Tvunget til abort

Jeg blev som 17 årig tvunget til en abort, af min syge mog og stedfar, og en flok lære på min skole, de sage at jeg ikke kunne passe et barn (selv om jeg havde brugt halvdelen af mit liv til at passe min lillebror fordi de gamle ikke gad, og de sagde du er for ung, du kan ikke engang tage vare på dig selv, og sådan kørte den der ud af. Jeg havde kun min kæreste og hans familie den gang og min far som støtte. Jeg fortryder at jeg fik aborten og de gamle ødelagde mit forhold til kæresten for de sagde det var hans skyld, men sager var den at det var aftalt grundigt at vi ville have det barn... Men det gik ikke som håbet!
Det får man ud af at have nogle skide forældre - min far selvfølgelig

det du skal huske først og fremmest er, at dine forældre gjorde det fordi de mente du ikke var gammel nok......... det at du skylder skylden videre.... hvis du var smart havde du ikke sagt noget, før det var for sent. Var det din underbevidsthed der arbejdede der?
Selvcfølgelig er det sørgeligt, men lad være med at skylde skylden på andre end dig selv.....

ja lad dog være med at skyde skylden på andre end dig selv, det er dig der har valgt at blive gravid. Hvis du er i tvivl om noget, så lad være for så er det ikke rigtigt for dig. Enkel leveregel.
OG en anden ting er, at hvis man ikke engang kan stave til MOR, er man nok heller ikke parat til at blive det...

jeg kender til at det du skriver om, jeg blev selv tvunget til en abort og har været meget ked af det siden!!! ige skal nogen side tvinge mig til det igen, tro på dig selv og hold humøret oppe!!!
hilsen tvillingen

okay hvad går dig på neverne, har du selv prøvet det eller en du bare en der er af den negative race??? jeg synes ikke at du kan tillade dig at svine andre sådan til

Tvillingen

Nu har jeg aldrig oplevet det selv, men kan godt forstår du er sur.... Men jeg tror dine forældre vil dig det bedste. Tror de er bange for at du ikk vil ku klare det. Synes ikk andre sku dømme dig her inde for de kender dig slet ikk og ved ikk hvorn du har det...
Held og lykke🙂

JEg synes at det var forfærdeligt at dine forældre tvang dig til en abort. Som du beskriver det, lyder det i mine ører mere som om at de var bange for selv at få mere arbejde ud af det, så det "nemmeste" var hvis du fik en abort. Forfærdeligt. Det vigtigste er at du ser ind i dig selv. Ser at du ikke kan ændre det der skete og at det ikke var din skyld. Fortiden gør ondt, men du må lære af det der er sket. Så er det ikke gået uset hen i din historie. Handl på det og lær af det. Lad ikke dig selv blive et bittert menneske men et menneske der har lært på egen krop at man skal behandle andre mennesker med respekt uanset alder og handling. Der er en grund til alting... Brug denne triste oplevelse til at blive stærk og et endnu bedre menneske end du er alle rede. Kære tanker B

Hej angel
Det er trist at du bagefter ikke føler at det er dig selv der har taget beslutningen om abort. Men det er et stort ansvar at opdrage og tage vare på et barn, og det kan være med til at begrænse den personlige og økonomiske frihed. Hvis du endnu ikke har taget en uddannelse, vil bo sammen med faren. (som vi ikke hører noget om) eller hvis du ikke har nogen til at hjælpe dig. Det er så sødt med de små og det er det også det meget af tiden. Men det er også hårdt, jeg har lige fået en dejlig pige og det er jeg glad for.... for jeg har valgt at få et barn. Men nu har jeg f.eks ikke fået min nattesøvn i snart et halvt år.... tja det er da lidt hårdt.
og at gå hjemme på barsel er ligeledes lidt hårdt for der er ikke mange at snakke med...
Det er dejligt at få børn men det er bedst at vælge hvornår selv... Jeg fik en abort da jeg var 19 og har ikke fortrudt det og var ikke i tvivl om at det var det rigtige... men jeg valgte selv! idag er jeg mor til to børn en på fire og en på ethalvt år. Jeg er snart fyrre og er glad for, at jeg ikke har fået dem før for jeg har haft mulighed for at gøre som jeg ville når jeg ville det.
Men du vil nok bebrejde dine mor og det er også deprimerende at hun ikke har ment at du selv kunne vælge. Du kunne sikkert have fået et barn nu og have klaret det godt. Men hvis man ikke har nogen til at tage over en gang imellem så kan det være rigtig hårdt, for man kan ikke slå til hele tiden overfor et spædbarn. Jeg ville nødig have været alene om det. Når det nu alligevel er sådan at du har fået en abort så vil det positive måske være at selv om det er dyre lærepenge....AT DU SKAL LEVE DIT LIV SELV, SELV VÆLGE OG SELV TAGE ANSVAR FOR DINE VALG: INGEN SKAL VÆLGE FOR DIG... MEN DU MÅ TAGE ANSVARET OG KONSEKVENSERNE FOR DINE VALG kærlig hilsen tinapet

