.Det eneste sande håb.
.Godmorgen.
De sidste tre dage har jeg skrevet om det trøstende og opmuntrende i at Guds rige ifølge Bibelen er en virkelig regering som griber ind i de jordiske forhold for at sætte menneskegjorte regeringer ud af spillet og selv tage magten, så der bliver paradisiske tilstande på jorden. Men hvornår kan vi forvente at dette sker?
Da Jesu disciple bad om et tegn eller et forvarsel om hvornår han skulle tage magten som konge over Guds rige, så afviste han dem ikke med en bemærkning om at det kunne man ikke vide noget om. Tværtimod svarede han meget udførligt på spørgsmålet, som vi kan læse i det 24. og 25. kapitel af Mattæus-evangeliet. Fireoghalvfems vers i alt optager hans svar.
Når mange i dag afviser tanken om at man kan vide noget om tiden for Kristi komme, henviser de til fire af disse vers, dér hvor Jesus siger: 'Den dag og time kender ingen,' og dér hvor han taler om at han kommer overraskende som en tyv om natten. (Matt. 24:36, 43, 44; 25:13) Åbenbart taler Jesus her om at han ikke var i stand til at tidsfæste
den nøjagtige dag og time. Men anderledes var det med det tegn og forvarsel disciplene bad om. Det brugte han de resterende 90 vers til at beskrive. Han sagde for eksempel at der skulle komme 'en stor trængsel hvis lige ikke havde været fra verdens begyndelse indtil nu, og heller ikke senere skal komme. Og dersom de dage ikke blev afkortet da blev intet menneske frelst.' - Matt. 24:21, 22.
Optakten til denne store trængsel skulle være krige, hungersnød, epidemier, jordskælv, lovløshed og had. (Matt. 24:7-9; Luk. 21:10-12) 'Lær en lignelse af figentræet,' siger Jesus. 'Når dens grene først er blevet saftfulde og får blade, så skønner I, at sommeren er nær. Således kan I også skønne, når I ser alt dette ske, at han er nær for døren.' (Matt. 24:32, 33, da. aut.) Millioner af mennesker er opmærksomme på at vi aldrig før i historien har haft så vanskelige forhold i verden som dem vi nu oplever, så altomfattende og afgørende for hele menneskehedens fremtid.Ingen mennesker er uberørt af dem, og hvis de i vor atomalder, denne terrorens tidsalder, får lov til at udvikle sig uden indgriben, sådan advarer flere og flere politikere og videnskabsmænd og militærpersoner, vil ingen blive frelst. For dem som i de nuværende tilstande ser Jesu tegn eller forvarsel, må svaret på spørgsmålet om hvornår Guds rigetager magten derfor blive: Meget snart. Meget snart vil Kristus tilintetgøre vor gamle djævelske verdensorden i en trængselskatastrofe som han selv sammenlignede med Noas dage. Bibelen kalder den krigen på Guds, den Almægtiges, store dag. (Matt. 24:37-39; Åb. 16:16) Et selektivt slag hvor kun det onde eller de onde rammes. Der vil være overlevende. For i Åbenbaringens bog, kapitel 7, læser vi om 'en stor skare' som kommer ud af 'den store trængsel'. Om deres verden hedder det i Esajas' billedsprog, i det 65. kapitel af hans bog: 'Der skal ej mer høres gråd, ej heller skrig. . . . Da bygger de huse og bor der selv, planter vin og spiser dens frugt; . . . de skal ikke have møje forgæves, ej avle børn til brat død; . . . Førend de kalder, svarer jeg; endnu mens de taler, hører jeg. . . . der gøres ej ondt og
voldes ej men i hele mit hellige bjergland, siger [Jehova].' - Versene 19-25.
Tanken om Guds nært forestående indgriben, som betyder at hans dejlige jord befries for et ondt styre og at du og jeg har mulighed for at være blandt de overlevende hvis vi underordner os Guds rige, er den ikke meget opmuntrende for dagen og livet? Allerede nu i dag har dette håb indflydelse på vort liv. Det giver os en fred og glæde som gør at vi af hele vort hjerte kan pege på Guds rige som vort eneste sande håb.
