dybt ulykkelig og brug for hjælp

Hej alle.
Jeg er 33 og min kæreste 36. Vi har 3 børn og har lige fundet ud af jeg venter vores fjerde barn er ca. 8 uger henne. Vi brugte ikke beskyttelse, da vi gerne vil ha et barn mere. Min kæreste vil så ikke lige nu, så ha forlanger jeg får en abort. Det vil jeg på ingen både, da det vil ødelægge mig fuldstændig psykisk, da jeg vil føle jeg slår mit eget barn ihjel og



desuden også er meget imod abort. Min kæreste kender Holdingen og ved jeg ALDRIG vil få en abort medmindre barnet er meget sygt. Bare tanken om en abort gør mig dårlig og væmmes ved tanken. Er dvd at køre ind i en depression pga dette. Har forklaret ham hvor psykisk dårlig jeg har det med en abort og hvordan det vil påvirke mig fremover og det heller ikke er et lille indgreb. Men han ændre ikke mening, han er fast besluttet at han ikke vil have det barn nu. Spurgte ham direkte om han stadig vil tvinge mig Gil det når han ved hvad det vil gøre ved mig og at jeg vil komme til at hade ham for det og han svarede Ja,
Han mener ikke der der er noget at have det dårligt over. Det er ikke et barn endnu, bare et æg som hat sat sig fast, så han kan ikke se hvorfor jeg har et problem med at få det fjernet, det er jo ingenting. Det er bare indbildning at man har det dårligt. Han siger hvis jeg beholder det så er jeg egoistisk og ødelægger vores forhold og han vil måske forlade os, da han ikke ved om han kan holde til et barn.mere. jeg syntes han er egoistisk at han stiller mig i sådan et dilemma. Skal Jeg vælge at få den abort velvidende om at jeg bli'r kørt psykisk ned af der og aldrig vil tilgive mig selv, men beholde min kæreste og faren til mine andre børn bli'r i vores familie eller skal jeg beholde de og han så skrider og jeg står alene med 4 små børn, som samtidig mister deres far.
Har mistet noger for min kæreste efter det her. Føler ikke han støtter mig.
Hilsen den dybt ulykkelige

Vi var bedste venner inden vi blev kærester og han ved jeg har været i meget dårlige forhold og deres er lykkelig over at jeg endelig har fundet en god mand og en god far til mine drenge. De to store er ikke vand biologiske (men de har ingen kontakt til deres biologiske far), så de ser min kæreste som deres far og har aldrig kendt andre. Han ved familien betyder alt for mig. Så føler mig endnu mere dårligt over han brug der imod mig og truer med at forlade os.

Du skal lytte til din egen indre stemme. og hvis du er imod abort, så behold barnet. heldigvis kan han ikke tvinge dig. det er din krop og dit valg. Stå fast på din holdning til ikke at få en abort. det vil du takke dig selv for resten af dit liv. Det kan godt være han så skrider, men så er han ikke din kærlighed værdig.
Han virker meget forkælet og umoden. og det at han ikke vil acceptere konsekvensen af han ikke har beskyttet sig og tænker at abort bare er et lille indgreb, har ingen fornemmelse for hvad det faktisk kan gøre ved en kvinde. Mange kvinder sidder med skyldfølelser og skam og depression hvis de har fået en abort. Så stå fast. Vi er mange der har det som dig. Det er bare ikke noget man taler så meget om her i danmark, hvor det nærmest er moderne at fjerne børn..

"Vi brugte ikke beskyttelse, da vi gerne vil ha et barn mere."
Så han har altså også ville have et barn, lige indtil det så kom, så fortrød han? Undskyld, men det er sgu da lidt sent at bestemme sig. Desuden, har han tænkt sig at skride fra det hele pga. ét barn - der er hans?
Jeg ved godt det lyder lidt hårdt, men han lyder jo hamrende psykopatisk at han 1. vil tvinge dig til noget der betyder en psykisk afgrund for dig og 2. mener at han uden videre kan rykke teltpælene op og skride fra det hele, uden tilsyneladende at føle noget som helt ansvar for en kone og 3 (4) børn.
Hvis jeg havde været dig (og det er så let at sige når man ikke selv står i situationen med alle følelserne) så havde jeg fået en abort og skredet fra ham alligevel, men når nu du har det sådan med abort, så er det selvfølgelig ikke en mulighed. Det er bare ærgerligt at barnet nu - åbenbart - skal bringes ind i en familie med en herre ligeglad far, der skred fra det hele.
Ud fra det du fortæller så virker den fyr - som minimum konstatering - ikke som én der er værd at samle på.

