Dommens dag nærmer sig for 40.000. ledige.

Til sommer 2012 falder 40.000. danskere for dagpengeretten. Jeg er 1 iblandt dem. Hvad kan jeg selv gøre ved det ?. Jo jeg kunne jo finde et arbejde. 😕 Som reglerne er nu har jeg 42 uger tilbage på dagpenge. Finder jeg et job pr. 1.12.2011. men virksomheden lukker pr. 1.5.2012. tæller denne anciennitet ikke med, da jeg skal have mindst 1924 timer for at få ny dagpengeret. I Sverige er det 480 timer og i Finland 612 timer. Jeg må nøjes med mine tidligere optjente 42 uger fra 1.5.2012..
Jeg er i aktivering pt. via mit Jobcenter på en uddannelse af 8 uger, hvor jeg lærer at skrive CV., og ansøgning. Jeg havde allerede et fremragende CV og en perfekt ansøgning som min lærer bruger "som et godt eksempel". I disse moderne tider har jeg oprettet adskillige "Jobagenter" på nettet, så de job jeg kan søge, kommer automatisk til min mailadresse hver dag. 30 timer om ugen i aktivering - det er mange timer uden indhold.
Planen er, at jeg skal i løntilskud hos en privat arb.g. eller i virksomhedspraktik hos en off. arbg., gerne i 3-6 mdr.. Det er lige mig tænker jeg - indtil jeg finder ud af, at hvis jeg går i virksomhedspraktik i det off. 37 timer er det på dagpenge, så jeg arbejder gratis. Hos det private er det anstændigvis til overenskomstmæssig laveste løn.
Som en særlig gulerod tæller de mdr. jeg arbejder f.eks. 6 mdr. ikke med i en evt. anciennitet vedr. min dagpengeret. Det gælder også et løntilskudsjob i det private.
Hvis dette var ludo, ville jeg føle mig slået hjem. 😃
Dette indlæg ment til information for de andre 39.999. ledige, der falder for dagpengeretten til sommer 2012.. Hører også gerne fra jer i arbejde.

Det er virkelig et kæmpe problem, og jeg tænker meget på, hvad der kommer til at ske. Jeg er pt ikke selv på dagpenge. Jeg startede på et kandidatstudium, selvom jeg egentlig syntes, at jeg havde uddannet mig nok. Jeg startede, fordi jeg tænkte, at hvis det nu var så svært at komme i arbejde (400 + ansøgere pr. stilling), så kunne jeg da i det mindste altid komme i ulønnet studenterpraktik - og ad den vej få lidt erfaring og komme ind i rutinerne på en arbejdsplads. De steder, hvor jeg overhovedet kunne komme til samtale, følte jeg det som om, jeg havde søgt en høj lederstilling (har du arbejdet med vores CMS-system, har du instrueret film, har du gjort dét og dét, hvis en opgave var sådan, ville du så løse den sådan eller sådan?) Nu tænker jeg - hvis det skal være på den måde bare for at komme ind og være et sted gratis i tre måneder, vil jeg så nogensinde komme i gang? Få et rigtigt arbejde? Det er jeg meget bange for, at jeg ikke vil kunne medmindre jeg selv skaber jobbet. Og så tænker jeg: får vi teltbyer herhjemme? Eller "trailer-parks"? Vil vores velfærdssystem med kontanthjælp og andre ydelser fortsat eksistere om ti-tyve år?

Hvorfor du stadigvæk ikke har fået et job!

for der gælder særlig lovgivning for ledige. De har ikke ret til en dommer og en retfærdig behandling af sagen. De hæfter .
De er hæftet af samfundet vha. mobbemetoden fra især politiker og medierne.
De ledige burde gøre fælles front mod jobcenter, konsulenter, Politiker og "borgerskabet i job".
Brugte kommunen pengene til at uddanne/nyuddanne de ledige, ikke på jobkonsulenter og Anden Aktør.
Ledige var så nyuddannet og jobparate til sommer. Ikke som nu langtidsledeig og langt for et job.
Socialrådgiver,staten og jobcenter har spildt dagpengeperioden for mange ledige.
De har ikke måtte eller ikke kunne udnytte perioden på dagpenge effektivt.
For job var/er der jo ikke at få for dem.
Det har man dog ikke ønsket at oplyse til de ledige. Man fortæller at nu bliver der flere job , snart.
Ledige er været tvunget vha. lovgivning til at gå på omsonste og tomme jobsøgningskurser.
Begynder-PC for 30gang, osv osv.
Mens krakilske jobkonsulenter klager og indberetter til jobcenter : At den ledige mangler interesse og motivation for kursus og sin jobsøgning.
Man forvendter, at interesse er som var du på kurset for første gang.
Nu vil Kommunerne så selv stå for aktivering. GYS. GYS.. GYSSER.. så møder man dem igen de griske og upro. socialrådgiver . Dem med deres særlige form for " positiv impati og menneskesyn".

