er det ikke nok nu ??
jeg har gennem de sidste 4.5 år , haft et underlig forhold til en mand. Det blev indledt, mens jeg var såret, efter at havde forladt min samlever,kunne ikke klare at bo sammen med min samlever mere pga af alkohol og jalouxi .jeg mødte manden, jeg blev gravid efter to md, jeg valgte at få barnet, selv om manden ikke ønskede det, mandens familie var også imod. men jeg følte at jeg gjorde det rigtige..fødte min dreng efter en meget grim graviditet, med mange grimme ord, du skulle da have haft en abort sagde manden tit og det samme gjorde mandens familie. jeg har godt arbejde, og havde en datter på 14 og havde gode kår at tilbyde mit barn..jeg elskede meget min lille dreng, men det var bare så mange problemer hele tiden.. til og fra mellem mig og barnets far. manden drikker og hans familie kunne ikke accepter mig og barnet, jeg prøvede og prøvede men det var ikke lykken, når manden var fuld, var jeg er luder, sæk, osv. de gode tider i vores forhold, var vi sammen, men mandens familie ville ikke se min dreng, de ville ikke hilse på os på gaden. det gør altså ondt, at bedstemor/bedstefar bare lader som de ikke kender os. de ville ikke komme til mit barns fødselsdag. jeg kunne ikke holde til det.
jeg prøvede og prøvede, skrev et brev til mandens mor, intet hjalp. jeg kunne til sidst ikke holde manden ud, jeg tabte lysten til ham. kunne ikke klare lugten af alkohol mere.'
jeg sagde stop, og nu er manden meget ked af det og vil ikke se min dreng mere.
er det mig eller hvad skal jeg gøre.
jeg prøvede og prøvede, skrev et brev til mandens mor, intet hjalp. jeg kunne til sidst ikke holde manden ud, jeg tabte lysten til ham. kunne ikke klare lugten af alkohol mere.'
jeg sagde stop, og nu er manden meget ked af det og vil ikke se min dreng mere.
er det mig eller hvad skal jeg gøre.