1tilføjet af

Det er farligt at arbejde.

Fra skadejournalen: Jeg gav slip på rebet
En sørgmunter beretning om en muresvend
Jeg skriver, fordi De udbeder Dem yderligere oplysninger vedrørende
min ulykke. Jeg havde på skadesanmeldelsen i rubrikken ”Hvorledes
skete ulykken?” anført DÅRLIG PLANLÆGNING, som årsag til mit
ulykkestilfælde.
Efter som De ønsker, jeg skal forklare det mere indgående, håber jeg følgende detaljer vil være tilstrækkelige.
Jeg er murer, og på ulykkesdagen arbejdede jeg alene på et fladt tag på en ny 6-etagers ejendom. Da jeg havde afsluttet mit arbejde, havde jeg ca. 50 mursten tilovers (omkring 110 kg.)
I stedet for at bære dem ned i hånden, besluttede jeg at sænke dem ned i en træbalje ved at bruge en talje, der heldigvis var anbragt på bygningens side oppe under taget.
Efter at have bundet rebet godt fast nede ved jorden, gik jeg op på
taget, svingede træbaljen ud og læssede murstenene. Så gik jeg ned igen
og løste rebet, idet jeg holdt godt fast for at sikre en langsom og forsigtig
nedsænkning af de ca. 100 kg. mursten. Bemærk at jeg på skades-
anmeldelsen anførte, at jeg vejer 71 kg.
På grund af min overraskelse over at blive revet væk fra jorden så
pludselig, mistede jeg åndsnærværelsen og glemte at give slip på rebet. Det er vel unødvendig at sige, at jeg i en pæn fart fræsede op langs hussiden.
Omkring 1.sals højde mødte jeg træbaljen, der var på vej ned. Det forklarer kraniebruddet og det brækkede kraveben. Dette møde nedsatte kun farten lidt, så jeg fortsatte min hurtige opstigning, og standsede ikke før fingrene på min højre hånd var 2 knoer dybt inde i taljen.
Heldigvis på dette tidspunkt havde jeg generhvervet min åndsnærværelse
og var i stand til at holde godt fast i rebet trods smerterne.
Omtrent samtidig ramte baljen jorden… og bunden gik ud af baljen.
Befriet for vægten af stenene vejede baljen nu ca. 20 kg. Jeg refererer
igen til min vægt anført på skadesanmeldelsen.
Som De måske kan forstå, begyndte jeg en hastig nedtur langs bygningens side. I 3.sals højde mødte jeg træbaljen på vej op. Dette ligger til grund for 2 brækkede angler og hudafskrabninger på benene og den nederste del af kroppen.
Mødet med baljen nedsatte hastigheden tilstrækkeligt til at mindske
skaderne, da jeg faldt ned i murstenene og heldigvis brækkede jeg
kun 3 ryghvirvler.
Jeg er dog ked af at skulle fortælle, at da jeg lå der på murstenene i smerte og ude af stand til at røre mig og betragtede den tomme balje 6 etager over mig, mistede jeg igen åndsnærværelsen.
JEG GAV SLIP PÅ REBET…
tilføjet af

Har vi hørt...

Hel ærligt. Er den joke ikke lidt gammel???
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.