Se giraffen?

Kære allesammen
Jeg har et spørgsmål til alle, der har oplevet utroskab fra deres partner.. Hvor mange har overvejet at opsøge elskeren/elskerinden, eller bare tage ud at kigge på hende/ham?
Jeg har overvejet det meget, men har ikke gjort det.
Jeg ønskede at tage ud og smide alt muligt lort i hovedet på hende, og afsløre hende, at "afklæde" hende, ydmyge hende ligesom jeg følte mig ydmyget da jeg opdagede det.
Jeg købte en bog med utroskabshistorier, som havde forskellige udfald af disse ønsker, men jeg må sige at det stort set var fælles for alle... De ønskede at se rivalen, se hvad den fremmede havde, hvad mangler man selv. Det var i den akutte fase efter opdagelsen.
Når jeg ikke gjorde noget ud af det, var det pga angsten for at gøre det. Det ville jo blive komplet ukontrollerbart for mig. Hvad ville hun kunne finde på at sige, ville der komme flere grimme ting på bordet osv osv.
Jeg er interesseret i at høre om der er nogen der har gjort det? Hjalp det? Eller gjorde det bare det hele værre?
KH Kastrup

Det kan aldrig være elskerens/elskerindens skyld at der sker utroskab. Denne person skal ikke stå til regnskab overfor dig, det skal derimod din mand/kone.

Jeg fik et råd i mine tidlige dage herinde og vil give det videre til dig - gør det IKKE!!!
Jeg overvejde det kraftigt og alle de gange jeg overvejede det kørte der en "krigsfilm" i mit hoved - hun havde sikket ikke set køn ud bagefter og hvor havde det sat mig? -
Hun arbejder samme sted som ham og jeg kunne den dag i dag stadigt opsøge hende men til hvilken nytte - uagtet hendes andel i at han var utro - hun stod ikke til ansvar overfor mig det gjorde han..
Hvis du læser Jackies historie så kan du læse hvordan elskerinden kontaktede hende og hendes mand med alverdens svinerier fordi hun nu var blevet vraget og nu ønskede hævn.
Du kan også læse en tråd herinde om en eller anden der gav en mand et blowjob i en park og da han efterfølgende fravalgte videre kontakt så fortalte hun konen om hvad der var sket..
Jeg tror uanset hvilke følelser vi sidder med så er vi nødt til at "sluge" noget af det og erkende at der intet godt ville komme ud af det.
Lige såvel som at vi sidder med en følelse af at være blevet vraget og dumpet som skrald så tror jeg at vi lige der i vores forsøg på at være de kærlige mennesker som vi er og i et forsøg på at kunne tilgive hvad der er sket ikke skal gøre tingene værre - og tværtimod erkende at disse mennesker måske endda har det værre end os - de har jo trods alt indledt en affære med en som de havde følelser for og uanset hvad vores mænds motiv måtte være så er disse bekræftigelses tøser altså også blevet vraget...
Jeg kan selvfølgeligt kun tale (skrive) for egen regning og ud fra vores historie men her var det virkeligt en historie hvor han ønskede at blive bekræftiget og muligvis endda beundret - hun var (er) i et forhold hvor han havde været hende utro så jeg er nødt til at antage at hun ønskede hævn på ham over hans handling hvilket hunså forsøgte ved at være ham utro - hendes hævn havde nok virket bedre hvis hun havde fortalt ham om hvad hun lavede ...
Og hendes 2 "store" spørgsmål var følgende - bor i stadigt sammen OG fortryder du ...Jeg kan kun have ondt af hende i dag over at han svarede ja på begge spørgsmål og i dag kan jeg endda have ondt af hendes "bævre"læbe - det havde jeg ikke dengang - der ville jeg bare tæve alt blod ud af hende...
Og hvad jeg dengang syntes var endnu værre hun var skide bange for at hendes kæreste fik noget af vide - gav det mig ideer - ohhh ja helt sikkert og hvad havde det så bragt...
*********************************************************************
Jeg tror det siger rigtigt meget at det var i den akutte fase efter opdagelse at disse mennesker ønskede at se "rivalen" for lige der føler man sig jo netop vraget og man er såret og verden ser bare sort ud...

Jeg føler mig ikke vraget mere - og jeg kan i dag ikke give hende skylden for noget andet end at hun ikke turde stå ved sine følelser og hendes knuste hjerte - jeg kan i de situationer tænke at hun er det ondeste mennesker på jorden og skal udryddes - tænk hvis hun havde taget den kamp med hendes kæreste som hun nu har deltaget i at jeg står i - og jeg kan stadigt ikke give hende ansvaret for at have deltaget
- og i den sidste ende kan jeg kun have ondt af hende - hun er sikkert blevet forelsket i min kæreste - han gav jo hende opmærksomhed - noget hun tilsyneladende manglede fra sin egen partner og ikke nok med at hun skal leve med at hendes kæreste var hende utro nu skal hun også leve med at være blevet vraget af en "tilfældig fremmed"
***************************************************************************
Jeg kan sagtens forstå trangen til at se den anden lige såvel som jeg kan forstå trangen til at grave efter alle de klamme detaljer og jeg gjorde alt hvad jeg kunne for at grave - det har intet godt gjort for mig lige som jeg ikke tror det at se giraffen kan gøre noget godt for nogen ...
Og så skal man måske i vores situation tænke på at de fleste kvinder boller opad i hirakiet eller sagt på en anden måde - vores mænd bollede nedad altså nappede en kvinde som de rangerede lavere end os....
Jeg ved ikke med din mand - for min kæreste var det ikke et spørgsmål om hvorvidt han ville mig eller hende - hun var ude af ligningen da jeg opdagede det - for ham handlede det pludseligt om hvorvidt han ville mig eller om han ville være alene...
mon ikke det var ydmygende nok at blive vraget til fordel for den han havde derhjemme - så var hun jo trods alt ikke alt det han havde fortalt for så var han jo ikke blevet...han løj ikke kun for mig(dig) han løj også for hende...
Det er en svær kamp i ens indre at komme videre og kunne tilgive og vi sidder alle med den kamp og det ønske om at kunne tilgive for ellers sad vi ikke her.

De bedste ønsker for dig i vejen videre mod et fantastisk forhold.
Knus
Lotte

Lad være med at gøre dig selv til grin.
Jeg har selv været elskerinde og blev chikaneret af dennes kæreste. Ikke at jeg havde svært ved at sætte mig ind i hendes vrede, men han stod overhovedet ikke til regnskab for en skid. Det gjorde jeg derimod og det endte grimt. Jeg blev nødt til at melde hende...
Det er nu over et år siden. Og det er ikke mere end en måned siden hun igen ringede til mig og kom med trusler. Tro mig. Vreden går vist ikke væk, bare fordi den får frit spil. Mit indtryk er der imod, at den bare får næring. Hun kan slet ikke give slip på den. Sådan virker det ihverfald på mig. Og ham? Jamne, han lever jo det søde ukomplicerede liv, hvor han hverken skal stå til ansvar eller blive konfronteret med noget som helst.
Get a grip!

du skal ikke gøre det. Jeg ved du har en stor lyst - men lad være! Sådan havde jeg det også i den akutte fase.......jeg udtænkte sindrige planer om, hvad jeg kunne gøre mod både hende og ham. Sladre til hendes mand bla.
Pludselig - i et et øjebliks klarsyn- gik det op for mig, at jeg jo ikke ville få det bedre, min sorg ville ikke blive mindre.
Jeg ville derimod synke så lavt, som jeg synes de var.
Nu kan jeg se mig selv i øjnene og har det godt igen - uden at have stået på lur ved andres havelåge med kagerullen højt hævet.

Den ene havde skam ikke noget den anden ikke havde.
Konen var sågar kønnere end elskerinden, men det var elskerinden manden tændte på og det var pga. hendes måde at være på.
Så din opførelsel kan gøre dig sexet eller afskrække... tænk over den !!

Tak for svarene.
Jeg har netop ikke set giraffen, (andet end de billeder der var på "den hemmelige telefon" af hendes patter og underliv!!!!). Dem overvejede jeg stærkt at lægge ud på nettet med navn, tlf, arbejdssted og det hele, men det gjorde jeg heller ikke! Istedet smed jeg den tlf. i havnen og klippede sim-kortet i stykker.
Jeg er ikke i den akutte fase længere. Det er ved at være et år siden jeg opdagede det, og jeg kan, særligt efter jeg er kommet på SOL'en, se at jeg har flyttet mig meget. Det beskæftiger mig ikke særligt meget at opsøge hende, for som jeg skrev, så kunne jeg ikke overskue hvad der kunne komme ud af det.
Meeen en sjælden gang imellem, kommer det stadig op at jeg kunne ønske mig at se hende! Jeg har jo set de føromtalte billeder og hørt hendes stemme, da min kæreste fortalte hende, at de aldrig skulle ses mere. Jeg kender hendes adresse, og har brugt timer på at søge på nettet, men har aldrig fundet sporet af hende.
Lad mig slå det helt fast. Mit ønske om at se giraffen, kører på et andet niveau end min hverdag, det er ikke sådan et rigtigt stærkt og aktivt ønske, men alligevel tænker jeg på det engang imellem.
Og jeg ville ALDRIG chikanere hende. Ikke engang af hensyn til hende, men jeg vil da ikke lave den slags problemer for mig selv.
Når jeg rigtigt har overskud, har jeg det ligesom holycow.. Så har jeg virkelig ondt af hende. For min kæreste har løjet ekstremt meget for hende. Det eneste i hele den historie der passede var nærmest hans navn, så hun var forelsket i et fantom, en der ikke eksisterer. Han havde dog fortalt hende at han havde en søn, og ham glædede hun sig til at møde!!!!
Det stod at læse i en mail, og der kunne jeg nærmest have myrdet min kæreste med computeren, og der var jeg meget tæt på at kontakte hende og stikke hende en flad (ihvertfald i fantasien), og sige at hun aldrig... ligegyldigt udfaldet ville have fået fingrene i min søn. Hellere flytte langt væk osv..
Idag, kan det stadig få blodet til at løbe i årerne, at tænke på at hun gik rundt og seriøst ønskede at se min lille dreng, og at hun opfattede sig selv som et godt tilbud til ham, på den anden side, så ville det jo have været et godt udgangspunkt hvis det virkelig skulle være blevet sådan. Og jeg ville vel have været nødt til at se det som noget godt, med tanke på min søns bedste.
Hellere en der gerne ville være sammen med ham, end en der ikke ville.
(Det svier nu altså stadig at tænke det).
Min kæreste havde et 30-minutters forhold til hende i ca seks mdr. Forstået på den måde at han var forbi hende i 30 min engang imellem på vej hjem fra arbejde. Hun må virkelig have ønsket sig at møde en, for de historier der var fortalt hang slet ikke samme med den sparsomme tid han havde at give hende. Og hun var parat til at opgive alle mulige fremtidsplaner for ham. Så virkelig stakkels hende.
Den slutning hun fik på det hele har bestemt heller ikke været nem, og jeg var ligeså bange for at hun ville opsøge ham/os, for at skælde og smælde efterfølgende, for hun fik i retfærdighedens skær, heller ikke en rimelig behandling. Men det har hun altså ikke gjort. Så ergo jeg opsøger heller ikke hende. Den kontakt er slukket!
Alligevel, og guderne må vide hvorfor, har jeg stadig både den mail, jeg af vanvare fik set og dermed hendes mailadresse! Og jeg holder fast i det. Jeg siger til mig selv at det er for at have et valg, hvis jeg sletter det så har jeg jo ikke valget mere.
Om det så er nok så fiktivt, fordi jeg ikke har tænkt mig at bruge det.
Jeg kan godt se at jeg virker ekstremt uafklaret på dette punkt, og det er jeg også, i al ærlighed. Jeg håber at lidt snak her, kan få mig over på den anden side, og så få slettet det lort.
Det er også et skridt på vejen til at lægge det hele bag sig..
KH Kastrup

Ha ha, "den ene havde skam ikke noget, den anden ikke havde". Den fik jeg altså en lille griner ud af.
Men du har jo et stærk pointe... Og tro mig det tænker jeg meget over.
Det er jo dog ikke helt lige odds... Når man er der hver dag, deler hjem og husholdning, lortebleer og rengøring, så er det jo en del af det samlede billede! End hvis man er den der står og smiler i døråbningen når helten sejler forbi engang imellem!
Ikke desto mindre har du ret!
KH Kastrup

men hvem kan forklare de hystader at sådan hænger verden sammen? Ikke om jeg fatter, de forpester deres tilværelse i årevis med sådan noget lort! Get over it! Det er proportionsforvrængning så det bakser og lige så interessant som epocykling og rådden fodbold. Ingen af delene forandre verden. Deres må eddermame være lille og deres navle stor og udhulet!