Tusind Tak for dit svar Det varmer at vide at jeg ikke se alene.
Har forsøgt at forklare Ham at abort ikke bare er et lille indgreb og at det faktisk kan have store konsekvenser, men det kan han ikke se eller så vil han ikke. Han gir sig ikke han er fast besluttet på at sådan hænger det sammen han er meget stædig. Men man kan ikke bare bruge abort som prævention. Har også sagt at hvis jeg fik en abort, så er det slut med at få flere. Man kan ikke vælge og vrage som det passer en. Han kan heller ikke se hvad forskellen er h is jeg fik en spontan abort og en provokere abort. Men den spontane er man jo ikke herre over.

Han virker meget forkælet og umoden. og det at han ikke vil acceptere konsekvensen af han ikke har beskyttet sig og tænker at abort bare er et lille indgreb, har ingen fornemmelse for hvad det faktisk kan gøre ved en kvinde. Mange kvinder sidder med skyldfølelser og skam og depression hvis de har fået en abort. Så stå fast.

Bom! Dér, pisse vigtig pointe!
Jeg tror godt jeg selv kunne få foretaget en abort hvis jeg stod i en uheldig situation og barnet ikke var ønsket, men har man det som du, så skal man ikke give efter fordi man bliver truet til at få det.
Hvis han seriøst ikke kan sætte sig ind i at det ikke bare er et lille indgreb og det betyder noget for dig som menneske og din videre fungeren, så mangler han jo empati, og mangler man empati så er man altså godt på vej til at være en form for psykopat (det lyder som et hårdt ord der bare bliver slynget ud, men jeg mener det i den lægelige forstand) også selv om det måske kun er en mild grad!

Han virker altså uhyggelig, men kan du ikke få en læge til at forklare ham det evt.?

Ja Han ville gerne have et barn mere (vi har i forvejen et fælles), så det vil blive hans andet biologiske barn). Det var ham der kom med at han gerne ville have et mere, hvor jeg ikke vidste om jeg ville have flere, da mine graviditeter har været slemme. Men da jeg havde tænkt tanken så var jeg med på ideen. Kan godt se det ha de været md st praktisk at vi ventede til vores yngste var lidt ældre han er 7 mdr. Men nu er jeg gravid.
Kan bare ikke forstå hvis han har vidste hele tiden at han ikke vil have flere lige nu og han vil ha jeg skulle have en abort, hvorfor har han så ikke stået fast på at beskytte sig?

Han har ikke mangel på empati tværtimod har jeg kun oplevet andet. Er bare rystet over a han kommer med sådan en udmeldingen. Tror desværre ikke at et besøg hos lægen kan ændre hans homdnign. Han er fast besluttet. For han mener det vil ødelægge hans uddannelse, noget som han vægter højt og mener heller ikke vi har råd til det. Ved ikke hvordan jeg skal få ham omvendt. Kan slet ikke kende ham, det er ikke den mand jeg kender overhovedet. Han er den mest kærlige og gode far. Ved ikke Om det er fordi han er i chok eller er presset. Ved også Han Han frygter hans mors reaktion hvis hun fik det af vide. Da hun vil blive meget sur. Da hun udtrykkelig har sagt vi ikke skal have flere børn. Da det er for mange. Hun var glad for at vi fik nr. 3, men så er det også slut. Hun har flere gange sagt at jeg skal blive streliseret ligesom hende. Så ved det ligger et pres på ham, for han hat så svært ved
at skuffe hende

Hvis han overhovedet elsker dig, så vil han også tage hensyn til dine følelser. Det er ham der er egoistisk og ikke dig. Hvis han elsker dig, så vil han blive hos dig, og hvis ikke, så lad ham få lov til at betale børnepenge til jeres barn. Han skal da ikke tvinge dig til at få foretaget en abort. Hvor hensynsløst!
Mamma Mia!

De psykiske konsekvenser af en abort er ikke til at leve med. Det må du kunne forklare ham.
Kærlig hilsen, Mamma Mia!

