Det var dog den stiveste!
Eller: Man skal høre meget før ørerne falder af!
I morges - datteren var draget i skole og min kære mand og jeg hyggede os - jeg lå i mellem hans ben og var i gang med at give ham en morgensutter og bad ham holde om mit hår ímens, så jeg ikke fik det i munden (også). Pludselig slipper han håret og griber mig i begge ørerne og mens han rykker mit hovede op og ned, udbryder han (fornøjet): "Nåh, det er dét de skal bruges til - du hører jo aldrig noget, når jeg taler til dig."
I morges - datteren var draget i skole og min kære mand og jeg hyggede os - jeg lå i mellem hans ben og var i gang med at give ham en morgensutter og bad ham holde om mit hår ímens, så jeg ikke fik det i munden (også). Pludselig slipper han håret og griber mig i begge ørerne og mens han rykker mit hovede op og ned, udbryder han (fornøjet): "Nåh, det er dét de skal bruges til - du hører jo aldrig noget, når jeg taler til dig."