Jeg er da begyndt at få helt ondt af Lotte efterhånden, med alle disse mennesker, som hun har så "ondt af" . Og så alle disse bortforklaringer på sin mands utroskab....
Jeg er jo en af disse elskerinder eller "bekræftigelses tøser" som Lotte kalder dem ;-)
Men hvem siger dog at vi er blevet vraget? De utro mænd til deres koner selvfølgelig...
Men det er da meget sandsynligt, at det var elskerinden der vragede ham! Ifald hun intet vil fortælle sin mand/kæreste om sin affære, så kunne noget tyde på, at det var omvendt ham, der var blevet vraget. Tro ikke så meget på hvad jeres mænd bagefter fylder på af nødløgne, men vær dog "hudløs ærlige" ikke mindst overfor jer selv! Det KAN være rigtigt elskerinden blev vraget, men bestemt ikke sikkert, det er forklaringen...under alle omstændigheder er det vel noget af en tvangstanke at koncentrere sig SÅ meget omkring, hvad denne elskerinde nu føler og tænker, er det ikke? Jeg mener, gør man sig så mange overvejelser omkring "bekræftigelsestøsen", så godtager man jo hun stadig er en rivalinde...eller overhovedet har været det,hvilket er det samme som at sætte flaget på halv stang - efter min mening.

Mht.min (forh.?)elsker, så har hans kone haft en stærk mistanke,og har opsøgt mig. Først efter en aften, hvor han og jeg havde haft en festlig aften med kollegaer, uden hun havde deltaget (dette var før vi var utro).Hun havde tydeligt kunne mærke noget på sin mand bagefter - formoder jeg, for hun ringede til mig om noget helt uvedkommende, nok for at mærke på mig, om der var "noget". Jeg gav mig ikke til kende og opfattede hende da slet ikke som en rivalinde, da det jo var/er hendes mand, der render efter mig og ikke omvendt!!!
Da det så udviklede sig mellem os,kom hun en dag op på mit arbejde, og jeg mærkede tydeligt hendes foragt og forsøg på at gøre mig usikker.Hun var pludselig mere PÅ som kvinde, så helt tydeligt at hun så mig som en rivalinde. Jeg fik igen afværget hendes vrede, da jeg i grunden godt kan lide hende,og ikke er uforstående overfor hendes situation. Men den har bare INTET med mig at gøre - havde jeg ikke været der, havde det været en anden, det er jeg ret overbevist om nu,hvor jeg er blevet bekendt med hans situation på hjemmefronten..Han har haft brug for en større rumlighed i et kærlighedsforhold,og det kunne hans kone ikke give ham, DERFOR og ikke pga. af mig/elskerinden blev han utro. Det er dette den svigtede part skal forholde sig til,og ikke stirre sig blind på den kvinde, der lod sig lægge ned....det er efter min erfaring næsten altid manden, der er den udfarende kraft i forb.med utroskab, så glem hende elskerinden i dette.Om hun ville have ham eller ej...ja det er jo svært at afgøre.Nok ikke sandsynligt hvis hun selv er i et forhold,modsat single kvinderne der bagefter ofte sidder med en smerte af ensomhed,når elskeren går tilbage til konen.
Jeg ved med mig selv, at jeg ikke kunne tænke mig min elsker som samlever,men "kun" som elsker. Og så tror jeg iøvrigt at hans kone godt ved, at der foregår et og andet,men bider det i sig, da hun har opdaget, at jeg ikke er interesseret i at tage ham fra hende. Det har jeg utallige gange beroliget hende med, ved at omtale min mand i kærlige vendinger og vores ægteskab iøvrigt- alt det vi har tilfælles osv.osv. Så hun har forstået, jeg ikke er farlig i den henseende....men jeg kan være medvirkende årsag til at han går fra hende og finder en helt tredie. På en måde ønsker jeg det for ham,han er bare ikke lykkelig i sit ægteskab føler jeg.
Men glem hende elskerinden,det er ikke hende der er problemet.Her skal man være hudløs ærlig overfor sig selv (som jeg oplever Kastrup er det) for at komme videre og få bearbejdet sit EGET kærlighedsforhold.
KH
Pusser

er konens vrede mod elserinden fremfor mod sin mand en proicering.Hun er jo også selv kvinde,og bliver jo udstillet af denne anden kvinde som utilstrækkelig osv.Hvis hun kan borteliminere elskerinden fjerner hun også den udfordring hun som kvinde måske ikke har villet/gidet tage op overfor sin mand.Bare en mulig årsag til manden går fri,og elskerinden i den grad udsættes for konens vrede og harme. Bare se herinde, hvor mange tæsk jeg/Pusserpigen har skullet tage imod af flere svigtede koner. Al energien i form af vrede, rettes mod elskerinden fremfor mod manden...

Godt set Kastrup, for det er netop pointen.Det kan i mange tilfælde bare være SITUATIONEN i forholdet der er belastende,og ikke nødvendigvis fordi konen har mindre at give end elskerinden.Jeg tror ud fra hvad jeg har læst, at det er jeres ægteskablige situation som har belastet jer begge, og som har ført til utroskaben, og ikke nødvendigvis fordi din mand har ønsket sig en anden kvinde end netop DIG!
Men hvordan I ændrer på den situation må guderne vide...for det med den jævne sure hverdag kan virkelig være en dræber af seksualiteten.
Knus
Pus

skal du nok først og fremmest give dig lov til at have dine tanker og følelser, (også dem der er rettet mod bekræftigelsestøsen) - og forhåbentlig dele dem med dem, der forstår dig. - Pas på ikke at lytte til alle de 'frelste', som fortæller dig om hvor 'forkert' du er, om din negativitet, og at du sidder fast og dyrker din offerrolle. - Det fremkalder bare en endnu mindre selvtillid og ikke-eksisterende selvværd, hvis du lytter til dem. For 'man bør' jo være forstående, tilgivende, rummelig osv.osv. - Alt det 'pozitive' skal der nok blive plads til og brug for, NÅR du har raset ud, tudbrølet, hadet ex-elskerinden af et 'ondt hjerte' og ladet din mand opleve din sorg og vrede,- og fået det ud af systemet.
Jeg har vist fortalt min historie her i SOL'en i flere omgange og gider ærlig talt ikke finde mine 'minder' frem igen, men netop det med snak og breve om at lære hinandens børn at kende, at man står over for skilsmisse, (som konen dog aldrig har hørt om), og alt det andet illoyale 'private' snak, er virkelig noget, der sidder meget dybt og giver grimme ar. Min store sorg, stadigvæk, er at ex-elskerinden for at gøre helt klart for mig, at det soleklart var hende, han ønskede og elskede, var så 'venlig' at sende mig hans breve, (mails). Det gik så op for mig efterhånden, at de var manipulerede, noget var der pyntet på, noget var klippet ud; - altså redigeret, så de passede i hendes kram, - det var så meningen selvfølgelig, at jeg skulle blive så ulykkelig, at jeg gik min vej. På det tidspunkt, 2 1/2 år efter hun så ham for sidste gang, må det dog være gået op for hende, at hun ikke så ham igen, men derfor kunne man jo godt hævne sig og ødelægge alt for andre! Men alligevel, det gjorde meget ondt og gør det stadigvæk, at MIN MAND sad i VORES HJEM og skrev til sin elskerinde om VORE BØRN og VORES LIV..
Jeg fandt heldigvis sammen med en kvinde i stort set samme situation. Vi kunne fortælle om alle vore fortrædeligheder og blive forstået, - og vigtigt: ikke blive irrettesat af alle 'de frelste', der bare ved, hvordan man bør tackle sådan noget.
Jeg har stadig en del ophold i meget sorte huller, men vi elsker hinanden, og selv om jeg ofte føler, at alt det her slet ikke er noget, jeg 'burde' være indblandet i, men 'burde' i respekt for mig selv (?!) være gået min vej uden tøven, så er vi her og bliver ved med det, og vi kommer over det. Men det kræver, at begge parter rydder op i alle gamle lig i lasten. (Trods store forskelle i alder og parforholdenes varighed, er der utrolig mange paralleller med holycows historie og metode; - også store forskelle naturligvis).
Du skal ikke se giraffen! Faktisk er giraffen slet ikke et dyr, der passer ind i landskabet her hos os :). Jeg har også set billeder af vores giraf; heldigvis ikke nogle min mand har taget, men nogle som hun har lagt på nettet som salgsmateriale for sin forretning som prostitueret. Det har heller ikke været nemt. Hun var meget velskabt. Sådan skal man altså se ud og sådanne ting skal man kunne, for at være hans (helt frie) valg! - Hun viser ikke ret meget af sit ansigt, men jeg har set et portræt, - også fra nettet, i forb. med at hun en kort tid var formand for en singleklub. Egentlig ganske almindelig, ordinær nærmest med tydeligt farvet hår, men hendes udseende har ikke brændt sig fast; jeg kan huske jeg syntes hun lignede en mellemting mellem en dårlig permanent og Mette Fugl! - Men hendes person er ikke vigtig mere. Heller ikke de ting, de foretog sig. Det der desværre stadig er vigtigt, er at jeg ikke altid tør tro på min mand, at der kun skal et ganske lille hint til, for at jeg kan mistænke og miste tillid. Det er målet, at blive fri for disse tanker, men de skal komme fra mig selv. De kommer ikke ved at 'de frelste' fortæller mig hvad jeg skal, og hvad jeg ikke må!
Alle gode ønsker herfra, hvor den næste tid handler om familieliv, tosomhed og glade dage med børn, svigerbørn og børnebørn. Det KAN lykkes. Det SKAL lykkes.

Ud med den mail Kastrup og det kan ikke gå hurtigt nok! Og slut med at stakle elskerinden, det tyder på hun stadig betyder ALT for meget i dit liv.Tag hende for det hun betød i dit forhold til din mand og ikke mindst i dit syn påægteskabet-hun var en øjenåbner, så i grunden skulle du sende hende nogle blomster i stedetog ønske hende bedre held næste gang hun støder påen gift mand ;-)
Nej jeg mener bare at du må være den første, der smider hende ud af din bevidsthed og dit liv nu. For hvis du ikke kan, hvordan vil du så kunne forlange, at din mand skal kunne???
Se hende somen stor forhindring du og din mand skulle springe over på jeres hest,og om hun bagefter ligger ned eller er igang med en ny mand er uden betydning nu.I rider videre SAMMEN,og ved netop ikke at vende sig om men tage fat om lviet nu sammen med din mand, kan du vise at det er DIG der har fat i tøjlen,og godt ved hvad du vil ogikkevil. Det alene vil styrke dit forhold ogsåtil din mand.Du giver den elskerinde ALT formeget opmærksomhed, ved at gemme den mailog i det hele taget beskæftige dig med hendes sindstilstand.
Det med patterne osv...jamen det er overhovedet ikke det, det drejer sig om længere, men det bestemmer du jo selv så - om det skal!!