Det barske svar er, at han elsker dig ikke mere og du elsker nok heller ikke ham.
Kærligheden finder altid en løsning på den slags problemer, det er villig til kompromis'er, villig til at tage hensyn, villig til at finde en løsning.
Hvis I virkelig elskede hiinanden og var der for at støtte hinanden, var der ingen af jer, der ikke kunne leve med at give efter her. Men det vil I ikke og det kan I ikke.
Nu står I ikke længere sammen om problemet, men står hver især alene med jeres eget. Det er trist og der er ikke så meget at gøre, når man først er låst fast på den måde.

man kan sagtens have kærlighed til barnets far og være imod abort. Synes det er manden i forholdet der ikke kan give sig i hans opfattelse. Det er ham der først vil have børn, og pludselig nu ikke vil. Synes det er ham der vakler i følelser og udmelding.
Tror godt parret kan elske hinanden, det er forskellen i mandens opfattelse og kvindens opfattelse der adskiller de to. Manden kan jo sagtens sige at kvinden skal have en abort. Han tror måske det er ligesom at få fjernet blindtarmen, altså noget upersonligt, og kan måske slet ikke forstå alle de følelser og hormoner der fiser rundt i kroppen. Og de er fundamentelt forskellige i deres holdning til om et barn er et barn ved befrugtning eller ved fødsel. Det er holdningerne der er forskellige, men de kan jo godt elske hinanden alligevel. Det er bare et mega stort dilemma som jeg håber de finder en god løsning på.

Sig til ham, at han skal tage ansvar. Vil han ikke have børn, må han dække snablen til! I modsat fald, må han tage ansvar for det barn, der kommer ud af det....

Mon så ikke han skulle se at få cuttet sædstrengene?
Efter 6 månede behøver han ikke bruge beskyttelse, så hans sæd ikke kommer ud og laver ravage.
Se det er en lille bitte operation der kan foregå i lokalbedøvelse.
Det kunne være spændende at høre hvad han siger til den form for prævention?
Så han sikkeret i fremtiden.
Men tilbage til dig, lyt til dig selv.
Du skal også leve med beslutningen bagefter. Uanset hvilken i vælger.

Nu er for og imod abort jo ligeså "omdiskuteret" et emne som religion, så den del vil jeg ikke bevæge mig ind på.
Jeg har været kæreste med en som måtte igennem både spontane og provokeret abort.
Det der "springer mig i øjnene" At du først skriver at i ikke brugte beskyttelse netop fordi i gerne ville have nr 4, men nu det så på vej vil han absolut ikke?
Du har vel ikke lavet det "nummer" min eks gjorde - vi havde TALT om nr 2, men hvor jeg mener udtrykkeligt at stille som betingelse at hun fik uddannelse, eller i al fald et fast job, da det i så fald ville bla meget andet kræve en større bolig.
(boede i en 2V med et barn allerede, hvor mor og far sov i stuen og barnet i det eneste soveværelse der var)
På en eller anden måde fik hun åbenbart i sit hoved drejet det til "ok han vil godt nr 2, så jeg dropper P-pillerne" - uden at sige noget til mig (ligesom første gang i øvrigt.
Se hun var jo snedigt nok til stadig at købe p-piller, og jeg tjekkede dem hverdag for sommetider kunne hun glemme dem.
Men der manglede en for hver dag så alt skulle jo være fint.
Men nej - og det HAR hun selv indrømmet senere! - skyllede hun en ud i toilettet hver dag, og blev derfor gravid.
Hun FIK så en abort (og nej så stort et indgreb er det altså heller ikke, nogen gange kan et klares med en pille faktisk, men ellers er man hjemme fra hospitalet samme dag, eller maks næste dag.
MEN jeg havde tabt al tillid til hende pga hendes "fupnr" med p-pillerne, så jeg blev simpelthen en slags angst for at have sex med hende overhovedet, og et års tid senere skiltes vore veje.
Men et lille år senere, så havde hun da fundet en anden "villig donor" så nu har min datter skam en halvsøster.
Synes bare ikke det er den rigtige måde at gøre det på.
OG naturligvis var hun ked nogen tid efter både spontan og provokeret abort, men det gik altså over igen.
Det er jo rent videnskabeligt at fri abort-muligheden stopper ved 12 uger, for først der kan man tale om en egenlig menneskelig organisme eller hvad man skal sige, indtil da er det blot nogle få celler som har del sig og måske er 1 cm lang.
Det er IKKE at "slå et barn ihjel" selvom jeg har fuld forståelse for at det kan føles sådan.
Så du skal gøre op med dig selv: Er 3 børn ikke rigeligt?, og har du gjorrt dig klar hvor sindsygt hårdt livet er som alenemor med 4? Det er hårdt bare med 2 selv hvis man ER et par.
Men som sagt jeg forstår ikke det der med ikke at bruge beskyttelse fordi i begge ville have nr 4, og han så derefter stejler og forlanger abort?
Omvendt vil jeg også sige, at hvis han kan magte at have 3 så hvorfor ikke også 4? Hvis han forsøger at ligefrem tvinge dig til abort, så ville jeg nok også overveje fremtiden med ham.
Men det vigtigste er at i taler om det, uden det bliver til et skænderi, og grundigt overvejer konsekvenserne, uanset om du beholder det eller ej...!

