Det gør lidt ondt, trods alt......

Håber ikke dette kommer til at lyde som et nødråb, det synes jeg ikke det er, men jeg skal være alene for 3. juleaften i træk og selv om jeg ikke er den store selskabsløve, føler jeg alligevel lidt tristhed. Mine forældre og børn er desværre alle døde, og det med vennerne, tja, de har jo deres, så det bliver vist som de to foregående år. Måske andre har et råd eller en ide om hvad denne, trods alt lidt højtidelige dag kan bruges til. Jeg må med skam sige, jeg nok glemte min familie, mens tid var, men nu er de meget savnet, det kan slet ikke være anderledes.

Jamen det er da lidt trist at høre..
Men jeg ved at der er mange steder der er åben for folk der ingen steder har at gå hen juleaften så mit råd til dig er kik i avisen eller søg på nettet??måske du også kunne lægge et forslag ud til andre om en måske fælles jul??mener det kan jo nås endnu og kunne forestille mig det kunne være en god mulighed også for at få nye venner måske..
kærligst sommerblomst65

Vi er lidt samme alder kan jeg se, så alt er vel muligt. Ved ikke helt hvordan jeg griber dette an, men jeg finder vel ud af et eller andet. Tak for din søde kommentar.

Der er masser af foreninger med frivilligt hjælpearbejde, der kan bruge et par ekstra hænder i julen.
Find en forening du mener du kan stå inde for, og tilbyd din hjælp.

Det lyder meget ensomt - og jeg kan godt forstå du savner nogle omkring dig, denne specielle aften.
Nu ved jeg ikke hvor i landet du er, men jeg kan fortælle dig, at der holdes juleaften på Christiania - og der kommer fantastisk mange mennesker.
Nogle er ensomme, andre kommer med deres familier for at holde Jul i fælleskab - mange starter med Julegudstjeneste i Vor Frelsers Kirke.
Men det kan jo også være, du rent faktisk har nogle venner eller måske kollegaer der er i samme situation - jeg tror vores største problem, er at vi ikke fortæller til andre, når vi sidder alene.
Jeg vil ønske dig en dejlig Jul - trods alt.