1tilføjet af

"Det er ikke døden jeg frygter........"

".....men det at jeg skulle komme til at overtræde Jehovas love."

Nogle måneder efter udgivelsen af et blad, bringes gerne nogle "reaktioner fra anonyme læsere". Har altid fundet det pudsigt hvor ensartet kommentarerne er formuleret. F.eks. kan man her på debatten, normalt tydeligt genkende de forskellige debattører på deres stil.
Nå, men i 1994 bragte Vågn Op en række "læserreaktioner" på den tidligere artikel om unge, som var gået i døden efter at have nægtet blodtransfussion. Man skal ikke være i tvivl om, at uanset hvad, så er det netop denne tanke og forståelse, som bladet ønsker at fremme hos vidnerne.
Prøv at sammenholde disse "reaktioner" med de gentagne påstande om, at JV blot ønsker den bedste behandling på hospitalerne:
Artiklerne (dem jeg har refereret i debatten)
http://debat.sol.dk/show.fcgi?category=6&conference=217&posting=1640481
http://debat.sol.dk/show.fcgi?category=6&conference=217&posting=1640493

Vågn Op 1994 8/12 s. 30 Fra vore læsere

Fra vore læsere
Trofaste unge Jeg blev meget rørt over artikelserien „Unge som sætter Gud først“. (22. maj 1994) I teenageårene fik jeg en hjernesvulst. Som et af Jehovas vidner sagde jeg til lægerne: „Jeg vil ikke have blodtransfusion.“ Selv om der blev udstedt en retskendelse så man kunne påtvinge mig blod, gik operationen godt uden at dette blev nødvendigt. Jeg fik tårer i øjnene da jeg læste om disse unge trofaste tjenere for Gud. De havde været igennem det samme som jeg. Deres beretninger gjorde et dybt indtryk på mig og har styrket min kærlighed til Gud.
M. P., De Forenede Stater
Jeg er 17 år og har været bange for at jeg måske selv på et tidspunkt skulle komme i en lignende situation. Det er ikke døden jeg frygter, men det at jeg skulle komme til at overtræde Jehovas love. Det ville være forfærdeligt hvis jeg gav efter for pres. Artiklen var meget trosstyrkende for mig.
C. K., Tyskland
Da jeg læste artiklerne kunne jeg ikke holde tårerne tilbage. Bagefter gennemlæste jeg meget omhyggeligt brochuren Hvordan kan blod redde dit liv? (udgivet af Vagttårnets Selskab). Nu ved jeg hvordan jeg skal forholde mig hvis jeg skulle komme i en lignende situation.
Y. G., Tyskland
Da jeg lider af en uhelbredelige form for leukæmi, var det meget opmuntrende for mig som voksen at læse om disse unge mennesker der beviste deres troskab mod Jehova. Mange tak.
H. K., Østrig
Jeg er 18 år. Og jeg var både bevæget og rystet da jeg læste artiklerne i går. Jeg kunne ikke holde op med at græde efter at have læst om disse trofaste børns død. Deres tro har fået mig til at spekulere på om jeg ville kunne bevare min uangribelighed under lignende forhold.
E. A. O., Nigeria
Disse unges urokkelige standpunkt gjorde et dybt indtryk på mig. Jeg græd heftigt efter at have læst artiklerne, og takkede Jehova fordi han gav dem styrke til at holde ud under sådanne prøvelser, lige indtil døden. De teenageproblemer jeg har er for intet at regne i sammenligning.
R. C., Italien
Der er ingen tvivl om at disse meget gribende artikler vil indgyde mod i alle unge der læser dem. De unge som artiklen omtalte, stod alle fast i deres vægring mod blodtransfusion. Samtidig var de i stand til at tænke selvstændigt og klart redegøre for deres standpunkt. Det var meget opmuntrende at erfare at uanset hvilke genvordigheder og prøvelser vi kan blive udsat for, vil Jehova med sikkerhed give os den fornødne styrke og hjælp.
tilføjet af

Det kan meget vel forholde sig sådan

Men det kan rent faktisk også være, at der er unge ude i verden, der har skrevet sådan til JV/WTS.
Hvilket i og for sig er meget skræmmende. Da det kan medvirke til at andre unge træffer en for dem afgørende beslutning, der ellers kunne være endt anderledes.
Uanset, viser det bare, at Vagttårnsselskabet manipulerer og det viser hvor vigtigt det er, at lukke alle andres meninger ude, når man sidder med en så alvorlig beslutning.
Om det gælder liv eller død, store eller små beslutninger i livet, er det bare så uhyre vigtigt at vi har hele os selv med, i vores afgørelse. Er mavefornemmelsen forkert, så skal man ikke lade sig overtale. Hverken af en selv eller andre.
Mange hilsner
Manjana
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.