Kegleoperation og blodfortyndende

Hejsa
Den 6.8.10 fik jeg et keglesnit, og der var i starten ingen problemer efter operationen.
Men ca. 10 dage efter begyndte jeg at styrtbløde og fik nogle bloddortykkende piller af min læge, selvfølgelig efter en undersøgelse.
Problemet ligger i, at jeg nu 2 en halv uge efter indgrebet, er jeg begyndt at få stærke smerter i underlivet. Er det normalt?
Samtidig er den eneste smertestillende som lægen anbefaler mig, blodfortyndende, hvilket gør at mine blødningers begynder igen.
Hvad kan jeg gøre? Er der nogen der har et råd om noget ikke-blodfortyndende smertelindring.
Jeg har ringet til lægevagten , og deres eneste forslag var ibuprofen (som er blodfortyndende) og eventuelt noget dolol (som forstærker ibuprofenens blodfortyndende effekt)
Håber virkelig at der er nogle derude, som har en plan.
På forhånd tak :)

Forlang en læge skal se på det.
De vagtlæger der tager telefonen er oftest slet ikke læger men sygeplejersker. Så forlagt at du bliver set på.
Du har vel også mulighed for at ringe til den afdeling hvor du blev opereret.

Det burde jeg nok. Men efter 3 dage skulle lægelig kontakt foregå hos ens egen læge, men det gør bare så mega ondt, og det ser ikke ud til de er særlig behjælplige hos lægevagten, som desværre er de eneste jeg kan få fat i nu, og spørgsmålet er så om folks indlæg herinde er mere behjælplige. Har i hvert fald set at der næsten altid er en der har, eller har haft, en lignende situation.
Og helt ærligt, så har jeg oplevet aftenpersonalet ved lægevagten, at de faktisk godt kan være lidt "kyniske" ( i mangel på et passende ord, er der sat ")

sådan rigtig ondt så må du ringe 112.
Jeg mener ikke men efter et kegleskrab skal vente på svar fra et debatforum hvis man har ondt mere end holdbar er.
Ring til vagtlægen igen, sig det er på grænsen til at du føler for at skal indlægges pr 112.
vent sku da ikke på et debat svar.
Så har du ikke ondt nok.

Jeg er vant til at håndtere smerter med et kronisk whiplash, og mente derfor at jeg altid kunne ringe til vagtlægen om råd, hvor Herren i telefonen sagde "at det sikkert ikke er noget", og forventer at det er en kompetent person som sidder i den anden ende, og når han derfor siger at det er normalt, så lytter jeg efter ham. Det er af mangel på bedre ideer at jeg skriver herinde, for at folk måske kunne hjælpe mig med at det bliver udholdeligt. Smerter gør ikke at man skal ringe 112, tro mig, det ved jeg af erfaring.

Jeg ville nok ringe til gynækologisk afdeling. Har du ikke fået 2 numre dertil? Et til de første par dage efter operationen og et til efterfølgende? Selvom du kun har fået et, så ring dertil alligevel og forklar at du ikke har fået ordentligt hjælp andre steder.
Herudover tænker jeg på om det dine smerter og blødninger ikke skyldes at sårskorpen er ved at falde af (ligesom den skal), men det kan jo også være tegn på infektion, som skal behandles med det samme (tjek din temperatur).

Tak for det gode svar. Det var behageligt at der var en der ikke skulle være nedværdigende, fordi jeg ikke lige vidste bedre.
Men i hvert fald er jeg lige nu kommet hjem fra gyn. Døgnafsnit på Herlev, og de har i hvert fald undersøgt mig for alt hvad der er, og samtidig gav de noget ikke-blodfortyndende smertestillende. Så håber det hele går i sig selv.
Men i hvert fald, tak for tippet, det er godt der findes nogle sympatiske mennesker der vil hjælpe folk med selv dumme spørgsmål :)

ringe til sygehuset, hvis det kniber og, om muligt, få råd og behandling. Man tør jo heller ikke ringe efter ambulancen mere, hvis man ikke er klar over det er livsnødvendigt.
Min mor blev syg og vagtlægen ville ikke komme, hun skulle komme til ham og det kunne hun ikke. Hun havde en veninde, der var læge, hun kom og indlagde hende med det samme. Det var en hjerneblødning.
Ingen af hos vidste jo det var så alvorligt, andet end hun jo var dårlig.

Hvem har været nedværdigende. ???????😮😮

Ham/hende der mente at jeg "ikke havde ondt nok", idet jeg ikke ringede 112, det syns jeg var en smule flabet at sige, idet personen slet ikke havde noget begreb om smerterne. Og at personen ikke mente at jeg skulle skrive herinde for at få svar. Men det er jeg kommet mig over ;)
Til sidste indlæg, så forstår jeg godt at du bliver harm på sygehusvæsenet, det ville jeg i hvert fald blive, og blev også en smule gal over den første person jeg snakkede med lægevagten. Det kan ikke passe St en pige på 23 år må få sin mor til at ringe, før de forstår at den er gal :/

Jeg er glad for at høre at du er blevet ordentligt undersøgt og håber du snart får det bedre.