Jeg vil lytte til Jeres råd. Det er i bund og grund også min egen opfattelse at det kan og vil gøre alt værre at møde hende, hvad skulle man så i øvrigt så.. sidde der og drikke kaffe?
Aj, det går jo ikke.
Jeg kan bruge lidt fra Jer alle tror jeg. Men jeg synes nu at Jackies allegori om giraffer der ikke hører til i vores landskab er fin. Nej hvor har du ret. Giraffer skal bo på savanne langt væk eller som det er tilfældet her i landet, bag lås og slå i zoo!
Så er der godt styr på de langhalsede (læs: langfingrede) dyr.
Jeg giver også pusserpigen ret i at det i princippet, og i de fleste tilfælde ikke er elskerinden der er problemet, det er nok tit den energi og synergi der ligger i forholdet.
Det er i princippet, for det er ikke muligt for mig at bare sige mig totalt fri, for at også at lade elskerinden bære en del af ansvaret om det så var bevidst fra hendes side eller ej. Hun var den der gjorde det muligt, sådan i overført betydning. Selvom du skriver var det ikke hende, så var det en anden.
Faktum er bare at det VAR hende.
Måske fatter jeg heller ikke helt at så mange elskerinder, der ikke vil opsøges og ansvarliggøres, ikke kan lade være med at efterlade billeder, mails, sms osv... De er jo i mange tilfælde godt klar over at der er tale om en affære. Så vil man ikke opsøges er, man da ansvarlig for ikke at efterlade materiale, der skubber nogle ud over den kant?
Der hvor de ikke ved der er tale om en affære, kan jeg bedre forstå at der ikke er nogen hæmninger hvad angår kærlighedserklæringer, billeder osv.
Men altså. Der bliver ikke nogen giraf til mig.
Hvor vile jeg dog gerne smide den mail-adresse ud, bare ikke endnu.
Jeg holder den til jeg er klar.
Måske når jeg er færdig med alt det her, det handler for mig om at blive stærkere i mig selv, og ja.. det bliver i mit tempo.
KH Kastrup

Hej Pusserpige
Det er vældig godt skrevet.
Og rigtig rigtigt. Jeg har faktisk ikke tænkt over det på den måde!
Og som du skriver det, så må hun ud af mit liv totalt, ellers så bliver hun jo der!
Jeg tror ovenikøbet jeg ville kunne få lidt nydelse ud af at smide hende ud med badevandet og lortebleerne, ud i skraldespanden!!!
Ja det med patter osv... Det er vreden.
Og de billeder har jeg heldigvis smidt ud for lang tid siden.
Det var lige sådan en aha-oplevelse.
KH Kastrup

Hej Pusserpige
Så tog jeg en rask beslutning....
Nu er hun røget ud af mailboksen!
Blandet følelse, men primært fedt. Måske også meget godt faktisk at fratage sig selv muligheden, for nu da jeg ikke længere har den, så kan jeg jo umuligt bruge tid og krudt på engang imellem, at tænke over om jeg skulle sende hende et smædebrev i saglige vendinger forstås!
Gud nu røg hun sgu ud.
Fedt nok faktisk.
Tak for det skub ud over kanten.
Kh Kastrup

Dig respekterer jeg virkelig Kastrup!!!
Du er virkelig gået til den på ALLE måder,og nu også det sidste her!Du har bestemt ikke skånet dig selv, og netop det gør at du ender som den stærke i dette. Nu er elskerinden IKKE-EKSISTERENDE!!!
Hun er hermed også ude af jeres ægteskab,idet din fastholdelse af hende som person via. den mail, også jo var med til at fastholde din mand i fortiden.
Nu er hun væk som person,og derfor ufarlig...hun er blot et symptom på noget der engang gik galt mellemdigog din mand. Men det er fortid,fremtiden angår KUN din mand og dig,og det er nu jeres privatliv, uden andre deltager.
Det næste må så være at du tror på fremtiden igen 100% sammen med din mand,og også sletter den "indre mail" ellers kommer I aldrig videre. Den utroskab som et dårligt "spring" med hesten....men I rider jo sammen igen,og hvad hesten evt.har revet med sig undervejs, kan ikke længere være dit anliggende eller problem.
Så er der netop det med den kedsommelige hverdag,der jo belaster ethvert forhold.Hvordan man får magi i hverdagen? Jeg synes det er nemmere, når man også har haft smerten i sig, så får hverdagen med den man elskeren helt anden betydning.
Husker da min mand og jeg endelig igen fandt hinanden efter syv rædselsfulde år frem og tilbage, med hver vores partnere og misforståelser fra Skagen til Cap horn. Da vi såfandt hinanden igen og havde kagt det hele bag os, krøb vi helt ind til hinanden hver eneste morgen,og lå der som to skibbrudne der var reddet påland.... Det skete HVER morgen i over 15 år....langsomt lidt efter lidt,glemte vi at værdsætte det vi jo godt ved, at vi er hinandens NØDSVENDIGE kærlighed. Pludselig tog hverdagen og vanen og misforståelser og småskænderier overog fjernede magien...jeg tror det har været dette, som gjorde jeg blev modtagelig for en anden mands kærlighed,tiltrods for jeg jo godt ved hvad min soulmate betyder for mig og mit liv.
I morges krøb jeg igen ind til ham og mindede ham om den tid, hvor vi ikke kunne stå op,uden lige at sikre os den anden også var der følelsesmæssigt.
Så det er nok snarere denne hverdag (end elskerinden) som du skal se som din egentlige fjende og trussel, og som den "skyldige" ...
Håber på det bedste for dig...og mig selv:-)
KH
Pus

"er konens vrede mod elserinden fremfor mod sin mand en proicering"
Vil du være så venlig at forklare dette ord "proicering"
Mig bekendt findes det ikke - slet ikke. Du mener sikkert projicere - mon du ikke skulle lære retskrivningsordbogen lidt bedre at kende, førend du begynder at smide fine ord omkring dig, som du alligevel ikke selv forstår!

jeg bruger ikke ¨å meget energi på at have ondt - hverken af hende eller dig så jeg taber pusten - faktisk har jeg allerede nu brugt mere energi på at skrive dette...
Og skal vi så ikke en gang for alle konstaterer at den medfølelse/haven ondt af faktisk er meget den samme for hende og for dig - i har begge to fået knust jeres hjerte af manden i jeres liv og efterfølgende forsvarer du en ynkelig hævnagt som en stor kærligheds erklæring - synd for dig og også for hende hvis hun har det på samme måde...
Det er der min sympati med dig ligger at du samtidigt bruger så meget tid på at fortælle hvor vidunerligt det er at have så meget kærlighed til overs...tja jeg læste dit indlæg i en anden tråd - virker som om du bruger energien på at forsvare din handling med at det er din mands skyld...

Noget andet er at det forhold jeg har til min kæreste i dag er meget anderledes end det var og vi har ingen løgne mellem os og der har ingen løgne været siden alt dette kom frem så de tanker jeg har haft omkring dem de er fra dengang jeg først opdagede det...
Og inden du nu gør dig klog på vores historie så syntes jeg du skulle læse det der er blevet skrevet herinde af mig OG ham - det tog hende over en måned før det sivede ind at de ikke skulle have mere at gøre med hinanden på trods af hun havde spurgt om han fortrød og der havde fået et JA
Jeg tror vist vi skal blive enige om at jeg skriver ud fra min historie og du skriver ud fra din og at vi tilsyneladende ikke kan mødes fra hver sin side af hækken....

Lotte

dels´i at vi to nok ikke kan mødes i en givende dialog.
Også at vi alle herinde går rundt med "knuste hjerter" - alene af den grund at din mand knuste dit hjerte, burde få dig til at følelidt mere sympati for din mands elskerinde, som jeg kan forstå OGSÅ går rundt med et knust hjerte...
Ja vel er det dejligt at elske!
Lige p.t.elsker jeg så to mænd og de mig...men det er altså ikke KUN dejligt skullejeg hilse og sige...
Ved ikke hvad det er for en "hævnakt" du lige taler om her.?
At jeg faldt i med elskeren skyldes ene og alene at hans begær efter mig simpelthen slog benene væk under mig, så jeg følte det var en løgn IKKE at følge ham! Jeg var åbenbart modtagelig....af årsager jeg har beskrevet mere udførligt i indlæg til Kastrup iøvrigt.
Knus
Pusser

Det er en dårlig idé at opsøge elskerinden. Du har sikkert bedst af at forestille dig at du er grim, usympatisk og (selvfølgelig) med afbleget hår og kunstige bryster. Du vil slet ikke kunne rumme det, hvis hun viste sig at være både sød og smuk (den teoretiske mulighed findes naturligvis ikke hos Sol's parforholdsfundamentalister - der har alle elskerinderne været lige fra rendestenen, huhuhu - bare de aldrig aldrig finder ud af sandheden!)
Vend din vrede mod din ægtemand i stedet - elskerinden har måske ikke kendt hele sandheden om jeres forhold. Din mand har sikkert fortalt at du var kedelig, usexet og han var i færd med at pakke forholdet sammen - og hun er bidt på maddingen.

Der skulle naturligvis stå: Det er en dårlig idé at opsøge elskerinden. Du har sikkert bedst af at forestille dig at HUN (ikke du) er grim, usympatisk og (selvfølgelig) med afbleget hår og kunstige bryster. Du vil slet ikke kunne rumme det, hvis hun viste sig at være både sød og smuk (osv.)

Hverken hende eller fortiden.
Endnu engang tak for det spark, det er såmænd nok det mest konstruktive jeg har fået længe.
Nu har jeg haft det meste af dagen, og jeg kan sige dig, at det er skide fedt at være af'e med den mailadresse, nu skal jeg jo ikke, end ikke på det ubevidste nivaeu tage stilling til at den ligger der.
Jeg synes det er en virkelig fin måde du lige vendte det hele for mig på. Jeg havde ikke taænkt over at det egentlig holdt mig fast, og dermed også kunne lukke for videre fremdrift.
Det er fremtiden det hele gælder og den er vi jo igang med.
Nu vil jeg anstrengemig lidt for at være mere elskelig overfor ham, og måske ikke føle mig så stuck...
1000 tak, og jeg ønsker også alt det bedste for dig.
KH Kastrup

Kære Kastrup
Enhver må gøre, hvad hun/han finder rigtigt i sitationen🙂Dengang jeg stod i situationen med en utro ægtemand, der havde en affære med en spændende med-kursist fra et leder-kursus, blev jeg efter 1½ måned NØDT til at se giraffen.
Jeg martrede mig selv konstant og hele tiden, for jeg vidste at hun ikke boede langt væk - og hver gang jeg så en kvinde med en mobil-telefon (deres kontakt havde været meget via mobil), slog det mig bare - er DET hende?? Jeg følte at jeg levede i et mareridt, og jeg måtte gøre hvad jeg kunne for at komme ud af det mareridt. Den ene af måderne var ved at køre hjem til giraffen, ringe på og præsentere mig som hans kone! Hun skulle konfronteres med at manden HAVDE en kone og et par børn - hun skulle se mig i øjnene!
Bagefter følte jeg mig meget stærkere - Jeg vidste hvordan hun så ud, selvom hun forsvarede sig og ikke ville indrømme, at også HUN gjorde noget moralsk forkert.
Jeg viste mig som den stærke, hende der turde se tingene i øjnene og konfrontere sine spøgelser!
Kort tid efter gik jeg fra min mand og overlod ham gladeligt til hans elskerinde - Jeg valgte ikke at leve med manglende tillid, og svigtede tanker.
Enhver må gøre hvad hun føler rigtigt i situationen🙂og ps - hun var bestemt ikke kønnere end jeg - hun var nærmest alt det han altid har foragtet af udseende :o)
Smil fra mig til dig

Du er vist den eneste herinde, der bruger ordet parforholdsfundamentalister - et ord, du selv har opfundet.

at man her på nettet efter at have skændtes bravt og selvom vi kommer fra hver sin "side" af et utroskabsforhold, så alligevel kan forstå hinanden så godt som jeg føler vi gør Kastrup.Det er virkelig stærkt også for mig.Jeg tror det er fordi vi er lavet af det sammen stof så at sige...og du virker overhovedet ikke bange for at at fat om brændenælden (hvilket jeg heller ikke gør)så på den måde fik du den også revet op med rode!
Ved at du giver plads til en forvandling og har indset at det ikke var jeres indbyrdes kærlighed det var galt med, men mere situationen, så kan din sikkerhed og vilje at starte forholdet på et bhelt nyt grundlag også gøre din mand fri,så han igen kan "få lov" til at visesin kærlighed til dig uden at skulle overskygges af skamfølelse.
Skidt med det,glem det dogog elsk hinanden, værre er det jo ikke.Han gjorde en fejl, men det gjorde du jo også ved ikke at være følsom nok.Så jeg antager I har været lige gode om det...så nu hvor du har taget fat om brændenælden så fjern HELE roden,også de små tråde og stængler, så der absolut intetn er tilbage, hvor nye skud kan skyde op.
Da jeg gik ude i haven og fjernede nogle brændenælder i dag,tænkte jeg faktsik på dig og din situation.;-)
Jeg er helt rolig ved du og din mand igen bliver lykkelige sammen.
Nyd dit liv,heldigt for dig du er kommet så langt!

