dræbt for øjnene af sin mor, ekstra bladet 6 dec 2005

min barndomsven og aller bedste ven igennem hele mit liv, er blevet dræbt af hans mors jaloux eks kæreste... tabet er stort, meget stort... Daniel Martin Bøgedal var min halv-fætter og jeg elskede ham, fordi han var så skøn, han tænkte aldrig på sig selv, og det har han heller ik gjort de sidste timer i hans liv... Han ofrede sig selv for sin familie og blev skudt og dræbt... Jeg har først fået det afvide nu og smerten er stor... men jeg ville ik ønske jeg havde fået det afvide før nu, fordi jeg har en depression og bor alene, idag skulle jeg ned til mine forældre og skal være her hele weekenden...
jeg ville ik kunne ha håndteret det her hvis jeg var alene..
det er en forfærdelig tragedie som der er flere som har været igennem, men det er forbandet hårdt... det gør sgu ondt...
imorgen tidlig kører mig og min mor til jylland for at jeg kan sige farvel til Daller ved hans begravelse...
Daniel Martin Bøgedal, du var elsket af mange og du vil aldrig blive glemt. vi ses igen

mange vil nok ik synes pænt om det næste jeg skriver, men tro mig mine tænker er mere grusomme end det jeg skriver... jer som har mistet en på denne måde som jeg har, vil vide det...
Og til Jesper Petersen, håber de låser dig inde i meget lang tid...

tak fordi i gad at læse det, det var allerede en god støtte for mig...

en link?
Meget ked af dit tab.
Godt varmt kram til dig

der er ingen annonce på ekstra bladet hjemmeside endnu, men har skrevet til dem. Så forhåbentligt kommer der en i løbet af ik så lang tid. men ellers stod det i ekstra bladet den 6 dec 2005... med venlig hilsen Linette

Det skete har været i avisen.Også foto af den dræbte.Sørgeligt at det skulle ske.

Et lys er brændt ned,
En stjerne er slukket,
Et minde er bevaret.
En tåre er grædt,
Et farvel er sagt,
En epoke er nået.
En stjerne levede,
En stjerne, sagde farvel,
En stjerne blev kaldt hjem.
Et lys brændte på lavt blus,
Et lys blafrede i vinden,
Et lys blæste stille ud.
En stille tåre på kinden,
Et stort farvel er sagt,
En milepæl er sat,
Du har for evigt forlagt livet.

han var desværre kun 22 og havde et godt hjerte... han var der altid...

jeg ved at du altid vil være der for mig... tak

Forever og altid.!!
Det ved du os godt..
I modgang og medgang

som kan erstatte dit savn. Verden er ikke retfærdig, den støtter ikke altid de givende og elskende mennesker. Tænk sådan, at der var brug for ham på den anden side og at han venter på jer...

og jeg er også glad for at jeg fik snakket med ham om døden.. det gør mig en del mere afklaret med det hele... og desuden vidste jeg at der ville ske noget, og da min far fortalte det, vidste jeg allerede at han var død...
også som mig og Daller snakkede om så er det ik et farvel, det er altid et vi ses igen...
men jeg kan bare ik forstå at den person som jeg aller mindst ville miste, var den som døde først...
jeg har aldrig mistet nogen før (jo min mormor of morfar, men det kan jeg ik huske), hvorfor skulle han være den første....
jeg har sovet 4 timer i nat, jeg føler at mit hjerte er knækket, og halvdelen er væk... jeg tror det vil ta meget lang at få genopbygget den del af mig som jeg har mistet...
hva fanden gør man??

begravelsen var simpelthen så smuk, alle klædt i sort med deres tårer løbende ned af kinderne, hulken i hjørnerne. familien kysser kisten farvel og siger nogle pæne ord imens de lægger en rose. men husk på dette er ikke et farvel, men et vi ses igen.. jeg ved at jeg vil se Daller en dag igen og jeg vil med det samme vide om det er ham, ingen kan være så ren af kærlighed, omsorg og ærlighed som han kunne...
mens tankerne strømmer igennem ens hoved og tårerne triller, så bliver kisten lukket ind i den sorte rustvogn.. den begynder at kører, nogle folk går efter bilen imens andre nærmest falder på knæ imens at tårerne triller. alle ser på bilen og ser den forsvinde, og derefter glor folk bare tomt ud i luften imens det sidste vand som man har i kroppen, langsomt triller ned af den hvide kind.
Der går lang tid før der overhovedet er nogen som bare fjerner blikket, lidt efter lidt begynder familie, venner og bekendte at samle sig for at kramme, imens at mange stadig står med det tomme blik. Jeg krammer til sidst Daniel´s kæreste, hun har klaret det hele flot, men hun var totalt færdig nu, det gik vel op for hende at hun ikke ville komme til at holde mere om sin elskede mere i dette liv. Da jeg gav hende krammet, fortalte jeg hende at det skulle nok gå, hun ville møde ham igen. vi siger farvel til familien, og vender os langsomt og går... Da jeg når lidt væk, vender jeg mig om og der går det op for mig at der går længe før at jeg vil se Daller´s smil igen, hører ham grine og lave ballade som dengang vi var små..
Tænk over dem I har, fortæl dem at I holder af dem og glem dem aldrig...
selvom det tog os 3½ time at kører derover og 3½ time for at kører hjem, så mente vi at dette var den rigtige måde at støtte familien på og sige et ordenligt farvel til Daniel Martin Bøgedal.
Daniel Martin Bøgedal, du vil altid være i vores hjerter...
Vi ses

