Det sidste blad
Das letzte Blatt !
Ein letztes Blatt hing noch an einem Ast,
schon arg verfärbt und ohne Leben,
der Wind, wie immer voller Eil’ und Hast,
wollt’ es der Erde wiedergeben.
Doch sieh, die kleine Flagg’ am hohen Mast,
sie wollt’ und wollt’ sich nicht ergeben
oder ........ mir erschien es so bald fast,
der Ast wollt’ sie nicht gern hergeben !
Vielleicht war ihm die federleichte Last
ein Souvenir an Sommernächte,
voll Sternenglanz, Frau Nachtigall zu Gast
und mit ihr alle guten Mächte !
Ein letztes Blatt hing noch an einem Ast
und wollt’ und wollt’ sich nicht ergeben,
der Wind, voll wut, möchte zerbersten fast
er musste sich hier geschlagen geben !
Im Januar 1951
Det sidste blad !
Et sidste blad hang endnu på en gren,
allerede stærkt farvet og uden liv,
vinden, som altid fuld af skynding og hast
ville give det tilbage til jorden.
Men se, det lille flag højt på masten,
det ville bare ikke overgive sig
eller ……. Det forekom mig næsten,
som ville grenen nødig give slip !
Måske var den fjerlette last
en souvenir om sommernætter,
fuld af stjerneglans, med nattergalen som gæst
og med den alle gode magter !
Et sidste blad hang endnu på en gren
det ville bare ikke overgive sig
vinden, fuld af vrede, var næsten ved at eksplodere,
her måtte den give fortabt !
Et efterårsdigt på en dejlig sensommerdag.
Men jeg ville gerne prøve, hvordan det var at være lidt forud for min tid :-)
Efteråret har dejlige farver og fantastisk luft.
Og der er stadig friske minder fra den tidlige sommer, hvor nattergalen slog sine triller.
Mit humør stiger et par takker, når jeg læser dette digt.
Ein letztes Blatt hing noch an einem Ast,
schon arg verfärbt und ohne Leben,
der Wind, wie immer voller Eil’ und Hast,
wollt’ es der Erde wiedergeben.
Doch sieh, die kleine Flagg’ am hohen Mast,
sie wollt’ und wollt’ sich nicht ergeben
oder ........ mir erschien es so bald fast,
der Ast wollt’ sie nicht gern hergeben !
Vielleicht war ihm die federleichte Last
ein Souvenir an Sommernächte,
voll Sternenglanz, Frau Nachtigall zu Gast
und mit ihr alle guten Mächte !
Ein letztes Blatt hing noch an einem Ast
und wollt’ und wollt’ sich nicht ergeben,
der Wind, voll wut, möchte zerbersten fast
er musste sich hier geschlagen geben !
Im Januar 1951
Det sidste blad !
Et sidste blad hang endnu på en gren,
allerede stærkt farvet og uden liv,
vinden, som altid fuld af skynding og hast
ville give det tilbage til jorden.
Men se, det lille flag højt på masten,
det ville bare ikke overgive sig
eller ……. Det forekom mig næsten,
som ville grenen nødig give slip !
Måske var den fjerlette last
en souvenir om sommernætter,
fuld af stjerneglans, med nattergalen som gæst
og med den alle gode magter !
Et sidste blad hang endnu på en gren
det ville bare ikke overgive sig
vinden, fuld af vrede, var næsten ved at eksplodere,
her måtte den give fortabt !
Et efterårsdigt på en dejlig sensommerdag.
Men jeg ville gerne prøve, hvordan det var at være lidt forud for min tid :-)
Efteråret har dejlige farver og fantastisk luft.
Og der er stadig friske minder fra den tidlige sommer, hvor nattergalen slog sine triller.
Mit humør stiger et par takker, når jeg læser dette digt.