Godmorgen, og hav en fortsat god dag.
De sidste tre dage har jeg skrevet om det trøstende og opmuntrende i at Guds rige ifølge Bibelen er en virkelig regering som griber ind i de jordiske forhold for at sætte menneskegjorte regeringer ud af spillet og selv tage magten, så der bliver paradisiske tilstande på jorden. Men hvornår kan vi forvente at dette sker?
Da Jesu disciple bad om et tegn eller et forvarsel om hvornår han skulle tage magten som konge over Guds rige, så afviste han dem ikke med en bemærkning om at det kunne man ikke vide noget om. Tværtimod svarede han meget udførligt på spørgsmålet, som vi kan læse i det 24. og 25. kapitel af Mattæus-evangeliet. Fireoghalvfems vers i alt optager hans svar.
Når mange i dag afviser tanken om at man kan vide noget om tiden for Kristi komme, henviser de til fire af disse vers, dér hvor Jesus siger: 'Den dag og time kender ingen,' og dér hvor han taler om at han kommer overraskende som en tyv om natten. (Matt. 24:36, 43, 44; 25:13) Åbenbart taler Jesus her om at han ikke var i stand til at tidsfæste
den nøjagtige dag og time. Men anderledes var det med det tegn og forvarsel disciplene bad om. Det brugte han de resterende 90 vers til at beskrive. Han sagde for eksempel at der skulle komme 'en stor trængsel hvis lige ikke havde været fra verdens begyndelse indtil nu, og heller ikke senere skal komme. Og dersom de dage ikke blev afkortet da blev intet menneske frelst.' - Matt. 24:21, 22.
Optakten til denne store trængsel skulle være krige, hungersnød, epidemier, jordskælv, lovløshed og had. (Matt. 24:7-9; Luk. 21:10-12) 'Lær en lignelse af figentræet,' siger Jesus. 'Når dens grene først er blevet saftfulde og får blade, så skønner I, at sommeren er nær. Således kan I også skønne, når I ser alt dette ske, at han er nær for døren.' (Matt. 24:32, 33, da. aut.) Millioner af mennesker er opmærksomme på at vi aldrig før i historien har haft så vanskelige forhold i verden som dem vi nu oplever, så altomfattende og afgørende for hele menneskehedens fremtid.Ingen mennesker er uberørt af dem, og hvis de i vor atomalder, denne terrorens tidsalder, får lov til at udvikle sig uden indgriben, sådan advarer flere og flere politikere og videnskabsmænd og militærpersoner, vil ingen blive frelst. For dem som i de nuværende tilstande ser Jesu tegn eller forvarsel, må svaret på spørgsmålet om hvornår Guds rigetager magten derfor blive: Meget snart. Meget snart vil Kristus tilintetgøre vor gamle djævelske verdensorden i en trængselskatastrofe som han selv sammenlignede med Noas dage. Bibelen kalder den krigen på Guds, den Almægtiges, store dag. (Matt. 24:37-39; Åb. 16:16) Et selektivt slag hvor kun det onde eller de onde rammes. Der vil være overlevende. For i Åbenbaringens bog, kapitel 7, læser vi om 'en stor skare' som kommer ud af 'den store trængsel'. Om deres verden hedder det i Esajas' billedsprog, i det 65. kapitel af hans bog: 'Der skal ej mer høres gråd, ej heller skrig. . . . Da bygger de huse og bor der selv, planter vin og spiser dens frugt; . . . de skal ikke have møje forgæves, ej avle børn til brat død; . . . Førend de kalder, svarer jeg; endnu mens de taler, hører jeg. . . . der gøres ej ondt og
voldes ej men i hele mit hellige bjergland, siger [Jehova].' - Versene 19-25.
Tanken om Guds nært forestående indgriben, som betyder at hans dejlige jord befries for et ondt styre og at du og jeg har mulighed for at være blandt de overlevende hvis vi underordner os Guds rige, er den ikke meget opmuntrende for dagen og livet? Allerede nu i dag har dette håb indflydelse på vort liv. Det giver os en fred og glæde som gør at vi af hele vort hjerte kan pege på Guds rige som vort eneste sande håb.
Godmorgen, og hav en fortsat god dag.