at jeg kunne sige de helt rigtige opmuntrende ord til dig, men de findes som sagt ikke når man har allermest brug for dem. Jeg håber du vil finde støtte i din familie og hos dine venner. Alt godt og positive tanker herfra, selvom det sidste er noget af en opgave i denne tid.
Og jeg sympatitænker tankerne om morderen med dig....ord vi ikke bør nedfælde på skrift !!!

det er altid dejligt at få lidt varme... livet kan være grusomt når de mennesker man holder aller mest af blir taget fra os både på den ene og den anden måde...
TAK

Hejsa Linette!!
Jeg var bare inde på nettet for at se noget omkring Daller og faldt så over disse beskeder du har sendt ind!!!
Jeg er virkelig rørt over de venlige ord du har fået med!!!
Det hele er så mærkeligt, kan slet ikke forstå han ikke er imellem os mere, savner ham bare så utroligt meget, og som du siger tænkte han aldrig på sig selv, var altid så god! Jeg kan slet ikke forstå at vi allesammen nu skal leve et liv uden ham, han var alt!!!
Jeg ville bare lige sige hej og sige at selvfølgelig skal vi se ham igen, tænker på ham hele tiden og prøver at trøste mig med at han vil vente på mig ved himlens port!
Elsker ham for altid!!

jeg vil gerne snakke mere med dig hvis dette er muligt og hvis du har lidt overskud til det... Daller er i hjerterne hos os alle...
skrive til min mail ligstripper@sol.dk, så finder vi ud af det sammen...
KnuZ

Kære linette.
Dig kan jeg godt huske :-) Både når daller og snakkede med dig også engang du var ovre hvor vi holdt fest i uhre.
De pæne ord du skriver om daller lyder som de tanker jeg havde i hovedet. Jeg var ikke emd til begravelsen da jeg fik en søn den 9. dec.
Jeg siger dig der var hårdt at føde. men de væreste smerter var dog den jeg havde af savnet på daller.
Ville bare lige skrive for at sige jeg håber du har det godt ;-)
Held og lykke
hilsen malene

Vil takke dig for dine ord, Tænder et lys for dig imorgen . Jeg ved at han stadig tænker på dig , Ville ønske at det var d. 3 dec 2005, så han var her . knus yil dig min pige .

en så stor helt har fortjænt bedre end et ligge i jorden,en så stor kærlighed bør aldrig ende.en mand på kun har fortjænt mere, en helt som daniel bør altid leve i alle menneskers hjerter. en så godhjertet sjæl bør altid være på hvor jord, ja daniel du var en af de sande helte du skulle aldrig miste livet og slet ikke så tideligt.

hvis daller var her var her ikke så tomt han var sjov sød han var den bedste nogle tror måske han er væk han er måske væk men ikke helt væk han er i vor hjerter og der vil han blive for i elskede ham jeg kan ikke sige meget mere men hvis han var her ville jeg sikkert lyde som et vandfald
knus kram
dallers lille lillesøster

men kan ikke sætte ord på den smerte men føler når en der er så tæt klynget til en ligepluselig er væk men han er aldrig helt væk vel?? han er her jo altid i hjertet i hukommelsen alle de dejlige minder man altid vil slæbe med sigbåde de gode og de dårlige men man husker sikkert bdest de gode for når man tænker på de dårlige ville man ønske man aldrig havde gjordt det er sagt det han var her og han vol altid være her både i sjælen men også i hjertet.....

hilsen den der altid vil huske
ham for noget særligt.

du er solen der skinner om dagen
du er månen der lyser om natten
du er stjernerne der leder mig på vej
og jeg håber bare de leder hjem til dig
du er lyset for enden af tundlen
som altid søre for alt er godt
du er som den engel der tager sig af alle
og gør at vi lære af vores fejl
tak for livet og alt det gode du gav alle