...jeg skal nu igang med en anderledes svær proces, som mere er et selvopgør end et egentlig opgør med min mand eller min elsker.Altså hvad vil jeg med mit liv nu,og hvem er jeg i grunden, siden jeg kunne svigte den jeg elsker overalt. Hvor meget ved vi om vores elskede spørger mange der svigtes,men hvor meget ved vi i grunden om os selv... spørger jeg som den utro.
Ha det fortsat godt og tillykke med sejren :-)
KH
Pus

mit første svar gik ikke igennem.
Sjovt,at man her på nettet EFTER at have skændtes bravt og selvom vi kommer fra hver sin "side" af et utroskabsforhold, så alligevel kan forstå hinanden så godt, som jeg føler vi gør Kastrup.Det er virkelig stærkt også for mig.
Jeg tror, det er fordi vi er lavet af det sammen stof så at sige...for du virker overhovedet ikke bange for at at fat om brændenælden (hvilket jeg heller ikke gør)så på den måde får du den også revet op med rode og smidt på møddingen...mens andre koger suppe den.Nå men brændenældesuppe kan da godt smage fortræffeligt, hvis den altså er rigtig lavet - men bare ikke hver dag, måneder ...år.
Ved at du giver plads til en slags ny platform og vel også indset at det ikke var jeres indbyrdes kærlighed det var galt med, men mere situationen, så kan din sikkerhed og vilje til at starte forholdet på et helt nyt grundlag også gøre din mand fri,så han igen kan "få lov" til at vise sin kærlighed til dig, UDEN at den skal overskygges af skamfølelsen....
Skidt med det,glem det! Og elsk hinanden, værre er det jo ikke, I har jo valgt hinanden påny. Han gjorde en fejl, men det gjorde du jo også ved ikke at være følsom nok.Så jeg antager I har været lige gode om det...så nu hvor du har taget fat om brændenælden, så husk fjerne HELE roden,også de små tråde og stængler, så der absolut intet er tilbage, hvor nye skud kan skyde op.
Da jeg gik ude i haven og fjernede nogle brændenælder i dag,tænkte jeg faktsik på dig og din situation.;-)
Jeg er helt rolig ved du og din mand igen bliver lykkelige sammen.Nyd dit liv,heldigt for dig du er kommet så langt!

...jeg skal nu igang med en anderledes svær proces, som mere er et selvopgør end et egentlig opgør med min mand eller min elsker.Altså hvad vil jeg med mit liv nu,og hvem er jeg i grunden, siden jeg kunne svigte den jeg elsker overalt. Hvor meget ved vi om vores elskede spørger mange af dem der svigtes,men hvor meget ved vi i grunden om os selv... spørger jeg så som den utro.
Tillykke med sejren :-)
KH
Pus

Så fik du den i to versioner Kastrup...håber du kan bruge bare een af dem ;-)

Selvfølgelig er det ikke mig der har skrevet under Anonym, selvom jeg også studsede over han/hun brugte "min" vending om parforholdsfundamentalister...godt ord ikke❓;-)
Og så retter jeg aldrig indlæg med stavefejl...burde nok gøre det, da mine skriverier går ALT for hurtigt,og er smæk fyldt med fejl.Jeg skriver med lynets hast, så mange fejl smutter med...beklager. Men jeg har nok at gøre med Pusserpigen.
Iøvrigt er jeg heller ikke helt enig i at elskeren nødvendigvis omtaler sin kone i dårlige vendinger. Så er da en skidderik JEG i hvertrfald ikke ville gide røre ved.Man må da stå ved det forhold man lever i,og gå ud fra manden elsker sin kone,ellers ville han vel ikkeblive sammen med hende.
Ikke alle elskerinder er dumme....

Hej Pusserpige
Ha ha ha. Jeg vil sørge for altid at være den der skal hive brændenælderne op af haven fra nu af. Og hver gang vil jeg huske på denne ordveksling og spirende indsigt. Det vil jeg bruge til at fastholde mig selv på ikke at få de lange trælse og besværlige rødder til at spire, som brændenælden jo også har!!!
Jeg håber virkelig at det her er begyndelsen på det jeg har længtes efter. Og mere fred i sindet og sjælen.
Til den proces du går igang med, eller måske er startet på? Jeg synes du virker mere hudløs de sidste par dage. Dine indlæg begynder at handle mere om dig, personen selv, og ikke bare den symbolske pusserpige, som du har skrevet hun var.
Jeg synes det har været ganske berigende at stifte bekendtskab med personen bag Pusser ;)
Det er jo også hårdt det du skal tage fat på, men du kan jo allerede være stolt af at du faktisk har tænkt dig at gøre det, og ikke bare fortsætte der hvor du er, når det nu åbenbart ikke længere er så givtigt og rigtigt for dig.
Jeg håber nu for dig at du holder fast ved den mand du har valgt, af flere omgange er den rigtige for dig. Det virker sådan. Du har jo ihvertfald skrevet at du slet ikke elsker elskeren på samme måde.
Selvopgør er jo de sværeste af alt. Men jeg er fuldstændig sikker på at du kan klare det.
Fortæl mig om det, I owe you one :~)
Jeg føler også at forståelsen mellem os landede ret så pludseligt. For mig kommer der en vis forståelse snigende sammen med respekt, og det vigtige her er også at vi fandt en åben respektfuld måde at kommunikere. Det er jo svært at åbne op for de ting, hvis man tror man får et hak i tuden. Og særligt når budskaber går rent ind !! når de bliver leveret med respekt.
Jeg ønsker dig et frugtbart opgør, og vender iøvrigt stadig tilbage til dit andet spørgsmål til mig om advarsler.
KH Kastrup

Så! Nu har jeg også sagt det... :o) - og jeg er ikke Pusserpigen (hvis der skulle være nogen der var i tvivl!)
Jeg synes det er et godt ord - evt. titlen til Pusserpigens kommende bog? :o)

citat:"Jeg føler også at forståelsen mellem os landede ret så pludseligt. For mig kommer der en vis forståelse snigende sammen med respekt, og det vigtige her er også at vi fandt en åben respektfuld måde at kommunikere."
Men det skyldes nok ene og alene dine evner indenfor kommunikation etc.så du er sikkert ferm indenfor dit felt:-)
Jeg blev angrebet lidt på den ene front nemlig elkserinden Pusserpigen,og forsvarede så denne flanke sådan lige på og hårdt, som jeg blev tiltalt (fordømmelse osv.) og det blev så den side jeg viste.Personen bag denne grusomme kvinde der gjorde nar af parforholdsfundamentalistertne, er jo en anden...selvfølgelig.Jeg tror jo dybest set selv på min egen tosomhed med min mand, men ville i grunden helst være fri for at ligge under for denne "eneste ene".Og det gør jeg i grunden heller ikke - jeg vil bare IMENS jeg er i et forhold til den "eneste ene" (som for tiden altså stadig er den mand, der har lagt beslag på mit hjerte nu gennem næsten hele mit voksne liv) være til stede 100%. Derfor kunne jeg godt have undværet min affære...og alligevel ikke, for det gav mig så meget,og har også gjort min mand mere opmærksom på at støtte mig i mit fag og i det hele taget i vores fælles hjem mht. kedsommelige gøremål osv. Vi skændes ikke længere om disse små problemer-der er kommet alvoren tilbage nu i forholdet, og det skyldes med garanti at jeg har været mere ligeglad og trukket mig ind´i min egen verden.
Men det bliver svært dette-jeg frygter fremtiden mht.hvordan jeg vil reagerer når jeg igen står overfor min forh.v. elsker. For jeg kan til tider være som en åben bog at læse i - og mærker jeg hans smerte, vilden gå lige ind, for jeg er kommet til at holde alt for meget af ham. Desuden er vi stærkt tiltrukket af hinanden. Så det bedste ville være om vi aldrig mere mødtes!
Jeg kunne godt ønske mig tilbage til tiden INDEN jeg mødte min elsker, også selvom den var svær...ville godt have løst vores problemer af egen drift uden denne "hjælp" udefra, men han har givet mig utrolig meget, så jeg skal vel bare være taknemlig så...
Men tak fordi du Kastrup har været så åben og sød i vores debat her på det sidste.Jeg er ret så overbevist om at du kommer videre nu,og ikke vender dig om eller ser tilbage.Det må vist være nok nu!Bliver man ved,ja så ender man som en saltstøtte ved du .
Jeg føler det hele er optil dig selv nu. At du vinder dit ægteskab tilbage, ved at tro på nuet og gå ind i fremtiden med din mand og dit barn, som et menneske der TØR slippe taget i fortiden og TØR elske helt uden forbehold og ikke GIDER dyrke bitterheden men bare smider det dødsyge kærligheds-regnskab overbord.Man skalvære næsten som et lille barn, der aldrig har mødt noget ondt i verden, for at få virkelig glæde i livet...;-)
Vi snakkes ved...det som lige for tiden hjælper meget, er vores fælles venner og familien.Heldigvis får vi igen besøg imorgen,og det får mig væk fra at tænke på mit splittede følelsesliv, og det stabiliserer mit forhold til min mand netop lige nu,hvor jeg så at sige er "vendt tilbage".
God nat og drøm sødt :-)
Pus

læser at jeg ikke har sympati med hende - kunne det tænkes at når jeg skriver at jeg har ondt af hende så er det for mig det samme??
I øvrigt hvor er din sympati når du nu mener jeg skal have sympati for dig??? - du kalder mig en krampe fordi jeg ikke står og klapper i mine små fede barnehænder over utroskab...
Jeg læser hvad du skriver ud fra min historie (ligesom du læser min ud fra din) og dette gør at jeg kan kun se din handling som en hævnagt over hvad din mand gjorde mod dig - du skriver endda i et indlæg at han selv har lært dig at det er ok at lyve og være utro - hvis det ikke er at fralægge sig ethvert ansvar så ved jeg ikke hvad du vil kalde det?
Så måske jeg bare læser at de handlinger din mand lavede mod dig dengang gjorde dig ondt selvom du indimellem benægter det herinde og du ikke så gerne står ved det - det kan du vel heller ikke hvis du skal forsvare din nuværende utroskab kan du?
*****************************************************
Der er noget jeg har tænkt over pusserpige - nemlig hvad det er hos dig der irriterer mig - og om jeg har samme træk i mig - umiddelbart må jeg sige at jeg har svært ved at sætte en finger på de træk hos mig og kan da alligevel ikke sige mig fri for at jeg har nogle af dem
Jeg har bare ufatteligt svært ved at respektere dig da din måde at debattere på er ved at svine andre til - du læser ikke hvad der bliver skrevet - og svarer i øst når jeg spørger i vest - du benægter de ting du selv har skrevet i andre indlæg og har sat dig selv op på et pedistel hvor du "forsvarer"? elskerinderne mod os kramper - jeg kan bare ikke lade være med at tænke ....Er du en smule forudindtaget? du skærer jo om nogen alle over en kam og det undre mig faktisk hver gang jeg læser at du skriver til Kastrup - for lige der svarer du faktisk rimeligt fornuftigt...
Nej jeg kan heller ikke mødes over hækken med dig - jeg mener du helt sikkert du repræsentere noget - og det er ikke hende min kæreste havde en meget kort affære med...
Tværtimod måske...
Knus
Lotte

der er nok ikke så meget at gøre ved det, du har fastlåst dig selv i en vrede, som ingen og nok slet ikke jeg(;-) vil kunne få dig ud af.
Kun du selv kan det, altså hvis du TØR!!!
Lær lidt af debatten her og især af Kastrup og Nattergalen, der virker langt mere afklarede og ukrigeriske i deres krise...behandling.
Du fokuserer meget på det med HÆVN ikke? Lad mig sige det een gang for alle: Jeg har haft rigelige med såkaldte HÆVNknald som du kalder det,i mine helt unge dage flere der senere førte til stor kærlighed. Så hvis det er dit problem her,så vil jeg da gerne tro på at min reaktion på min daværende kærestes (nuværende mand) åbne forhold til at bolle udenom smittede af på mig...dengang.Men der er nu immervæk gået en del år siden...jeg har været gift med min mand nu i 18år,og her har jeg da haft rig mulighed for at "hævne" mig, hvis det var det det drejede sig om. Der har da nok været rige muligheder hvad det angår,for helt utiltrækkende er jeg da ikke...;-)
Men det er overhovedet ikke det som har været på spil,da min mand og jeg efter syv onde år endelig fandt sammen igen. Her var det bare et spørgsmål om at bekræfte og bekræfte og atter bekræfte hinanden i vores fælles genvundne kærlighed,og så ellers nyde livet sammen, hvilket vi har gjort fuldt ud...nok derfor jeg holder mig så godt.Mange år med kærlighed sætter jo sit præg. For det var som en gave vi fik fra højere sted, at genfinde hinanden...og udover at slikke vores sår,var vi optaget af kun dette ene at bekræfte hinanden i at vi ville leve sammen og elske hinanden på godt og ondt. Og det har vi så gjort og jeg ser denne periode i mit liv som den lykkeligste overhovedet.
Så hvordan jeg skulle have kunnet gå og gemme på en 25årig hævnfølelse, kan kun en syg sjæl fantasere om.
Min kærlighed til min elsker er opstået i en periode,hvor jeg var eller rettere blev tilgængelig for hans attrå.Jeg tror aldrig jeg har mødt en mand der i den grad har overtrådt alle "regler" og bare gået efter mig TRODS han er gift selv og TRODSjeg er gift,og i over et år har holdt ham på afstand.
At han blev min elsker er ja sørgeligt for hans familie (især hvis dette fortsætter)men det var HAM der søgte ud af sit ægteskab og ikke mig. Så selvom det gør ondt for nogen, så faceden sandhed at det ikke altid er elskerinden der "byder op til dans"!!
Du virker så uærlig hele vejen igennem, at aldin snak om at have ondt af din mands elskerinde, falder tilbage på dig selv dobbelt - man tænker sit....
Sunk
Pusser

jeg syntes du er tosset og har en ufattelig masse ting som du ikke tør stå ved og disse ting lægger du tilsyneladende mig i skoene - der er til dato intet af det jeg har skrevet du har tolket eller læst som det er skrevet og nu mener du så også jeg er uærlig -
Dette kommer helt ærligt fra mit hjerte - du har sgu nogle problemer du skal have hjælp til og desværre så fylder de så meget på disse debat sider at du gør det ulideligt for mig at deltage i andres indlæg og dermed debatten herinde... hvis du så trods alt kunne blive på din egen bane men det formår du jo heller ikke
nej jeg har sgu nok ikke ondt af dig eller sympati med dig - jeg mener du meget bevidst fremstiller dig selv med knald i kysen og her vil jeg dog give dig ros - det gør du sgu med ug og slange
God fornøjelse i den videre debat
Lotte

nå.