Hvad betyder "vand biologiske" i "De to store er ikke vand biologiske"? Det er ikke et udtryk jeg kender...

Det er meget simplet, du har sagt du ikke vil have en abort hvis du blev gravid og han vælger så at dyrke sex uden kondom med dig. Dermed ligger han ansvaret på dig og hvis du så siger du ikke bruger piller fordi i blev enige om og få et barn så har han allerede sagt god for det.
Min kæreste har sagt hun aldrig vil have en abort og det har jeg accepteret, så vi har aftalt at hun tager sine piller og jeg bruger kondom da jeg ikke har lyst til og få et barn lige nu.
Han må blive voksen, end of story.

Hej alle tusind Tak for jeres svar hver især. Jeg ved det alene er mit valg, men har det så elendigt. Tog snak med kæresten i går, han henvendte sig selv. Jeg syntes vi have en rimelig god snak, jeg fik forklaret ham hvordan jeg har det og hvilke konsekvenser det vil have hvis jeg får en abort. Han blev ked af det og for første gang kunne han se det fra min side og Han har det meget dårligt med at se jeg har det dårlig og han vil have så dårlig samvittighed hvis han.sagde jeg skulle få en abort og det vil ødelægge noget. Jeg blev så glad og så et lille lys for enden af tunnelen. Men så langt så godt, spørger ham i dag hvordan han har det og han svarede at han stadig ikke vil have det barn, hans liv ville blive ødelagt. Men hvad så med mit? Han sagde han var nød til at tænke på sig selv og Hvis jeg valgte at beholde det, så vil han forlade os. Han ville simpelthen ikke kunne leve med et barn mere. Han ville aldrig kunne få et godt job. Sagde til ham at han er en idiot for han gir mig intet valg, det er pest eller kolera fra min side. Det er mig der hænger på lorten. Han sagde han har jo ikke noget valg, men det har han. Hans liv bli'r ikke ødelagt ved aborten og ved at beholde barnet, så er hans eget valg at gå. Har bedt ham om at læse om hvad det vil sige at få en abort og h it Dan kvinden har det bagefter. For når jeg siger at.konsekvensen kan være så.stor, så tror han ikke på mig.
Til dig der spurgte om jeg havde lavet det samme nummer som din eks gjorde, nej det har jeg ikke. Kunne jeg aldrig finde på, det er svinsk. Jeg tager ikke p-pille og det ved han godt.

Jeg har det dybt elendigt og føler han ligger et umenneskelig pres på mig. Havde han sagt vs..ville støtte mig i begge valg, så ville han vise mig rigtig meget. Men ved han stiller mig det ultimatum (for føler jeg han gør), så føler jeg ikke at jeg betyder noget som helst for ham. Han kan ikke overskue et barn mere, for.så bli'r hans liv lavet om, men hvad så med mit liv hvis jeg vælger den abort??? Hader ham lige nu og føler ikke han er.der for mig

