dilemma: en ven og en tyrker
Hej.
jeg håber at kunne få lidt hjælp til et dilemma jeg har for tiden.
Jeg for 6 måneder siden på en ferie til Tyrkiet med men veninde, her mødte jeg en rigtig sød og dejlig fyr. Vi var sammen konstant hele min ferie og følte virkelig at han var den eneste ene, min veninde fandt også en. Da vi kom hjem var jeg egentlig overbevist om at det bare var en ferie, men kunne dog ikke glemme ham - tanken om vores dejlige stunder sad fast. Han skrev med det samme da jeg var tilbage i danmark og siden da har vi ikke kunne undvære hinanden. Han siger hele tiden at han elsker mig og at vi skal ses igen til sommer. der er ikke noget jeg hellere ville, men en ven kom i vejen. Det er en rigtig god ven, vi har mange fælles venner, og har kendt ham i syv år. da vi mødtes første gang, var jeg ikke særlig gammel, omkring de 12 år, og han er 7 år ældre end mig. Dengang var jeg utrolig vild med ham, og så meget op til ham. Men dengang betød aldersforkskellen en del og jeg gjorde ikke noget ud af det. Men med tiden er aldersforskellen blevet 'mindre', og jeg ældre, aldersforskellen betyder ikke så meget mere. (mig 19 år, ham 26) vi har altid skrevet meget sammen, og er virkelig blevet tætte. jeg føler vi kan snakke om alt, og vi fortæller hinanden lige hvad der falder os ind. Han kender godt til min tyrkiske fyr, men han fortalt mig at han er jaloux. jeg havde ingen anelse før han sagde det, nu ved jeg midlertidigt ikke hvad jeg skal gøre. jeg har lyst til at holde kontakten med Tyrkeren men samtidig bliver jeg nødt til at se på hvor realistisk en fremtid med ham er. Min ven og jeg har altid fået fortalt at vi passer godt sammen, men jeg har aldrig lagt noget i det. Nu er jeg kommet i tvivl om om der er noget om det, og om jeg skulle give det en chance. Jeg har lyst til at finde ud af hvorvidt ham og jeg er noget for hinanden, eller om vi bare skal blive ved med at være venner og skrive sødt og frækt til hinanden uden at gøre noget ved det. Jeg har ikke noget imod at tage initiativet til noget, da jeg ved han har det bedst således. Håber meget nogen har prøvet en situation lignende, eller har en idé om hvad jeg skal gøre
jeg håber at kunne få lidt hjælp til et dilemma jeg har for tiden.
Jeg for 6 måneder siden på en ferie til Tyrkiet med men veninde, her mødte jeg en rigtig sød og dejlig fyr. Vi var sammen konstant hele min ferie og følte virkelig at han var den eneste ene, min veninde fandt også en. Da vi kom hjem var jeg egentlig overbevist om at det bare var en ferie, men kunne dog ikke glemme ham - tanken om vores dejlige stunder sad fast. Han skrev med det samme da jeg var tilbage i danmark og siden da har vi ikke kunne undvære hinanden. Han siger hele tiden at han elsker mig og at vi skal ses igen til sommer. der er ikke noget jeg hellere ville, men en ven kom i vejen. Det er en rigtig god ven, vi har mange fælles venner, og har kendt ham i syv år. da vi mødtes første gang, var jeg ikke særlig gammel, omkring de 12 år, og han er 7 år ældre end mig. Dengang var jeg utrolig vild med ham, og så meget op til ham. Men dengang betød aldersforkskellen en del og jeg gjorde ikke noget ud af det. Men med tiden er aldersforskellen blevet 'mindre', og jeg ældre, aldersforskellen betyder ikke så meget mere. (mig 19 år, ham 26) vi har altid skrevet meget sammen, og er virkelig blevet tætte. jeg føler vi kan snakke om alt, og vi fortæller hinanden lige hvad der falder os ind. Han kender godt til min tyrkiske fyr, men han fortalt mig at han er jaloux. jeg havde ingen anelse før han sagde det, nu ved jeg midlertidigt ikke hvad jeg skal gøre. jeg har lyst til at holde kontakten med Tyrkeren men samtidig bliver jeg nødt til at se på hvor realistisk en fremtid med ham er. Min ven og jeg har altid fået fortalt at vi passer godt sammen, men jeg har aldrig lagt noget i det. Nu er jeg kommet i tvivl om om der er noget om det, og om jeg skulle give det en chance. Jeg har lyst til at finde ud af hvorvidt ham og jeg er noget for hinanden, eller om vi bare skal blive ved med at være venner og skrive sødt og frækt til hinanden uden at gøre noget ved det. Jeg har ikke noget imod at tage initiativet til noget, da jeg ved han har det bedst således. Håber meget nogen har prøvet en situation lignende, eller har en idé om hvad jeg skal gøre