jeg har slet ikke haft nogen interesse for at se "giraffen", eller mere rigtigt girafferne, for der var flere af dem. da jeg opdagede, at jeg var havnet i et forhold med en omstrejfer af værste slags var der bare én ting i hovedet på mig, nemlig at blive fri for ham hurtigst muligt. Jeg var heldig med at bolig m.m. var mit, så det var en ret let sag. Hvem han har bollet med og hvordan de ser ud er jeg fuldstændig ligeglad med. Det værste ved den historie var at tænke på at jeg havde været forelsket i ham og spildt tid på ham og i en periode støttet ham økonomisk.

og fanden tog ved mig sku jeg hilse at sige, på det punkt blir jeg iskold.. .jeg fandt frem til hendes nummer både privat og arbejde og adresse og hele møget.. hun var bekendt med at jeg var sammen med "ham" og der var børn involdveret, så hun havde haft chancen for at bakke ud .. enhver elskerinde må da ku se at de går med til noget som kan spolere en hel familie hvis de blir taget i deres julelege.. og herved tænker jeg først og fremmest på børnene.. de mister nu mest... jeg opsøgte hende men hun havde desværre ik "nosser" nok til at stå ansigt til ansigt med mig.. so what.. så ringede jeg jo bare og ganske enkelt lovede hende jordens største røvfuld hvis hun så meget som bare skrev til "ham".. osv osv. jeg pakkede "hans ting" satte dem uden for døren, skiftede låsen i døren, og sendte en sms om at han sku finde sig et andet sted at bo, selvfølgelig tog han til hende ( vidste jeg nu godt ) men efterfølgende fik jeg ham til at skrive hvor meget han savnede mig hvor meget elskede mig osv. fik ham ud nogle dage senere og vi dyrkede u know ... jeg kendte ham så godt så jeg vidste han havde bildt hende ind han sku på nat arbejde så jeg ringede hende op selvfølgelig efter at jeg havde sendt omkring 15 sms som han havde skrevet til mig, han vidste ik noget, han troede blot at det var min søster jeg ringede til.. jeg sagde blot hej til hende og sagde at jeg havde en som ville tale med hende og vupti så var han fanget i sit eget Lort... han røg selvfølgelig også a HT der.. så såen er jeg .. ingen ska fucke mit familie liv så meget up uden det har en konsekvens.. hun vidste hva hun gik ind til og det samme gjorde ham...
og i dag tjaaa .. jeg har det kanon .. super...

du er sandelig en "nuzer"!
Kunne du ikke bare have nøjes med at smide HAM ud.Og hvorfor skulle hun have en røvfuld,fordi hun skrev til ham? Du smed ham jo alligevel ud ikke? Gad vide hvad dine børn har fået af mèn efter SÅ megen ståhej.
Elskerinden er og kan aldrig være den skyldige, hvis en mand vælger at være sin kone utro. Forstå det dog, det er jo mændene der SELV vil det. De fleste mænd...tror jeg desværre,hvis jeg skal være helt ærlig her.
Man skal nok ikke forgejle sig noget, når det gælder mænd i alm...

Men hvis du kan holde dig selv ud er det da helt OK.
Hvis det kendetegner dig... så tør jeg næsten ikke tænke på hvor meget Jeres børn skal stå model til nu hvor I skal være ansvarlige forældre overfor Jeres skilsmisse børn.
Hilsen
DGE

for sjovt, altså, til at de får at vide hvad deres mand laver.
;o)
Jeg har logget på en sex-chat, og mændene kaster sig på en, når var man har et feminint navn..
Du kommer nærmere til samtalen, bytter billeder osv. osv. Waw. De falder i "fældet". ;o)De bliver helt begejstret. De er så dumme at de vil altid ringe til dig, men jeg giver ikke min tlf. fordi jeg er jo gift, så de giver mig deres. Nogle har sagt.."ring ikke på det tidspukt fordi min kone er der..osv.." Men så det er på det tidspunkt jeg ringer op og spørger efter han. Konen bliver overrasket og vil vide hvem jeg er, så jeg siger at det mig der boller ham engang om uge eller omvendt.. nogle ligende ting som "Ved du hvor er han hen? Han er ikke mødt op til vores ugeligt sex samvær". Hvis de brokker sig, jeg siger bare "Han sagde at han var single og du var den rengøringsdame. hej hej. Hils han!"
Ja, mange finder på nogle mærkelige historier hen ad vejen at "de er ved at blive separeret osv.."
Man kan også tjekke dem bedre i takken af eniro, du tjekker deres tlf. nummer og tja nogle gange kommer deres adrs. tlf på arbejde frem, konen navn osv.
;o)
Tja mænd er sjove!

or what??
Ja, nogle kvinder er baaareee så dumme...
SUK!
Verdens historien har vist os ikke noget andet.
Måske burde du give kviden et par lussinger og sige at hun må give dem videre til manden. Who knows?

fordi i mændenes verden, fx i den latinske kulturer eller muslimer, den der bliver dræbt er den "utro"..eller begge, men ikke kun elskere eller elskerinden. Især den utro kone er "kaput" med den samme.
Og kvinderne fra disse kulturer mener alligevel at "elskerinden" er skyldig i og det er hende der bliver hængt og had.Men det er mere logisk, den katolske og muslimske kultur har gjort kvinden til lort,hvor der er kun to muligheder for hende : Luder eller none (none med flere variationer: mor, datter, søster, lærerinde)
Men i Danmark?? I har været protestanter i flere hundrede år!!! Hvor en liderligt mand fjernede alligevel kvinden fra kulten (Jomfrue Maria, måske..nogen der en mand kunne få respekt for: sin kone og sine børns mor) og gjorde mulig at præstene kunne have gang i sex, like animals.
I har taget p-piller de sidste 50 år. I har kæmpe for lige stilling 50 år..Men det varer måske stadig væk 300 hundrede år til at mændene bliver sagt til regnskabet.
Hvis verden holder endnu, måske de kvindelige deforme, degenerede og genetiske mutanter fra de generationer der kommer, skal opleve det

bare fordi hun ka holde sig selv ud. Men den mand er sikkert godt tilfreds med at være kommet væk i god behold.
Ser også nogle børn i klemme her!

men du har i grunden ret, - og gør dine medsøstre en stor tjeneste ved at ringe og fortælle dem at 'mænd er sjove' - Det er der nogle der er, helt sikkert, - og så er der også nogle, der bare er 'sjovere'.
Respekt Latina!

... har hørt om sådan nogen selvretfærdige møgsække som dig, der mener de er stor helte og feminister på baggrund af deres dybt perfide handlinger.
Hilsen
DGE

Hun kan dårligt have tid til at udrette alt det hun påstår.

jeg har sommerferie...og denne pause var beregnet til et stop for vores affære, det ved vi begge...men om vi kan holde det, er jeg såmsåt begyndt at tvivle på. Savner ham!
Efter at have hørt visse af de besvegne hystader her på debatten, er jeg da også blevet klar over vi skal være mere end forsigtige mht.at afsløre det mindste. Hans kone har een gang stillet sig op foran mig i al sin magt og vælde (er en del større end jeg) og i blik og attityde vist, hvad hun mener om mig. Men igen er denne affære udelukkende kommet i stand fordi HAN - som hun åbvenbart ikke kan holde på - søgte mig...hvad forbrydelse kan jeg have begået, ved til sidst at falde i med ham. En underskøn mand, der bestemt ikke kan have svært ved at finde villige kvinder! Jeg er smaskforelsket i ham..damn it!
For ham var det så en forelskelse, og ikke bare sex, men havde da været langt nemmere hvis, der kun havde været tale om sex, og vi ikke havde de følelser for hinanden.Men hans kone kontrollerer ham i hoved og r.., så det er svært dette.
Fatter ikke hun gider....

Jeg forstår simpelthen ikke denne din hobby.
?

med et kæmpe EGO der optræder sådan...og hun er da bedøvende ligeglad med sine børn!
De børn er da for alvor traumatiserede, efter at have oplevet et sådant drama!:o(
Det er utroligt at læse, hvor ondskabsfulde visse kvinder bliver, når de svigtes...man kommer til at tænke på om årsag og virkning her kan vendes om...dvs. den virkning de oplever med deres mands utroskab, kunne måske have en årsag i deres eget EGO. Det er jo mest her de føler svigtet (de mest rabiate) og ikke på det mere intime følelsesmæssige plan.
Ligesom der er mange former for utroskab og årsager dertil, er der åbenbart også mange former for reaktioner.....

Ungerne har vel ikke overværet noget af det.
Hvor meget tid bruger du egentlig i at vade i andres dumheder? Har du da ikke rigeligt i dine egne?

blive ved med at koge suppe på de fantasi. Skriv nu den bog og lad vi andre slippe for dit gylle.

eller fik dine sure frugter bare ikke nok sol dag...?
Der har ellers været rig lejlighed til at få varmet flisen..;-)

Du føler dig åbenbart truffet...

for barnlig.

Nå, så alligevel vandt du ikke?
Tænk at to kvinder slås for en mand. Hvor nedværdig og lav.

og "ramt", men hvad kan man sige om "den glade elsker" og sine dybt perfide handlinger? Men hvordan går med french pudlen?
Hopper nu kæledyret ind i en ring omkredset af ild??
*gggg*
Behold den cirkus prinssese, trods alt "frenchi" underholder meget.
;o)
Og lu**ren har ikke begået selvmord mens holder fast på din ben?
Jeg er ikke feminister, hader de feminister.
Møgliderligt svin
Hilsen
LDES

noget jeg gjorde engang jeg havde en række at elskere..
;o)

Jeg slås ikke med nogen kvinde om en mand....har aldrig sunket så lavt. Du skriver du ikke er feminist...det er jeg så til gengæld. At kæmpe imod en kvinde pga., en mand ville jeg da aldrig nogensinde nedværdige mig til!
Han kan komme til mig...og gør han det, som min elsker har gjort...og stadig gør, ja så har jeg ingen samvittighedskvaler mht. at tage ham for pålydende.
Det er jo slet ikke ham jeg ser som manden jeg vil leve sammen med fremover...det er min egen mand, som jeg har svigtet ved jeg. Så slåskamp eller ej...men foregår der en slåskamp er det nok mere i mig selv.
Indrømmet :-(

Sådan noget ville en sand feminist da aldrig gide nedværdige sig til.Feminister har faktsik stor respekt for mænd, så meget at de tager deres handlinger for pålydende. Dvs. de pådutter ikke manden en anden rolle end den han selv vælger at indtage...en feminist tager dette til efterretning og indretter sit liv efter egne regler...modsat de kvinder, der ved morale eller kærlig omklamring forsøger at få manden på "rette spor" !
Håber du kan se forskellen...
Knus
Pus

alligevel...
or what?
;o)

??????????
BYE!
håber at dig og den glade elsker får mening med tilværelsen ved ta knalde hinanden. Husk at den glade skal vende om french pudlens fotografi.
hej hej

Hej Pus
Jeg skrev at de "mener" de er feminister.... men Lantina-Woman frasiger sig som feminist... så konklusion... der er forskel på feminister og hvem der mener de er det.
Det her ender vist bare i en strid om ord
Hilsen DGE

så har du alligevel spredt for meget ben, som du kritiserer alle andre for at gøre ellers.
Din dobbelt morale når nye højder

har så stor respekt for MENNESKER, at hun ikke vil involvere sig seksuelt med den ene halvdel af et (ægte)par, - bare fordi hun kan, men ellers ikke har nogen fremtidsdrømme sammen med vedkommende, udover dyrkning af den fælles liderlighed! Det er sgu så nemt og billigt at være en utro og en elsker, der ikke deler hverdagens sorger og glæder! De oplever kun koncentreret beundring og begær, så længe det varer og med uoverskuelige sorger og problemer både for dem selv og andre. Egne regler?, - godaw do! Handler det ikke mere om at ønske at bruge sin magt?. Husk Dolly Partons 'Jolene', - 'don't take him just because you can'! Behold bukserne på, moster, - og bevar din SELVRESPEKT.

