Kan nogen hjælpe mig??

Hej jeg er en pige på 26 jeg har gemmen min læge og psykolog fået konstateret at jeg har en depression af sværer grad jeg får nervepiller jeg har to dejlige børn og en dejlig mand men mit liv ser stadig sort ud..Jeg mistede en datter i aug sidste år og nu er jeg gået helt istå..Der er også ting fra fortiden jeg ikke kan komme af med..Mit problem er jeg kan ikke åbne mig ang mine følelser over for min mand jeg kan tør ikke fortælle ham hvordan jeg egentlig har det så istedet afviser jeg ham og virker meget sur og negativ over for ham..Er der nogen der har et godt råd til hvordan jeg kan åbne mig over for ham inden min tavshed gør skade på os begge..
Hilsen den triste..

Søg straks læge. Din egen praktiserende og bed derefter om en henvisning til en psykiater eller psykolog; men lad for guds skyld ikke din "depression" gå ud over din mand og børn. Du kan ødelægge din familie - og så får du virkelig en depression. Det bedste ville være hvis du kunne / ville tale med din mand, det er nok det vigtigste og man kan da heller ikke udelukke at han også er meget ked af det; det være mærkeligt andet. Så tag og få en snak og måske om muligt gå til lægen sammen. Accept fra familien er vigtig og det vilel også være rart for ham at vide hvad der er galt, så han ved hvordan han skal forholde sig. Ellers får han bare skyldfølelse og så går det helt galt.
hilsen
Franklin

se det side

Jeg synes du burde åbne lidt op over for din mand og fortælle ham lidt om hvordan du har det - bare lidt til at starte med. Det kan være for overvældende at tale om det hele på én gang, men prøv om du ikke kan "lukke ham ind" og dele nogle at dine tanker/følelser med ham. Du har jo valgt ham som din mand, så du må have haft tillid til ham en gang.. prøv at finde den tillid til ham igen. Husk at han elsker dig, og garanteret gerne vil hjælpe dig hvis han kan. Om ikke andet så ved at lytte til dig.
Han må jo også være ked af det over tabet af barnet? I hvert fald må han vide at det har gjort, og stadig gør dig ked af det. Mon ikke han forstår?
Spørg dig selv hvad det værste der kan ske ved at du åbner dig op over for din mand er? At du bliver ked af det og græder? Det er kun sundt at dele sine følelser, og det kan hjælpe dig videre. Ved at åbne dig lidt, kan du forhåbentlig få lidt kræfter til at se "lys" og det kan hjælpe dig videre.
Held og lykke til dig!

Det eneste rigtige du kan gøre, er at fortælle din mand om dine følelser og hvordan du går rundt og har det. Du kan ikke få nogen garantier for at han forstå dig, men måske kan han få hjælp til det via din læge eller din psykolog. Din psykolog kan også hjælpe dig, med nogle foreslag til hvordan du bedste sætter din familie/mand ind i problemet. God vind!!

Kære triste. Når du har en depression af svær grad skal du ikke have nervepiller, men de såkaldte lykkepiller, f.eks. Cipramil, der er rigtig gode. Samtidig bør du bede om samtaler med en psykiater/psykolog, der kan følge dig den første måneds tid, du tager pillerne. Psykiateren/psykologen kan lære dig at tale om tingene, lære dig at åbne op.
Jeg er ikke læge, men har selv været igennem det samme. Det er vigtigt at lukke op, snakke og få det ud. Du er ung. Se at få begyndt i tide.
De kærligste hilsner Elene

Jeg har selv meget svært ved at sige til min kæreste, når der er noget der trykker mig/jeg er sur over/osv...
Det jeg gør, er jeg siger til ham, at jeg har meget svært ved det, og den måde vi hjælper hinanden med at jeg siger tingene til ham lettere på, er at han hele tiden virker meget tålmodig, og viser mig konstant tillid, og får mig til at føle mig tryg...
Og nogle gange er det vildt godt at gå en tur, hvor man ikek plejer at være, i naturen feks, for mig har jeg fundet ud af at det er meget nemmere at åbne sig, i et miljæ jeg ikke går rundt i til daglig....
Jeg håber måske du kan bruge det til noget!
Min email er: Trika87@sol.dk
Venlig hilsen Katrine.

Ja jeg syntes du skal tage din mand i hånden og fortælle ham at der er noget meget dybt du vil snakke med ham om og så sig det hele eller skriv det ned til ham så han kan læse dine triste sider hilsen k.l