Nu er du vist også begyndt at få de tanker, som til tider plager mig, og nogen af de andre debattører? Man tænker: Nytter det at deltage i debatten? Er det skønne spildte kræfter at hælde sin oprigtighed ud i cyberspace, når det tilsyneladende ikke har nogen effekt? Står det så grelt til at man kaster perler for svin? For med det meget store antal idiotiske indlæg, kan det til tider være svært at få øje på seriøse og lødige deltagere.
Men der er min erfaring dog, at det er op til en selv, at finde debattører, som deler synspunkt eller holdning til hvad en lødig debat består i. Man skal ignorere idioterne, for at gøre kort proces. Man bør lade være med at indlade sig på tåbelige diskussioner, for selvom man synes man er den, der repræsenterer den fornuftige del, så i det at man går ind i den, giver man de tåbelige argumenter plads. Jo færre idiotiske debatter man deltager i, jo færre iiotiske svar levner man mulighed for at eksistere i forummet.
Jeg har lært, at det ikke er mit, eller nogen andres job at lege ordenspoliti, men at det eneste man KAN gøre, er at være konsekvent i sin stil. Så ved andre hvem man er, og hvad de kan regne med. Og hvis man tilmed stiller krav til sig selv om ikke at svine andre til, så er der ihvertfald EEN deltager, der ikke gør det.
Ace...i det skjulte er der deltagere, der læser dine indlæg og bruger dem til noget. Hvis du forlader debatten, vil de mangle dig. Personligt er sådanne tanker blevet gjort svært til skamme ved de mange anerkendelser jeg har modtaget, hvilket jeg må sige er kommet helt bag på mig og virkelig fortæller mig at det nytter noget at være her!
Vi har allesammen hver vores stil, og du rasler jo temmelig meget med sablen, men det er DIN stil...et bidrag i debatten.
På en måde kan jeg godt forstå, at det kan være svært at debattere på din facon konsekvent, for den må kræve en del adrenalin, men ihvertfald er lixen steget efter du kom på banen ;o) Udover det, tror jeg, at det du har brug for, er at debattere med andre, der gider tage de emner op, som også optager dig....men på en lødig måde.
Du kan kigge ind på nedenstående link, og se om det er noget for dig. Vi er en lille gruppe debattører, der har fået nok af tilsviningen i SOL-en. Vi har oprettet et forum, der hedder "Seriøse Debattører". Vi kan lide at snakke om hvad som helst, den eneste forskel på SOL-en og os er faktisk, at her bliver man smidt ud, hvis man sviner de andre til. Det fungerer ikke som en erstatning for SOL-en, men er et lille fristed når tonen bliver for hård.
http://www.groupcare.dk/da/group.asp?d=0&groupid=476788
Vi er p.t. 17 medlemmer.