Hvor "feminist" kommer ind i det her.
Og så skal vi iøvrigt ikke være ansvarlige for andre kvinders mænds moral. De må I lære selv at styre! Kan I ikke er I nogle skvadderhoveder.

i øvrigt være ansvarlig for egen moral! - Ka' selvfølgelig ikke lade sig gøre, når man ingen moral har, men er man feminist, er det en ikke uvæsentlig ting. at der er ligeberettigelse mellem mænd/kvinder/mennesker, - og så bør man dog styre sig selv så meget, at man ikke bevidst deltager i løgnagtige personers eskapader. Der er forskel på feminist og egoist!

Hvad var det iøvrigt jeg skulle vinde???
Hvis vi standser det nu (min elsker og jeg) er der tilsyneladende ingen skade sket, medmnindre hans ægteskab snart ryger sig en tur...men det var nok sket alligevel. Så jeg har vel bare været en udløsende faktor.
Fortsætter vi - (frygter det sker, for p.t. har vi kontakt,men mødes ikke)så kan flere blive tabere. Opdager min mand det, vil han gå ned på det tror jeg...og jeg ville tabe mit livs kærlighed måske. Og selvom jeg ikke gjorde, ville jeg ikke kunne holde ud at opleve hans smerte.
Når det gælder kærlighed mellem flere end to indbyrdes, så mener jeg alle taber...hvis man stadig elsker den man svigter vinder man da intet, ved at være utro...udover at følge de følelser man bare ikke KAN fornægte. Her er ikke kun tale om sex-der er stor menneskelig bekræftelse også i min såkaldte affære. Forelskelse opbygger ... så man føler noget udenfor en selv bærer ens liv. Dette er det bedste af det,og sådan føles det for tiden. Vidunderligt at være så forelsket og vide det er gengældt...også selvom afgrunden lurer foran,hvis man altså går videre ad samme vej.
Svært at forlade noget der føles så rigtigt og bekræftende.
:-)

af dit kaudervælske

til at lave skader på andre mennesker? Hvem har tildelt dig den?
Har du aldrig hørt om frihed under ansvar?

;o)

at du ved, hvad du taber. Du har liget beskrevet det. Du er tæt på at formulere mere konkrete næste gang.
;o)

til det første!
Godt set :-)
Den sidste sætning forstod jeg iikke...

Den skade er da forlængst sket i et ægteskab, når manden forelsker sig i en anden kvinde og jagter hende uden hensyn til han har en kone derhjemme....
Jeg kan hverken redde eller skade en anden kvinde i hendes privatliv!!!
Det er noget hun og kun HUN alene kan være ansvarlig for...bl.a. ved at "holde orden i eget hus" så manden ikke løber efter andre kvinder!
Hvorfor er det mon altid elskerinden der skal stå for skud?
Det ser jeg igen og igen, også hos to veninder der har været elskerinder til gifte mænd. Den ene blev til sidst selv gift med manden...men får stadig henvendelser fra han s tidl.kone om hvor meget hun har ødelagt..at hun har splittet en familie osv. Mande går helt fri!
Og den anden veninde....hun er virkelig blevet taberen i det forhold,hvor manden igengår fri. Hans kone har forbudt ham at deltage i aktiviteter med elskerinden (de er kollegaer) og han går til psykolog. Når han har været hos psykpologen ringer han tilmin veninde og siger det er hans kone han elsker,og han har valgt!
Ugen efter er konen på en lille weekendtur,hvorefter han ringer til min veninde og kommer ud tilhende godt gejlet op til sex med hende....hvem er det der skader hvem????

dvs. at healeren ikke har et ansvar ved tyveri ?
I mødet med et andet menneske, da holder du en del af det`s liv i dine hænder... husk det pusserpige.
VASK blot hænder men jeg vil ikke give dig ret ! Viden giver ansvar !!

hvis man opfatter et ægteskab som har man ejendomsret til hinanden, så kan man jo godt sammenligne det med "tyveri" at tage imod den vare der tilbyder sig...;-)
Men uf dog for en forkvaklet og nedværdigende forestilling omkring ægteskabet IKKE at betragte konen/manden som enkeltindivider og FRIE ansvarlige personer,men som en materiel fasttømret enhed. Måske derfor så mange ægteskaber mister eros og virker som en tom skal - dødt!

at din elskers kone er glad og accepterer hans utroskab? Hvad ved du i det hele taget om 'skyldfordelingen' og deres liv i øvrigt, om de er i en krise, der ikke kun skyldes din uansvarlige opførsel udover hvad en utro mand sædvanligvis lukker ud om at 'min kone forstår mig ikke' osv., som hjælper ham med at berettige situationen og fordi han ved det pleaser elskerinden. Konen er også sjusket, mere optaget af andre, forfalder til småkager osv. osv. osv. - ligesom alle dine og andres gifte elskeres koner selvfølgelig altid har skylden for deres mænds utroskab?
Har du aldrig hørt om at selv disse vidunderlige mænd eventuelt også kúnne være årsagen til problemer i parforhold, være dem der sjusker og bruger tid på alt andet en konen, som de dog forventer altid er der for dem, når det passer Pashaen? Har du aldrig hørt om mænd, som forventer alt og giver intet. Du taler meget om at være FRI og om dine VALG. Hvordan kan du dog være interesseret i en mand, som ikke giver sin kone samme muligheder for frihed og valg! Da gifte mænd åbenbart sjældent involverer sig med jomfruer, skulle du også tænke lidt over, at konen, som han nok alligevel har et sexliv med, selvom han sikkert har overbevist dig om det modsatte, ganske uvidende må modtage alt muligt l***, som han har hentet hos elskerinden og hendes øvrige elskere/ægtemand.
- Ærlighed og frit valg til deltagelse i en utro partners sexcirkus er et must i et forpligtende forhold!

Men egen integritet. At du ikke forstår de dybere lag gør ikke vi andre forkvaklede, blotlægger kun din egen forskruethed.

Det er klart, det er jo de skader du er ansvarlig for primært. Hvis der overhovedet er noget der kan skades. Jeg tvivler. Et ægteskab som dit anser jeg ikke for at være noget ønskeværdigt, men nogen er jo nødt til at nøjes. Godt så.

af egne fordomme omkring hvad en elskerine vil og ønsker af sin elsker.
Min elsker behøver ikke forgøjle mig noget om hans kone ikke forstår ham et....det kunne han iøvrigt aldrig finde på at sige.Han har da for meget format til at rakke sin kone ned...så ville han også mig at bestille! Jeg kan fasktisk godt liude hende...og ja jeg mærker også et stik i hjertet,når jeg kan se hun er jaloux på mig. Hun har noget over sig, som gør jeg tror jeg ville kunne lide hende som veninde. Det gør det også svært...
Men igen må det da være hendes helt egen sag om hun kan holde på sin mand. Jeg hare ikke lagt an på ham..tværtom afvist ham de første 8 måneder!
Så når hendes mand er utro må det være et anliggende mellem de to og hvad konen tænker og gør, angår da ikke elskerinden!
Min elsker er meget seriøs,og jeg ved han elsker sin kone et sted stadig,men han begærer hende ikke mere...jeg håber meget at de kan finde gnisten igen, for jeg har ingen intentioner overhovedet om at snuppe ham fra hende. DÈT ville først gøre mig bange, hvis han nu skulle blive skilt,for det erdet sidste jeg ønsker. Jeg vil leve sammen med min soulmate og manden i (størstedelen) af mit liv til jeg eller han dør.
Men det jeg ville sige før var såmænd bare, at disse stakkels koner tilde utromænd,måske også selv svigter i forholdet...

Der er mange andre måder at svigte kærligheden på end lige utroskab!!!

Nu skrev du jo selv den sammenligning med hæleri og tyv sååå...

eller er det din "lillepigekrog" når det ikke går så godt med argumentationen?

du udtaler dig generelt og nådesløst om alle andres fejl, men du selv, din mand, din elsker, ( dog ikke hans kone?) I er bare så rigtige og pragtfulde. Mon ikke dine fromme ønsker '...jeg håber meget at de kan finde gnisten igen, for jeg har ingen intentioner overhovedet om at snuppe ham fra hende' ville virke lidt mere overbevisende, hvis du ikke stod parat med din villighed, beundring og dit begær! Hvorfor skulle han dog arbejde for at redde sit parforhold, når du er så NEM og han kan få, hvad han ønsker, uden alt det bøvl. Dig er han kun sammen med, når han har din udelte, erotiske opmærksomhed. Hvordan skulle en kone med børn OG p.t. en suppevisk af en utro mand, og garanteret en stor usikkerhed og et ganske lille selvværd, skulle kunne konkurrere med en så vidunderlig, erotisk person, som du er NÅR du er sammen med ham. Hvorfor siger du ikke bare som du mener, at du er fløjtende ligeglad med hans ægteskab, børn og kone, når bare du kan udleve dine lyster.
Næh, jeg tror ikke på dig og dine principper/meninger. Tomhed og klicheer! Du kan selvfølgelig altid blive klogere, men pas på, at den afstand utroskab altid giver, ikke ødelægger dit ellers så perfekte forhold til din mand!

er det lige DU taler om?

"rigtige" eller "pragtfulde" ..hverken mig eller min elsker. Ikke i gængs forstand...men vi er det NÅR vi er sammen,og det er det forunderlige og besættende ved forholdet :-)
Jeg er betemt ikke "NEM"...hm, der må vist noget du har misforstået her...min elsker ved stadig ikke hvor han har mig, kun ved han nu, at jeg føler som han gør, og det er i grunden også nok.
At kalde min elsker for en "suppevisk" siger lidt om hvilken ignorant af en person jeg her debatterer med.Men ok.du er styret af fordommeog sikkert også en god portion bitterhed. Han behøver skam ikke have "stor usikkerhed" eller et "ganske lille selvværd"..manden er vidunderlig at se på! Of det VED han godt.Det alene har gjort at han har haft selvsikkerhed nok til at forfølge mig trods min tilbageholdenhed næsten et år...
Han ved udemærket hvem han er, og at mange kvinder tænder på ham.Men det er ikke kun det han vil bekræftes i åbenbart, siden han vælger en ældre kvinde og ikke en ung tøs, som han sagtens kunne få. Jeg er trods alt over 50år,og selvom jeg ser en del yngre ud, så er der immervæk nogle år fra at være en yngre model. Så der er mere end bare sex imellem os...han har brug for mig ikke kun seksuelt,men også fordi han godt vil ses som den jeg ser ham som. Han er ikke bare et lækkert stykke mandfolk...han er langt mere end det.:-))
Jeg er ganske rigtig fløjtende ligeglad med hans ægteskab...hans forhold til sin materialistiske kone er ikke min sag, det må han selv finde ud af.
Men hans børn?
Nej dem er jeg bestemt ikke ligeglad med...men hvadenten jeg er der for ham eller ej,så lider børnene da under at leve i et ægteslskab, hvor kun skabet står tilbage....med et utal af skænderier i det ellers lige nyindrettede samtalekøkken.
PS) Mit forhold til min mand er aldeles ikke "perfekt".Men vi elsker alligevel hinanden højt,og ingen, INGEN vil kunne erstatte, hvad vi er for hinanden...nemlig den nødvendige kærlighed.
Min affære med elskeren er unødvendig...indrømmet...men på en måde SÅ livsbekræftende at det kan føles som en nødvendighed for min og hans videre udvikling.
Forlanger ikke at du lige forstår dette,men jeg ved der er mange herinde der ved hvad jeg taler om. Derfor fortsætter jeg også med at skrive herinde..:-)

Latino-bitchen går bevidst destruktivt mod nogle for hende ukendte mennesker som hun kalder "fjolser".... det er de sikkert også (inkl. mig selv)... men det retfærdigør ikke hendes BEVIDSTE perfiditet.... og blanden sig i andre menneskers liv.
Jeg har såret min kone hårdt ved at være hende utro... men det var ikke målet med min handling at hun skulle såres.