Jeg ved ikke hvad fanden du bilder dig ind at svine den stakkels pige sådan til.Jeg er ikke selv god til at stave,men at passe børn er jeg god til.Jeg fik mit første barn som 17 årige og mit andet som 19 årige og det har jeg sgu aldrig fortrudt.Det var heller ingen dengang som skulle tvinge mig til en abort.Jeg håber du har en dårlig smag i munden.
JOMFRUEN.

Jeg har selv fådet en abort da jeg var 18 år og jeg er 25 nu og er stadigvæk ikke kommet mig rigtig over det i nu... jeg var 18 år og havde et barn på 3 år da jeg blev gravid igen på mine lorte p-piller. jeg bode sammen med min kærste på det tidspunkt i et lille hus på landet med to hunde og en kat.min kærste bad mig dengang om og få en abort ellers ville han aldrig se mig mere!! jeg var dum og følte at jeg ikke kunne klare mig selv med to hunde og to børn alene så jeg fik en abort!!! jeg har aldrig fortrudt noget så meget som det og har søgt hjælp og snakket med en hjernevrider.. Det er sgu stygt nogen mennesker tvinger andre ud i sådan noget, bare fordi man måske er lidt svager end dem. Håber du kommer dig tøs. du er velkommen til at skrive til mig på flipschrader@hotmail.com
knus *DS*

Hej Angel. Jeg er meget ked af det på dine vegne. Ikke fordi du har fået en abort men fordi du ikke selv føler at du har taget valget. Jeg er selv 29 og har en søn på 11. Så som du nok kan regne ud var jeg også tidligt ude. Men vi havde ikke planlagt noget det skete bare og ja Ups. Jeg havde ikke noget at skulle have sagt da jeg "kun" er faderen. Så jeg fik en søn jeg ikke ville ha. Jeg er idag glad for ham og jeg ser ham tit og ofte. Men det er desværre sådan at selv om jeg ikke har ham hver dag og selv om jeg næsten selv bestemmer hvor og hvornår jeg vil se ham. Og derfor kan gøre hvad der passer mig når det passer mig og hvor i verden det passer mig. Så er det ikke altid fryd og gammen at have en søn når man er i min alder. Min sidste x-kæreste gik fra mig fordi hun ikke kunne leve med at jeg havde en søn med en anden. Det er måske svært at sætte sig ind i men hun var i bund og grund ked af at hun aldrig ville kunne skænke mig min første fødte. Det var ikke min søn hun havde noget imod, for ham var hun skam glad for men det var det at der var en del af mig og en anden kvinde som hun skulle være sammen med ca hveranden uge.
Og bare for at du ikke skal tro at det bare var en tilfældig i rækken. Så skal du vide at jeg stadig elsker hende mere end livet selv nu mere end 1½ år efter vi er flyttet fra hinanden. Hun var og er kvinden vor herre har skabt for mig. Og hun siger stadig det samme om mig. Det går bare ikke. Så det er en meget høj pris at betale for en beslutning der blev taget hen over hoved på mig for 11 år siden.
Min point ligger i at hvis man får et barn i en meget tidlig alder stopper det ikke kun en i at prøve en hel del forskellige ting. Det påvirker også ens føelses liv og det på virker de menesker som der er omkring dig.
Jeg ved at du ikke har det nemt med det fordi at du føler at det er en beslutning der er blevet trukket ned over hoved på dig. Men tro mig du skal nok få de børn du skal ha. Og som du ved man siger. All good thing´s come too those who wait.
Og en anden ting. Hvis den detalje at dine forældre mente det var hans skyld kunne drive ham bort. Så er jeg ked af det men så tror jeg ikke han ville være blevet ret længe når det kom til stykket. Med eller uden barn. Så havde du sidet der med et barn helt alene og det er ikke nogen leg.

