6tilføjet af

Dk's tunnelsyn omkring problemer i supermarkederne

Her i sidste uge læste jeg Ekstra Bladets artikel, omkring den evige klagesang vedrørende dårlig service, køer ved kassen osv.
Artiklen var egentlig meget god, man kunne via den se hvordan de forskellige supermarkeder klarer sig overfor hinanden.
Det som derimod gjorde meget enorm irriteret, var de uvidende mennesker som havde skrevet via Ekstra Bladets, Nationen! Debatside.
Jeg arbejder selv ved kassen i et Dansk Supermarkeds varehus, og det folk skrev i deres debatindlæg, var kun til at ryste på hovedet af.
Lad mig give et par eksempler, en mand skriver:
At han ikke forstår, hvorfor supermarkederne ikke åbner flere kasser når der er mange mennesker.
Tja det lyder umiddelbart meget nemt lige et åbne et par ekstra kasser, i det varehus hvor jeg arbejder har vi en målsætning om at der max må være 4-5 i køen, dette er dog helt umuligt at overholde i de perioder hvor der er mange mennesker.
Supermarkeder har som så mange andre steder et meget stort problem med at tiltrække arbejdskræft.
Og hvorfor så det? Jo, svaret kommer her.. 96 kr. i timen, ingen betalte pauser, ekstrem monotomt arbejde (som nemt kan give arbejdsskader), meget weekend arbejde med dårlige tillæg, fuldstændige umulige kunder. PT mangler vi 20 kasseassistenter i vores varehus, dette giver naturligvis overarbejde.
Når en kunde kommer og spørger mig, om jeg ikke kan åbne nogle flere kasser, så tænker jeg bare på hvad det egentlig er kunden forestiller sig? Den oppustelige kasseassistent er desværre ikke blevet opfundet endnu, vi kan heller ikke tage folk væk fra de forskellige afdelinger, så mangler de jo bare der, og det ville give nogle helt andre konsekvenser end en lidt længere kø. Når der står 12 mennesker i kø ved 20 kasser, ja så er det ikke fordi at varehuset ikke er klar over at der er kø.
Derfor synes jeg netop det spørgsmål grænser sig til det latterlige.

En anden mand skriver:
Hvorfor supermarkederne bruger meget unge kasseassistenter, hvori deres eneste kvalifikation er at sætte en stregkode foran en skanner.
Se det synes jeg er meget fornærmende at skrive på den måde. Han prøver med andre ord at skrive at unge der sidder ved kassen er dumme.
På min arbejdsplads er det ca. 8 ud af 10 unge som er i gang med en (længere)videregående uddannelse, eller som tager et sabbatår for at komme i gang med en.
Da jeg læste den kommentar i EB og derefter kiggede rundt på folk jeg var til pause med og så folk som læste, jura, statskundskab, ingeniør osv. Der rystede jeg på hovedet.
Det denne mand efterlyser, er altså kasseassistenter på 30+ år. Hvis man nu ligger hans ønske sammen med den første mands, ønske om at få mindre køer, kan i så se problematikken? Her kommer det ud i pap, 85% af alle ansatte på min arbejdsplads er under 28, dvs. at de 85% skal fyldes ud af mennesker over 30 som skal ansættes på de vilkår som jeg beskrev tidligere, hmm ikke så attraktiv vel?
Kære danskere, hvis i alle vender stregkoderne opad (hvilken 1 ud af 12 af jer gør, selvom det står på et stort skilt at man skal dette), læser rigtig på prisskiltene så vi ikke skal bruge tid på at forklare hvorfor i ikke har fået rabat. Er høflige over for kasseassistenterne (så kan det være der går lidt længere tid før de finder et nyt job), så tror jeg at vi er kommet et godt stykke hen ad vejen.
Mht. de lange køer, de forsvinder kun, når i er klar til at betale mere for jeres vare, så kasseassistenterne kan få mere i løn.
tilføjet af

Flere kasser

Godt indlæg, lige til at starte med...
Men så viljeg til mit forsvar som kunde lige sige at hvis det er sådan at man ikke kan åbne flere kasser, hvilket er rimeligt nok, så er det da en tosset ide at man, som Netto, sætter store skilte op hvorpå der står at hvis der er flere end 6 mennesker i køen, skal man bede om at få åbnet en kasse mere... Lidt selvmodsigende, vil jeg mene. Vi kunder ved jo ikke hvor meget eller lidt personale den pågældende butik har til rådighed, og når man så står med ganske få varer, og der er en lang kø af fulde indkøbsvogner foran en, ja, så slides tålmodigheden desværre.
Hvad angår det med at læse rigtigt på prisskiltene, kan jeg jo passende give tilbage med samme mønt, og spørge hvorfor i ikke lægger varerne de rigtige steder? Jeg har flere gang stået ved kassen med en vare som jeg vitterligt havde taget fra an "rabat" hylde og så fået at vide at den pågældende vare ikke var dækket af rabatten. Om det nu er en kunde der har smidt varen fra sig der, eller om det er en skødesløs "stable fyr" eller hvad i kalder ham, ved jeg ikke, men tro mig. Det er lige så irriterende for mig som kunde, som det er for dig som kasseassistent.
Tro mig, jeg har stor respekt for kasseassistenter. Det er ikke nemt at sidde og skulle betjene fortravlede husmødre, forvirrede fædre, unger fra skole, der lige skal have en pose snack, og alle sammen vil de gerne have været ekspederet igår...
tilføjet af

