3tilføjet af

Det apolitiske fjols

I et indlæg skrev du: "Tror vi på Jesus er vi kristne." Deri har du ret, men vi skal også gøre hans gerninger. I Jakob 2:26 står: "Ja, ligesom legemet er dødt uden ånd, således er også troen død uden gerninger."
At tro på Jesus betyder også at tro på det han siger. Jesus har sagt: "Dette betyder evigt liv: at de lærer dig at kende, den eneste sande Gud, og den som du har udsendt, Jesus Kristus." (Johannes 17:3) Det er ved at læse i Bibelen at vi lærer Gud og Jesus Kristus at kende, og efterhånden som vor kundskab om Gud og Jesus vokser, vokser vor kærlighed til dem også. Desuden vil vi komme til at værdsætte Guds ord mere efterhånden som vi forstår det bedre. Det er altså igennem studium af Guds ord at vi får et nært forhold til vor Skaber.
I Johannes 3:16 står: "For Gud elskede verden så meget at han gav sin enestefødte søn, for at enhver som tror på ham, ikke skal gå til grunde men have evigt liv." Men i vers 36 står: "Den der tror på Sønnen har evigt liv; den der ikke adlyder Sønnen skal ikke se livet, men Guds vrede forbliver over ham." Det er altså ikke nok at vi siger at vi tror, vi må også lyde eller adlyde sønnen, det vil sige at vi må gøre som han siger.
I sin befaling om at gå ud og gøre disciple sagde Jesus: "Gå derfor ud og gør disciple af folk af alle nationerne, idet I døber dem i Faderens og Sønnens og den hellige ånds navn, og idet I lærer dem at holde alt det jeg har befalet jer. Og se, jeg er med jer alle dage indtil afslutningen på tingenes ordning.“ (Mattæus 28:19-20)
De nye disciple skulle altså lære at holde alt det Jesus havde befalet sine disciple, og det er blandt andet at de selv skulle gå ud og gøre disciple. På denne måde ville kristendommen sprede sig, så alle dem der vil, kunne blive disciple af Jesus Kristus. Der skal altså undervisning til, vi må lære at holde alt det Jesus har befalet os.
Du skriver:
"Det forudgående i kapitel 6 og 7 har relation til dette. Skriftstedet siger vi ikke kan retfærdiggøre os overfor Gud. Det er hvad dette skriftsted siger, vi kan ikke retfærdiggøre os udfra tro og slet ikke trosretning. Vores frugter er handlinger, og dem skal vi kendes på."
Jesu bjergprædiken omhandler mange forskellige emner, men du har ret i at vi ikke kan retfærdiggøre os over for Gud. JESUS har betalt for os. Ved at tro på Jesu offers sonende værdi kan vi få tilgivelse for synd og derved blive erklæret retfærdige overfor Gud. Det er troen der frelser, ikke gerninger, men gerninger er en følge af tro.
Du skriver også:
"Mit kendskab til Gud, er vi ikke kan retfærdiggøre os overfor Gud i forhold til hans ord. Det er begrundelsen for Jesus alene. Derfor kan vi ikke vælge en trosretning til retfærdiggørelse for os plads i himlenen. Gud ser på hjertet alene, ikke ydre omstændigheder. Vi skal tro på Gud, vi skal ikke prøve at retfærdiggøre os i forhold til hans ord. Hans ord er alene for at arbejde i os, ikke resultere i beklædning værende Jehovas Vidner, Protestanter, Katolikker eller andet."
Lad mig lige gøre opmærksom på at Jehovas vidner ikke er en kristen trosretning. At være et Jehovas vidne betyder at man er et vidne for Gud. Jehovas vidner er bibelstudenter. Vi har ikke noget jordisk præsteskab. Vor ypperstepræst er i Himmelen. Vi har heller ikke nogen kirkebygninger hvor vi holder Gudstjeneste. Vor Gudstjeneste er at besøge folk og tale med dem om Bibelen. Deres dørtrin er vores prædikestol. Vores opgave er at forkynde den gode nyhed om Guds rige til et vidnesbyrd for alle nationerne, sådan som der står skrevet i Mattæus 24:14, og det gør vi ved at gå fra dør til dør i 236 lande. Du kan læse om Jehovas vidner her. -> http://www.watchtower.org/d/jt/index.htm
Med venlig hilsen, ftg.
tilføjet af

Det er en trosretning

men ikke en kristen trosretning. Kristendommen er en trosretning.
Venlig hilsen, ftg.
tilføjet af

Ordkløveri

For udenforstående er alle religiøse sammenslutninger en trosretning. Men udøvere i disse betragter sig ofte ikke værende, fordi de mener at reprænsentere sandheden.
Venligst
Solkulten.
tilføjet af

Det undrer mig

at du kalder det ordkløveri, når jeg giver dig ret i det du siger. Jeg prøver at være nøjagtig med mit ordvalg. Ellers opstår misforståelser.
Med venlig hilsen, ftg.
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.