Det er jo lidt noget møg ja.
Som du selv siger pest eller kolera, man han lyder til at have rigeligt om ørerne i forvejen med 3 børn, og ikke magter endnu en.
Derfor er det jeg stadig forstår, du skrev at i var enige om gerne at ville have nr 4, og derfor droppede du p-piller, og det var i enige om.
Hvorfor er han så fuldstændig "omvendt" nu du så rent faktisk ER gravid?
Du er sikker på i ikke blot har talt om at få nr 4 "på et tidspunkt" - i al fald i hans optik, som du på en eller anden måde har opfattet som "ok jeg dropper p-pillerne"?
Ellers virker hans opførsel i al fald højst besynderlig.
Hvis han kan være far til 3 så kan han sgu også til 4, det er den første om er sværest - fordi man er uerfaren...
OG selv hvis du alligevel vælger at få barnet, så efterlader han da ikke sine 3 andre børn sådan bare lige.
Jeg tror slet ikke i har talt nok endnu om konsekvenserne uanset hvad du og han gør. Du kan jo fx minde ham om at hvis han flytter og du står med alle 4 børn alene, så skal han af med 4x børnecheck hver måned!
Kan måske få ham til at tænke sig om en ekstra gang.
Uanset hvad så er det dig og KUN dig der vælger om du får nr 4 eller ej, lige som det er hans valg om han vil smutte eller ej.
Og omvendt så skal du jo nok indse at en evt anden mand, hvis han altså smutter, nok ikke er lige om hjørnet... "enlig mor med 4 børn" skræmmer de fleste mænd væk...
Uha, det er en svær situation du er i, helt unødigt. Kan i finde ud af at have 3 børn så er forskellen til 4 altså ikke så stor (højst at i måske skal have en 7-personers bil).
Held og lykke med det, uanset hvad du beslutter dig for.

Jeg har ikke droppet p-pillernd, for har aldrig taget dem og det vidste han godt. Ved godt vi har været to til det, Men han ønsker ikke bare og burde havde advaret mig og været meget bestemt om at have beskyttet sig, når han havde de homdnign at han ville have jeg fik den abort. (Ha de aldrig forestillet mig Han ville have det), efter han ved min holdning til det og kan se det kører mig psykisk ned. Spurgte hvorfor han ikke havde beskyttet sig, han sagde han troede den gik. Men han ved beg bli'r meget hurtig gravid. Jeg har sagt til ham at jeg får den abort, føler ikke jeg har noger valg til trods for at det har ødelagt mig. Han har vær er meget forstående og ked af det og har efterfølgende sagt at han ikke forlader mig selvom jeg vælger det.

Det er lidt meget rodet det jeg har skrevet. Så prøver lige igen. Jeg har ikke droppet p-pillerne, da jeg aldrig har taget dem og det ved han godt. Ved godt vi har været to om det, men det er ham der ikke vil have det og burde at have advaret mig og vær er fast besluttet på at beskytte sig når han vidste hvad konsekvensen ville være. Han har sagt han troede den gik, Men han ved jeg bli'r meget let gravid og er meget imod abort. (Havde aldri

g troet Han ville sige jeg skulle have en abort) da Han ved det vil køre mig psykisk ned, men tror ikke han var klar over at det ville være så slemt for mig. Han har det skidt med jeg skal igennem det. Men vil ikke have barnet og jeg ser ingen anden mulighed end at få den abort. Til trods for jeg er ti tal ødelagt psykisk. Han hat sagt han ikke forlader mig også selv om jeg vælger at beholde barnet. Ved ikke hvad jeg skal tro, det er nu.nemt nok at sige nu hvor det er blevet som han ønsker.
da

Nå okay, men så er det da 100% ham der er en klovn!
1: Han ved du aldrig har og ikke bruger p-piller eller andet.
2: Han ved du let bliver gravid (been there da jeg var 16, og havde haft en kæreste under 1 mdr, som nægtede abort, så måtte jeg hjem og fortælle moar hun skulle være farmor allerede... det var så der den spontane abort skete...)
3: Han føler måske ikke at lige nu er et godt tidspunkt at få nr 4.
4: Og så (undskyld sproget) stikker han alligevel sin diller i dig uden kondom?!?
Men det lyder som om han har besindet sig en smule eller?
En nyhed om baby kan være overvældende for mænd ligesom for kvinder, så måske han bare lige skulle "synke" nyheden?
I så fald skal du da IKKE få en abort, det skal du iøvrigt under ingen omstændigheder fordi HAN finder det ubelejligt med endnu en lille, det skal være DIT ønske, ikke hans!

