Dårlig samvittighed eller???

Hej alle på Soldebatten
Jeg ved godt, at dette emne om utroskab bliver debatteret flittigt. Men altså hvor er man bare i syv sind når det gælder en selv.
Jeg er gift med en dejlig kærlig mand som er far til mine 2 dejlige unger.Men jeg dyrker altså sex i det skjulte ved siden af mit ægteskab. Faktisk har jeg sjældent dårlig samvittighed overfor min mand i det daglige- er det ikke unormalt at kunne leve med sådan en hemmelighed?
Jeg skriver på chatsider hvor jeg af og til finder en fyr der siger mig et eller andet- mødes med ham og nogle gange, ja mere end en gang - Og det er ikke til kaffe!
Hvad ville I synes om at leve sammen med sådan en som mig?

Mig selv og mig selv, men skal have bekræftet at omverdenen synes det er ok.

Måske har du ret- det er et overfladeliv jeg lever. men hvad hvis det gør mig til en bedre kone- en der er mere glad for tilværelsen når jeg får den opmærksomhed fra andre?

men i mine øjne virker det som at puste og have mel i munden.

du kalder dig den uærlige.
Så du har jo lidt færd af din levevis ikke er holdbar.
Det jeg ikke forstå er at du ikke dropper din kærlige mand, og lever singel liv med skiftende partnere.
Du må jo mangle et eller andet i dit liv, siden sex med en fremmed mand tiltaler dig.
Det lyder som om du er bange for at være alene, og så er ham den kærlige god nok.

Jeg ville ikke leve sammen med en man ikke kan stole på, og have tillid til.
Ville du?

Prøv lige at høre her søde lille skat. kan godt forstå det er spændende for dig, og alle der har levet i et langt forhold med børn og en til tider alt for kedelig hverdag har tænkt og drømt om det du gør. Men det er jo DIG. hvad hvis han gjorde det mod dig...? og har du tænkt på at mens du leger teenager igen at du faktisk spilder hans tid med dig, hvor han kunne komme videre og finde en som jo helt klart er bedre for ham og hans liv end dig. Det er sku fantastisk med sidespring tro mig har prøvet fordi jeg kedet mig for mig i vores hverdag med børn og kedelige hverdage, men det går ikke, da jeg stod frem og så hvor ked min kæreste blev og hvor knust hun var i lang tid efter var det hele bare ligesom ingen ting værd alt det spændende alt den gode sex var nul, for at såre en dybt som man har sit liv sine dybeste hemmeligheder, og alle oplevelserne med er ingen værd, og jeg fortryder stadig den dag i dag at jeg var så led mod en som stolede og elskede mig. Keder du dig i dit forhold og er knisten der bare ikke mere, så kom videre med dit liv og lad ham komme videre med sidt. og husk at du ikke kun bedrager din mand men også dine børn for hvad vil de tænke om dig når de ved at deres mor lyver overfor dem og deres far for lidt spænding. TAG DIG SAMMEN OG KOM VIDERE. det skylder du dem.

Jeg er gift med en dejlig kærlig mand, skriver du.
Men er han gift med en dejlig kærlig kone?
Hvorfor har du ikke nok i din mand?

punktum. Begrundelser har du fået nok af i de foregående indlæg.
Venlig hilsen
Inga

Fint skrevet og beskrevet.

dobbeltmoralske , i har garanteret alle prøvet at bolle udenom og nydt det

Først tak for alle jeres svar på mit indlæg. Jeg kan se at indlægget virker voldsomt provokerende på nogle, og det er givetvis fordi de er af en anden holdning end jeg. Jeg har tænkt en del over "utroskab", og synes at vi i vores moderne samfund måske også bør kunne forholde os mere kritisk til den sædvanlige livsform, hvor man bliver gift og lever lykkeligt til....bla bla..for sådan er det jo ikke for de fleste ægtepar idag. Se blot den høje skilsmisseprocent, og jeg mener her kan man vel for alvor sige at det medfører store tab, særligt hvis der er børn i disse opløste familier. Mange skilsmisser kan måske undgåes hvis man ind i mellem lader sig friste af andre løse forhold. Kærligheden til sin mand bevares måske netop fordi man får tilfredstillet det ellers utilfredstillet i ens parforhold, og dermed gør det muligt at blive i sit ægteskab, og bevare familien samlet. Kan man ikke snart udtænke en lidt mere moderne kærlighedslivsform eller er jeg for fare out??

