Det er ikke nemt at være lille Per

Lille Per kom stortudende ned ad trappen.
"Hvad er der galt lille skat?" spurgte hans mor.
"Far var ved at hænge billeder op, og så ramte han sin tommelfinger med hammeren
" sagde lille Per gennem tårerne.
"Det er da ikke så slemt" trøstede mor "Jeg kan godt forstå, at du er ked af det,
men en stor dreng som dig, skal da ikke græde. Hvorfor grinte du ikke bare ad det
i stedet for?"
"Det gjorde jeg jo også!" snøftede Per.




Lille Per kom for sent op.
På vej til skole beder han til gud, om ikke nok han vil hjælpe ham
med at møde til tiden.
Pludselig falder Lille Per og slår sig.
Gal i hovedet rejser han sig igen og med ansigtet direkte rettet mod himlen siger han:
- "Ja ja, du behøver da ikke at skubbe."