skiltning

Jeg kan godt følge dig i at nettos skilte mht. 6 mennesker i kø kan virke misvisende, men i de perioder hvor der ikke er mange mennesker virker systemet sikkert fint, det giver jo butikken mulighed for at være mere fleksibel mht. bemanding.
Når vi snakker prisskilte så vil du blive forbavset over hvor mange kunder som overhovedet ikke tænker sig om, jeg har tit set kunder som tror at et tilbudsskilt har et såkaldt ”area of effect” altså de tror at tilbuddet gælder for alle vare, der står inde for ca 2-3 m. og så er det ellers ligegyldig hvad der står på skiltet, eller om det er et helt 3. produkt.
At kunder ikke stiller de ting de har kigget på tilbage på plads er heller ikke ligefrem noget sjældent syn, men når man ser et skilt hvor der står ”Haribo 100g poser 10 kr” så skal man nok ikke regne med at den ene 200g Toms chokoladebar som ligger i kurven med haribo går ind til 10 kr. dette eksempel er på ingen måde overdrevet, jeg har set 100 vis af tilfælde som var meget værre end dette.
Et godt trick man kan gøre som kunde, er at tjekke om stregkoden på det produkt man er i tvivl om, passer med den stregkode som er på hyldeforkanten.
Selvfølgelig er der også eksempler på hvor skiltningen har været tvivlsom, men det hører bestemt til sjældenhederne, og hvis vi kan se at der er for stor tvivl omkring skiltningen vil kunden naturligvis altid få varen til tilbudspris.
tilføjet af

ligge-lægge

til kassedamen: du er vist ikke færdig med din længerevarende uddannelse når du ikke kender forskel på at ligge og at lægge
tilføjet af

Tjaa...

Hele proceduren med at handle dagligvare er for de fleste folk bare noget der skal overståes. Derfor virker de fleste stressede i situationen. Man synes jo det er helt urimeligt at man har brugt 5 minutter på at finde sine 5 varer, for derefter at stå i kø i 10 minutter.
Jeg kan godt forstå problematikken med at have nok kasser åbne. I myldertiden vil der altid opstå problemer, da man jo ikke kan tage alt personale og sætte i kassen. Min erfaring er at de små steder er bedre til at holde det rette antal kasser åbne. Nok fordi man der mere er en stor familie der hjælper hinanden.
Det med de unge kasseassistenter har jeg intet problem med. De giver som regel en god service. Dog har jeg oplevet ekstra service fra ældre assistenter, som f.eks opdager en fejl på en vare jeg er ved at købe.
For mig som kunde er det mest irriterende faktisk den person der står lige bagved mig ved kassen. Hvorfor skal denne person absolut mase sig helt op i røven af mig for at ligge vare på båndet? Flaskehalsen ved kassen er ikke om kunden kan nå at ligge vare op på båndet, men hvor hurtigt assistenten kan "bippe" varerne igennem. Forsøge selv først at påbegynde min læssen op på båndet når kunden foran skal til at betale.
Og selvfølgelig vendes stregkoden op(når man da kan finde den🙂).
God arbejdslyst.
P.S 96 Kr. i timen er god i forhold til hvad en sygeplejeske får. Men nu får de jo så heller ikke en løn der er til at råbe hurra for.
tilføjet af

Og du har

da vist ingen, tyder det på. Fjols!
tilføjet af

Hvad du beskriver - kan vist genkendes fra de fleste slags butikker!

HAr selv arbejdet i et stormagasin i mange år - og jeg kan kun give dig ret, mange kunder har en mindre pæn opfattelse af personlet i forretninger/supermarkeder... Jeg føler med dem i forretningerne, og jeg priser mig lykkelig over at ikke være en del af dårlig løn længere, daglige tilsvininger, ydmygelser & hysteriske kunder som har et simpelt og dårligt liv - selvom at man er loyal og bider mange ting i sig, så er det begrænset hvad man skal finde sig i når man har et lavtløns job! Udover hvad du så pænt beskriver, kan jeg jo berige alle om de kunder der brokker sig over at den sidste kunde skulle have pakket 2 gaver ind, hvorefter at de selv lægger 5 på disken der skal pakkes ind - hver for sig, den 23. december, med 35 kunder efter sig... Og om kunderne der skal købe undertøj, og som bliver fornærmede over at de ikke må prøve det på - uden at have noget på indenunder - kunder der ønsker at returnere en vare de har fortrudt, men emballagen er ødelagt ( eller mangler (ved ikke hvor mange der går i supermarkedet for at returnere en pakke kød, men hvor de "desværre" har mistet emballagen)) - og så er der jo de (undskyld ordet) idioter, som ønsker at returnerer en vare, men absolut ikke har en bon...
Den eneste bøn jeg har som tidligere forretnings-medarbejder - kære kunder, opfør jer overfor medarbejderne som I selv ville behandles, og behandl varerne som I selv ønsker at købe dem! (Og ikke - UPS - jeg har fortrudt mine 3 L mælk, så jeg stiller den ene her mellem CD'erne, det er der nok ikke nogen som der lægger mærke til!)
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.