Hvor er vi mange der lever et liv uden kærlighed og tryghed - Jeg ved hvorfor jeg er dømt til at leve "alene-livet" - fordi jeg altid har vist min "perfekte" omverden, at jeg har kunne klare alle problemer helt selv. - og hvor fik jeg så den ide fra? - jo - ingen havde tid til at lytte til mig da jeg var barn - jeg er opvokset med at skulle klare mig selv - også følelsesmæssigt....
Jeg har nu rundet de 35, og jeg er tæt på at fordømme alle familiemedlemmer der ikke vil forstå at selv den sejeste tøs, kan knækkes - det er kun et spørgsmål om itensivitet og tid.
Jeg er knækket - jeg gider ikke mere - jeg fortalte mine forældre for 2 uger siden at jeg følte det som var jeg ved at midste fodfæstet - jeg kunne ikke længere rumme den masive modstand fra min omverden på egen hånd. Mine forældre ville ikke høre mig - eller også turde de ikke.
Ét er at have problemer der er seje at komme igennem - men det værste er, Ikke at have nogen at tale med om problemerne - hvorfor vil mennesker ikke hjælpe hinanden? hvad f.. har vi dog at midste - personligt - har jeg alle dage sat en ære i at hjælpe andre - men den dag jeg selv har brug for hjælp (og det er NU) - så er der ingen der tager telefonen.
Min bedste ven (mig selv) gør hvad hun kan for at holde mig oppe - hun snakker konstant med mig om hvorfor "folk" konsekvent er ude på at skabe problemer, hvorfor det er ligegyldigt at hun ikke har andre at snakke med end sig selv.
Ved I hvad jeg snakker om? - kun at have sig selv at rådsprøge? Alle I kloge hoveder - vær søde at behandle mig ordentligt hvis i svarer - jeg er nede - ødelagt - færdig, giv mig støtte og ikke skænd og dumme spørgsmål - på forhånd tak
tilføjet af lgbache
Jeg har læst og læst
frem og tilbage på svarene på dine indlæg og spekulerer på forskellige måder, hvordan du måske kan gøre, men det er ikke så let endda. Du er jo gået ud i åben debat og jeg synes fremfor alt, at det i sig selv er en fornuftig måde at gribe tingene an på. Det at få gode råd fra andre, som har erfaringer, som du selv eller ved noget om det. Jeg forstår jo, at du er i et dilemmma, hvor dine følelser er i klemme. Familien, som er en plage, som du vil tage afstand fra osv. Du vil sælge dit hus og flytte nærmere jobbet for at få mere tid til dine børn. Jeg synes du er godt på vej til at tænke ud forskellige lösninger og vil göre noget. Det er godt! Du må jo tænke og agere praktisk. Det hjælper i hvert fald noget. Det, du behøver, er FORANDRING ! Situationen er uholdbar, som den er. Jeg tror ikke, at du kan forvente dig så meget af din familie, så det er nok bare, at afskrive den. At han ikke svarer på telefon eller sms er vel et tydeligt tegn på, at han er sur eller forvirret eller helt enkelt ikke vil have med dig at gøre mere. Hvis du vil have svar på et sms fra ham er du nok nødt til at skrive noget, som han kan svare på - et eller andet praktisk, som f.eks om han vil flytte en busk i haven eller noget. Noget han kan tage stilling til om han vil udföre rent praktisk uden at der er blandet følelser i det.Forsøg at være så "saglig"/"kold", som muligt, om du tager kontakt med ham eller helt enkelt være stærk og drop ham totalt. Du skal ikke lade dig psyke ned af hans forbandede måde at behandle dig på. Du har jo fremfor alt børnene - så hold fast i dem. De er trods alt det vigtigste i dit liv. Se om du kan få kontakt med Mummi og LadyMio på sms/telefon og snak med dem. Det er helt sikkert gode seriøse mennesker, som vil dig vel. 2112 tror jeg ikke så meget på hmmm. ønsker dig lykke til. Jeg tror på dig ! Sæt foden i døren! Tag en vigtig beslutning om at du er meget mere værd end at blive trampet på på den måde. Vær stolt over dig selv og dine børn. Flyt på møblerne - tapetsere om - blomster på bordet - leg med dine børn - få mio eller mummmi på kaffe/te - tag frem dit gode humør - gør noget med dine børn, som både de og du synes om. Se dig omkring i dit hus, hvad kan du gøre, som forandrer og fornyer❓Smid noget ud af det, som får dig på dårligt humør Ting/sager ! Vær god ved dig - det fortjener du !
