over det - er det hende du vil være sammen med, er det hende du elsker? Det med at det er "lykken" at være tynd. Det passer altså ikke i alle sammehænge. Jeg vejede engang måske 2-3 kilo for meget. Nu vejer jeg 15 kilo for lidt, jeg er ikke blevet specielt meget mere lykkelig af det grund. Tro mig det er heller ikke fedt for familie, venner ig min kæreste. Vi kan ikke gå ud og spise, for kan ikke spise meget mere end et stykke brød. Kan ikke lave noget spcielt aktivt, for så besvimer jeg. Er blevet model, fordi jeg ligner alle de andre skeletter. Mange gange ligger der noget dybere, end det folk måske lige tror: " hvorfor skal hun dog også æde så meget". I mit tilfælde er jeg blevet overfaldet og voldtaget, af 3 mænd. Derfor mit enorme vægttab. JEg ved godt at du ikke ønsker dette for din kæreste, at hun skal ende en med spiseforstyrrelse, men det fører det tit til, da dem man holder af, har aller mest indflydelse på en. Jeg ved også godt at det er det omvendte med din kæreste. Men måske har hun det dårligt, har nogle problemer el andet. Prøv at snakke med hende. Stille og roligt. Sig at du er bekymret for hende, om hun har det godt og sådan. Held og lykke med det.

Det er da syndt for kæresten, at han ikke vil ha´ hende mere, fordi hun har taget på. Ja, hun har taget på, men hvis han ikke elsker hende fordi hun har taget på, så er det åbenbart ikke særlig ægte kærlighed.
Sorry, men det er altså min mening...

giv hende en anonnce om en taber skole i fødsel'sdags gave eller give hende en overraskelse med at sende hende ind til livet er fedt!!!!!

Tusind tak Tulle... det vil jeg gå ind og sige til min kommende ekskæreste!! Lige, hvad jeg havde brug for! :-) Knus

Kan helt følge din mening om mundhygiejne. Har flere gange sagt det til min fyr dog uden virkning. Kommer ham så bare ikke nær mere. Men det går jo ikke i længden da jeg savner nærkontakt. Har du nogle gode råd til at sparke til ham så jeg kan trænge igennem. Har flere gange nægtet at kysse af samme grund men alligevel trænger det ikke ind.
Hjælp - jeg ønsker helst ikke det skal være skyld i vi måske ikke kan være sammen.