jamen, hvad troede du at dine perfide handlinger skulle føres til...
En idiot forbliver idiot.
En frenchpudle forbliver en hund.
;o)
hej hej

af den 'fordom' at utroskab og løgn medfører en afstand mellem de faste partnere. Jeg er ignorant i den forbindelse, at jeg overhovedet ikke kan se, at utroskab nødvendigvis er den bedragnes ansvar. Bitterhed mener jeg mig ganske fri for, og det er vist helt din egen fordom, at folk, der er uenige med dig er styret af fordomme og bitterhed. Du er har brugt 'den' i utallige indlæg, hvor der overhovedet ikke var belæg for din påstand.
Måske har jeg udtrykt mig uklart, - jeg er trods alt ikke 'forfatter', men udtrykkende ' "stor usikkerhed" eller et "ganske lille selvværd"' brugte jeg om den bedragne kone. Din elsker er helt sikkert Adonis, med et større eller mindre storhedsvanvid! Om han er vidunderlig? Det er han sikkert, når du begærer og bekræfter ham, som det jo p.t. er meget 'trendy' at midaldrende kvinder syntes er interessant med unge mænd.
Du har ret det kan være svært med et ægteskab, hvor kun skabet er tilbage; men måske bliver det endnu sværere at ændre det, når skabet er trefløjet!
Det jeg forstår er at du er din mand utro; det er der mange,også her på SOL-debatten, der også er; men mon ret mange af disse vil give dig ret i at 'den nødvendige kærlighed' lige for tiden ikke betyder så meget for dig som dit forhold til elskeren. Der skal meget til for at retfærdiggøre svigt og bedrag, så jeg gentager mig selv: Pas på din mand, hvis der ikke skal komme en afgrund mellem Jer, så det bliver dig, der står med det tomme skab i dit lækre samtalekøkken!

Hvor mange gange har du ikke selv punket de bedragne kvinder, hvis mand er kommet tilbage til dem efter en affære med en elskerinde, og hvor manden så har talt nedsættende om den tidligere elskerinde.
Det er sket utallige gange; og i de tilfælde, hvor du har skrevet om og til dem, så er det bedragne kvinde, der er bitter og fuld af fordomme, medens manden - i dine øjne - kun nedgør elskerinden for at "føje" sig for sin kone og komme ind i "varmen" igen.
Nu gør du det jo selv: skriver nedsættende om din elskers kone; i dette indlæg er hun materialistisk, men du har jo også kaldt hende andre ting.
Føj for en dobbeltmoral.
Hvornår begynder du så at kalde hende for fordomsfuld, bitter og parforholdsfundamentalist? Det er jo en af dine mærkesager at kalde kvinder bitre og fordomfulde, de, der ikke er enige med dig..... (og jeg er sikker på, at hun ikke deler din mening - i hendes øjne er du en led kælling. Og ja, det er du, og du er også skyld i, at hun har det dårligt - og dermed også at hendes (og hans) børn kan mærke, at det ikke går godt i deres ægteskab.
En ægteskabsbryder - der er, hvad du af - af værste skuffe, fordi du ikke selv vil indse det, men undskylder dig hele tiden med, at "det er ikke min skyld"
Vor herre bevares for en slatten holdning at have.
De fleste af os herinde er altså helst fri for dine mange udgydelser, som bare gentar' og gentar' sig selv igen og igen.

men du beskriver nærmere sørg (med o?)og tabt og et indre hul. Så du må skrive mere direkt: "jeg har et (en eller et?) hul i sjælen".
Jeg har også haft elskere..og fandt ud af de kunne ikke give mig, hvad jeg søgte. Men nu har jeg ikke brug for at føle spænding om at hoppe af med fladskærmen eller lign.
;o)

men du beskriver nærmere sørg (med o?)og tabt og et indre hul. Så du må skrive mere direkt: "jeg har et (en eller et?) hul i sjælen".
Jeg har også haft elskere..og fandt ud af de kunne ikke give mig, hvad jeg søgte. Men nu har jeg ikke brug for at føle spænding om at hoppe af med fladskærmen eller lign.
;o)
..

virker som sort snak. Jeg mener aldrig jeg har nævnt at bedragne koner pr. definition skulle være bitre og alt det andet. Men det er de værste typer man oplever på soldebatten her jeg taler om. Og da slet ikke min elskers kone...ja jeg ved hun er materialistisk, og går op i f.eks. det perfekte samtalekøkken m.m. Men hun er også en varm kvinde, det har jeg især mærket da jeg engang så hende med sit barn. Det gjorde indtryk,og jeg ved jo min elsker går så meget op i de børn..det er dem som betyder alt for ham, og han vil nok ikkekunne klare, hvis konen gik hen og fik forældremyndigheden ved evt. skilmisse.Så hvis vi fortsætter... skal vi være meget forsigtige. Jeg ønsker på ingen måde hans kone skal opdage, hvad vi egentlig har gang i. Hendes mistanke er vakt pga. han har haft svært ved at skjule sine følelser for mig OGSÅ når hun var i nærheden.
Og så igen: Jeg kan på ingen måde tage rollen som ægteskabsbryder på mig! Det er min elsker der er ægteskabsudbryder, ved at have startet alt dette. Jeg kan umuligt gøre for at jeg ved min blotte eksistens har gjort ham kuldret....han forelskede sig i mig fra dag èt,så det var ikke mig der brødindi hans ægteskab, det var ham der søgte UD!
"De fleste af os" er helst fri...hvad i hulen ved du om hvad "de fleste" er i et officielt debatforum? Lyder næsten som når Dansk Folkeparti taler på "de fleste" danskeres vegne...;o)
Jeg har ingen moralske fingre oppe omkring utroskab, så jeg gider ikke klantre de mænd/kvinder der er utro. Der kan være mange måder at være utro på. Seksuel utroskab er jo det vi taler om her,og det kan de fleste vel nok være enige om at fordømme herinde (de der skriver altså) det ligger jo lisomi vores kultur også at fordømme utroskab.
Men der er da mange andre fristelser, der kan ødelægge et ægteskab.Når den ene part ikke længere gider gøre noget ud af sig selv f.eks.det er vel også et svigt!
Nogle lader sig friste af flødeskumskagerne hos bageren, andre af lækre kvinder/mænd....

bliver altså ikke mere forståeligt af at blive gentaget.

Ved du ikke, at i lovens øjne er hæleren lige så skyldig som stjæleren?
Du har INGEN undskyldninger,du kan gemme dig bag ved. Når du går i lag med en gift mand, er du lige så skyldig som ham - oven i købet dobbelt, da du jo påstår, at du er gift!
Hvordan kan du dog være så naiv?
Du er da ægteskabsbryder i allerhøjeste grad - du har brudt dit eget ægteskabsløfte - men det tæller måske ikke i dine egne, uskyldige øjne? Desuden går du ind og kan risikere, at et andet ægteskab bliver ødelagt; ja, ja, det er KUN hans skyld - du er helt og aldeles uskyldig, ikke sandt? Du har intet med det at gøre - han har "taget" dig uden dit vidende.
Hold op, hvor er du langt ude.
Har i øvrigt læst, at når mænd boller ved siden af (utroskab), så "boller" de altid nedad - og det er da helt sandt i dit tilfælde - du må virkelig være bundskrabet!

livssyn,hvor kærlighed sidestilles med egendomsret til et andet menneske, som var det en person man havde KØBT retten til!...det har intet med kærlighed at gøre. Det er egoets hang til at eje og bekræftes i at have magten over et andet menneske. Netop at sidestille utroskab med tyveri og hæleri er jo komplet latterligt. Man skulle ikke tro det var i år 2007 vi befandt os...;o)
Min elsker - hvis han skal anklages for at have følelser for mig - må være ægteskabsbryder, dels ved selv at bryde UD af sit ægteskab, og ved at bryde IND i et andet ægteskab. Men han kunne ikke gøre andet. Det forstår jeg nu bagefter, hvor jeg har oplevet hvor rigtigt det er for os at være sammen.
Nu er dine indlæg jo gennemsyret af en indædt vrede mod mig, der repræsenterer elskerinden. Så en konstruktiv debat med dig opgir jeg...du er simpelthen ALT for personlig og fikseret i et had mod hende der gør mænds seksuelle svigt mulig. Lader hun sig ikke indfange af hans begær, jamen så er manden jo "kun" utro i tanke og ønsker(som om det er bedre!)... men ikke i handling,altsåmed den specifikke kvinde.
Mht. at bolle opad eller nedad...hm. Min elskers kone er under uddannelse, og jeg har en høj uddannelse som jeg lever godt af.Så det med "mænd altid boller nedad" gælder ikkeher...og mon det passer i det hele taget.Jeg boller omvendt "nedad"(rædsomt udtryk iøvrigt) idet min mands arbejde har langt højere prestice end min elskers.
Jeg synes du skulle prøve at falde lidt ned,og forholde dig til vor moderne tids virkelighed,fremfor at sidde fast i et hængeparti fra det forrige århundrede....
Hilsen og fortsat god debat!
Pusserpigen:-)

at lyve, fortie, bedrage og bryde sine ægteskabsløfter til en person man hævder at elske og vil leve med som sin soulmate resten af livet?
Mon ikke også du selv er noget der ligner materialistisk, når du mener DU er MERE end konen bare fordi du har en stor uddannelse og lever fedt af den? Hun har måske menneskelige og medmenneskelige egenskaber til forskel fra dig. Og dit unge kød er ikke nær så højt på strå, som din ægtemand! Nå, nå, - så er det måske derfor du vil beholde ægtemanden i baghånden, mens du går ud og forlyster dig med de lavere klasser!
Hvorfor siger du ikke pænt farvel til ægtemanden og vælger elskeren, når du ved hvor rigtigt det er for Jer at være sammen? Det er dog det ærligste, i stedet for at bedrage en ægtemand og ringeagte elskeren! Du er selvmodsigende, dobbeltmoralsk, hyklerisk, snobbet oven i købet? Du er jo bare en halvgammel, sexgal klimakteriesild fyldt med tomme ord! Vor moderne tids virkelighed! Vorherre bevares! Om ikke før, bliver du nok klogere når din panikalder er overstået om et par år. Pas på med ikke at sidde med en stor efterregning, som du godt kan se du ikke har fået valuta for, men kun tab, - for lige at bruge en materialistisk metafor du kan forstå!

Elskerinden har højere uddannelse end konen...

konen havde en højere moral end elskerinden, er det så stadig opad? Mener du utroskab er et trin op ad 'rangstigen'?

Jeg forholdte mig blot til at du og pusser skrev om uddannelsesniveau.
Men ok der er jo flere emner, i mine tilfælder:
Elskerinden
Uddannelse: Op ad
Moral: Ned ad
Temperament: Op ad
Højde: Op ad
Alder: Ned ad
Madlavning: Ned ad
Fysisk form: Ned ad
Seksuel underernæring: Op ad
Total:
Ned ad: 4 stk.
Op ad: 4 stk.
Sidespringet
Uddannelse: Op ad
Moral: Ned ad
Temperament: Op ad
Højde: Ned ad
Alder: Ned ad
Madlavning: Ned ad
Fysisk form: Op ad
Seksuel underernæring: Op ad
Total:
Ned ad: 4 stk.
Op ad: 4 stk.
Konklusion
Der er ingen indikation af at mænd hverken boller op eller ned. Denne undersøgelse, må dog siges at være basseret på et noget tyndt statistisk grundlag.

det er meget almindeligt her på SOLdebatten!:)
Ingen statistik, kun åbne øjne i omverdenen, fortæller mig at utro meget ofte svigter sig selv, og det de ellers står for, så er det ikke 'nederen'?! - og så alligevel mht. at bolle nedad, - som IKKE er noget jeg har skrevet - så er der dog den sandhed i det, at utro ægtemænd trods alt kun har et kvalitativt begrænset udvalg at vælge mellem. Kvinder af en vis kvalitet, menneskeligt og ikke nødvendigvis udseendemæssigt, uddannelsesmæssigt eller indtjeningsmæssigt, holder sig langt borte fra forhold til gifte mænd.