Du ser under utroskab,den fjerde side.
Der finder du to indlæg fra den eneste der har samme ensporet,selvcentreret tankegang som du .
Der kan du også finde rigtig mange gode argumenter for,hvorfor det åbne ægteskab blev en fiasko.
Først og fremmest skal du have en snak med min kærlige mand, om din lyst til andre mænd.
Og så kan du jo se om dit ægteskab ikke pludseligt bliver meget mere åbent end du havde forestillet dig.
Synd for dine børn og ham at du fik nykker før du havde løbet hornene af dig.🙁
Få dig noget selvværd, så det ikke er nødvendig at agere madras.

Hvad ville du sige til at din mand gjorde det samme?
Hvad vil din mand sige når han opdager at du har gjort ham til hanrej?

din mand, hvad han synes?
For mig lyder dine argumenter, som om du prøver at retfærdiggøre det liv, du lever bag din mands ryg. Hvad vil der ske, hvis du fortæller din mand om dit dobbeltliv?
Hilsen, Inga

hvis jeg ikke vidste at min Kone/Kæreste bollede bag min ryg. Jeg er dog meget mistænksom af natur så min kæreste skulle være utrolig dygtig og koldblodig hvis hun skulle snyde mig. Jeg går dog ud fra at hun før eller senere ville begå en fejl eller nogen opdager det og fortæller mig om det. Når det skete ville jeg droppe hende på stedet, engang utro altid utro. man kan ikke stole på folk der er utro, de er værdiløse som partnere.

de mænd du er utro med. Så du føler simpelthen ikke der går noget fra din mand her. OG: Det gør der jo heller ikke, så jeg er ikke spor forarget over dit liv.
Noget andet i mit tilfælde, hvor jeg jo gik hen og blev forelsket i min elsker og DÈT er virkelig utroskab der må gøre ondt, hvis ens partner ved det. Min mand jender godt til min korte affære, men han aner ikke noget om de følelser der efterhånden opstod mellem elskeren og mig. Men jeg stoppede selvfølgelig og netop fordi jeg ikke kunne leve med så dobbelte følelser og pga. de følelser der var indvolveret også fik dårlig samvittighed.
Så længe du bare har det lidt sjovt ved siden af, og netop føler det giv er dig selvtillid og gør du bliver en bedre kone for din mand, jamen så er det helt ok. for mig. Det er jo den livsform masser af mænd har praktiseret i århundreder under et alíbi der hedder de blot plejede "mandens naturlige tilbøjligheder"..hm😕
Nu kommer der en masse unge kvinder, der blot har opdaget kvindens "naturlige tilbøjligheder" - og så er det pludselig forkasteligt og modbydeligt mod de stakkels mænd, der hidtil har haft monopol på utroskab!
Jeg kan ikke forarges over dig. Fordi jeg ikke selv kan bolle udenom med tilfældige mænd, behøver jeg jo ikke fordømme dig. Nyd dit liv og sørg for ikke at blive smittet eller smitte din mand. For hvis du sjusker med det er du virkelig en led og så kommer jeg op i det røde felt af fordømmelse 🙁
Pusser

det kan ikke være rigtigt, det du skriver.
Bare fordi mænd har haft monopol, som du skriver, på utroskab, gør det da ikke mere rigtigt, at kvinder nu også er det. Hvis det er Ok for begge parter, at den ene dyrker sex til højre og venstre, så ja da, men ellers nej da.
I dette til fælde lader det ikke til, at der klarhed mellem parterne. Faktisk tror jeg, konen/trådstarteren har dårlig samvittighed , siden hun gider skriver herind. Hvis hun var helt afklaret om sine handlingers rigtighed, ville hun da overhovedet ikke involvere os andre.