tilføjet af allifaf
Du er god
Tak, du er kommet med mange gode forslag - jeg smilt da jeg læste om fornyelse, for det er lige nøjagtigt det jeg gjorde for bare 14 dage siden.
- Du har nemlig ret - for at milepæl i ens liv skal have optimal virkning, skal det ligesom synliggøres.
Både ladyMio og Mummi har været rigtig gode - men du er absolut heller ikke uden evner!
Vel har jeg lyst til at have kontakt med dem (også dig) på en lidt nemmere måde end dette, men jeg er lidt tilbageholden - jeg vil ikke være til nogens belastning - her kan du jo selv vælge om du vil give et bidrag eller ej - kan du følge mig?
Jeg får god bistand fra "Løven" (tror nok det er det han hedder herinde) på min private mail. Ved at "snakke" med ham, ved jeg at min beslutning om at få dette vanvid stoppet er rigtig - altså det med (eks?)kæresten. Min familie... nej - jeg har behov for min familie, godt nok er det hårdt når de takker nej til at tage del i mine sorger - men de er jo gode at have når det går godt - havde jeg bare 3 venner inden for en raidus af 2 km - ville jeg sikkert følge dit råd. - men jeg er bosat et "venne-mæssigt" - øde sted, så jeg må holde fast i det jeg har. - også selv om det ikke er "godt nok".
jeg vil gerne høre mere fra dig - så hold dig ikke tilbage...
tilføjet af mummi-39
Kære glad..
-Allerførst...
Det er så rart, at læse hvad du skriver til Allifaf, og jeg forstår hun er glad for din kommentar til hende her..
Dit "nick" er altså valgt med megen stor omhu, for mam blir glad i dit selskab her i SOlen..
Dernæst vil jeg takke for den kommentar du giver til både Lady Mio og Jeg..
Det er så gode råd du giver her, men det kan jo være svært, at efterleve alt , da vi jo også geografisk er megt spredt her i SOlen..
Da det står på Lady Mios´s profil, tror jeg ikke det gør noget at jeg også kommentere, at hun bor i Århus som jeg selv gør..
For ved gud det kan være så berigende, at tale med og få nye venskaber i en sådan situation..
Jeg personligt vil gerne ud med min lille sejr og meget store glæde i disse dage..
Jeg skal til, at begive mig ud i alt det jeg har søgt og længes så frygtelig efter, i meget langt tid,..
Det bliver både befriende , men også med en noget hjertbanken, at jeg nu skal til springet, langt om længe..
Jeg har fået den bolig jeg så desperat har søgt, da jeg personligt ikke kommer vider med mit liv , før jeg kommer herfra hvor jeg bor nu..
Guddd, jeg får da travlt nu, det er allerede fra 15.oktober..
Nu skete det, med morgenposten fredag og mit hoved er fyldt til bristepunktet med, for en gangs skyld, positive, glade tanker..
Hmm.. Har lige nu i formiddag, været ude og se MIT hus, MIN have, jeg er lykkelig, en fornemmelse jeg troede var forsvundet fra mit system, men men den var der endnu..
Alle SOL-stråler må gerne glæde sig her på mine vegne..
*Lykken Er; Når noget lykkes, se det er for mig dobbelt lykke*
Bare jeg kunne give det vide til andre..
Det blev langt, men jeg lod mig rive med af ren glæde, og det måtte bare ud..
Fortsat dejlig søndag til dig Glad...