Han er desværre fast besluttet på at han ikke vil have et barn mere, da han mener det vil ødelægge vores liv, det mener jeg ikke det vil. Konsekvensen og Den pris der bli'r betalt hvis aborten vælger er langt højere. Jeg vil være ødelagt og vil ALDRIG tilgive mig selv, men vil skulle leve med skammen over at håbe slået mit barn ihjel. Men alt det dette ændre ikke hans holdning, han ønske om ikke at ville beholde barnet fylder mest og han er helt sikker på at alt i vores liv bli'r ødelagt og vi aldrig vil få et normalt familieliv. Vi vil aldrig kunne flytte i hus, et godt job eller komme nogen steder.
Jeg er så psykisk nedbrudt pga tanken om en abort, at jeg i det hele taget kan tænke tanken.gør mig dårlig. Føler mig som en dårlig mor og det mest modbydelige menneske.føler.jeg skal henrettes og min sidste tid er kommet. Mine børn er mig et og alt og tanken om jeg skal valgte et fra knuser mit hjerte. Har ikke lyst til noget som helst og er meget trist hele tiden. Tænker på hvordan fremtiden vil være hvis jeg får den abort. Jeg kan blive nød til at leve med det da jeg har 3 andre, men vil ALDRIG tilgive mig selv. Vil hade mig selv. Frygter jeg er på vej ind i en depression og føler mig magtesløs. Alt dette ved han godt, jeg ligger ikke skjul på hvordan jeg har det. Alle si hr jeg har et valg, men sådan føler jeg det ikke.

Nu kan du så kun svare ud fra din engen situation.
Men du burde selv tage ansvaret for du ikke fik sat børn i verden, hvis det er dig så vigtigt for dig.
Der er kun en der kan tage den beslutning og foreholdsregler. OG det er dig selv....
Men for nogen kvinder er det fanme ikke sjov eller "bare et indgreb" at få en abort.
Jeg har en vendinde der den dag i dag, fortryder hun fik foretaget det.
Og jeg kan høre at der er flere der har det på samme måde.
Ingen reagere på samme måde.
Så hvis du som mand er helt på det rene med du IKKE vil have et barn.
Så må du sku selv tage ansvaret.
Jeg har ALDRIG overladt det ansvar til en mand. At jeg havde den prævention jeg mente der var effektiv for mig.
Jeg har aldrig ville være en kujon at overlade så en vigtig beslutning til en mand.

Nu ved jeg ikke hvor du bor.
Men når du er så langt nede, burde du nok tale med nogen der kan hjælpe lidt mere end denne hjemmeside kan.
Prøv at gooogle mødrehjælpen. Måske er de i nærheden eller har en tlf-hotline du kan ringe på.
Eller tal med din læge, Hvis man har været ude for noget traumatsik. Kanman få hjælp til 10 sesioner hos en psykolog.
Det kunne måske lige hjælpe på at rede dig ud så du ikke hænger for meget i det negative.
Men kan se på fremtiden og tage fat på det du mener der også er vigtigt.

hvis du ved du ikke magter en abort psysisk ja så har du jo ikke noget valg, du skal bare vide du måske bliver alene med 2 små børn og dem der siger dte ikke er dobbelt arbejde er fulde af løgn, men når de bliver et par år, vil de have en rigtig god legekamarat I hinanden.
jeg har 2 der ligger så tæt og den sidste er et uheld eller en gave som man ser på det, da de var små var det rigtig hårdt arbejde og min mand og de store børn hjælp meget til
men jeg har ikke fortrudt,dels fordi abort ikke er noget for hverken min mand eller mig og de har utrolig stor glæde af hinanden

Hej basseline
Du ved du er gravid, og du ved at det ender med en dejlig lille unge. Længere er den ikke.
Du ønsker ikke at slå det kommende barn ihjel. Det er et etisk og moralsk valg du har taget. Hvis han bare tror at børn er noget man vælger fra en hylde, når og hvis det lige nøjagtig passer ind, så er det hans problem.
Alle valg har mindst en konsekvens. I har valgt at dyrke sex uden beskyttelse. Det er et valg. Nu er der så en konsekvens. Hvis han ikke er mand nok til at tage kondekvensen, så er det nok klogest at få ham ud af vagten.
Men alt er ikke sort/hvidt. Det er jo ikke nemt som enlig mor, at skulle opfostre 4 unger. Så du skal tage det hele med i overvejelserne. Hvis du er på vej til at gå helt ned med flaget, så opsøg en psykolog.
MVH
Megaprofilos

jeg beundre din beslutning om at få barnet,og ikke bare den nemme abort løsning.