Det skriver hun jo - nok fordi hun ved,at der ikke går så meget som en millimeter fra de følelser, hun nærer for manden, bare fordi hun "boller ved siden af". 😉
Noget som jo har været mænds privilegium i århundreder, og som ingen rigtig har anfægtet skulle have betydning overhovedet for mandens følelser for sin kone. Selv de mest forargede af de bedragne koner (frygtsomme do herinde) har jo fastholdt, at der aldrig er blandet følelser ind i de utro mænds sidespring. Nogle af os elskerinder ved så at det forholer sig anderledes, men ingen tvivl om nogle mænd boller udenom på linie med kvinden her.
Jeg taler ikke om det er rigtigt eller forkert sådan ifølge gældende moral, blot skriver jeg, at der for mig at se ikke er forskel på det mange unge kvinder der p.t. en mass praktiserer utroskab med forskellige partnere og det mænd i århundreder har praktiseret. Og jeg har altså svært ved at forarges over kvinden her, hvis hun bare beskytter sig ordentligt. Langt værre havde det været hvis hun praktiserede et mere følelsesladet forhold til en elsker (som jeg har gjort)så er der reelt tale om et svigt, idet man er splittet rent følelsesmæssigt også. Men kvinden her er ikke splittet - eller i vildrede rent følelsesmæssigt, hun er kun i tvivl om hun ifølge gældende moral er gået over stregen. Jeg synes hun gør noget klogt, hvis hun har det som beskrevet, idet hun bliver en bedre mor for sine børn og kone for sin mand. Hvad mere kan familiefundamentalisterne i grunden forlange af en moderne kvinde?
Jeg siger bare: Godt gået, og fortsæt sådan hvis det gør dig til en bedre mor/kone MEN sørg for ikke at blive opdaget!!!
Pusser

når der er følelser for elskerinden/elskeren indblandet. Naturligvis må samvittigheden så komme i spil her, idet ens elskede jo tror hun/han er den eneste ene, der har tag i en følelsesmæssigt. Kærlighed er følelser og det er kun derfor jeg mener man bør koncentrere sig om EEN partner og ikke sprede sine følelser på flere, da det med garanti ødelægger den intensitet man ellers burde have overfor sin elskede. Det har meget lidt med det seksuelle at gøre - men har man LIDENSKAB sammen men en udenfor ægteskabet, ja så vil jeg gerne medgi at man er reelt utro, og ikke bør fortsætte det dobbeltspil men må vælge hvor man rent følelsesmæssigt befinder sig - seriøst!
Jeg har selv prøvet dette følelsesmæssige dilemma - og netop derfor stoppede jeg min utroskab. Men sex med andre behøver nødvendigvis ikke at tage noget var ens partner overhovedet, hvis det kún er DÈT, som jeg forstår det er for kvinden her. Havde det KUN været sex mellem mig og min elsker var jeg nok fortsat uden samvittighedskvaler overhovedet.
Nej kvinden her er ikke reelt utro, da hun jo ikke er forelsket i en eneste af disse mænd - tværtom elsker hun sin mand som en kontinuerlig og stærk følelse som åbenbart ikke anfægtes af hendes sidespring. Jeg er overbevistom denne kvinde kan fastholde et godt og stabilt ægteskab med sin mand (samt en tryg tilværelse for sine børn ikke mindst!) netop FORDI hun tager disse pusterum og får energi og inspiration fra andre mænd. Det går jo tilbage til det hellige familieprojekt, så familieidylisterne burde da være de sidste til at forarges/råde hende til at bekende kulør og gå fra hus og hjem. Ikke særlig familievenlige forslag de her i tråden er kommet med.😮
Hm...ja hvor mange ægteskaber gennem tiderne havde holdt helt til guldbryllupsalderen, hvis netop ikke mændene havde taget sig deres personlige friheder og hentet inspiration udenfor ægteskabet?? Kun synd for kvinderne at de ikke havde samme mulighed - dengang. Men det har de så nu 🙂
Pusser