Det holder ikke en meter.... Jeg kender en del kvinder af menneskelig høj kvalitet (det indre) som har været deres partner utro.
Du har ret i, at utro ofte svigter sig selv.... det samme kan man sige om mennesker der er tro.
Man kan ikke skarpt og sort/hvidt skelne mellem tro og utro mennesker. Der findes utro mennesker der er de ledeste svin, og der findes tro der er varme og menneskelige... og vice versa.
Men vi har hver især vores erfaringer at bygge antagelserne på.

i at vi har hver især vores erfaringer at bygge antagelserne på.
Det er ikke og bliver aldrig min mening at en del kvinder af menneskelig høj kvalitet (det indre) er eller har været deres partner utro. Men der er rigtig mange, der selv tror og især meget gerne lader andre tro, at de har en høj kvalitet: - altså lige undtaget når 'ingen' ser det!
Du giver mig ret i, at utro ofte svigter sig selv.... og hvis du med 'det samme kan man sige om mennesker der er tro', så vil jeg også give dig ret i det, hvis du dermed mener, at man svigter sig selv, hvis man ikke kan eller vil erkende, at den man altid kunne stole på, viste sig at være helt anderledes end man havde 'bildt sig selv ind' og som han/hun gerne selv ville fremstå!
Men lidt sjovt som erfaringer og meninger er delte, alt efter hvilken 'rolle' man har indtaget i et utroskab! Det kunne være interessant at høre en sandfærdig beretning fra en person, der har været i alle 3 roller mens de levede i et parforhold.

Det må jeg sige; flot klaret - og du har jo ret - det er jo manden, der er en sjuft i dette tilfælde. Hvordan tog han det egentligt? - det, at I "holdt sammen mod ham"

Når man udtrykker sig sådan, så menes der altså kun "socialt" - altså klassemæssigt set.
Ligegyldigt hvort ens visse partier ønsker os at være ligestillede, så er det stadig forskel på den sociale klasse, man tilhører.
Og det var det, jeg mente (det var mig, der skrev, at mænd som regel bollede "nedad"
Og jeg giver også anonym2 (tror jeg, det er), at hvis man har en god moral, så boller man slet ikke ved siden af - slet ikke. Sjovt nok påstår Pusserpigen jo, at hun er et supermenneske i alle former og dermed også et meget moralsk menneske - men det er jo løgn (hun tror det måske selv), men hun er jo a- og umoralsk og har ikke megen etik over sig, når hun både kan bryde sit eget ægteskab og bryde ind i et andet, hvor hun oven i købet ved, at der er børn - og gud hjælpe mig om hun ikke også påstår, at hun kan li' kvinden!
Det skriger til himlen, dette her. Og hvis det ikke er ægteskabsbrud - hvad skulle det ord så dække?

Ud fra den definition, så bollede jeg sidelæns.
Jeg giver dig ret i, at det er god moral ikke at bolle ved siden af... ja og hva' så?
Moral og etik er ligegyldigt for mig i denne sammenhæng... det drejer sig om hvor svært det er at tøjle sine følelser for andre mennesker.... og risikoen for at påføre mennesker man elsker stor smerte.

Hvad er i grunden op og ned?
ER det den årlige indkomst,ja så bollede jeg nok opad...er der tale om anseelse sådan generelt og samfundsmæssigt, så bollede jeg nedad...og er der tale om hvilket miljø vi stammer fra,jamen så bollede jeg sidelæns...;-)

hvor i alverden har jeg benævnt mig selv som et "supermenneske"??
Det kan være du opfatter mig sådan - åbenbart - men langtfra sådan jeg selv ser mig!
Ja jeg kan lide min elskers kone..hvad er der nu galt i det. Hvilken norm er det nu det ikke passer indi. Skal man absolut HADE ...er det den enste acceptable norm herinde? Det lyder sådan..suk.
Jeg giver ikke en pind for den "etik" der af mange forsmåede herinde lægges for dagen. Det er rendyrket SELVbekræftigelse og ikke spor andet. Den sang om "den eneste ene" handler jo overhovedet ikke om at ens partner er "den eneste ene" for en selv...nej da, for så havde man vel undt ham/hende mere end det fængsel I tilbyder den i "elsker".!!!
Det jeg kan læse ud fra skriverier al a "anonym" (en del af jer..hm) er at idealet og moralen om "den enesste ene" skal forståes derhen at man SELV er DE ENESTE ENE.
Det er et pubertetsagtigt ønske, for voksne mennesker,der endnu ikke har fundet sig selv - deres egen selvstændige identitet. Det er jo det dette handler om.
Find jeres kerne I jer selv, og ikke udenfor jer selv, så bliver livet meget nemmere.
Sommerknus :-)
Pus

det var vist en sproglig skrubtusse, du fyrede af her.
Skal du opfattes, som du skriver, kan man konstatere, at du kommer i meget lukkede kredse blandt ligesindede, for jeg kan love dig for at bl.a. jeg og mange kvinder jeg kender, nyder når deres EGEN mand viser dem interesse, - og det gør ikke spor, at fanden er løs af og til:)
---eller mener du virkelig, at kramperne, altså os der er tro og forventer troskab, kun nyder andre mænds interesse? Vågn op, bliv ikke nødvendigvis alt for voksen; men hold op med at være så barnagtig!

Hvorfor i alverden har du så ikke fortalt din mand, at du har/har haft en elsker?
Hvis DET ikke er dobbelmoral, så....
Hold kæft, hvor er du dog et sølle væsen.

mand viser interesse..;-)
Ih ja da,det kan vi vist godt blive enige om er skønt.Men viser jeres mand for megen interesse for andre kvinder, ved at begære dem eller har han lyst til at gå videre end det med ANDRE, så er det denne floskel om "den eneste ene" bliver vigtigere end noget andet. Og det er vel at mærke ikke ens mand man tænker på, men sig SELV som værende:
DEN ENESTE ENE.
Vær det dog for jer selv, så kunne det være manden ligefrem fandt jer så tiltrækkende, at han ikkebehøvede at jagte andre!!!

mand viser interesse..;-)
Ih ja da,det kan vi vist godt blive enige om er skønt.Men viser jeres mand for megen interesse for andre kvinder, ved at begære dem eller har han lyst til at gå videre end det med ANDRE, så er det denne floskel om "den eneste ene" bliver vigtigere end noget andet. Og det er vel at mærke ikke ens mand man tænker på, men sig SELV som værende:
DEN ENESTE ENE.
Vær det dog for jer selv, så kunne det være manden ligefrem fandt jer så tiltrækkende, at han ikke behøvede at jagte andre!!!

jeg svarer altid ærligt på hans spørgsmål.Forleden spurgte han mig om jeg da havde planer om at være ham utro,og dertil svarede jeg JA!
Det var i forbindelse med en diskussion,hvor jeg bagataliserede det seksuelle med andre for at være så altafgørende at det kunne ødelægge et ægteskab.
Da vi var helt unge og "bare" kærester, havde min mand jo selv den holdning,hvilket jeg fastholdt ham på...så han måtte lige sluge den, hvilket han gjorde.Han ved udemærket godt hvor han har mig...over tyve års samliv og kæresterier - frem og tilbage - flere år inden, har gjort os begge mere end sikre på vi er hinandens store kærlighed. Jeg er hans livs kærlighed, han er mit livs kærlighed...længere er den ikke,og det kan ingen nok så goodlooking ung HAN ikke ændre på. De følelser er forankret i os begge.
Beklager at måtte bskuffe jer endnu engang...koncenterer jer hellere om at få jeres bitre livssyn forsødet med noget kærlighed. :-)

hvad du snakker om, - heller ikke når du gentager dig selv mere eller mindre ordret.
Det er da helt forståeligt for mig, at en mand har lyst til andre og går videre med det og 'deler sin kærlighed(!) - jeg vil bare ikke deltage passivt og pænt sidde og vente til det måske bliver min tur igen. Sådan et cirkus er mit liv for kort til! Jeg forhindrer ikke nogen i at følge deres lyster, men jeg nægter at være sammen med en utro person. Selv du Pusserpige, med alt dit frisind og rummelighed har vel en grænse for, hvad du vil være vidne til/part i? Det bliver man ikke fundamentalist af. Det er selvrespekt. Alle skal ha' lov til at leve det liv de ønsker, men ingen kan få alt og ingen kan få mig til at leve sammen med en person med flere sexpartnere.
Det er min betingelse for et samliv: Hvis han vælger andre sexpartnere, fravælger han definitivt mig. Har han større ret til polygami end jeg til monogami? Er det fundamentalistisk, egoistisk osv. at der er ting i verden, man ikke ønsker at deltage i. Skulle jeg rende rundt og spille fransk klovn og gøre mig 'tiltrækkende' for at konkurrere mod evt. jagttrofæer? Gud vil jeg ej. Et godt parforhold skal ikke være en konkurrence. Vi skal være tillidsfulde, åbne og ærlige, fulde af kærlighed og hvile i os selv og hinanden og vi skal elske hinanden sådan som vi ER, ikke som vi SYNES.

du skriver er jeg (beklager) faktisk enig med dig i.Så snart der kommer konkurrence ind i billedet, er kærligheden jo død. I et kærlighedsforhold er man det unikke væsen,der ikke kan udskiftes af nogen. Så langt så godt...
Men min pointe er så blot, at værdsættes jeg som den jeg er, både i det indre og ydre, så jeg føler mig ELSKET, så er det nok for mig.Om min partner elsker andre mennesker udover mig, vil jeg ikke føle som et svigt, såfremt jeg får den bekræftigelse jeg har brug for i mit liv. Men bliver jeg målt og vejet og sammenlignet med andre, er det jo en decideret AFkræftigelse af min person (som kvinde og menneske)og så kan det i grunden også være et fedt så om jeg er eneste ene eller en af mange.....

Jeg er ret enig i det du skriver... og jeg acceptere min kones krav om monogami, dog ikke uden at spørge hvorfor.
Min kone og jeg havede i går en snak om hvorfor ikke leve med at ens partner have et diskret sidespring af og til, eller en elsker/elskerinde. Så længe der ikke hersker nogen tvivl om at parteneren giver dig al den kærlighed og opmærksomhed du har brug for, og lidt til.
Er det primært på grund af skade på ego'et og "ejerfornemmelsen" eller er det frygten for at miste sin partner?
Det gav en længere snak, hvor vi også kom omkring kulturelle betingelser fx I USA er utroskab næsten at sidestille med pædofili, mens det i Frankrig først betegnes som utroskab hvis det er indiskret, eller opdages.
For min kone er det primært frygten for at miste sin partner(mig), der får hende til at kræve fuld troskab. Selv om at vi havde talrige eksempler på at nogen finder nye partnere via job eller fritidsinterresser, uden at have været utro tidligere.
Jeg har en anden vinkel, idet jeg mens jeg havde en elskerinde, overøste min kone med rigelige mængder kærlighed og opmærksomhed, hvilket hun også bekræfter, og hun havde/har ikke den mindste tvivl om at jeg elsker hende over alt. Hun kunne heller ikke fornemme at jeg havde "gang i en anden". Og jeg var ikke i tvivl om at jeg ville leve sammen med min kone "til døden os skiller".

Så jeg tror ikke på at man mindsker risikoen for at miste sin partner ved at kræve "nul sidespring", "nul byture" osv. Det der holder os sammen er kærligheden.
Hilsen
DGE

kan risikoen for at miste en partner med et mere favnende sind forstærkes, hvis man udsætter denne for alt for stramme tøjler...
Jeg var også utrolig nem og LET at være sammen med, under min affære,da min mand ikke skulle belastes med at være den, der skulle rumme "hele mig" ;-)
Men også nu, hvor jeg stadig lever med forelskelsens lethed i mig, får min mand glæde af det,idet jeg har svært ved at blive såret eller vred over dagligdagens misforståelser eller bagateller.
Det har da i mit tilfælde, gjort mit ægteskab stærkere,og mine følelser for min mand er blevet mere nærværende...føles som en nyudsprungen kilde, der bare vælter frem og skyller ind over os. Lige nu i denne sommer er det godt og forfriskende.
Pusser:-)

Kære KH ja jeg ringede til ham og fortalte hvad jeg mente om ham, han var ikke serlig stolt af sitiuationen og undskylte faktisk, men forsøgte også at forsvare sig med at det var ham der der hade stopet forholdet.
samlet set mener jeg at jeg havde en posetiv oplevelse af at tale med ham men det kommer nok meget an på vilke person vi taler med, han var en 40 årig moden person som godt kunne se at de var ikke serlig smart det han hade gang i.
Jeg tror at du skal gøre hvad du har mest lyst til og ikke være bange for at tage de verbale smæk der kan opstå.
mvh. ingfyn

Tak for svaret.
Jeg kommer ikke til at se giraffen. Det er besluttet.
Mest for ikke at holde fast i det der er sket. Jeg må altså videre. Hun behøver heller ikke at få sat et ansigt på mig.
KH Kastrup