Det er vist det jeg er nu
Min mand ig jeg har gennem et stykke tid haft problemer i vores ægteskab, jeg havde for knap 5 måneder siden kontakt til en anden mand, og fik føelser for ham, jeg fortalte min mand om dette, og at jeg ikke ville opgive mit liv sammen med ham og vores to børn. Han tilgiver mig hvilket jeg jo er utrolig glad og taknemmelig for.
Men i weekenden kastede han håndklædet i ringe og ville ikke mere, ikke fordi han havde taget mig i utroskab, men han kunne bare ikke leve med det jeg havde gjort mod ham.
Mine føelser for ham har også været væk et stykke tid, og jeg har heller ikke kunnet se en fremtid med ham, det vaså bare ham der tog skridet til at sige stop før mig. Men lige nu følger jeg det er super uoverskugligt, og jeg ved slet ikke havd jeg skal gøre.
Vi har et nyt hus som vi skal have solgt, før nogen af os kan komme vidre, så vi er nød til at bor her sammen indtil det er solgt, da vi ikke nogen af os har råd til at bo her selv. Det virker bare så uoverskugligt for mig at vi er nød til at være her sammen.
Jeg er pt uden job, og kan kun se nu at jeg bare SKAL finde et job, men hvordan fanden skal jeg kunne finde overskudet og energien til det lige nu og de hænger jo ikke ligesom på træerne. Kan jeg klare at bo alene med to børn, og ikke have noget arbejde. jge/bor i en by hvor vi ikke kender nogen, og kun har hans familie og venne tæt på, jeg kan jo ikke lige som flytte tilbage til min hjemby, for min børn skal ikke skifte bh.
Synes sku mit liv er noget lort nu, og jeg kan slet ikke se hvordan jeg skal komme vidre. Ville ønske jeg havde gjort noget mere for at finde nogle veninder her, mens tiden var til det, men det er da helt udlukket nu.
Ja jeg ved ikke hvad jeg vil med dette indlæg, men måske bare have nogle gode råd til hvordan jeg kommer vidre nu.
Alle mine tanker og bekymringer går jo på min børn, hvordan vil de komme ignnem dette, og hvordan skal vi dog få det sagt til dem.
Knus en MEGET fortrivlet Alene mor
Men i weekenden kastede han håndklædet i ringe og ville ikke mere, ikke fordi han havde taget mig i utroskab, men han kunne bare ikke leve med det jeg havde gjort mod ham.
Mine føelser for ham har også været væk et stykke tid, og jeg har heller ikke kunnet se en fremtid med ham, det vaså bare ham der tog skridet til at sige stop før mig. Men lige nu følger jeg det er super uoverskugligt, og jeg ved slet ikke havd jeg skal gøre.
Vi har et nyt hus som vi skal have solgt, før nogen af os kan komme vidre, så vi er nød til at bor her sammen indtil det er solgt, da vi ikke nogen af os har råd til at bo her selv. Det virker bare så uoverskugligt for mig at vi er nød til at være her sammen.
Jeg er pt uden job, og kan kun se nu at jeg bare SKAL finde et job, men hvordan fanden skal jeg kunne finde overskudet og energien til det lige nu og de hænger jo ikke ligesom på træerne. Kan jeg klare at bo alene med to børn, og ikke have noget arbejde. jge/bor i en by hvor vi ikke kender nogen, og kun har hans familie og venne tæt på, jeg kan jo ikke lige som flytte tilbage til min hjemby, for min børn skal ikke skifte bh.
Synes sku mit liv er noget lort nu, og jeg kan slet ikke se hvordan jeg skal komme vidre. Ville ønske jeg havde gjort noget mere for at finde nogle veninder her, mens tiden var til det, men det er da helt udlukket nu.
Ja jeg ved ikke hvad jeg vil med dette indlæg, men måske bare have nogle gode råd til hvordan jeg kommer vidre nu.
Alle mine tanker og bekymringer går jo på min børn, hvordan vil de komme ignnem dette, og hvordan skal vi dog få det sagt til dem.
Knus en MEGET fortrivlet Alene mor