Musik fra din barndom

Jeg har fundet et middel til rigtig at peppe mig op her i min hademåned januar. Musik fra barndommen. Eller ens teenage år rettere. Dét er morsomt og man bliver helt i hopla. Kan godt anbefales :0) Var teenager i 90´erne. Det var meget skidt musik man hørte der (hvad pop angår) men det er sjovt at høre nu :-D

og det er søndag. Den gør mig altid i så godt humør :0)

Min første indskydelse da jeg så din overskrift og dit nick, var "Et øje i det høje" men det er nok ikke din barndom.

Jeg syntes at musikken i 90'erne var klart bedre end i dag.
Hvad jeg hørte som teenager, ja så skal vi jo tilbage sidst i 60'erene, først i 70'erne, og det var blandt meget andet The Doors, Ten Years After, Led Zeppelin og Deep Purple, The Beatles og Rolling Stones.

TOP30 og TOP40 og to fingre klar på kassettebåndoptgeren og en masse eder og forbandelser, hver gang Mylius snakkede ind over sangene! (det SKULLE han vist gøre, netop fordi så mange optog musik fra radioen).

Jeg var vel ikke mere end 11-12 år, da jeg elskede at hade hende, men alligevel sang med på "Se Veneeedig og døøø!" og Ivan og Lecias "Hvor skal vi sove i nat". Eller Sebastians "Roooomeo og Juulie" som jeg altid forbandt med traurige, mørke søndagsvinteraftener hvor weekenden var sluppet op, hehe..men alligevel kunne jeg ikke undvære at høre sangen :-)
Eller Tøsedrengenes musik, som jeg havde helt for mig selv da jeg gik i 5. klasse (de brød først igennem året efter), men som alle hører nu i retro-mode...meget sjovt :-)
Eller et par år senere med Mel & Kims "Respectable" og så ca samtidigt (eller var det året efter) C.V. Jørgensen med "Costa del Sol", "Livet er Lykken" og "Indian sommer".
Og så kom Duran Duran, Erasure, Depeche Mode, Pet Shop Boys og Wham jo pludselig og afbrød alle mine Queen-plader med en gang letfordøjelig pop og en masse ørehængere som jeg igen elskede at hade men alligevel hørte i det skjulte, ligesom jeg hørte Michael Jackson i det skjulte, hihi :o)

Ved du der ligger en by lige ved siden af Venedig der hedder DØ - ikke stavemåden men udtalen?

Nej, det vidste jeg faktisk ikke. Om man skal tolke sådan en dobbelttydning ud fra Pia Raugs tekst ved jeg ikke...men kunne da være sjovt, hvis det var tilfældet :-)