Derfor er målingerne så forskellige
17 mandaters forspring til rød blok i den ene meningsmåling. Dødt løb i den næste.
Udgivet samme dag, men med vidt forskellige resultater.
Men hvad er egentlig grunden til, at valgviserne kan stritte så meget i hver sin retning, som tilfældet var det med de fire store meningsmålinger, der blev udgivet fredag på valgudskrivelsesdagen.
Særligt målingen fra Voxmeter for Ritzau, der bonede ud til rød bloks fordel med 96 mandater til oppositionen og kun 79 til regeringen samt Gallup-målingen for Berlingske, der viste nærmest dødt løb med 88 mandater til rød og 87 til blå blok skar i øjnene.
Ifølge valgforsker fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Roger Buch, spiller særligt den statistiske usikkerhed ind.
- Du kan hurtigt få vidt forskellige resultater i disse målinger, når der er en statistisk usikkerhed på ca. 2,5 pct. Så kan du teoretisk set have to målinger med i alt 5 pct. forskel. Men det der gør dem så enormt svære at sammenligne er, at de ofte er taget på forskellige tidspunkter ift. hinanden. Og så varierer metoderne også. Nogle er indsamlet via telefon – andre via nettet, siger Roger Buch til B.T.
Han foreslår, at man i stedet kigger på et gennemsnit af målingerne, som f.eks. Berlingske Barometer.
- Det er det mest retvisende i stedet for at se på løbende målinger, siger Roger Buch.
Hos Voxmeter indrømmer administrerende direktør Anna Midtgaard Christensen, at målingerne fra i går var meget forskellige. Men hun holder fast i, at man kan stole på målingernes resultater… Hvis man trækker usikkerheden fra.
- Det er først og fremmest den statistiske usikkerhed, der spiller ind. Den er på ca. 2,5 pct. i hver måling. Og hvis begge disse målinger, der – i hvert fald for vores vedkommende – er lavet på den mest pålidelige metode, hvor man ringer folk op og ikke bruger nettet, ja så kan der altså godt være så stor forskel, som vi ser i dag.
Men vil det så sige, at der kan være op til 5 pct. forskel på resultaterne, hvis man har to målinger, der hver især har 2,5 pct. usikkerhed?
- Ja, teoretisk set kan de hver især have usikkerhed til en side, selvom de er korrekt lavet.
Hvilke målinger kan jeg så stole på?
- Du kan aldrig stole 100 pct. på meningsmålinger. Men vores er i hvert fald lavet på den mest statistisk valide facon, hvor vi sørger for, at alle respondenter er tilfældigt udvalgt. Derfor laver vi dem heller ikke over nettet, da det vil favorisere dem, der bruger nettet mest.
Udgivet samme dag, men med vidt forskellige resultater.
Men hvad er egentlig grunden til, at valgviserne kan stritte så meget i hver sin retning, som tilfældet var det med de fire store meningsmålinger, der blev udgivet fredag på valgudskrivelsesdagen.
Særligt målingen fra Voxmeter for Ritzau, der bonede ud til rød bloks fordel med 96 mandater til oppositionen og kun 79 til regeringen samt Gallup-målingen for Berlingske, der viste nærmest dødt løb med 88 mandater til rød og 87 til blå blok skar i øjnene.
Ifølge valgforsker fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Roger Buch, spiller særligt den statistiske usikkerhed ind.
- Du kan hurtigt få vidt forskellige resultater i disse målinger, når der er en statistisk usikkerhed på ca. 2,5 pct. Så kan du teoretisk set have to målinger med i alt 5 pct. forskel. Men det der gør dem så enormt svære at sammenligne er, at de ofte er taget på forskellige tidspunkter ift. hinanden. Og så varierer metoderne også. Nogle er indsamlet via telefon – andre via nettet, siger Roger Buch til B.T.
Han foreslår, at man i stedet kigger på et gennemsnit af målingerne, som f.eks. Berlingske Barometer.
- Det er det mest retvisende i stedet for at se på løbende målinger, siger Roger Buch.
Hos Voxmeter indrømmer administrerende direktør Anna Midtgaard Christensen, at målingerne fra i går var meget forskellige. Men hun holder fast i, at man kan stole på målingernes resultater… Hvis man trækker usikkerheden fra.
- Det er først og fremmest den statistiske usikkerhed, der spiller ind. Den er på ca. 2,5 pct. i hver måling. Og hvis begge disse målinger, der – i hvert fald for vores vedkommende – er lavet på den mest pålidelige metode, hvor man ringer folk op og ikke bruger nettet, ja så kan der altså godt være så stor forskel, som vi ser i dag.
Men vil det så sige, at der kan være op til 5 pct. forskel på resultaterne, hvis man har to målinger, der hver især har 2,5 pct. usikkerhed?
- Ja, teoretisk set kan de hver især have usikkerhed til en side, selvom de er korrekt lavet.
Hvilke målinger kan jeg så stole på?
- Du kan aldrig stole 100 pct. på meningsmålinger. Men vores er i hvert fald lavet på den mest statistisk valide facon, hvor vi sørger for, at alle respondenter er tilfældigt udvalgt. Derfor laver vi dem heller ikke over nettet, da det vil favorisere dem, der bruger nettet mest.