Om der er følelser med eller ej er sgu da sagen uvedkommende.Liderlighed er forresten også en følelse.
I samme sekundt du kysser end anden end den du er i forhold med er du utro.
Du finder godt nok på de mærkeligste undskyldninger /forklaringer😃😃😃

man deler ikke sine dybeste hemmeligheder med sin kæreste- kone, på et eller andet tidspunkt vil de blive brugt imod dig, og kvinder har en ufattelig lang hukommelse.
at kvinder ikke kan aceptere utroskab, skyldtes udelukkende, at de ikke længere har magt over din gøren og laden, tænk på hvordan kvinder lynhurtigt får ændret dig, eller dit hjem, kvinder har en fantastisk evne til at manipulere med deres mænd, udelukkende, fordi hun ved, at hun kan kontrolere dig med sex.
i de fleste forhold er manden fuldstændig lost i kvindens løbetid, og hun ved udmærket hvordan hun skal styre dig, for hun har alle sine vvenlige veninder, som lægger planer sammen med hende, vi mænd er lost, for mænd taler ikke om svig og skuffelser, begået af kvinder, tænk bare hvormange gange kvinderne får børnene, selvom de slet ikke kan opdrage dem, de fleste unge kriminelle, er opdraget af enlige mødre.

så mange og lange bortforklaringer, der skal til for at forsøge at overbevise sig selv om, at noget forkert er rigtigt!

Det hænger altså overhovedet ikke sammen det her!
Kan godt være DU personligt ikke har noget imod utroskab når der ikke er følelser indvoldveret, men det gør det altså ikke til en naturlov! Hvis seksuel utroskab var helt ok, ville det jo ikke være nødvendigt at lyve om det overofor sin partner! Altså, hvis man føler man skal skjule det for sin partner, er det ikke ok!
Jeg vil dog give dine underlige synspunkter et forsvar; Forsking har vist at det kvinder bliver mest jalous over er følelsesmæssig utroskab (altså hvor partneren forelsker sig i en anden), men mændene bliver mest jaloux over fysisk utroskab (altså sex og lign.)
Dette kan forklare hvordan du har det med emnet, men så må du også accepterer at sådan du har det omkring følelser i utroskab, er der altså andre der har det med det fysiske.
Husk på at det er utroskab i det øjeblik du krydser grænsen for PARTNERENS defination af ordet. Ikke din egen!
Men dette medfører altså også et stort ansvar til begge køn!
Hvis hun virkelig elsker sin mand, må hun da også kunne repektere ham nok til ikke at lave sådan nogle ting, som hun ved han vil hade. Uden respekt er der intet ligeværdigt forhold. Så kan man ligesågodt gøre det forbi.
Dog ville jeg i det her tilfælde (fordi der er børn med i spillet) anbefale at hun stoppede utroskaben med det samme, men ikke nævnte det overfor manden, da de i givet fald nok skulle skilles. Ville være synd for de indblandede børn.

Jeg ville sige: To gange utro, altid utro...
Man kan godt lave en fejl én gang, men hvis man ikke lærer af den fejl og gør det igen, ja så er man ikke særlig meget værd som partner.
Desuden vil jeg da anbefale dig at stresse lidt af for din egen skyld. Hvis man ikke føler at man kan stole på sin egen partner, er ens forhold da ikke meget værd?

Bare fordi et samfund bevæger sig hurtigt, betyder det jo ikke den menneskelige natur følger med. Det er præcis de samme typer mennesker der går rundt på jorden idag, som der har gjort i årtusinder.
Det er en helt forkert antagelse (som mange iøvrigt laver) at vi i et moderne samfund også kan have et moderne forhold. Et forhold mellem mennesker er baseret på de samme følelser individer imellem som de har været i mindst 50'000 år.
Udover det vil jeg også mene at moral er universel, på tværs af tid og sted.
For at bruge et andet ord end utroskab, så kan man jo ret endegyldigt sige at du bedrager din mand! Han er bevidst ført bag lyset, for at du kan tilfredstille dine egne lyster! Uanste hvordan du vender og drejer det er det jo egoistisk.
Han tillæger dig en tillid som du slet ikke lever op til. Og uden at kende ham vil jeg gætte på at han fortjener bedre!
Hvis i derimod havde et helt åbent forhold var det jo en anden snak, for der kan man ikke længere snakke om at du bedrager ham.
Hvis dit forhold (som du antyder) slet ikke kan holde uden at du er utro i ny og næh, synes jeg slet ikke det forhold er værd at gemme på. Men hvis du tror du kan leve uden at bedrage din mand, så fortæl ham intet om hvad der er sket, men stop dine udskejelser med det samme!

