Virkeligheden ..

Løber og løber, kommer ingen vegne prøver at flygte fra mine problemer.
Men det lykkes ikke. Nogen gange glemmer jeg dem i få sekunder.
Men så er de der igen, snager i mig, æder mig op indefra.
Kan ikke forklare det. Folk tror det bare er noget jeg opdigter. Bare pågrund af jeg ikke kan finde en forklaring.
Men jeg ved det er der, det gør så pisse ondt bare at få at vide man skal tage sig sammen, når folk ikke aner hvad de snakker om.
Ville bare ønske jeg kunne forklare hvad det er der gør jeg føler sådan.
Men kan ikke få ord på hvad det er der gør så ondt.
Tror bare jeg klader det "Virkeligheden."

hvad har du gang i, syntes det er SMAGLØST at du voksne menneske laver dette nummer.
er du helt rask ?

stop dog dette lyveri.
virkeligheden skriver du om ?
hvad med at skrive sandheden om din alder ?

do er for meget at lade som om du er et barn, kom dog ned fra din sky.

Du bør træne lidt mere på din pausekommatering (3 fejl)
Der er en enkelt stavefejl.
Din IQ-test fra sidste uge, bestod du med glans, du fik 13....

Jeg gav mig tid, til at læse dine digte igennem, troede først på dit første digt, men er skuffet, hvorfor lyve om din alder, må give de andre ret.

Tror ligesom de andre heller ikke du er 12 år gammel...
Men hvis du er, så ta det som en kompliment! :)
Hvis du ikke er, så er det bare ekstremt patetisk.

Må simpelhen tilføje det er for dumt at diskutere en andens alder! Se dog på indholdet, der efterlyses indlevelse i en situation en følelse - og alt der bliver svaret er i vil vide mere om alderen! Tsk - herfra lyder der et suk og en erindring om den gang jeg var tolv og ingen kunne forstå følelserne og tankerne - og alt bare var en FASE! så lidt indlevelse kommer der som svar på din tråd.
Vælger at lytte til indholdet og ikke blot at se på profilnavnet
Kram herfra

Jeg kan jo iik bevise at jeg er 12 år,
for i kan ikke se mig, men jeg kan sige at jeg er det og hvis i ikke tror på det er jeg ligeglad !
Synes bare det er uretfærdigt at dømme på den måde.
Måske er det at skrive bare mit talent, ikke for at lyde selvglad eller sådan noget ..
men alle har noget de er rigtig gode til, eller også blir' de bedre og bedre.
Og jeg har altid skrevet meget både i skolen og derhjemme.
For at fortælle lidt om hvem jeg er, så i måske vil tro mig ..
Så heder jeg Anna Felicia og mit efternavn siger jeg iik :-/
Jeg er født i 1994 og er 12 år ..
Mine forældre er skilt, og skændes rigtig rigtig meget når de enelig prøver at tale sammen ..
Min mor havde en kæreste for nogen måneder siden der ikke var sød mod mig, han slog mig tre gange i løbet af et halvt år og skælte meget ud på mig,
før jeg viste at de var kærester, vågnede jeg midt om natten og så fra mit værelse ned i stuen at der var starinlys og to skikelser der lå i sofaen, jeg kunne kun se deres skygger, jeg var meget bange og troede det var indbrudtyve eller sådan noget, så jeg ville gå ind til min mor men først gik jeg ned i stuen og der så jeg min mor ligge, kun med et tæppe over sig og hun prøvede at dække Sten med et tæppe men jeg viste det jo godt .. Hun sagde at hun kom lige om lidt, så jeg lagde mig tilbage i min seng og der lå jeg i flere timer og grad, men hun kom aldrig !! først næste morgen så jeg en sedel på bordet hvor der stod hun var taget i sommerhus med sin nye kæreste Sten, og der stod jeg så ?? min far arbejder ALTID så jeg har iik rigtig noget forhold til ham ..
Nogen måneder efter min mor havde slået op med Sten opdagede jeg at hun var i seng med en anden som jeg så fandt ud af heder Carsten hun har aldrig fortalt mig noget om ham men hun tag tit ud til ham uden mig.. i nogen dage så jeg bare helt alene, men nu har min lære talt med mig om det og jeg er begyndt at gå til psykolog fordi jeg skær mig, så jeg for hjælp og det går bedre men er stadig tit ked af det .. ??

Hej anna
Jeg tror skam på dig og synes det lyder godt du har søgt hjælp hos din lære.
Pas nu rigtig godt på dig selv og husk du ikke er alene med dine oplevelser - det sker også for andre piger.

Din alder rør mig ikke. Men du har brug for nogle venner, nogle at snakke med. Nogle der kan støtte dig og bakke dig op, når livet er for surt.
Det har alle brug for uanset alder.
Tro på livet, det har meget mere at byde på.

Hej. Mange søde mennesker der har skrevet til dig, men også nogen der nok ikke lige har forstået du har det skidt. Mine forældre har været nøjagtigt som du fortæller + at min mor fik tæsk nogen gange.. og jeg har virkelig også haft det skidt og gået til psykolog, nøjagtig som du fortæller.. Er rigtig glad for at høre at du har gået til din lære og fået hjælp, for det gjorde jeg ikke og det endte med jeg blev indlagt som 13 årig. Jeg er så 18 nu, og jeg kan fortælle dig at livet bliver bedre og bedre for hver dag😉og kan sige til dem der ikk rigtig forstår dit problem, men kun tænker på din alder, at de skal være heldige for at de ikk har haft sådan et liv. Men en ting du kan som, så mange andre ikke kan, (her i blandt mig selv) er at sætte ord på dine følelser, og det er virkelig en flot ting at kunne😉undskyld det blev lidt langt det her.. Du er altid velkommen til at skrive tilbage hvis du har brug for en at snakke lidt med. Og husk en ting, som alle folk skulle tage at tænke lidt over.. Viden om livet, har ingen alder🙂du må hygge dig. mvh martin