det er svært at over for sådan en beslutning special vis man tager forældrene med på råd for der vil altid være for og imod.men jeg vil nok sige at du har været gamel til selv at bestemme om du nu også var klar til at tage sådan en beslutning.jeg fik selv en abort da jeg var 16 år og det var også en meget svær beslutning ,for jeg ville virklig gerne ha barnet men jeg havde ikke ligesom dig min kærste til at bakke mig op han ville bare ha at jeg skulle ha det lille problem af vejen så han kunne morer sig igen.de enste der på det tidsrum støttet mig var min mor og søster,så jeg besluttet mig for at få en abort og der går da ikke en dag unden jeg stadig tænker på hvordan mit liv ville være nu vis jeg havde taget en anden besluttning.her til sidst vil jeg lige skrive nogle små ord til dig .jeg ved at du nok skal komme til at tilgiv dig selv en dag når du kigger på dine andre børn sådan har jeg det nu , men man vil jo altid tænke på det første barn som man bar men det bliver nemmer med tiden. ps din kærste skulle ha blevet ved dig så i kunne ha kommet igennem jeres tab sammen.

Hej Angel!
da jeg læste dit indlæg for nyligt , kunne jeg ikke undgå at bemærke ordet " mog" ,
derfor ringede jeg til dansk sprognævn så opsugt af nysgerrighed som jeg var. Der var det til megen overraskelse for mig at ordet betyder
" at gå,- eller, jeg går til svømning"
det må da have en dybere mening. Tænk over det.
hilsen hr messmann

Jeg ville ønske, at de personer omkring en gravid, der af en eller anden grund overvejer en abort, kunne se mere nuanceret på det.
En abort er et stort indgreb i et menneskes liv, og jeg tror, at det sagtens kan udgøre en lige så stor forandring i en persons liv at få foretaget en abort, som at få et barn.
Mange oplever depressioner, selvmordstanker, savn, anger og andre smertende følelser i forbindelse med en abort.
Jeg ville ønske, at lærere, læger og forældre ikke bare per intuition rådede en ung pige til abort. I stedet burde man se efter andre mulige løsninger på, hvordan et lille nyt menneskes liv kan reddes og hvordan dette barn får den mest optimale opvækst. Det kan da umuligt være ved at nægte barnet livet og efterlade en såret ung pige.

Du skriver ikke noget om hvordan din Mor o.s.v har tvunget dig til abort, det savner jeg lidt. Hvis jeg havde en datter på 17 skulle hun fanme heller ikke føde et barn i den alder. Pas din skole, og lyt til de voksene, jeg tror de ved hvad de snakker om især på dette område. Da jeg var 15 år, skulle jeg passe min lillebror rimligt tit, og det var da ikke særlig fedt at sige til vennerne, "desværre jeg kan ikke være sammen med jer idag, da jeg skal passe min lillebror".
Jeg har svært ved at se i dit brev hvordan du er blevet tvunget til abort, er det tvang fordi de har sagt at de vil tag dine lommepenge fra dig, eller noget i den stil❓

Hold da op hvor er du bare "GAMMEL" at høre på. Jeg er selv 33 år så ikke teenager mer! men du lyder så arghh.... Du lyder til at være af den støbning "jamen jeg havde det da selv hårdt"-pis... og jeg har aldrig taget skade"... det var jo hårdt for hende - forhold dig til hvad hun siger ikke hvad du selv føler... Det er da den største fejl man kan begå. At dømme andre ud fra sine egne erfaringer og ikke ud fra hvad de fortæller - se ud over din næse - inden du selv får børn - eller inden du knækker dem med dit - "jeg er voksen - jeg ved bedst - pis!"

Er man "GAMMEL" at høre på hvis man syntes at en pige på 17 år skal passe sin skole, istedet for at køre rundt med en barnevogn❓
Hvis det er tilfældet, jamen så er jeg da glad for at være "GAMMEL" at høre på. Desunden er jeg ikke ude på at knække hende pigen på 17 år med mine udtalelser, men hun virker sgu ikke speciel kvik.

Man skyder skylden over på andre.....
Hader når folk prøver at virke bedrevidende og de så hverken kan stave eller lade være.
Hvorfor piller du hende ned? Hvis du var smart.... Helt ærligt, hvis hun ikke er lusket (som du åbenbart er) og ikke var stærk nok til at sige fra overfor det store pres fra de voksne, så er det altså ikke så let som du gør det til!

ikke finde ud af hvad "opsugt" betyder (Du skriver det selv)
Fjols.