Hej basseline!
Er dig og ham kommet nærmere en beslutning?
Hvis han har besindet sig og ind set at 4 børn ikke er meget "værre" end 3, og at skridtet fra 0 til 1 eller 2 er langt større så kan det måske gå?
Jeg ville i så fald sætte ham i "jobtræning" forstået på den måde at mens du er gravid skal han gøre 90% med de andre 3 unger. For det kommer han alligevel til når først baby er der.
Kan han af den ene eller anden grund ikke finde ud af det, så er det stor sandsynlighed for at kommunen vil "holde ekstra øje" med dig.
Har du et stærkt netværk udover ham, fx en mor søster, veninde, mormor eller lign som kan hjælpe dig sådan "her og nu", hvis du står i en eller anden umulig situation?
Ellers sker det ofte at denne type børn "havner" i plejefamilier, hvilket kan være fint nok, men det var jo ikke det som var meningen fra starten af.
Jeg synes stadig ikke i har talt nok sammen og virkelig set ind i fremtiden, ikke kun frem til om han vil gå eller ej hvis du får dette barn nr 4. I skal også tænke om 5 og 10 og 15 år!
Og ja det er meget på engang, men du har jo travlt, for hvis du kommer over 12 uger er sagen afklaret, så har du ikke længere ret til fri abort.
En benhård beslutning, ja og jeg kender det. Som du selv kalder det pest eller kolera....
HVis det var mig ville jeg nok få barnet uanset, da prisen ved en abort er for stor, Du beskriver selv dig selv om psykisk sårbar, så dette ville være endnu et søm i kisten, og dermed kunne du heller ikke være en god mor får de 3 øvrige børn.
Så heller leve på bunden, hvor tog og gåture og absolut billig mad er hverdagen, end dig ulykkelig i resten af dit liv pga det barn som ikke blev til noget.
E n ulykkelig mor er ikke en god mor, og det kan de 3 andre utvivlsomt mærke, uanset hvor meget du forsøger at skjule det.
Skriv endelig hvad der kommer ud af denne historie!

Hej,
Jeg kan ikke sige så meget der vil forbedre din situation, de fleste her i tråden har vidst været medfølende.
Jeg kan dog tilbyde at få barnet adopteret.
Du vil miste dit barn, men det er nok mindre smertefuldt end en Abort.
Med venlig hilsen
Ieet

Hej alle.
Jeg er 33 og min kæreste 36. Vi har 3 børn og har lige fundet ud af jeg venter vores fjerde barn er ca. 8 uger henne. Vi brugte ikke beskyttelse, da vi gerne vil ha et barn mere. Min kæreste vil så ikke lige nu, så ha forlanger jeg får en abort. Det vil jeg på ingen både, da det vil ødelægge mig fuldstændig psykisk, da jeg vil føle jeg slår mit eget barn ihjel og



desuden også er meget imod abort. Min kæreste kender Holdingen og ved jeg ALDRIG vil få en abort medmindre barnet er meget sygt. Bare tanken om en abort gør mig dårlig og væmmes ved tanken. Er dvd at køre ind i en depression pga dette. Har forklaret ham hvor psykisk dårlig jeg har det med en abort og hvordan det vil påvirke mig fremover og det heller ikke er et lille indgreb. Men han ændre ikke mening, han er fast besluttet at han ikke vil have det barn nu. Spurgte ham direkte om han stadig vil tvinge mig Gil det når han ved hvad det vil gøre ved mig og at jeg vil komme til at hade ham for det og han svarede Ja,
Han mener ikke der der er noget at have det dårligt over. Det er ikke et barn endnu, bare et æg som hat sat sig fast, så han kan ikke se hvorfor jeg har et problem med at få det fjernet, det er jo ingenting. Det er bare indbildning at man har det dårligt. Han siger hvis jeg beholder det så er jeg egoistisk og ødelægger vores forhold og han vil måske forlade os, da han ikke ved om han kan holde til et barn.mere. jeg syntes han er egoistisk at han stiller mig i sådan et dilemma. Skal Jeg vælge at få den abort velvidende om at jeg bli'r kørt psykisk ned af der og aldrig vil tilgive mig selv, men beholde min kæreste og faren til mine andre børn bli'r i vores familie eller skal jeg beholde de og han så skrider og jeg står alene med 4 små børn, som samtidig mister deres far.
Har mistet noger for min kæreste efter det her. Føler ikke han støtter mig.
Hilsen den dybt ulykkelige