Så længe arbejdsløsheden ikke falder, og det er umuligt at komme ind på arbejdsmarket, skal 3 parts forhandlingerne munde ud i, at man kun kan falde ud af dagpengeretten, hvis man ikke vil modtage et rimmeligt jobtilbud, med fuld ret til optjening af ny dagpengeperiode, sådan var det før i tiden, i de andre kriser der har været, i øvrigt skal timetallet til optjening af ny dagpengeret, falde til det halve, når nu retten også er faldet til 2 år imod 4 år, det er det vigtigste 3 parts forhandlingerne skal handle om, hvis folk kommer ud over kanten, bliver det meget svært at få dem hevet op igen, og om ikke så mange år, går der flerer på pension end der kommer ind på arbejdsmarket, dette skal socialdemokraterne gøre noget ved, men det kan da ikke komme bag på nogen, at det er noget der passer i de borgeliges kram, deres snakken om bevarelse den Danske flexicurity model, er løgn fra enden til anden.

Nu vil Kommunerne så selv stå for aktivering. GYS. GYS.. GYSSER.. så møder man dem igen de griske og upro. socialrådgiver . Dem med deres særlige form for " positiv impati og menneskesyn".

Det kan jeg sgu godt forstå, sagsbehandlerne bruger langt mindre tid på de ledige end til inberetninger til ministeret og gennemlæsning af tonsvis af nye cirkulærer fra samme.
Desuden siger reglerne at folk der kun har ned til 1½ måned til folkepensionens start skal i jobsøgningskursus og være aktivt jobsøgende for at kunne oppebære kontanthjælp, denne spildtid vil kommunerne meget gerne slippe for.

Sikke mange fordomme, urigtigheder og spekulationer.
Fakta er udelukkende, at dagpengeperioden er nedsat fra 4 til 2 år.
Om dette vil resulterer i flere på kontanthjælp eller om det ikke har nogen videre praktisk betydning, kommer jo an på en prøve.
For er man ikke tilhænger af nedsættelsen, er samme jo roden til alt ondt.
For tilhængerne ser verden naturligvis anderledes ud.
Om vi nogensinde får et entydigt resultat, vil jeg tvivle meget på. For hver part vil tolke resultaterne på hver sin måde.
Men lad mig da lige fortælle jer, hvad jeg har erfaret gennem de sidste 10-12 år.
Om denne erfaring så kan bruges til at forudsige fremtiden, er jo op til dig.
Helt overordnet - jo længere tid man er ledig, des sværere er det at finde et job. Dette ændre sig så igen når tiden for udløb af dagpengeperioden nærmer sig. Dette er meget politisk ukorrekt at sige, men det er ikke desto mindre min erfaring.
1. Laaangt langt de fleste ledige går i arbejde inden 2 år. Uagtet om der er høj eller lav arbejdsløshed.
2. 99% af de der IKKE er gået i arbejde inden 2 år, går stadig i arbejde inden udløbet af dagpengeperioden på 4 år. Jo tættere på slutdatoen, des flere kommer i arbejde. Uagtet om der er høj eller lav arbejdsløshed.
3. der er således meget meget få (i forhold til det samlede flow af ledige) der bruger det sidste klip i dagpengeretten.Uagtet om der er høj eller lav arbejdsløshed.
En konklusion på denne erfaring kunne være, at motivationen og evnen til at finde et job, stiger jo tættere på dagpengeslutdatoen den ledige kommer, og derfor får vi ikke nogen kæmpe bunke ledige på kontanthjælp.
Jeg forudsiger en svag stigning i antallet af kontanthjælpsmodtagere. Denne stigning vil langsomt udlignes.
Hvis jeg har ret i denne forudsigelse, vil nedsættelsen være en god økonomisk idé (flere i arbejde tidligere) uden yderligere menneskelige/økonomiske omkostninger.
Mest vil det dog være en politisk sejr, da antallet af direkte berørte (altså de der IKKE får et arbejde) er så lavt, at det ikke har nogen reel økonomisk betydning.
Men..... lad os nu se hvad der sker

Sikke dog en fin tanke.
Hvad med borgerløn, forhøjet efterløn, nedsat pensionsalder, gratis boliger til alle og gratis måltider på Noma til alle?
Alle disse er jo fine nice-to-have ønsker.
Du vil sikkert mene, at de også er retfærdige og rimelige.
Men ligegyldig hvad du mener, så er der bare ikke penge til det.
Uagtet hvor retfærdigt du synes det er, hvor rimeligt det måtte være.
Der er bare ikke penge til det.
Jeg synes også, at jeg har fortjent et stort hus, biler, båd og flere feriehuse.
Men da privatøkonomien ikke rækker til det, kan jeg naturligvis ikke få det.
Og hvis jeg prøver at se bort fra virkeligheden, ville jeg ende i "luksusfælden" på rekordtid.

Men sådan er politik nu engang.
Jeg hørte engang om en, der manglede 34 timer i at kunne starte forfra, da firmaet, han havde fundet et job i, gik konkurs. Intet at gøre!
Det skal ikke handle om timer, men om velvilje til at ville i arbejde.