SuperDebat.dk > Computer & Internet > Fri debat: Computer/Internet
6tilføjet af FrkJensen
Diskdefragmentering?
Når jeg laver diskdefragmentering på min pc, hvilket jeg gør ca. 1 gang om måneden, er den begyndt på at skrive at nogle af filerne ikke kunne fragmenteres og jeg kan se en liste over dem. Men der står ingen på listen?! Hvorfor fragmenterer den kun det halve af min disk??!!
Håber der er nogle derude der har mere forstand på dette end jeg har.
FrkJensen
tilføjet af FlemseHJ
Flere muligheder
Hvis en fil er låst (fx. fordi den er i brug af et andet program) kan den ikke flyttes, og dermed heller ikke defragmenteres.
Hvis der er for lidt ledig plads på harddisken, kan en defragmentering heller ikke køre ordentligt.
Det første problem klares ved at lukke ALLE programmer før defragmenteringen - kør evt. i fejlsikret tilstand.
Det andet problem klares selvfølgelig ved at rydde op på disken og frigøre noget mere plads.
tilføjet af Fusker
Måske?
Kan man også tænke sig at det skyldes at der kommet fejl på harddiskens overflade?
Gå i Stifinder eller Denne computer, højreklik på drevet og vælg Egenskaber, vælg fanebladet Funktioner og knappen Undersøg nu. Sæt flueben i begge felter og tryk Start.
Kontrollen undersøger bl.a. om der er beskadigede sektorer på din maskines harddisk. Den udføres først ved næste opstart, og jeg har ikke fundet ud af hvor log-filen gemmes, så jeg sidder klinet til skærmen, for resultatet vises ganske kortvarigt efter kontrollen.
Er der andre der kan fortælle hvor logfilen findes?
tilføjet af FlemseHJ
Her
Logfilen fra en scandisk findes i eventloggen - programmer.
Led efter kilde: WinLogon og hændelse:1001
tilføjet af Fusker
Mere hjælp?
Som du vil kunne se, så er jeg ikke nogen erfaren fusker, så jeg har brug for lidt flere oplysninger:
Hvor finder jeg eventloggen og hvad hedder den helt præcis? Den oplysning jeg gerne vil finde er hvor mange beskadigede sektorer der er på harddisken...
tilføjet af Flemsehj
Her...
Eventloggen (eller logbogen) finder du således:
Højreklik på "Denne computer" og vælg "administrer"
Under system finder du "Logbog" og derunder finder du "Program"
Du kan også gå via Kontrolpanelet - Administration - Logbog
tilføjet af Tak!
Fusker
Hvor godt! Den har jeg aldrig set i. Tak for hjælpen.