Nu har jeg læst de fleste svar og kan se at faktisk alle er enige og forkaster dit "åbne" forhold. Nu vil jeg så gøre noget andet.
Jeg er enig med dig i at vores billede af et perfekt ægteskab m. børn og bla bla, som du selv skriver, er for gammeldags. Jeg kan ikke se noget forkert i at omdefinere det perfekte forhold. Jeg lever selv i fast forhold og bor sammen med min kæreste, men jeg er også en stor flirter. Dermed ikke sagt at jeg er utro, men jeg kan godt lide at danse med andre fyre, holde øjenkontakt, snakke osv. Og sandsynligvis mere end alle jer andre ville synes var ok - det hænder da at jeg kysser nogen af dem. Jeg føler jeg får noget bekræftelse og noget spænding som jeg ellers ikke får. Derfor er mine følelser for min kæreste dog ikke færre.
Problemet er i virkeligheden at du og din mand måske har forskellige opfattelser af tingene. Ligesom min kæreste og jeg har i vores forhold. Min kæreste ved ikke at jeg flirter så meget når jeg er i byen uden ham.
Det er bare ikke alment acceptabelt at leve i et sådant "åbent" forhold, hvilket jeg synes er en skam.
Konklusionen er: Jeg er helt enig med dig! I en moderne verden må vi omdefinere "det perfekte parforhold"!
Tanker og knus herfra

Siden tidernes morgen har det da været fuldt accepteret at leve i et "åbent" forhold. Der er kun én forudsætning, nemlig at begge parter i forholdet er enige om, at det er åbent. Som i trådstarterens forhold lader det heller ikke til, at det er tilfældet for dit vedkommende.
Det står ethvert par frit for, hvordan det vil definere deres eget "perfekte parforhold". Ved din partner, hvordan du definerer et perfekt parforhold? Det er jeg lige spændt på at høre om.
Hilsen, Inga

Ja, det har i lang tid været accepteret med åbne forhold hvis man snakker om det. Det jeg mente var at det hører til sjældenhederne. Hver gang jeg har bragt det på bane over for en kæreste er han gået helt i baglås og ved ikke om han skal grine eller græde. Det er ikke 'almindeligt' at synes det er ok, hvis du forstår.
Jeg har da spurgt min kæreste om hans holdning til utroskab, hvornår han synes der er tale om utroskab og det med at være sammen med andre. Jeg kunne fornemme at han bestemt ikke synes om det, så jeg har valgt ikke at sige noget til ham om mit flirteri - for det er alt hvad det er for mig. For at være ærlig tror jeg for mit vedkommende det er noget der forsvinder med tiden og jeg har virkelig lyst til at være sammen med min kæreste 'til døden os skiller'.
Jeg synes bare at flere folk skulle åbne muligheden for at leve i åbne forhold.

Du kommer stadig ikke udenom det umoralske i at gå bag din kærestes ryg for at gøre noget du ved han ikke kan lide! Det er bedrageri!
Hvis du, som du selv siger, VED at han ikke bryder sig om sådan noget, så er det da dit moralske ansvar at stoppe med det, eller gå fra ham.
Et åbent forhold er noget man skal være enige om. Du kan jo ikke bag din kærestes ryg erklære at nu har i et åbent forhold. Hvis du mangler bekræftelse må du jo fortælle din kæreste det, og se om han ikke kan gøre noget ved det problem.
Jeg håber du kan se at hvis hans tillid til dig er baseret på løgne er det begrænset hvor tæt et forhold i kan have. Hvad med om i åbnede forholdet overfor hinanden istedet for at du skal tilfredsstille din usikkerhed ved at fjolle omkring med andre i byen?
Lyder måske lidt hårdt, men det du gør er altså virkelig forkert, og kan ikke forsvares!

Du mangler i den grad respekt for din mand og jeres samliv. Du risikerer med din adfærd at han en dag finder ud af det, bliver utrolig ked af det, børnene ser det eller mærker det. Han bliver måske vred, slår dig, får skylden osv. Du kender ham ikke i den situation (i kender pludselig ikke hinanden). Det bliver et værre kaos, hvis du ikke stopper nu eller tager dig sammen - beder om skilsmisse og smadrer din familie på den trods alt 'bedste' måde. Det andet snyderi kan gå helt galt... du ved det godt, ikk?